Hermann Göring – Nazistisk leder, luftvåbenchef og Nürnberg-dømt (1893–1946)
Hermann Göring (1893–1946): Nazistisk leder og Luftwaffe‑chef, central i Det Tredje Rige, ansvarlig for krigsforbrydelser og dømt ved Nürnberg.
Hermann Wilhelm Göring (12. januar 1893 i Rosenheim, Oberbayern, Bayern, Tyskland - 15. oktober 1946 i Nürnberg, Bayern, Tyskland) var en tysk politiker og militær leder af Tyskland. Som næstkommanderende efter Hitler var han en af de mest magtfulde ledere af det nazistiske parti (NSDAP). Mellem 1932 og 1945 var han formand for den tyske rigsdag og også minister i Det Tredje Rige under Adolf Hitler. Under Anden Verdenskrig var han øverstkommanderende for det tyske luftvåben. Göring var ansvarlig for oprettelsen af koncentrationslejrene og Gestapo, det nazistiske hemmelige politi, som han overlod til SS-chef Heinrich Himmler. I 1941 gav han Reinhard Heydrich ordre til at arrangere den endelige løsning for at dræbe millioner af jøder og polakker.
Göring var en af de 25 personer, der blev anklaget under Nürnberg-processerne. Retten besluttede, at han var skyldig. Ifølge dommen af 1. oktober 1946 skulle han hænges, men han begik selvmord ved at sluge en cyanidtablet et par timer før han kunne henrettes.
Tidligt liv og Første Verdenskrig
Hermann Göring blev født i 1893 og voksede op i en embedsmandsfamilie i det sydlige Tyskland. Han blev flyver under Første Verdenskrig, var en fremtrædende jagerpilot og blev tildelt flere militære hædersbevisninger for sin indsats. Hans militære status og personlige mod gav ham prestige i det efterfølgende politiske miljø i Tyskland.
Stigning i Nazistpartiet
Efter krigen deltog Göring i nationalistiske og paramilitære bevægelser, og han sluttede sig senere til NSDAP. Han blev hurtigt en af Adolf Hitlers nære medarbejdere og indtog flere centrale poster i naziregimet. Han blev blandt andet leder af Prøjsens politimyndigheder og fik kontrol over vigtige statslige institutioner, hvilket gjorde ham til en af de mest magtfulde mænd i Det Tredje Rige.
Rolle i Det Tredje Rige
Göring påtog sig en række civile og militære ansvarsområder. Han var formelt øverstkommanderende for det tyske luftvåben, var leder af Four Year Plan (et program for krigsforberedelse og økonomisk styring) og bar ansvar for politiets organisation i Prøjsen i begyndelsen af nazitiden. I flere tilfælde udnyttede han sin position til at konsolidere magt og til at sikre ressourcer til krigsindsatsen.
Forfølgelser, økonomisk udplyndring og kriminalitet
Göring spillede en central rolle i regimets forfølgelse af politiske modstandere og befolkningsgrupper, især jøder. Som højtstående embedsmand var han involveret i de beslutninger, der førte til oprettelsen og udvidelsen af koncentrationslejrene og opbygningen af sikkerhedsapparatet, herunder Gestapo, som senere blev overtaget af SS under Himmler. Han befæstede også statens kontrol over økonomien og var med til at orkestrere konfiskation af ejendom og såkaldt "arisering" af jødisk ejendom samt omfattende plyndring af besatte områder.
Derudover opbyggede Göring en stor kunst- og ejendomssamling, som i vid udstrækning blev finansieret gennem konfiskation og køb under tvang. Hans økonomiske adfærd og luksuriøse livsstil gjorde ham til et symbol på korruption og magtmisbrug i regimet.
Direkte medansvar for Holocaust
Göring havde en central administrativ rolle i udformningen af nazisternes politik over for jøder og andre grupper. Den formelle ordre i 1941, hvor han bad Reinhard Heydrich om at udarbejde planer for den såkaldte endelige løsning, viser hans direkte administrative medansvar for de beslutninger, der banede vejen for masseudryddelse og deportationer.
Krigens udvikling og fald
Under Anden Verdenskrig var Göring et centralt ansigt i det militære og politiske lederskab, men hans myndighed svækkedes efter Tysklands militære tilbageslag. Luftvåbnets manglende evne til at sikre luftoverlegenhed og de samlede nederlag på flere fronter underminerede hans position. I de sidste år af krigen blev hans indflydelse mindre, og hans helbred og livsstil var præget af afhængighedsproblemer og dårligt helbred.
