Aspirin (acetylsalicylsyre): Virkning, anvendelse og bivirkninger

Aspirin (acetylsalicylsyre): Læs om virkning, anvendelse, trombocythæmning, bivirkninger og advarsler — vigtig viden om sikker brug og hjerteforebyggelse.

Forfatter: Leandro Alegsa

Aspirin (acetylsalicylsyre) er et almindeligt lægemiddel med flere virkninger: det virker smertestillende, febernedsættende og antiinflammatorisk. Derudover har det en trombocythæmmende effekt, fordi det hæmmer blodpladernes evne til at klumpe sammen i blodet, hvilket mindsker risikoen for blodpropper. På grund af denne virkning anvendes lave doser aspirin ofte til at forebygge hjerteanfald og slagtilfælde. Aspirin er et af verdens mest anvendte lægemidler og findes i mange former, fx almindelige tabletter, brusetabletter og enterotabletter (coatede).

Hvordan virker aspirin?

Aspirin hæmmer en gruppe enzymer kaldet cyklooxygenaser (COX-1 og COX-2), som er vigtige for dannelsen af prostaglandiner. Prostaglandiner medvirker til inflammation, smerte og feber, men de beskytter også maveslimhinden og hjælper blodplader med at klumpe sig sammen. Hæmning af COX-1 i blodplader fører til en varig (irreversibel) nedsættelse af blodpladernes funktion i ca. 7–10 dage, fordi blodplader ikke kan danne nye enzymer.

Anvendelser

  • Smertebehandling ved let til moderat smerte (hovedpine, tandpine, muskelsmerter).
  • Feberreduktion.
  • Kortvarig behandling af inflammation ved fx lette betændelsestilstande (betændelse).
  • Langtidsbehandling i lave doser (typisk 75–100 mg dagligt) til forebyggelse af hjerteanfald og visse typer af slagtilfælde hos udvalgte patienter efter lægens anvisning.

Typiske doser

  • Smertestillende/febernedsættende: ofte 300–1000 mg per dosis, op til 3–4 gange dagligt afhængigt af produkt og vejledning.
  • Kardiovaskulær profylakse: lave doser, typisk 75–100 mg dagligt, efter ordination af læge.
  • Det er vigtigt at følge doseringsanvisningen på præparatet eller lægens råd. Overdosering kan være farlig.

Bivirkninger og risici

Aspirin kan give en række bivirkninger; nogle af de vigtigste er:

  • Mave-tarm problemer: irritation af maveslimhinden, mavesår og mavesårsbetinget blødning er almindelige bivirkninger ved længerevarende eller høj dosis brug.
  • Blødning: fordi aspirin hæmmer blodplader, øges risikoen for blødning (fx næseblod, blødning ved sår, blødning i maven). Dette forstærkes ved samtidig brug af blodfortyndende medicin.
  • Nyrer: store doser eller langvarig brug kan skade nyrerne, især hos personer med allerede nedsat nyrefunktion.
  • Allergiske reaktioner: hos nogle personer kan aspirin udløse allergiske reaktioner med hududslæt, nældefeber eller vejrtrækningsproblemer.
  • Reyes syndrom hos børn: Børn, der får aspirin ved virusinfektioner, kan udvikle Reyes syndrom, en sjælden men alvorlig tilstand med leverskade og påvirkning af hjernen. Derfor anbefales aspirin ikke til børn og unge med feber efter virusinfektion, medmindre lægen specifikt har ordineret det.

Kontraindikationer og særlige forhold

Følgende grupper bør kun tage aspirin efter nøje lægelig vurdering:

  • Personer med kroniske lungesygdomme, astma, hvor anfald kan udløses af aspirin (aspirin-udløst astma).
  • Personer med tidligere maveblødninger eller mavesår.
  • Personer med kendt allergi over for aspirin eller lignende smertestillende midler (fx ibuprofen eller naproxen).
  • Personer med nedsat nyrefunktion (nyrerne).
  • Personer med blødningsforstyrrelser som fx hæmofili eller andre koagulationsproblemer.
  • Personer med gigt, hyperurikæmi (høje mængder urinsyre), diabetes eller forhøjet blodtryk bør kun bruge aspirin efter konsultation med læge, da forholdene påvirker både risiko og nytteværdi.

