Lungeødem: hvad er det? Årsager, symptomer & behandling
Lær om lungeødem: årsager, typiske symptomer og effektive behandlinger. Hurtig vejledning til genkendelse, førstehjælp og hvornår du skal søge akut hjælp. Læs mere.
Lungeødem (pulmonary oedema på britisk engelsk) er væske i lungerne ("pulmonary" betyder "lunger"; "edema" betyder "hævelse" eller "væske"). Normalt fyldes lungerne med luft, når en person trækker vejret ind. Fra alveolerne i lungerne kommer ilt ud i blodet. Blodet transporterer derefter ilt til hele kroppen. Alle dele af kroppen har brug for ilt for at overleve.
Når en person har væske i lungerne (lungeødem), er der ikke plads nok til, at luften kan komme ind i lungerne. Personen vil ikke kunne indånde så meget luft. Det betyder, at der ikke kommer så meget ilt ind i blodet, og at kroppen ikke får den ilt, den har brug for.
Hvad forårsager lungeødem?
Lungeødem kan skyldes flere forskellige årsager. De vigtigste grupper er:
- Kardiogent (hjerterelateret) lungeødem: Ses ofte ved hjertesvigt, akut hjerteinfarkt, alvorlig forhøjet blodtryk eller problemer med hjerteklapper. Når venstre hjertekammer ikke kan pumpe effektivt, stiger trykket i lungekredsløbet, og væske presses ind i alveolerne.
- Non-kardiogent lungeødem: Skyldes skader på lungevævet eller karvæggene i lungerne, fx ved alvorlige infektioner (som ARDS), inhalation af giftige gasser, traumer, nær-drukning eller meget høj højde.
- Andre udløsere: Overvæskning (fx ved for meget væskebehandling), visse lægemidler, nyresvigt eller alvorlige arytmier kan også føre til lungeødem.
Symptomer
Symptomer kan udvikle sig langsomt (kronisk) eller hurtigt (akut). Almindelige tegn er:
- Svær åndenød, især når man ligger ned
- Hosten, ofte med lyserødt, skummende eller skummende opspyt
- Raslen eller kvidren ved vejrtrækning (krepitationer) hørbare ved lytte med stetoskop
- Hurtig eller besværet vejrtrækning
- Hjertebanken, svedtendens, angst eller en følelse af kvælning
- Blålig misfarvning af læber eller/og laner (cyanose) ved meget lav iltmætning
Hvordan stilles diagnosen?
Diagnosen bygger på sygehistorie og klinisk undersøgelse og kan bekræftes med:
- Røntgen af brystkassen (thorax) — viser ofte væske i lungerne
- Blodprøver som BNP/NT-proBNP (kan pege på hjertesvigt) og arterielle blodgasser (iltniveauer)
- Ekkokardiografi (ultralyd af hjertet) for at vurdere hjertets funktion
- Lungeauskultation (lytning) og observation af respirationsfrekvens og oxygenmætning
Behandling
Behandlingen afhænger af årsagen og sværhedsgraden. Ved akut lungeødem er det en akut situation, og hurtig behandling er afgørende:
- Nødhjælp: Hurtig ilttilførsel med maske eller næsekateter; ved alvorlig iltmangel kan CPAP eller mekanisk ventilation være nødvendig.
- Diuretika (vanddrivende, fx furosemid) for at fjerne overskydende væske fra kroppen og lungerne.
- Behandling af underliggende årsag: Ved hjertesvigt kan nitroglycerin (for at sænke fyldningstryk), inotrope midler eller behandling af hjerteinfarkt være påkrævet. Ved infektioner eller ARDS gives passende medicinsk behandling.
- Understøttende pleje: Overvågning af vitale parametre, korrekt stilling (siddende op hjælper ofte), og nødvendig væskebalance.
Valg af behandling vurderes altid af akut- eller hospitalslæger. Nogle behandlinger kan kræve intensiv overvågning.
Forebyggelse og håndtering
Du kan reducere risikoen for lungeødem ved at:
- Behandle og kontrollere hjertesygdomme, herunder følge ordineret medicin ved hjertesvigt
- Have styr på blodtryk og væskebalance, især ved nyresygdom
- Undgå rygning og skadelige indåndingsstoffer
- Søge tidlig lægehjælp ved infektioner, pludselig vægtøgning eller forværring af hjertesymptomer
Hvornår skal du søge hjælp?
