Napalm
Napalm er navnet på en række brændbare væsker, der er blevet brugt i krigsførelse. Ofte er det geleret benzin. Napalm er faktisk et fortykningsmiddel i sådanne væsker. Når det blandes med benzin, danner fortykningsmidlet en klæbrig, brandfarlig gel. Det blev udviklet af USA under Anden Verdenskrig af et hold kemikere fra Harvard. Holdets leder var Louis Fieser. Navnet napalm stammer fra de ingredienser, der først blev brugt til at fremstille det: samudfældede aluminiumsalte af naphthen- og palmitinsyre. Disse blev tilsat til det brændbare stof for at få det til at gelere.
Et af de største problemer med de tidlige brandvæsker (som f.eks. dem, der blev brugt i flammekastere) var, at de sprøjtede og løb for let ud. USA fandt ud af, at flammekastere, der anvender en benzin-gel, kan skyde længere og er mere anvendelige. Benzingel var vanskelig at fremstille, fordi der blev brugt naturgummi, som der var stor efterspørgsel efter og som var dyrt. Napalm gav et langt billigere alternativ. Det løste de problemer, der var forbundet med gummibaserede brandbomber.
I dag er napalm for det meste fremstillet af benzen og polystyren og er kendt som napalm-B.
Napalm blev brugt i flammekastere og brandbomber af de amerikanske og allierede styrker. Napalm er fremstillet til at brænde med en bestemt hastighed og klæbe til materialer. Dette gøres ved at blande forskellige mængder napalm og andre materialer. En anden nyttig (og farlig) effekt, der primært involverer brugen af napalm i bomber, var, at napalm "hurtigt deoxygenererer den tilgængelige luft". Det skaber også store mængder kulilte, der forårsager kvælning. Napalmbomber blev også brugt i Vietnamkrigen til at rydde landingsområder for helikoptere.
Selv om napalm er en opfindelse fra det 20. århundrede, er det en del af en lang historie med brandbomber i krigsførelse. Historisk set var det dog primært væsker, der blev brugt (se græsk ild). Et infanteribaseret våben med brændbart flydende brændstof, flammekasteren, blev indført under Første Verdenskrig af tyskerne, og varianter heraf blev snart udviklet af andre parter i konflikten.
En simulering af en napalmeksplosion ved et luftshow i 2003. Inde i bomben er der en blanding af napalm-B - f og benzin.
Anvendelse i krigsførelse
Den 17. juli 1944 kastede amerikanske P-38-piloter for første gang napalmbrændebomber over et brændstoflager i Coutances nær St. Lô i Frankrig. Napalmbomberne blev første gang brugt i Stillehavsteatret under slaget om Tinian af marineflyvere. Brugen blev vanskeliggjort af problemer med blanding, smeltning og udløsningsmekanismer. Under Anden Verdenskrig bombede de allierede styrker byer i Japan med napalm og brugte det i bomber og flammekastere i Tyskland og på de japansk kontrollerede øer. Det blev brugt af den græske hær mod kommunistiske guerillakæmpere under den græske borgerkrig, af FN-styrker i Korea, af Mexico i slutningen af 1960'erne mod guerillakæmpere i Guerrero og af USA under Vietnamkrigen.
Den mest velkendte metode til at sprede napalm er brandbomber, der kastes ned fra luften. En mindre kendt metode er de flammekastere, der anvendes af infanteriet i kamp. Flammekastere bruger en tyndere version af det samme brændstof til at ødelægge kanonstillinger, bunkere og huleforhuse. De amerikanske marinesoldater, der kæmpede på Guadalcanal, fandt dem meget effektive mod japanske stillinger. Marinesoldaterne brugte ild både som et våben til at redde tab og som et psykologisk våben. Mennesker har en naturlig frygt for ild. De fandt ud af, at japanske soldater ville forlade stillinger, hvor de kæmpede til døden mod andre våben. Krigsfanger bekræftede, at de frygtede napalm mere end noget andet våben, der blev kastet mod dem.
