Stikmyg

Fodring og reproduktion

Normalt lever både han- og hunmyg af nektar og plantesaft. Hos mange arter er hunnernes munddele tilpasset til at gennembore huden på dyreværter og suge deres blod som ektoparasitter. Hos mange arter har hunnen brug for at få proteiner fra et blodmåltid, før hun kan producere æg. Hos mange andre arter kan hun producere flere æg efter et blodmåltid.

De lægger deres æg i vandbassiner. Larverne bevæger sig rundt nær vandoverfladen og trækker vejret gennem luftrør, der stikker ud af vandet. De får deres føde fra vandet og spiser normalt alger og andre små væsener. De kan godt lide at vrikke rundt nær overfladen, og derfor kalder nogle dem for vrikkebiller. Larverne går normalt over til puppestadiet inden for få dage eller uger efter klækningen, afhængigt af vandtemperaturen og arten.

Pupperne kaldes tumblere, fordi de tumler rundt i vandet, hvis man rører ved vandet. Tumblere spiser ikke, men de bevæger sig meget rundt i vandet, og ligesom larverne trækker de vejret gennem rør, der stikker op af vandet. Puppestadiet er kort (kun et par dage), og derefter bliver myggen voksen.

Der findes mange arter af myg. Dette skyldes, at hver art af de arter, der suger blod, er tilpasset en anden vært eller gruppe af værter. Der findes to underfamilier, 43 slægter og over 3 500 arter af Culicidae.

Smittebærere til sygdomme

Myg er en vektor (bærer), som overfører sygdomsfremkaldende virus og parasitter fra person til person.

De vigtigste myggebårne sygdomme er virussygdommene gul feber, denguefeber og malaria, som bæres af slægterne Anopheles og Culex. Myggene overfører årligt sygdomme til mere end 700 millioner mennesker i Afrika, Sydamerika, Mellemamerika, Mexico og store dele af Asien med millioner af dødsfald til følge.

Myggebekæmpelse

Metoder, der anvendes til at forhindre spredning af sygdomme eller til at beskytte enkeltpersoner i områder, hvor sygdommen er endemisk, omfatter:

1. Vektorkontrol med henblik på udryddelse af myg. Ændring af levesteder: fjernelse af stillestående vand og andre yngleområder, pesticider, naturlige rovdyr og fældefangst.
2. Forebyggelse af sygdomme ved hjælp af profylaktisk medicin og vacciner og forebyggelse af myggestik ved hjælp af insekticider, net og repellenter.

Vand

Stående vand, som f.eks. i en dam eller sø, er den vigtigste yngleplads. Det kan være praktisk muligt at fjerne dette vand, men det er ikke altid praktisk muligt. Vandet i fuglebade kan skiftes en gang om ugen, men det kan man næppe gøre med større vandmasser. Metoden var tidligere: sprøjt vand med DDT, men det gør stor skade, og under alle omstændigheder er myggen nu meget resistent over for kemikaliet.

Økologiske afvisende midler

Med de stigende rapporter om DEET's skadelige virkninger på mennesker er der sket et skift til repellenter, som er økologiske. Disse er af den slags, der har haft traditionelle husholdningsformål, før de blev brugt som myggebalsam.

Naturlige rovdyr

Nymfen af guldsmede spiser myg på alle udviklingsstadier og er ret effektiv til at kontrollere populationerne. Nogle flagermus kan æde op til 500 myg i timen. Nogle copepoder er rovdyr på larver i første instar og dræber op til 40 Aedes-larver om dagen. En række fisk spiser myggelarver, herunder guldfisk, havkat, piratfisk og elritser.

Libeller er naturlige rovdyr af myg.

Evolution

Den ældste kendte myg med en grundlæggende moderne anatomi blev fundet i 79 millioner år gammelt canadisk rav fra den øvre kridttid. En ældre søsterart med mere primitive træk blev fundet i 90-100 millioner år gammelt rav.

Genetiske analyser viser, at Culicinae- og Anophelinae-kladerne kan have adskilt sig for ca. 150 millioner år siden. Anopheles-arterne fra den gamle og den nye verden menes efterfølgende at have adskilt sig for ca. 95 millioner år siden.