Søg akut lægehjælp eller ring 112, hvis du oplever:
- Svært nedsat vejrtrækning eller besvær med at trække vejret
- Pludselig forværring af åndenød
- Lyserødt, skummende opspyt
- Bevidsthedstab, kraftig forvirring eller blålige læber/fingre
Prognose
Prognosen afhænger af årsagen, hvor hurtigt behandlingen startes, og patientens generelle helbred. Akut kardiogent lungeødem kan være livstruende, men mange patienter forbedres hurtigt med korrekt behandling. Kronisk lungeødem kræver ofte langvarig behandling af underliggende hjertesygdom.
Hvis du har spørgsmål om lungeødem i din eller en pårørendes situation, så kontakt din læge eller akutmodtagelsen for individuel vurdering.
Diagram over menneskelige lunger
Årsager
Den mest almindelige årsag til lungeødem er hjertesvigt i venstre side af hjertet. Det er meningen, at venstre side af hjertet skal pumpe blod til hele kroppen. Hvis venstre side af hjertet er for svag til at gøre dette, vil blodet løbe tilbage i lungerne. Dette kaldes kardiogent lungeødem. ("Kardiogen" betyder "forårsaget af hjertet".)
Andre, ikke-kardiogene årsager til lungeødem omfatter:
- Væskeoverbelastning: Når en person med nyresvigt spiser for meget salt eller drikker for meget væske. Fordi nyrerne ikke kan filtrere væske ud, som de normalt gør, løber væsken op i lungerne.
- Indånding af røg
- Drukne i saltvand
- High-Altitude Pulmonary Edema (HAPE), som opstår, når folk befinder sig i meget store højder, f.eks. ved bjergbestigning
- Hypotermi (en meget lav kropstemperatur)
- Akut åndedrætsnød syndrom, forårsaget af en slags lungesygdom (som lungebetændelse eller sepsis) eller skade (som indånding af røg)
- Lungeemboli, hvor en blodprop fra en del af kroppen bevæger sig til lungerne
- Skader på brystet eller lungerne
- Infektioner forårsaget af virus, f.eks. denguefeber
- Dårlige reaktioner på stoffer, herunder ulovlige stoffer som heroin og kokain og lovlige lægemidler som aspirin
Symptomer
Symptomer på lungeødem kan omfatte:
- Åndedrætsbesvær
- Orthopnea (vejrtrækning er sværest, når man ligger ned)
- Paroxysmal Nocturnal Dyspnea (det betyder, at vejrtrækningsbesvær kan vække personen, når han/hun sover om natten)
- Pink, skummende sputum
- En læge vil høre rales, når han/hun lytter til åndedrætslyde med et stetoskop
Flash-lungeødem
Flash-lungeødem er en medicinsk nødsituation. Det er et lungeødem, der kommer meget hurtigt. Normalt tager det et par timer at udvikle et lungeødem. Men i de værste tilfælde af flash-lungeødem kan en persons lunger fyldes helt med væske på få minutter. Flash-lungeødem kan også opstå ved at flytte en person med lungeødem eller ved at lægge vedkommende ned.
Behandling
Uanset hvad årsagen er, kan lungeødem behandles ved:
- Giv personen ilt
- Sidder personen lige op (det gør det lettere at trække vejret)
- Tvinge luft ind i personens lunger (dette kaldes ventilation), hvis det er nødvendigt
- Diuretisk medicin, som fjerner ekstra væske fra kroppen
- Medicin som nitroglycerin ("nitro"), der reducerer det tryk, der opstår, når væske trænger ind i lungerne. Nitroglycerin kan også gøre blodkarrene i lungerne bredere, så der kommer mere væske ind i dem; det kan frigøre lidt ekstra plads til, at luft kan komme ind i lungerne.
Andre behandlinger kan fokusere på årsagen til lungeødemet. Hvis en person med nyresvigt f.eks. har fået for meget salt eller væske, kan vedkommende få dialyse for at fjerne den ekstra væske og det ekstra salt.
Søge