Napalm blev et af de foretrukne våben i Korea-krigen. Piloter, der vendte tilbage fra krigszonen, bemærkede ofte, at de hellere ville have et par benzintanke fulde af napalm til at kaste ned end andre våben, bomber, raketter eller kanoner. Det amerikanske luftvåben og flåden brugte napalm med stor effekt mod alle mulige mål, herunder tropper, kampvogne, bygninger og endda jernbanetunneler. Den demoraliserende virkning, som napalm havde på fjenden, blev tydelig, da snesevis af nordkoreanske tropper begyndte at overgive sig til fly, der fløj hen over dem. Piloter bemærkede, at de så overlevende fjendtlige tropper vifte med hvide flag ved efterfølgende overflyvninger efter at have kastet napalm. Piloterne sendte radioen til landtropperne, og nordkoreanerne blev taget til fange.
Napalm er for nylig blevet anvendt i krigstid af eller mod: Iran (1980-88), Israel (1967, 1982), Nigeria (1969), Brasilien (1972), Egypten (1973), Cypern (1964, 1974), Argentina (1982), Irak (1980-88, 1991, 2003 - ?), Serbien (1994), Tyrkiet (1963, 1974, 1997), Angola, USA.
I nogle tilfælde gør napalm ofrene ukampdygtige og dræber dem meget hurtigt. De, der overlever, får op til 5. grads forbrændinger. Disse skader beskadiger de dele af huden, som ikke har smertereceptorer. Ofre, der får 2. gradsforbrændinger efter napalmsprøjt, vil dog have betydelige smerter.
Philip Jones Griffiths beskriver brugen af den i Vietnam:
| “ | NAPALM. Det mest effektive "anti-personel"-våben beskrives eufemistisk som "ukendt madlavningsvæske" af de apologeter, der forsvarer amerikanske militærmetoder. De tilskriver automatisk alle napalmtilfælde til ulykker i hjemmet, som skyldes, at folk brugte benzin i stedet for petroleum i deres komfurer. Kerosin er alt for dyrt for bønderne, som normalt bruger trækul til madlavning. Den eneste "madlavningsvæske", de kender, er meget "ukendt" - den leveres gennem deres tage af amerikanske fly. | ” |
"Napalm er den mest forfærdelige smerte, man kan forestille sig," sagde Phan Thị Kim Phúc, en overlevende fra et napalmbombardement, der er kendt fra et berømt foto fra Vietnamkrigen. "Vand koger ved 100 grader Celsius. Napalm genererer temperaturer på 800 til 1.200 grader Celsius."
Phuc havde tredjegradsforbrændinger på halvdelen af sin krop og forventedes ikke at overleve. Men takket være hjælp fra den sydvietnamesiske fotograf Nick Ut og efter at have overlevet et 14 måneder langt hospitalsophold og 17 operationer blev hun en åbenlys fredsaktivist.
Folkeretten forbyder ikke brugen af napalm eller andre brandbomber mod militære mål, men brugen mod civilbefolkninger blev forbudt ved FN's konvention om umenneskelige våben (ofte kaldet CCW) i 1981. Protokol III til CCW begrænser brugen af brandvåben (ikke kun napalm), men en række stater har ikke tiltrådt alle protokollerne til CCW. Ifølge Stockholm International Peace Research Institute (SIPRI) anses stater for at være part i konventionen, der trådte i kraft som folkeret i december 1983, hvis de ratificerer mindst to af de fem protokoller. USA er f.eks. part i CCW, men har ikke underskrevet protokol III.
Ifølge rapporter i Sydney Morning Herald har de amerikanske styrker anvendt napalm i Irak-krigen. Det amerikanske forsvarsministerium har afvist dette. I august 2003 skrev San Diego Union Tribune, at amerikanske marinepiloter og deres kommandanter bekræftede, at der var blevet brugt Mark 77-brandbomber mod irakiske republikanske vagter i begyndelsen af kampene. De officielle benægtelser af brugen af "napalm" var imidlertid uærlige, da den Mk 77-bombe, der i øjeblikket er i brug på nuværende tidspunkt, Mk 77 Mod 5, ikke bruger egentlig napalm (f.eks. napalm-B). Den sidste amerikanske bombe, der anvendte egentlig napalm, var Mark 77 Mod 4, hvoraf de sidste blev ødelagt i marts 2001. Det stof, der nu anvendes, er en anden brandblanding. Det er tilstrækkeligt analogt i sine virkninger til, at det stadig er et kontroversielt brandbomber og stadig kan omtales som "napalm" i daglig tale.
