Zika-feber
Zikafeber er en sygdom forårsaget af zikavirus. Zikavirus hører til slægten Flavivirus, ligesom denguefeber og chikungunya. Zikafeber er dog normalt ikke så slemt som disse sygdomme. De fleste mennesker, der får Zikavirus (60-80 %), har ingen symptomer.
Personer, der har symptomer, har normalt lav feber, konjunktivitis, ledsmerter (primært i hænder og fødder) og udslæt. Udslættet starter ofte i ansigtet og breder sig derefter til resten af kroppen. Normalt er symptomerne ikke særlig slemme og bliver bedre efter 2 til 7 dage.
Siden 2015 har der været et udbrud af zikavirus (hvilket betyder, at mange mennesker har fået viruset) i Brasilien. Forskere mener, at når en kvinde med zikavirus er gravid, kan hun give viruset videre til sit foster. Forskerne mener, at dette kan forårsage mikrocefali, en fødselsdefekt, der gør, at et barn har et mindre hoved end normalt. Dette kan medføre intellektuel funktionsnedsættelse og andre problemer i hjernen, f.eks. krampeanfald. På grund af dette advarede USA's Centers for Disease Control and Prevention i januar 2016 gravide kvinder mod at rejse til Brasilien, Colombia, El Salvador, Fransk Guyana, Guatemala, Haiti, Honduras, Martinique, Mexico, Panama, Paraguay, Surinam, Venezuela eller Puerto Rico på grund af risikoen for at få Zika-virus der.
På steder, hvor zikavirus lever, er der større sandsynlighed for fødselsdefekter, neurologiske problemer som Guillain-Barré-syndromet og autoimmune sygdomme.
Et barn med mikrocefali (til venstre) sammenlignet med et barn med en typisk hovedstørrelse. Forskere mener, at Zika-feber forårsager mikrocefali hos fostre
Diagnoser
Det er svært at diagnosticere zikafeber af flere grunde. For det første forårsager zikafeber mange af de samme tegn og symptomer som mange andre vira.
For det andet skal der foretages særlige laboratorieundersøgelser for at bevise, at en person har zikavirus. Når viruset f.eks. er i en persons blod eller urin, kan det findes ved hjælp af en særlig test, der leder efter virusets RNA i blodet. Zikavirus forbliver dog ofte ikke særlig længe i blodet. Da de fleste mennesker med zikavirus ikke har nogen symptomer, ved de heller ikke, at de skal testes. Der kan også foretages blodprøver, der leder efter specifikke antistoffer (som kroppen sender ud for at bekæmpe zikavirus). Disse tests er imidlertid dyre og skal udføres på særlige laboratorier, som ikke findes overalt.
Hvis prøverne ikke kan bevise, at en person har zikavirus, kan det være svært at finde ud af, om en person har zikafeber eller en anden infektion. USA's Center for Disease Control and Prevention (CDC) siger, at lægerne, inden de diagnosticerer en person med zikafeber, bør overveje, om personen kan have en af mange andre infektioner. Eksempler på disse infektioner omfatter bl.a:
Transmission
Mennesker får Zika-virus efter at være blevet bidt af myg fra Aedes-slægten. Forskere har bevist, at mindst otte forskellige arter af myg fra Aedes-slægten kan sprede zikavirus til mennesker. Myggene får Zika-virussen, når de bider andre dyr, der har virussen.
Zikavirus kan overføres fra en person til en anden ved samleje. Det kan også overføres fra en mor til hendes foster under graviditeten.
Forebyggelse
Der findes ingen vaccine mod zikavirus, selv om USA's National Institutes of Health forsøger at fremstille en vaccine.
Den bedste måde at beskytte sig mod zikavirus på er ved at beskytte sig mod myg. Hvis folk f.eks. rejser til steder, hvor zikavirus lever, bør de:
- Brug langærmede skjorter og lange bukser
- Brug insektspray
- Bo og sove i værelser, der er beskyttet af vindues- og dørskærme, og som har aircondition (hvis muligt)
- Brug et myggenet, når du sover
Beskyttelse mod myg - f.eks. ved at bruge et myggenet, mens du sover - er den bedste måde at undgå at få Zika-virus på.
Behandling
I dag findes der ingen behandling eller kur mod zikafeber. Læger kan kun give "understøttende behandling", hvilket betyder, at de kun kan behandle symptomerne på virussen. De kan f.eks. give medicin mod smerter, feber og kløe. Nogle forskere siger dog, at lægerne ikke bør give medicin som aspirin og andre ikke-steroide antiinflammatoriske lægemidler (NSAID), som almindeligvis bruges mod smerter og feber. Dette skyldes, at folk med lignende virus, som tager disse lægemidler, har været mere tilbøjelige til at få blødningsproblemer.
