Hermann Göring | tysk politiker og militær leder af Tyskland

Tidligt liv

Hermann Göring, søn af Ernst Heinrich Göring og Franziska Göring (født Tiefenbrunn), blev født i Rosenheim i Bayern. Görings far var dommer. Den tyske kansler Otto von Bismarck gjorde Ernst Göring til den første rigskommissær (generalguvernør) for Sydvestafrika (i dag: Namibia) i 1885.

Hermann Göring havde to brødre, Albert Göring og Karl Ernst Göring, og to søstre, Olga Therese Sophie Göring og Paula Elisabeth Rosa Göring.

Han tilbragte de første tre år af sit liv hos en veninde til sin mor, fordi Görings far var i Namibia. Fra 1901 boede han på sin gudfar Hermann von Epensteins palæ. Hermanns mor havde en affære (et romantisk forhold med en anden end sin mand) med von Epenstein. Han gik på gymnasierne i Fürth og Ansbach. I de lege, han spillede som barn, handlede historien altid om krig.

I 1905 gik han på en militærskole i Karlsruhe. Han fik sit Abitur og en officerseksamen i 1912. Derefter gik han til det bayerske Prinz Wilhelm-regiment (112. infanteriregiment) i Mulhouse.

 
Hermann Göring i 1907  

Første Verdenskrig

Da Første Verdenskrig begyndte, havde Göring rang af løjtnant. Han havde tjent i infanteriet. I 1915 måtte han på grund af sin gigt komme på hospitalet på grund af gigt. Hans ven, Bruno Loerzer, fik ham til at gå ind i luftvåbnet. I Frankrig fløj han som observatør, en person, der kiggede efter mål og fjendtlige fly. På grund af dette blev han tildelt jernkorset af første klasse i 1915. I 1916 blev han uddannet til at flyve et fly. Den 14. marts 1916 skød han sit første bombefly ned. I 1917 blev han leder af den 27^th Flying Group. I 1918, efter at han havde skudt sit 19^th fly ned, blev han tildelt Pour le Mérite (også kaldet "The Blue Max"). Dette var den højeste udmærkelse fra luftvåbnet i Tyskland. Efter Manfred von Richthofens død blev han leder af den flyvende gruppe "Den røde baron".

 

Weimarrepublikken

Mellem 1919 og 1921 arbejdede Göring som stuntpilot i Skandinavien. I november 1922 mødte han Adolf Hitler og blev senere medlem af det nationalsocialistiske tyske arbejderparti (NSDAP). Göring blev gift med Carin i Stockholm den 3. februar 1923. I 1923 var han leder af SA (Oberste SA-Führer), og han deltog i ølstuepuppet og blev såret. Herefter rejste han til Østrig. På grund af smerter indsprøjtede en læge ham med morfin, men han blev afhængig af det. Mellem 1925 og 1926 fik han to behandlinger i Sverige på Långbro sindssygehospital. Han kom tilbage til Tyskland i 1927. I 1928 blev han medlem af Weimarrepublikkens rigsdag. Han var medlem af rigsdagen indtil slutningen af Anden Verdenskrig. I 1932 blev NSDAP det mest magtfulde parti i rigsdagen. Göring blev derefter formand for rigsdagen.

 

Göring under Det Tredje Rige

Da Hitler blev kansler i Weimar-Tyskland i 1933, gjorde han Göring til rigsminister uden et specifikt ansvarsområde. Det betyder, at han ikke var chef for et ministerium. I april 1933 blev han gjort til ministerpræsident for Preussen. Derefter blev han den 30. august 1933 udnævnt til general af Paul von Hindenburg. Mellem 1934 og 1935 blev han minister for flere agenturer. Hans kone var død i 1931, og i 1935 blev han gift med Emmy Sonnemann i Berlin. I 1936 sendte han den tyske Condorlegion til Spanien for at hjælpe Francisco Franco. Efter Krystalnatten i 1938 var han ansvarlig for at fjerne jødiske forretningsmænd fra det tyske økonomiske system. Under Anden Verdenskrig var hans største nederlag tabet af luftslaget mod Storbritannien. Hitler udnævnte Göring til at blive hans efterfølger, hvis han døde i 1939.

I 1940 blev han udnævnt til rigsmarskal af nazi-lederen Adolf Hitler. I 1941 beordrede Göring Heydrich til at udarbejde en plan for Holocaust. I 1942 gav han Fritz Sauckel ordre til at bruge den russiske befolkning til industriarbejde. I 1943 holdt Göring en dyr fødselsdagsfest i anledning af sin 50^th fødselsdag. Den 20. april 1945 forlod han Hitlers fødselsdagsfest og tog til Berchtesgaden. Han fortalte Hitler, at han havde meget vigtige ting at gøre i Sydtyskland. Fra Berchtesgaden sendte Göring et telegram til Hitler i Berlin. I telegrammet spurgte Göring om at overtage statsanliggenderne. Mod slutningen af krigen, efter telegrammet, begyndte han at tale med de allierede. På grund af dette ønskede Hitler at sætte Göring i fængsel. Göring gik derefter til amerikanerne.

Den 29. april 1945 fjernede Hitler Göring fra alle sine embeder, fratog ham sit medlemskab af partiet og beordrede hans arrestation. Dette skrev han ned i sit testamente.

 
Arrestationsrapport og forbryderbilleder af Hermann Göring  


Hermann Göring (til venstre) og Adolf Hitler (til højre) i 1939  

Efter krigen

Göring overgav sig i Bayern den 9. maj 1945. Nürnberg-processerne begyndte den 20. november 1945. Den 18. marts 1946 blev Göring afhørt af de allierede. Herefter blev han fængslet i Nürnberg. Han var den tredjehøjeste nazistiske embedsmand, der blev stillet for retten i Nürnberg. Kun rigspræsident (tidligere Großadmiral) Karl Dönitz og den tidligere vicefører Rudolf Hess havde højere rang end Göring. Dommerne besluttede, at han var skyldig. På grund af dette nåede retten den 1. oktober 1946 frem til en dom, at han skulle hænges. En dag før han skulle hænges, begik han selvmord ved at tage en cyanidtablet. Det vides ikke, hvordan Göring fik cyanidet, eller hvor længe han gemte det, men der var en påstand om, at han fik det af en amerikansk soldat, som var forelsket i en tysk kvinde, der havde kontakt med ham. Det vides ikke, om dette er sandheden. Han var berygtet for sit citat "Selvfølgelig ønsker folket ikke krig. Men det er trods alt landets ledere, der bestemmer politikken, og det er altid en simpel sag at trække folket med, uanset om det er et demokrati, et fascistisk diktatur, et parlament eller et kommunistisk diktatur."