"Vi napalmede begge disse (bro)tilgange," sagde oberst Randolph Alles i et interview for nylig. "Desværre var der mennesker der, for man kunne se dem på videoen (fra cockpittet)." (...) "Det var irakiske soldater der. Det er ikke nogen fantastisk måde at dø på," tilføjede han. (...) Generalerne elsker napalm. (...) Det har en stor psykologisk effekt." - San Diego Union-Tribune, august 2003
Disse bomber indeholdt faktisk ikke napalm. Den napalm-B (supernapalm), der blev brugt i Vietnam, var baseret på benzin. De Mk-77 brandbomber, der blev brugt i Golfen, var baseret på petroleum. Det er dog en napalmlignende væske i sin virkning.
Opskrifter på, hvordan man laver napalmlignende stoffer, kan findes på internettet. Meget ofte siger opskrifterne, at de vil lave en tyk substans ved hjælp af benzin med sæbe eller polystyren som fortykningsmiddel. Uerfarne personer, der følger disse anvisninger, håndterer dog ofte stoffet forkert og forårsager ulykker. Desuden er det i mange lande ulovligt at fremstille brandbomber.
Flodbåd fra den amerikanske Brownwater Navy skyder en brændende blanding af napalm fra en flammekaster i Vietnam
Et IAI Kfir-fly fra det ecuadorianske luftvåben kaster napalm på et målområde under den fælles amerikansk-equadorianske øvelse BLUE HORIZON.
Sammensætning
Napalm er normalt en blanding af benzin med passende fortykningsmidler. De tidligste fortykningsmidler var sæbe, aluminium og magnesiumpalmitater og -stearater. Afhængigt af, hvor meget fortykningsmiddel der tilsættes, kan den resulterende viskositet svinge mellem sirupagtig væske og tyk gummiagtig gel. Indholdet af lange kulbrintekæder gør materialet meget hydrofobt (modstandsdygtigt over for vand), hvilket gør det sværere at slukke. Fortykket brændstof preller også bedre af på overflader, hvilket gør det mere anvendeligt til operationer i byterræn.
Der findes to typer napalm: oliebaseret med aluminiumssæbefortykningsmiddel og oliebaseret med polymerfortykningsmiddel ("napalm-B").
Det amerikanske militær bruger tre slags fortykningsmidler: M1, M2 og M4.
- M1 fortykningsmiddel (Mil-t-589a), kemisk set en blanding af 25 vægtprocent aluminiumnaphthenat, 25 vægtprocent aluminiumsoleat og 50 vægtprocent aluminiumlaurat (eller ifølge andre kilder aluminiumstearat-sæbe), er et meget hygroskopisk, groft, solbrændt pulver. Da vandindholdet forringer napalmens kvalitet, bør fortykningsmiddel fra delvist brugte åbne beholdere ikke anvendes senere. Det findes ikke længere i den amerikanske hærs lagerbeholdning, da det blev erstattet med M4.
- M2 fortykningsmiddel (Mil-t-0903025b) er et hvidligt pulver, der ligner M1, med tilsat afvolatileret silica og antiklumpningsmiddel.
- M4-flammebrændstoffortykkelsesforbindelsen (Mil-t-50009a), hydroxylaluminiumbis(2-ethylhexanoat) med antiklumpningsmiddel, er et fint hvidt pulver. Det er mindre hygroskopisk end M1, og åbnede beholdere kan genlukkes og bruges inden for en dag. Der er behov for ca. halvdelen af M4 for at opnå samme virkning som M1.
En senere variant, napalm-B, også kaldet "supernapalm", er en blanding af lav-oktan benzin med benzen og polystyren. Den blev brugt i Vietnamkrigen. I modsætning til konventionel napalm, som kun brænder i 15-30 sekunder, brænder napalm B i op til 10 minutter med færre ildkugler. Det klæber også bedre fast til overflader og giver bedre ødelæggelsesvirkninger. Det er ikke så let at antænde. Dette reducerer antallet af ulykker forårsaget af soldater, der ryger. Når det brænder, udvikler det en karakteristisk lugt.
Fra begyndelsen af 1990'erne reklamerede forskellige websteder, herunder The Anarchist Cookbook, for opskrifter på hjemmelavet napalm. Disse opskrifter bestod overvejende af lige dele benzin og styrofoam. Denne blanding ligner meget napalm-B-blandingen, men mangler en procentdel benzen.
Napalm når en forbrændingstemperatur på ca. 1 200 °C (2 200 °F). Der kan tilsættes andre tilsætningsstoffer, f.eks. pulveriseret aluminium eller magnesium eller hvidt fosfor.
