Malaria: Definition, årsager, symptomer og forebyggelse

Malariaparasittens livscyklus

Der findes flere arter (slags) af Plasmodium, som forårsager malaria hos mennesker:

• alvorlig sygdom:
• Plasmodium falciparum
• mildere sygdom:
• Plasmodium malariae
• Plasmodium ovale
• Plasmodium vivax
• arter, som normalt inficerer andre primater:
• Plasmodium knowesli

P. vivax og P. falciparum forårsager mest malaria hos mennesker. Falciparum-malaria er den værste form for malaria og dræber flest mennesker.

Når Plasmodium kommer ind i blodet, kaldes de sporozoitter. Sporozoitterne går til leveren, hvor de laver mange flere sporozoitter. Derefter forvandler de sig til en anden form for Plasmodium. Denne form er merozoitten. Merozoitterne går ind i de røde blodlegemer, hvorefter de laver mange flere merozoitter.

Merozoitterne bryder ud af de røde blodlegemer igen og igen. Når de gør det, bliver personen meget syg og viser symptomer på malaria. Dette sker med få dages mellemrum og kaldes en paroxysme.

P. vivax og P. ovale kan leve i leveren i lang tid. En person kan se godt ud, men stadig have plasmodium i leveren. Dette kaldes en hvilende fase. Uger eller måneder senere kan Plasmodium forlade leveren til blodet, og personen vil blive syg igen.

P. falciparum er den farligste type malaria. Den gør folk mere syge end folk med andre malariatyper, fordi der er flere af dem i blodet. Ved falciparum-malaria er de røde blodlegemer også klæbrige. Det gør, at de røde blodlegemer blokerer blodkarrene. Hvis blodkarrene er blokeret, kan det skade det, som blodkarret fører blod til, og det kan skade folks organer.

Hvem er ramt af malaria

Gravide kvinder og børn rammes hårdest af malaria. Når de får malaria, bliver de mere syge.

40 % af befolkningen bor et sted, hvor der er malaria. Malaria findes på disse steder:

• Afrika
• Asien (hovedsagelig i Indien, Mellemøsten og Sydøstasien)
• Central- og Sydamerika
• Hispaniola
• Østeuropa
• Det sydlige Stillehav (den del af Stillehavet syd for ækvator)

Hvert år får 300 til 700 millioner mennesker malaria. Den dræber 1 til 2 millioner mennesker hvert år. 90 % af dødsfaldene sker i Afrika. De fleste af de mennesker, der dør af malaria, er børn. Selv om børn ikke dør, får mange børn hjerneskader.

Mange af disse dødsfald kan stoppes med medicin eller myggebekæmpelse. Men mange af de steder, hvor malaria findes, er i fattige lande. Disse lande har ikke penge nok til at stoppe myggene eller til at give folk medicin. Penge er imidlertid ikke det eneste problem. Et land skal have et organiseret sundhedssystem, der kan yde tjenester. Mange lande i Centralafrika er blevet forstyrret af krig og konflikter mellem grupper og generel uro. Der findes heller ikke de samme nemme løsninger til at dræbe parasitterne som for 50 år siden. Det skyldes, at insekterne er resistente over for mange insektmidler, og Plasmodium-parasitten er yderst resistent over for kinin og de fleste andre almindelige lægemidler. Dette er en normal evolutionær proces: Kemikalierne udrydder de ikke-resistente organismer, og afkommet af de få resistente organismer formerer sig.

Tegn og symptomer på malaria

Symptomer er ændringer i kroppen, som er tegn på en sygdom. De fleste mennesker, der får malaria, får symptomer 10-30 dage efter, at de er blevet smittet (Plasmodium kommer i blodet). Men nogle mennesker kan få symptomer efter kun en uge, og nogle kan være smittet med malaria og ikke få symptomer i et år.

Det mest almindelige symptom på malaria er feber, når kropstemperaturen er høj. Feber som følge af malaria kommer som regel meget pludseligt. De mennesker, der har malaria, føler sig ofte som om de har haft influenza.