Der findes ingen kendt antiviral medicin (medicin, der dræber virus), som kan dræbe zikavirus.
Da der ikke findes nogen behandlinger, der kan kurere zikavirus, når en person først har fået det, anbefaler forskerne, at gravide kvinder gør alt, hvad de kan, for at undgå at blive smittet med virussen. Når en gravid kvinde først har fået zikavirus, er der intet, man kan gøre for at forhindre, at hendes foster også bliver smittet.
Epidemiologi
Zika-feber blev først opdaget i 1947 hos en rhesusabe i Zika-skoven i Uganda. De første tilfælde hos mennesker blev rapporteret i Nigeria i 1954. Der er blevet rapporteret om enkelte udbrud i tropisk Afrika og i visse dele af Sydøstasien, men ikke i Indien. I 1977-1978 forårsagede zikavirus feber i Indonesien.
Det første store udbrud fandt sted i 2007 på Yap-øerne i Mikronesien. Det blev påvist, at 185 personer havde zikavirus. Det var første gang, at zikafeber var blevet rapporteret uden for Afrika og Asien. I 2013 skete et andet stort udbrud i Fransk Polynesien.
I maj 2015 rapporterede Brasilien officielt de første 16 tilfælde af zikafeber. I november 2015 var Zika-feber blevet konstateret i 14 stater i Brasilien. Zikavirus menes at have forårsaget 2 400 tilfælde af mikrocefali og 29 spædbarnsdødsfald i Brasilien i 2015.
Siden Zika-feberen for første gang dukkede op på den vestlige halvkugle i februar 2014, har den hurtigt spredt sig til Sydamerika og Mellemamerika. Den dukkede op i Mexico i november 2015.
Den 24. januar 2016 advarede Verdenssundhedsorganisationen om, at zikavirussen sandsynligvis vil sprede sig til næsten alle lande i Amerika. Dette er sandsynligt, da den myg, der spreder virussen, Aedes aegypti, lever i alle lande i Amerika, undtagen Canada og Chile.
Den 1. februar 2016 erklærede Verdenssundhedsorganisationen, at zikavirus var en "folkesundhedsmæssig nødsituation". De sagde også, at zikavirussen "spredte sig eksplosivt" (meget hurtigt), og at så mange som 3 til 4 millioner mennesker kunne blive smittet med virussen i løbet af det næste år.
Lande, hvor folk har fået zikavirus (fra januar 2016)
Relaterede sider
- Flavivirusser
- Aedes-slægten af myg
- Aedes agypti
- Smitsomme sygdomme
Spørgsmål og svar
Spørgsmål: Hvad er zikafeber?
A: Zikafeber er en sygdom forårsaget af zikavirus, som tilhører slægten Flavivirus.
Spørgsmål: Hvad er symptomerne på zikafeber?
A: De fleste mennesker, der får viruset (60-80 %), har ingen symptomer, men de, der får det, oplever normalt lav feber, konjunktivitis, ledsmerter (primært i hænder og fødder) og et udslæt, der starter i ansigtet og spreder sig til resten af kroppen. Symptomerne varer normalt 2-7 dage.
Spørgsmål: Hvornår opstod der et udbrud af zikavirus i Brasilien?
Svar: Der begyndte et udbrud af zikavirus i Brasilien i 2015.
Spørgsmål: Hvordan kan gravide kvinder blive ramt af zikavirus?
Svar: Forskere mener, at når en kvinde med zikavirus er gravid, kan hun give det videre til sit foster, hvilket kan forårsage mikrocefali - en fødselsdefekt, der gør, at barnet har et mindre hoved end normalt og kan føre til intellektuel funktionsnedsættelse og andre hjerneproblemer som f.eks. krampeanfald.
Spørgsmål: Hvilke lande bør gravide kvinder undgå på grund af risikoen for at blive smittet med zikavirus?
A: Gravide kvinder bør undgå at rejse til Brasilien, Colombia, El Salvador, Fransk Guyana, Guatemala, Haiti, Honduras, Martinique, Mexico, Panama, Paraguay, Surinam, Venezuela og Puerto Rico på grund af risikoen for at blive smittet med zikavirus.
Spørgsmål: Er der andre risici forbundet med at bo i områder, hvor der er aktiv overførsel af zikavirus?
A: På steder, hvor der er aktiv overførsel af zikavirus, kan folk have større risiko for at få fødselsdefekter, neurologiske problemer som Guillain-Barré syndrom og autoimmune sygdomme.