Interaktioner

Aspirin kan interagere med andre medicin og øge risikoen for bivirkninger. Eksempler:

  • Samtidig brug med andre blodfortyndende midler øger blødningsrisikoen.
  • Nogle NSAID'er (fx ibuprofen) kan reducere den trombocythæmmende effekt af lavdosis aspirin, hvis de tages samtidig.
  • Visse antidepressiva (SSRI) kan øge blødningsrisikoen ved kombination med aspirin.
  • Forespørg altid lægen eller apoteket ved samtidig medicinbrug.

Graviditet og amning

Ved graviditet skal brug af aspirin diskuteres med læge. Høje doser især i slutningen af graviditeten kan medføre risiko for fosterets hjerte-lungefunktion (lukning af ductus arteriosus) og blødning hos mor og barn. Dog ordineres lave doser aspirin i visse tilfælde til kvinder med høj risiko for præeklampsi under tæt overvågning af læge. Under amning bør man også spørge lægen, da aspirin kan udskilles i modermælken i små mængder.

Børn

Aspirin bør generelt ikke gives til børn og unge med feber eller virusinfektion, på grund af risikoen for Reyes syndrom. For børn anvendes andre feberreducerende midler, fx paracetamol, medmindre lægen anbefaler aspirin til særlige tilstande.

Overdosering

Symptomer på aspirin-overdosering kan være kvalme, opkastning, mavesmerter, tinnitus (øresusen), hurtig vejrtrækning, og i alvorlige tilfælde bevidsthedspåvirkning og nyreskade. Ved mistanke om overdosering søg straks læge eller giftlinje og bring emballagen med.

Praktiske råd

  • Tag aspirin med mad eller et glas mælk for at mindske maveirritation, medmindre andet er angivet.
  • Stop ikke med blodtrykssænkende eller blodfortyndende medicin uden at konsultere lægen.
  • Hvis du skal opereres eller have en tandudtrækning, skal du fortælle personalet, at du tager aspirin — det kan være nødvendigt at stoppe det nogle dage før (ofte 7 dage) for at reducere blødningsrisikoen.
  • Opbevar aspirin utilgængeligt for børn og ved stuetemperatur, tørt og i original emballage.

Historie og varemærke

Aspirin blev udviklet i Tyskland i 1897. Firmaet Bayer registrerede navnet som varemærke i mange lande, og i nogle steder er "aspirin" et varemærke, mens det i andre er blevet almindeligt navn for stoffet acetylsalicylsyre.

Ved tvivl om brug af aspirin i din situation — fx ved kronisk sygdom, graviditet, ved brug af anden medicin eller ved tidligere maveproblemer — bør du kontakte din læge eller apoteket for individuel rådgivning.

Spørgsmål og svar

Sp: Hvad bruges aspirin til?


A: Aspirin bruges oftest som smertestillende middel eller til at reducere feber eller betændelse. Det har også en trombocythæmmende virkning, som reducerer antallet af blodplader i blodet og mindsker blodpropper, hvilket gør det nyttigt til forebyggelse af hjerteanfald.

Spørgsmål: Er aspirin et af de mest anvendte lægemidler i verden?


Svar: Ja, aspirin er et af de mest anvendte lægemidler i verden.

Spørgsmål: Er der bivirkninger forbundet med at tage aspirin?


A: Ja, der er nogle mulige bivirkninger ved dette lægemiddel. For eksempel kan store mængder skade nyrerne. Børn, der tager aspirin, kan udvikle Reyes syndrom, som medfører, at leveren bliver fedtet og ikke fungerer korrekt, og at hjernen bliver forstørret. Reyes syndrom kan være dødeligt, men de fleste børn overlever det med behandling.

Spørgsmål: Hvem bør ikke tage aspirin uden at rådføre sig med en læge først?


A: Personer med lungesygdomme, nyresygdomme, gigt, hyperurikæmi (store mængder urinsyre i blodet), hæmofili (en blodproppesygdom), diabetes eller forhøjet blodtryk bør ikke tage aspirin, medmindre de får råd fra en kvalificeret læge. Det bør heller ikke personer, der er allergiske over for det, ibuprofen eller naproxen, være. Personer med astma, hvor anfald fremkaldes af aspirin, bør undgå at bruge antiinflammatoriske lægemidler baseret på aspirin.

Spørgsmål: Hvornår blev Aspirin opfundet?


Svar: Aspirin blev opfundet i Tyskland i 1897.

Spørgsmål: Har Bayer et varemærke på "aspirin"?


A: Ja, Bayer har et varemærke på varemærket "aspirin" i 80 lande; "aspirin" betragtes dog stadig som et almindeligt navn for dette lægemiddel i andre lande også.


Søge
AlegsaOnline.com - 2020 / 2025 - License CC3