Symptomer på malaria er:

• Arthralgia (smerter i leddene)
• Hovedpine (smerter i hovedet)
• Føler dig meget træt eller søvnig
• Hoste
• Kuldegysninger (føler sig meget kold)
• Delirium (når folk er meget forvirrede på grund af en sygdom. De kan se berusede ud. De er måske ikke i stand til at tale.)
• Koma (når folk ikke er ved bevidsthed. De ser ud som om de sover, men kan ikke vækkes. )

Tegn på malaria:

• Anæmi (lavt niveau af røde blodlegemer i blodet)
• Diarré
• Gulsot (gul hud og gule øjne)
• Svedende
• Opkastning
• Hurtig hjertefrekvens
• Lavt blodtryk
• Forstørrede organer. Når noget bliver forstørret eller STØRRE end normalt, ender ordet ofte på -megali.
• Hepatomegali - forstørret lever, splenomegali - forstørret milt, eller begge hepatosplenomegali. Når disse organer bliver forstørrede, kan det forårsage smerter i højre øvre kvadrant af maven.

Komplikationer som følge af malaria

Komplikationer er problemer, der opstår som følge af en sygdom.

Gravide kvinder og små børn har flere komplikationer. Personer, der får malaria for første gang, har flere komplikationer. Falciparum-malaria har de fleste komplikationer.

Diagnoser

Klinisk diagnose

En klinisk diagnose er baseret på tegn og symptomer på en sygdom, det er en diagnose, der stilles uden medicinsk testning. I tilfælde af malaria er et af de vigtigste symptomer, som kan føre til en klinisk diagnose af malaria, feber.

Enhver klinisk diagnose af malaria bør bekræftes af en uddannet fagperson på grundlag af laboratorieresultater så hurtigt som muligt.

Hurtig diagnostisk test for malaria

En hurtig diagnostisk malariatest er en blodprøve, som kan bekræfte en malariadiagnose på omkring tyve minutter. RDT'er er ikke ufejlbarlige og har en række ulemper, og derfor bør en negativ hurtig diagnostisk test ikke accepteres umiddelbart, og det er nødvendigt at følge op med malariamikroskopi.

Malaria-mikroskopi

For at se, om patienterne har malaria, kan lægerne tage en blodprøve. Denne test kaldes en Giemsa blodudstrygning. Blodet lægges på et objektglas, som er et tyndt stykke glas. Giemsa-farven lægges på objektglasset. Denne plet hjælper lægerne med at se malaria. Derefter ser de på objektglasset under et mikroskop. Plasmodium ses i de røde blodlegemer.

Behandling

Mennesker med forskellige former for malaria har brug for forskellige former for medicin. Den medicin, der virker mod én type malaria, virker måske ikke mod en anden type malaria. Det er derfor meget vigtigt at vide, hvilken art af Plasmodium personen har.

Hvis man ikke kender arten, skal personen gives medicin og pleje som om, at vedkommende har falciparum-malaria - den værste form for malaria.

Det er også vigtigt at vide, hvor personen har fået malaria. Plasmodium er nogle steder resistent over for visse lægemidler. Så medicin til behandling af malaria i Afrika er anderledes end medicin til behandling af malaria i Sydamerika.

Behandling af anden malaria end falciparum

Overalt undtagen på Ny Guinea er behandlingen den samme. I Ny Guinea er de fleste P. vivax-sygdomme resistente over for chloroquin. Den kan behandles med kinin, men denne medicin kan gøre folk syge. Alle andre steder behandles non-falciparum-malaria med klorokin.

Chloroquin dræber Plasmodium i blodet. Men Plasmodium i leveren dræbes ikke af chlorokin. P. vivax og P. ovale forbliver begge i leveren i lang tid. Dette er den hvilende fase. Der skal gives et andet lægemiddel sammen med chloroquin mod P. vivax og P. ovale. Dette er for at dræbe Plasmodium i leveren. Den medicin, der bruges til at dræbe malaria i leveren, er primaquin. I Sydøstasien er en del af P. vivax resistent over for primaquin. De fleste andre steder virker primaquine meget godt.