Nürnberg-processerne, dom og død
Efter krigen blev Hermann Göring en af hovedanklagede ved Nürnberg-processerne. Han blev tiltalt for ledende rolle i aggression, krigsforbrydelser, forbrydelser mod menneskeheden og for omfattende plyndring. Domstolen fandt ham skyldig, og han blev dømt til døden. Den 15. oktober 1946 begik han imidlertid selvmord ved at tage en cyanidtablet i sin celle kort før dommen skulle eksekveres.
Eftermæle
Hermann Göring står som et af de mest fremtrædende eksempler på naziregimets ledere: karismatisk og magtfuld, men også korrupt, voldelig og centralt ansvarlig for forbrydelserne begået under regimet. Historikere vurderer hans rolle som både administrativt og direkte medansvarlig for Holocaust og andre krigsforbrydelser. Hans virke og skæbne er fortsat genstand for faglig og offentlig interesse som del af studiet af totalitære systemer, krigsforbrydelser og ansvar.
Tidligt liv
Hermann Göring, søn af Ernst Heinrich Göring og Franziska Göring (født Tiefenbrunn), blev født i Rosenheim i Bayern. Görings far var dommer. Den tyske kansler Otto von Bismarck gjorde Ernst Göring til den første rigskommissær (generalguvernør) for Sydvestafrika (i dag: Namibia) i 1885.
Hermann Göring havde to brødre, Albert Göring og Karl Ernst Göring, og to søstre, Olga Therese Sophie Göring og Paula Elisabeth Rosa Göring.
Han tilbragte de første tre år af sit liv hos en veninde til sin mor, fordi Görings far var i Namibia. Fra 1901 boede han på sin gudfar Hermann von Epensteins palæ. Hermanns mor havde en affære (et romantisk forhold med en anden end sin mand) med von Epenstein. Han gik på gymnasierne i Fürth og Ansbach. I de lege, han spillede som barn, handlede historien altid om krig.
I 1905 gik han på en militærskole i Karlsruhe. Han fik sit Abitur og en officerseksamen i 1912. Derefter gik han til det bayerske Prinz Wilhelm-regiment (112. infanteriregiment) i Mulhouse.
Hermann Göring i 1907
Første Verdenskrig
Da Første Verdenskrig begyndte, havde Göring rang af løjtnant. Han havde tjent i infanteriet. I 1915 måtte han på grund af sin gigt komme på hospitalet på grund af gigt. Hans ven, Bruno Loerzer, fik ham til at gå ind i luftvåbnet. I Frankrig fløj han som observatør, en person, der kiggede efter mål og fjendtlige fly. På grund af dette blev han tildelt jernkorset af første klasse i 1915. I 1916 blev han uddannet til at flyve et fly. Den 14. marts 1916 skød han sit første bombefly ned. I 1917 blev han leder af den 27th Flying Group. I 1918, efter at han havde skudt sit 19th fly ned, blev han tildelt Pour le Mérite (også kaldet "The Blue Max"). Dette var den højeste udmærkelse fra luftvåbnet i Tyskland. Efter Manfred von Richthofens død blev han leder af den flyvende gruppe "Den røde baron".
Weimarrepublikken
Mellem 1919 og 1921 arbejdede Göring som stuntpilot i Skandinavien. I november 1922 mødte han Adolf Hitler og blev senere medlem af det nationalsocialistiske tyske arbejderparti (NSDAP). Göring blev gift med Carin i Stockholm den 3. februar 1923. I 1923 var han leder af SA (Oberste SA-Führer), og han deltog i ølstuepuppet og blev såret. Herefter rejste han til Østrig. På grund af smerter indsprøjtede en læge ham med morfin, men han blev afhængig af det. Mellem 1925 og 1926 fik han to behandlinger i Sverige på Långbro sindssygehospital. Han kom tilbage til Tyskland i 1927. I 1928 blev han medlem af Weimarrepublikkens rigsdag. Han var medlem af rigsdagen indtil slutningen af Anden Verdenskrig. I 1932 blev NSDAP det mest magtfulde parti i rigsdagen. Göring blev derefter formand for rigsdagen.
Göring under Det Tredje Rige
Da Hitler blev kansler i Weimar-Tyskland i 1933, gjorde han Göring til rigsminister uden et specifikt ansvarsområde. Det betyder, at han ikke var chef for et ministerium. I april 1933 blev han gjort til ministerpræsident for Preussen. Derefter blev han den 30. august 1933 udnævnt til general af Paul von Hindenburg. Mellem 1934 og 1935 blev han minister for flere agenturer. Hans kone var død i 1931, og i 1935 blev han gift med Emmy Sonnemann i Berlin. I 1936 sendte han den tyske Condorlegion til Spanien for at hjælpe Francisco Franco. Efter Krystalnatten i 1938 var han ansvarlig for at fjerne jødiske forretningsmænd fra det tyske økonomiske system. Under Anden Verdenskrig var hans største nederlag tabet af luftslaget mod Storbritannien. Hitler udnævnte Göring til at blive hans efterfølger, hvis han døde i 1939.
