Zikafeber er en sygdom forårsaget af zikavirus. Zikavirus hører til slægten Flavivirus, ligesom denguefeber og chikungunya. Zikafeber er dog normalt ikke så slemt som disse sygdomme. De fleste mennesker, der får Zikavirus (60-80 %), har ingen symptomer.

Personer, der har symptomer, har normalt lav feber, konjunktivitis, ledsmerter (primært i hænder og fødder) og udslæt. Udslættet starter ofte i ansigtet og breder sig derefter til resten af kroppen. Normalt er symptomerne ikke særlig slemme og bliver bedre efter 2 til 7 dage.

Siden 2015 har der været et udbrud af zikavirus (hvilket betyder, at mange mennesker har fået viruset) i Brasilien. Forskere mener, at når en kvinde med zikavirus er gravid, kan hun give viruset videre til sit foster. Forskerne mener, at dette kan forårsage mikrocefali, en fødselsdefekt, der gør, at et barn har et mindre hoved end normalt. Dette kan medføre intellektuel funktionsnedsættelse og andre problemer i hjernen, f.eks. krampeanfald. På grund af dette advarede USA's Centers for Disease Control and Prevention i januar 2016 gravide kvinder mod at rejse til Brasilien, Colombia, El Salvador, Fransk Guyana, Guatemala, Haiti, Honduras, Martinique, Mexico, Panama, Paraguay, Surinam, Venezuela eller Puerto Rico på grund af risikoen for at få Zika-virus der.

På steder, hvor zikavirus lever, er der større sandsynlighed for fødselsdefekter, neurologiske problemer som Guillain-Barré-syndromet og autoimmune sygdomme.

Symptomer og forløb

Inkubationstiden (tiden fra smitte til symptomer) er oftest omkring 3–14 dage. De mest almindelige symptomer er:

  • lav feber
  • hududslæt, ofte begynder i ansigtet
  • led- og muskelsmerter, især i hænder og fødder
  • røde øjne (konjunktivitis)
  • hovedpine

De fleste symptomer er milde og varer typisk 2–7 dage. Alvorlig sygdom er sjælden, men komplikationer kan forekomme, især hos gravide og i sjældne tilfælde som Guillain-Barré-syndromet, en alvorlig neurologisk tilstand.

Smitteveje

Zikavirus spredes primært ved bid fra inficerede myg i slægten Aedes (især Aedes aegypti). Der er dog også beskrevet andre smitteveje:

  • seksuel transmission: virus kan overføres fra en smittet person til en partner via sæd; virus kan findes i sæd længere end i blod
  • blodtransfusion: sjældnere, men mulig, hvis bloddonationer ikke testes
  • vandret overførsel fra mor til foster under graviditet
  • brystmælk: virus-RNA er påvist i brystmælk, men overførsel gennem amning er ikke dokumenteret som en væsentlig smittevej; WHO anbefaler fortsat amning

Risiko ved graviditet

Hvis en gravid kvinde smittes med zikavirus, kan virus krydse til fostret og i nogle tilfælde give alvorlig fosterpåvirkning. Den mest omtale komplikation er mikrocefali, men børn født med såkaldt kongenit Zika-syndrom kan også have andre fund som:

  • hjerneskader og calcifikationer
  • syns- og høreproblemer
  • begrænsede bevægelser eller kontrakturer
  • udviklingsmæssige forsinkelser

Risikoen for fosterskade er størst ved infektion tidligt i graviditeten, men risikoen kan ikke udelukkes senere i graviditeten. Gravide bør diskutere rejser og mulig eksponering med deres læge og følge lokale sundhedsmyndigheders anbefalinger.

Diagnose

Diagnose stilles ved laboratorieprøver. De mest anvendte metoder er:

  • PCR (påvisning af virus-RNA) i blod eller urin, bedst i den første uge efter symptomer
  • antistofundersøgelser (IgM/IgG) – disse kan vise forbigående eller tidligere infektion, men kan krydsreagere med andre flavivirus som dengue

Der kan være begrænsninger i prøvetolkningen, især i områder hvor andre flavivirus cirkulerer. Din læge kan henvise til specialiserede laboratorier eller infektionsmedicinsk center ved mistanke i graviditet.

Behandling

Der findes ingen specifik antiviral behandling mod zikavirus. Behandlingen er symptomlindrende:

  • hvile og væske
  • paracetamol (acetaminophen) mod feber og smerter
  • undgå NSAID'er (fx ibuprofen, aspirin) indtil dengue er udelukket, på grund af blødningsrisiko ved dengue

Der findes endnu ingen bredt tilgængelig vaccine mod Zika; forskning og udvikling er i gang.

Forebyggelse

Forebyggelse handler om at undgå myggestik og mindske risiko for seksuel smitte:

  • brug insektmidler med dokumenteret effekt (fx DEET eller picaridin) og følg anvisninger
  • bær langærmet tøj og lange bukser, især ved skumring og dagtimerne hvor Aedes-myggene er aktive
  • brug myggenet og vinduer med net
  • tøm vandpynt, beholdere og andre steder hvor myggene kan yngle
  • brug kondom eller afstå fra sex i en periode efter mulig eksponering eller diagnose, især hvis partneren er gravid (råd om hvor længe varierer; følg aktuelle anbefalinger fra sundhedsmyndigheder)

Rejseråd og hvad du bør gøre

Risikoen for Zika varierer over tid og geografisk. Efter de store udbrud i 2015–2016 er udbredelsen blevet mindre i nogle områder, men virus cirkulerer stadig i dele af tropiske og subtropiske områder. Gravide bør overveje risiko ved rejser til områder med pågående transmission og rådføre sig med sundhedsmyndigheder og egen læge.

Hvis du har været i et område med Zika og udvikler symptomer, eller hvis du er gravid og har været eksponeret, bør du kontakte læge for vurdering og mulig testning.

Opfølgning og prognose

De fleste raske voksne får milde symptomer og bliver raske uden varige mén. For gravide og nyfødte kan konsekvenserne dog være alvorlige, og børn født med kongenit Zika-syndrom kan få varige funktionsnedsættelser og behov for langvarig støtte.

Hvis du har konkrete spørgsmål om rejser, graviditet eller testmuligheder, så kontakt din læge eller de lokale sundhedsmyndigheder for opdateret vejledning.