Nogle mennesker bliver meget syge af primaquine. Derfor skal folk testes for at se, om de har G6PD-mangel, før de tager primaquin.

Behandling af falciparum-malaria

Falciparum er den værste form for malaria. Personer med falciparum-malaria bør behandles på et hospital, hvis de er:

• Meget syg
• Børn
• Gravid
• At få malaria for første gang
• Ikke i stand til at tage medicin gennem munden

Selv personer, der behandles med medicin i hjemmet, bør blive hos lægen i 8 timer. Det er for at sikre, at de ikke bliver mere syge, og for at sikre, at de kan tage medicinen gennem munden. Malaria begynder først at blive en livstruende sygdom, når der er gået et par uger efter biddet, uden at man er blevet behandlet.

Falciparum-malaria har også større resistens over for medicin. Det gør den meget sværere at behandle. Falciparum-malaria behandles altid med to eller flere lægemidler. Lægerne vælger lægemidlerne efter, hvor i verden personen har fået malaria. Forskellige steder findes der P. falciparum, som er resistent over for forskellige lægemidler.

Den vigtigste resistens er chloroquinresistens. Nogle steder i verden dræbes P. falciparum af chloroquin. Andre steder er den chloroquinresistent. Det betyder, at klorokin ikke dræber den. Disse steder kan man bruge kinin. Kinin tages gennem munden.

Sådan forebygger du malaria

Der er tre måder at forebygge malaria på:

• Bekæmpelse af myg
• Forhindrer myg i at stikke
• Tag medicin for at undgå at blive syg efter et bid, især i de dele af verden, hvor folk får malaria.

Bekæmpelse af myg

Vektorkontrol er en måde at stoppe malaria på. Ved vektor forstås en organisme, der overfører en smitsom sygdom til en anden organisme. I forbindelse med malaria er vektoren Anopheles-myggen.

Den mest anvendte metode til vektorbekæmpelse er pesticider. Det er kemikalier, der dræber myggen. Det første pesticid, der blev brugt til vektorkontrol, var DDT. DDT fungerede meget godt til vektorkontrol. Det dræbte myggene. Det gjorde ikke folk særligt syge på det tidspunkt, hvor det blev brugt. Det kostede ikke ret mange penge. Der var endnu ikke opfundet andre kemikalier til vektorkontrol.

Mange steder blev myggene resistente over for DDT. Det betød, at DDT ikke længere virkede i disse områder. Forskerne var bekymrede for, at DDT gjorde mennesker og dyr syge. Det dræbte også en masse dyreliv. DDT forbliver også i miljøet i lang tid. Af disse grunde bruger man for det meste andre kemikalier til vektorkontrol. Man bruger organofosfat- eller carbonat-pesticider som malathion eller bendiocarb.

Vektorkontrol er ikke den eneste måde at stoppe malaria på. Og DDT er ikke det eneste kemikalie, der kan bruges til vektorkontrol. Den bedste måde at standse malaria på er at bruge en kombination af flere metoder. Nogle steder kan DDT være en nyttig del af et program til at standse malaria. Derfor er det stadig tilladt at anvende DDT til bekæmpelse af malaria.

Forhindrer myg i at stikke

Myggen, der overfører malaria, er mere aktiv ved daggry (når solen står op) og i skumringen (når solen går ned). Vær mest forsigtig på disse tidspunkter. Bær lange bukser og skjorter med lange ærmer. Brug myggebalsam (det er et kemikalie, som myggene ikke kan lide, så de ikke bider.) Myggene bider gennem tyndt stof. Så der skal bruges repellent på hud og tøj.

Der kan anvendes pesticider i rummene for at dræbe myg. Når folk sover udenfor, bruger de et myggenet. Dette er lavet af stof, som luften kan passere, men som holder myggene ude. Det lægges over en seng, hvor folk sover, for at holde myggene ude. Nogle gange bruger folk det også, når de ikke sover. Det er bedst at bruge myggenet, der er behandlet med permethrin, som afviser og dræber myggene.

