Åndedræt

Hvordan hjernen styrer vejrtrækningen

En del af hjernestammen, der kaldes medulla oblongata, styrer vejrtrækningen. Grupper af neuroner i marven fortæller åndedrætsmusklerne, hvornår de skal trække vejret ind, hvornår de skal trække vejret hurtigere, og hvornår de skal trække vejret langsommere.

Hjernestammen måler, hvor meget kuldioxid der er i en persons blod. Hvis der er for meget kuldioxid, fortæller hjernestammen kroppen, at den skal trække vejret hurtigere. Dette hjælper personen med at trække vejret for den ekstra kuldioxid. Når mængden af kuldioxid i blodet igen er normal, siger hjernehjernen til kroppen, at den skal trække vejret langsommere igen.

Kroppen måler også mængden af ilt i blodet. Hvis der ikke er nok ilt i blodet, siger marvdelen til kroppen, at den skal trække vejret hurtigere for at få mere ilt ind. Når der er nok ilt i blodet, siger marvdelen til kroppen, at den skal trække vejret langsommere igen.

Medulla oblongata (i rødt)

Åndedrætsmuskler

For at en person kan trække vejret, skal visse muskler trække sig sammen (blive strammere) og slappe af på de rigtige tidspunkter. De særlige grupper af neuroner i marven fortæller disse åndedrætsmuskler, hvornår de skal trække sig sammen (hvilket får en person til at trække vejret ind), og hvornår de skal slappe af (hvilket får en person til at trække vejret ud). Der er et par hovedgrupper af muskler, der styrer vejrtrækningen.

Membranen

Mellemgulvet er den vigtigste muskel, der styrer vejrtrækningen. Det er et stykke muskel, der løber langs bunden af brystkassen. Når mellemgulvet er afslappet, er det formet som en kuppel (som en halvcirkel). Når marvemusklen siger til membranen, at den skal få kroppen til at trække vejret indad, trækker membranen nedad og retter sig ud. Dette skaber mere plads inde i brystkassen og mere plads til, at lungerne kan fyldes med luft. Der kommer luft ind i lungerne (dette er indånding). Når det er tid til at trække vejret ud, slapper mellemgulvet af igen, og luften forlader lungerne.

Ca. 60-70 % af en persons evne til at trække vejret kommer fra mellemgulvet.

Mellemgulvet styres af et særligt sæt nerver kaldet frenicusnerverne. Medulla fortæller membranen, hvornår den skal trække sig sammen, ved at sende meddelelser gennem de freniske nerver. Fordi mellemgulvet er så vigtigt for vejrtrækningen, er de freniske nerver meget godt beskyttet i kroppen. De befinder sig helt oppe i rygmarven, nær halsen.

De interkostale muskler (ribbenmuskler)

Mellemkystmusklerne løber mellem hvert ribben. Når en person skal trække vejret ind, trækker disse muskler sig sammen og trækker ribbenene opad. Dette skaber mere plads i brystkassen, så lungerne kan fyldes.

Når en person hviler, kommer ca. 30-40 % af evnen til at trække vejret fra de interkostale muskler.

De interkostale muskler styres af de interkostale nerver. Medulla fortæller de interkostale muskler, hvornår de skal trække sig sammen, ved at sende meddelelser gennem disse nerver. De interkostale nerver er ikke lige så godt beskyttet som de freniske nerver. De interkostale nerver løber langs brystryggen (som ligger i den øverste til midterste del af ryggen) og er forbundet med de interkostale muskler. Det betyder, at hvis en person har skadet brystryggen, kan vedkommende måske ikke bruge sine interkostalmuskler. De ville så miste 30-40 % af deres evne til at trække vejret. Men da de nerver, der styrer mellemgulvet, ligger meget længere oppe i rygsøjlen og er bedre beskyttet, vil personen stadig kunne bruge sit mellemgulv til at trække vejret. De vil stadig have 60-70 % af deres evne til at trække vejret.

Tilbehørsmuskler

Accessoriske muskler er muskler, som en person kun bruger, når han/hun har brug for ekstra hjælp til at trække vejret. Nogle gange er dette normalt. Hvis en person f.eks. lige har dyrket meget motion, kan vedkommende have brug for ekstra ilt. Medulla vil fortælle accessoriske muskler, at de skal træde til, så det bliver lettere for personen at løfte brystet for at skabe mere plads til, at lungerne kan fyldes. De vigtigste accessoriske muskler er musklerne i brystet, maven og halsen.

Men hvis en person skal bruge hjælpemuskler til at trække vejret, mens han/hun hviler, er det et tegn på, at han/hun ikke får den ilt, som kroppen har brug for. De kan have brug for medicin, ekstra ilt, der gives gennem en maske, eller endda akut medicinsk behandling for at hjælpe dem med at trække vejret normalt. Personer med astma eller kronisk obstruktiv lungesygdom (KOL) bruger f.eks. ofte en inhalator, når de har problemer med at trække vejret. Inhalatoren puster en medicin som albuterol ned i luftrøret og ind i lungerne. Det gør luftvejene bredere og hjælper personen med at trække vejret bedre end før.

Animation af, hvordan membranen (i grønt) fungerer


En inhalator

Relaterede sider

• Indånding (indånding)
• Gasudveksling
• Cellulær respiration
• Medulla oblongata
• Luftvejene