I 1940 blev han udnævnt til rigsmarskal af nazi-lederen Adolf Hitler. I 1941 beordrede Göring Heydrich til at udarbejde en plan for Holocaust. I 1942 gav han Fritz Sauckel ordre til at bruge den russiske befolkning til industriarbejde. I 1943 holdt Göring en dyr fødselsdagsfest i anledning af sin 50th fødselsdag. Den 20. april 1945 forlod han Hitlers fødselsdagsfest og tog til Berchtesgaden. Han fortalte Hitler, at han havde meget vigtige ting at gøre i Sydtyskland. Fra Berchtesgaden sendte Göring et telegram til Hitler i Berlin. I telegrammet spurgte Göring om at overtage statsanliggenderne. Mod slutningen af krigen, efter telegrammet, begyndte han at tale med de allierede. På grund af dette ønskede Hitler at sætte Göring i fængsel. Göring gik derefter til amerikanerne.
Den 29. april 1945 fjernede Hitler Göring fra alle sine embeder, fratog ham sit medlemskab af partiet og beordrede hans arrestation. Dette skrev han ned i sit testamente.
Arrestationsrapport og forbryderbilleder af Hermann Göring
Hermann Göring (til venstre) og Adolf Hitler (til højre) i 1939
Efter krigen
Göring overgav sig i Bayern den 9. maj 1945. Nürnberg-processerne begyndte den 20. november 1945. Den 18. marts 1946 blev Göring afhørt af de allierede. Herefter blev han fængslet i Nürnberg. Han var den tredjehøjeste nazistiske embedsmand, der blev stillet for retten i Nürnberg. Kun rigspræsident (tidligere Großadmiral) Karl Dönitz og den tidligere vicefører Rudolf Hess havde højere rang end Göring. Dommerne besluttede, at han var skyldig. På grund af dette nåede retten den 1. oktober 1946 frem til en dom, at han skulle hænges. En dag før han skulle hænges, begik han selvmord ved at tage en cyanidtablet. Det vides ikke, hvordan Göring fik cyanidet, eller hvor længe han gemte det, men der var en påstand om, at han fik det af en amerikansk soldat, som var forelsket i en tysk kvinde, der havde kontakt med ham. Det vides ikke, om dette er sandheden. Han var berygtet for sit citat "Selvfølgelig ønsker folket ikke krig. Men det er trods alt landets ledere, der bestemmer politikken, og det er altid en simpel sag at trække folket med, uanset om det er et demokrati, et fascistisk diktatur, et parlament eller et kommunistisk diktatur."
Spørgsmål og svar
Spørgsmål: Hvem var Hermann Wilhelm Gِring?
Svar: Hermann Wilhelm Gِring var en tysk politiker og militær leder af Tyskland, der var næstkommanderende efter Adolf Hitler.
Q: Hvilke stillinger havde han inden for det nazistiske parti?
A: Han var en af de mest magtfulde ledere i det nazistiske parti (NSDAP) og havde stillinger som formand for den tyske rigsdag, minister for det tredje rige og øverstkommanderende for det tyske luftvåben.
Spørgsmål: Hvilke organisationer oprettede Gِring i løbet af sin tid ved magten?
A: Gِring er ansvarlig for oprettelsen af koncentrationslejre og Gestapo, som var en hemmelig politiorganisation.
Spørgsmål: Hvem overtog kontrollen med disse organisationer efter Gِring?
A: Efter Gِring overtog SS-chefen Heinrich Himmler kontrollen med disse organisationer.
F: Hvilken ordre gav han Reinhard Heydrich i 1941?
A: I 1941 gav han Reinhard Heydrich ordre til at arrangere det, der blev kendt som "Den endelige løsning", som indebar drab på millioner af jøder og polakker.
Sp: Hvordan blev Hermann Wilhelm Gِring dømt ved Nürnbergprocessen?
A: Ved Nürnbergprocessen blev han fundet skyldig ved en retsafgørelse den 1. oktober 1946.
Spørgsmål: Hvordan døde Hermann Wilhelm Gِring?
Et par timer før hans henrettelse kunne finde sted, begik han selvmord ved at sluge en cyanidtablet.
Søge