At tage medicin for ikke at blive syg

Folk kan tage medicin, når de befinder sig et sted, hvor der er malaria. Det mindsker risikoen for at blive smittet med malaria. Dette kaldes profylakse.

Nogle mennesker tager profylaktisk medicin i årevis. Mange mennesker i områder, hvor der er malaria, har ikke penge til at købe denne medicin.

Folk, der bor i områder, hvor der ikke er malaria, har normalt ikke haft malaria. Det første tilfælde af malaria er normalt meget værre. Så folk fra steder, hvor der ikke er malaria, kan tage profylaktisk medicin, når de rejser til steder, hvor der er malaria. Hvilken slags profylaktisk medicin folk tager, afhænger af, hvor de befinder sig. Det skyldes, at det ikke er alle lægemidler, der virker mod malaria alle steder.

For at få dem til at virke bedst muligt skal profylaktisk medicin tages på den rigtige måde. Medicinen skal indtages, før man rejser til et område med malaria. De fleste lægemidler skal tages i 4 uger efter hjemkomsten. Én medicin (Malarone) skal kun bruges i en uge efter hjemkomsten.

Resistens over for malaria

Der er nogle børn i Tanzania, som er naturligt immune over for malaria. Forskere bruger dette til at udvikle en ny vaccine. Amerikanske forskere har fundet ud af, at børnene producerer et antistof, som angriber den malariaforårsagende parasit. Ved at injicere en form for dette antistof i mus beskyttede de dyrene mod sygdommen. Forskerne har planer om at foretage forsøg på primater, herunder mennesker.

Historie

Det var den britiske Sir Ronald Ross, der arbejdede på Presidency General Hospital i Kolkata, der i 1898 endelig beviste, at malaria overføres af anopheles-myg. Det gjorde han ved at vise, at visse myggearter overfører malaria til fugle. Han isolerede malariaparasitter fra spytkirtler fra myg, der havde spist af inficerede fugle. For dette arbejde modtog Ross Nobelprisen i medicin i 1902. Efter at have sagt op fra den indiske lægetjeneste arbejdede Ross på den nyoprettede Liverpool School of Tropical Medicine og ledede malariabekæmpelsesindsatsen i Egypten, Panama, Grækenland og Mauritius. Finlays og Ross' resultater blev senere bekræftet af et medicinsk udvalg under ledelse af Walter Reed i 1900. Dets anbefalinger blev anvendt under opførelsen af Panamakanalen. Dette arbejde på folkesundhedsområdet reddede tusindvis af arbejderes liv og var med til at udvikle de metoder, der blev anvendt i fremtidige folkesundhedskampagner mod sygdommen.

Den første effektive behandling af malaria kom fra barken af cinchona-træet, som indeholder kinin. Dette træ vokser på Andesbjergenes skråninger, hovedsagelig i Peru. De indfødte folk i Peru lavede en tinktur af cinchona for at bekæmpe malaria. Jesuitterne bemærkede, at denne praksis var effektiv, og introducerede behandlingen til Europa i 1640'erne, hvor den hurtigt blev accepteret. Det var først i 1820, at det aktive stof, kinin, blev udvundet af barken, isoleret og navngivet af franske kemikere.

I begyndelsen af det 20. århundrede, før antibiotika blev tilgængelige, opdagede Julius Wagner-Jauregg, at man kunne behandle syfilispatienter ved bevidst at smitte dem med malaria. Den resulterende feber ville dræbe syfilis-spirochaeterne, og der kunne gives kinin for at kontrollere malariaen. Selv om nogle patienter døde af malaria, var dette at foretrække frem for den næsten sikre død som følge af syfilis.

Malaria var den største fare for de amerikanske tropper i det sydlige Stillehav under Anden Verdenskrig, hvor omkring 500.000 mænd blev smittet. Seks tusind amerikanske soldater døde af malaria under kampagnerne i Nordafrika og det sydlige Stillehav.

Relaterede sider

• Plasmodium
• Antibiotikaresistens