I begyndelsen af 1950'erne udviklede Norge sin egen napalm, baseret på fedtsyrer i hvalolie. Årsagen til denne udvikling var, at det amerikansk producerede fortykningsmiddel fungerede ret dårligt i det kolde norske klima. Produktet blev kendt som Northick II.
Napalmbomber eksploderer efter at være blevet kastet ned fra et F-4E Phantom II-fly fra Republikken Koreas luftvåben under en øvelse med skarpt skud.
I populærkulturen
Napalm blev kendt af den amerikanske offentlighed efter brugen af det i Vietnamkrigen. Siden da er det blevet nævnt i medierne og kunsten flere gange. Denne oversigt er ikke beregnet til at være altomfattende.
- I filmen Apocalypse Now udtaler oberst Kilgore (Robert Duvall), der er pilot af en kamphelikopter, som bekendt: "Jeg elsker lugten af napalm om morgenen... Det lugter af... sejr."
- I den amerikanske tegneserie Calvin and Hobbes er Calvins yndlingssuperhelt (og en figur han gerne vil blive) Kaptajn Napalm. For at tilføje et ironisk aspekt (især når man tænker på brugen af napalm i Apocalypse Now), er Captain Napalms slogan "Defender of the American Way".
- I filmen En officer og en gentleman leder sergent Foley (Louis Gossett, Jr.) en hurtig march med en kadencekaldelse, der har refrænet "And napalm sticks to kids!", en rigtig kadencekaldelse fra det amerikanske luftvåben på det tidspunkt.
- På Skippys liste er punkt 58 ""Napalm sticks to kids" er *ikke* en motiverende sætning.
- I filmen Fight Club ville manuskriptforfatterne oprindeligt have Tyler Durden (spillet af Brad Pitt) til at recitere en fungerende opskrift på napalm. Men efter at producenterne blev gjort opmærksom på sikkerhedsspørgsmål, erstattede de hans replikker med en falsk opskrift, der hævder, at det er lige dele benzin og appelsinjuicekoncentrat. I modsætning til hvad mange tror, blev de oprindelige opskrifter i Fight Club-bogen også ændret af forlaget. I bogens ændrede opskrifter hævdes det, at det ud over appelsinjuice også virker at blande lige dele benzin og cola light eller at tykne benzin med kattegrus.
- I den japanske kaiju-film Godzilla vs. Megalon fra 1973 blev det vist, at fjenden Megalon kan spytte napalmbomber, der eksploderer ved kontakt.
- Der findes et metalband, der hedder Napalm Death.
Relaterede sider
- Flamme fougasse
- Phan Thị Kim Phúc
Spørgsmål og svar
Q: Hvad er napalm?
A: Napalm er en type brændbar væske, der er blevet brugt i krig. Det er normalt benzin, der er blevet omdannet til gelé, og det indeholder samudfældede aluminiumsalte af naphthen- og palmitinsyre.
Spørgsmål: Hvem opfandt napalm?
Svar: Napalm blev opfundet af et hold af Harvard-kemikere under Anden Verdenskrig under ledelse af Louis Fieser.
Spørgsmål: Hvilke problemer var der med tidligere væsker, der blev brugt til at tænde ild med?
A: Hovedproblemet med tidligere væsker, der blev brugt til at tænde ild med, var, at de sprøjtede og løb for let ud.
Spørgsmål: Hvorfor foretrak USA at bruge benzin-gel i stedet for gummibaserede brandbomber?
A: USA foretrak at bruge benzin-gel, fordi det var meget billigere end gummibaserede brandbomber, som var meget efterspurgte og dyre på det tidspunkt.
Spørgsmål: Hvilke virkninger har brugen af napalm-bomber?
A: Når man bruger napalmbomber, deoxygenererer de hurtigt den tilgængelige luft og danner store mængder kulilte, som kan kvæle mennesker i nærheden.
Spørgsmål: Hvordan blev napalm brugt i Vietnamkrigen?
A: I Vietnamkrigen blev napalmbomber brugt til at rydde landingsområder for helikoptere.
Spørgsmål: Hvor længe har brandbomber været anvendt til krigsformål? A: Brandbomber har eksisteret siden oldtiden som led i krigsførelse - f.eks. græsk ild - men den moderne napalm blev først opfundet under Anden Verdenskrig i det 20. århundrede.
