Hermann Wilhelm Göring (12. januar 1893 i Rosenheim, Oberbayern, Bayern, Tyskland - 15. oktober 1946 i Nürnberg, Bayern, Tyskland) var en tysk politiker og militær leder af Tyskland. Som næstkommanderende efter Hitler var han en af de mest magtfulde ledere af det nazistiske parti (NSDAP). Mellem 1932 og 1945 var han formand for den tyske rigsdag og også minister i Det Tredje Rige under Adolf Hitler. Under Anden Verdenskrig var han øverstkommanderende for det tyske luftvåben. Göring var ansvarlig for oprettelsen af koncentrationslejrene og Gestapo, det nazistiske hemmelige politi, som han overlod til SS-chef Heinrich Himmler. I 1941 gav han Reinhard Heydrich ordre til at arrangere den endelige løsning for at dræbe millioner af jøder og polakker.

Göring var en af de 25 personer, der blev anklaget under Nürnberg-processerne. Retten besluttede, at han var skyldig. Ifølge dommen af 1. oktober 1946 skulle han hænges, men han begik selvmord ved at sluge en cyanidtablet et par timer før han kunne henrettes.

Tidligt liv og Første Verdenskrig

Hermann Göring blev født i 1893 og voksede op i en embedsmandsfamilie i det sydlige Tyskland. Han blev flyver under Første Verdenskrig, var en fremtrædende jagerpilot og blev tildelt flere militære hædersbevisninger for sin indsats. Hans militære status og personlige mod gav ham prestige i det efterfølgende politiske miljø i Tyskland.

Stigning i Nazistpartiet

Efter krigen deltog Göring i nationalistiske og paramilitære bevægelser, og han sluttede sig senere til NSDAP. Han blev hurtigt en af Adolf Hitlers nære medarbejdere og indtog flere centrale poster i naziregimet. Han blev blandt andet leder af Prøjsens politimyndigheder og fik kontrol over vigtige statslige institutioner, hvilket gjorde ham til en af de mest magtfulde mænd i Det Tredje Rige.

Rolle i Det Tredje Rige

Göring påtog sig en række civile og militære ansvarsområder. Han var formelt øverstkommanderende for det tyske luftvåben, var leder af Four Year Plan (et program for krigsforberedelse og økonomisk styring) og bar ansvar for politiets organisation i Prøjsen i begyndelsen af nazitiden. I flere tilfælde udnyttede han sin position til at konsolidere magt og til at sikre ressourcer til krigsindsatsen.

Forfølgelser, økonomisk udplyndring og kriminalitet

Göring spillede en central rolle i regimets forfølgelse af politiske modstandere og befolkningsgrupper, især jøder. Som højtstående embedsmand var han involveret i de beslutninger, der førte til oprettelsen og udvidelsen af koncentrationslejrene og opbygningen af sikkerhedsapparatet, herunder Gestapo, som senere blev overtaget af SS under Himmler. Han befæstede også statens kontrol over økonomien og var med til at orkestrere konfiskation af ejendom og såkaldt "arisering" af jødisk ejendom samt omfattende plyndring af besatte områder.

Derudover opbyggede Göring en stor kunst- og ejendomssamling, som i vid udstrækning blev finansieret gennem konfiskation og køb under tvang. Hans økonomiske adfærd og luksuriøse livsstil gjorde ham til et symbol på korruption og magtmisbrug i regimet.

Direkte medansvar for Holocaust

Göring havde en central administrativ rolle i udformningen af nazisternes politik over for jøder og andre grupper. Den formelle ordre i 1941, hvor han bad Reinhard Heydrich om at udarbejde planer for den såkaldte endelige løsning, viser hans direkte administrative medansvar for de beslutninger, der banede vejen for masseudryddelse og deportationer.

Krigens udvikling og fald

Under Anden Verdenskrig var Göring et centralt ansigt i det militære og politiske lederskab, men hans myndighed svækkedes efter Tysklands militære tilbageslag. Luftvåbnets manglende evne til at sikre luftoverlegenhed og de samlede nederlag på flere fronter underminerede hans position. I de sidste år af krigen blev hans indflydelse mindre, og hans helbred og livsstil var præget af afhængighedsproblemer og dårligt helbred.

Nürnberg-processerne, dom og død

Efter krigen blev Hermann Göring en af hovedanklagede ved Nürnberg-processerne. Han blev tiltalt for ledende rolle i aggression, krigsforbrydelser, forbrydelser mod menneskeheden og for omfattende plyndring. Domstolen fandt ham skyldig, og han blev dømt til døden. Den 15. oktober 1946 begik han imidlertid selvmord ved at tage en cyanidtablet i sin celle kort før dommen skulle eksekveres.

Eftermæle

Hermann Göring står som et af de mest fremtrædende eksempler på naziregimets ledere: karismatisk og magtfuld, men også korrupt, voldelig og centralt ansvarlig for forbrydelserne begået under regimet. Historikere vurderer hans rolle som både administrativt og direkte medansvarlig for Holocaust og andre krigsforbrydelser. Hans virke og skæbne er fortsat genstand for faglig og offentlig interesse som del af studiet af totalitære systemer, krigsforbrydelser og ansvar.