Folkesundhedsvidenskab | videnskab, der beskæftiger sig med forebyggelse der er en sygdom, der er en trussel mod den generelle sundhed i et samfund
Folkesundhed er videnskab, der beskæftiger sig med forebyggelse af sygdomme, der er en trussel mod et samfunds generelle sundhed, samt med at forlænge livet og fremme sundheden. Målene nås gennem en organiseret indsats og informerede valg fra samfundets, offentlige og private organisationers, samfunds og enkeltpersoners side.
Den er baseret på en sundhedsanalyse af en håndfuld mennesker eller af alle indbyggerne i flere kontinenter i stedet for på et enkelt individ. Folkesundhed omfatter dele som epidemiologi, biostatistik, sundhedstjenester, miljø-, social-, adfærds- og erhvervssundhed.
Folkesundhedsinterventioner forebygger snarere end behandler en sygdom gennem overvågning af tilfælde og fremmer sund adfærd som f.eks. håndvask, vaccinationsprogrammer og uddeling af kondomer. Ved udbrud af en smitsom sygdom kan behandling af en sygdom være afgørende for at forebygge den hos andre.
De fleste lande har deres egne offentlige sundhedsmyndigheder, undertiden kendt som sundhedsministerier, til at tage sig af indenlandske sundhedsspørgsmål. Mange sygdomme kan forebygges ved hjælp af enkle, ikke-medicinske metoder. Folkesundhed spiller en vigtig rolle i sygdomsforebyggelsesindsatsen i udviklingslandene og i de udviklede lande gennem lokale sundhedssystemer og gennem internationale ikke-statslige organisationer. I udviklingslandene er der måske ikke nok uddannet sundhedspersonale eller økonomiske ressourcer til at yde et grundlæggende niveau af lægehjælp og sygdomsforebyggelse.
"Fra fluer og snavs til mad og feber" fra 1916
Folkesundhedens historie
Folkesundheden har rødder i antikken. Lige fra begyndelsen har den menneskelige civilisation erkendt, at forurenet vand og mangel på ordentlig affaldsbortskaffelse spredte smitsomme sygdomme. De tidlige religioner forsøgte at regulere adfærd i forbindelse med sundhed, lige fra typer af mad, der spises, til adfærd som f.eks. at drikke alkohol eller seksuelle forhold. Regeringerne pålagde lederne ansvaret for at udvikle politikker og programmer for folkesundhed for at opnå en vis forståelse af årsagerne til sygdomme, sikre social stabilitet, velstand og opretholde orden.
Kineserne udviklede variolation efter en koppeepidemi omkring 1000 f.Kr. Vaccination blev ikke udbredt før 1820'erne. Under den sorte død i Europa i det 14. århundrede gav afbrænding af dele af byerne fordele, da man derved ødelagde gnaverangreb. Udviklingen af karantæne i middelalderen begrænsede virkningerne af andre smitsomme sygdomme.
Senere begyndte de at bygge kloakker, regelmæssigt at indsamle affald, forbrænde eller bortskaffe det, sørge for rent vand og dræne stående vand for at forhindre myggenet i at yngle. Den industrielle revolution forårsagede oprindeligt spredning af sygdomme gennem store byområder omkring arbejdshuse og fabrikker.
Moderne folkesundhed
Stigningen i den gennemsnitlige levetid i det 20. århundrede kan tilskrives resultater inden for folkesundhed, såsom vaccinationsprogrammer og kontrol med smitsomme sygdomme, effektive sikkerhedspolitikker for motorkøretøjer og arbejdssikkerhed, forbedret familieplanlægning, klorering af drikkevand, røgfri foranstaltninger og programmer til nedbringelse af kroniske sygdomme som kræft og hjertesygdomme samt mere fysisk træning.
Nogle gange er udviklingslandene plaget af smitsomme sygdomme, som i vid udstrækning kan forebygges, på grund af underernæring og fattigdom. Folkesundheden har flyttet fokus fra individuel adfærd og risikofaktorer til spørgsmål på befolkningsniveau såsom ulighed, fattigdom og uddannelse. Man erkender, at vores sundhed påvirkes af, hvor vi bor, genetik, vores indkomst, vores uddannelsesstatus og vores sociale relationer.
Uddannelse og erhvervsuddannelse
Skoler for folkesundhed tilbyder:
- Professionelle grader er orienteret mod praksis inden for folkesundhed: Master of Public Health (M.P.H.), Doctor of Public Health (Dr.PH.) og Master of Health Administration (M.H.A.). De beskæftiger sig med folkesundhed i sundhedsafdelinger, forvaltede pleje- og samfundsbaserede organisationer, hospitaler og konsulentfirmaer.
- De akademiske grader er rettet mod det videnskabelige grundlag for folkesundhed og forebyggende medicin, forskning, universitetsundervisning på højere læreanstalter, analyse og udvikling af politikker og andre stillinger på højt niveau inden for folkesundhed. Eksempler på akademiske grader er master of Science (M.S.), ph.d. (Ph.d.) og ph.d. (Sc.D.).
Folkesundhedsprogrammer
De fleste regeringer anerkender betydningen af folkesundhedsprogrammer for at reducere forekomsten af sygdomme, handicap og virkningerne af aldring, selv om folkesundhed generelt modtager betydeligt mindre offentlige midler sammenlignet med medicin. I de seneste år har folkesundhedsprogrammer, der tilbyder vaccinationer, gjort fremskridt med hensyn til at fremme sundheden, herunder udryddelsen af kopper.
Et vigtigt folkesundhedsproblem, som verden står over for i øjeblikket, er hiv/aids, antibiotikaresistens, der fører til genopblussen af sygdomme som tuberkulose og diabetes. Da ikke-smitsomme sygdomme forårsaget af rygning har truet folkesundheden, er folkesundheden begyndt at kontrollere rygning. Det globale sundhedssystem skal finde en måde at udligne smitsomme og ikke-smitsomme sygdomme på. Mange lande har gennemført større initiativer for at begrænse rygning, f.eks. øget beskatning og forbud mod rygning på nogle eller alle offentlige steder.
Denne plakat fra 1963 viste CDC's nationale symbol for folkesundhed, "Wellbee", og opfordrede offentligheden til at få en oral poliovaccine.
Relaterede sider
- Verdenssundhedsorganisationen
- Centers for Disease Control and Prevention
- Administration for sikkerhed og sundhed på arbejdspladsen
- Sundhedspleje i Canada
- Tysklands sundhedsministerium
- Hygiejne
Spørgsmål og svar
Spørgsmål: Hvad er folkesundhed?
A: Folkesundhed er den videnskab, der beskæftiger sig med forebyggelse af sygdomme, som er en trussel mod et samfunds generelle sundhed, samt med at forlænge livet og fremme sundheden.
Q: Hvordan fungerer folkesundhed?
A: Folkesundhed fungerer ved at organisere samfundets, offentlige og private organisationers, samfunds og enkeltpersoners indsats og informerede valg for at nå sine mål. Det bygger også på en analyse af sundheden for en håndfuld mennesker eller alle indbyggere i flere kontinenter i stedet for blot et enkelt individ.
Spørgsmål: Hvad er nogle af folkesundhedens dele?
A: Nogle dele af folkesundhedsområdet omfatter epidemiologi, biostatistik, sundhedstjenester, miljø-, social-, adfærds- og arbejdsmiljøsundhed.
Spørgsmål: Hvordan forebygger folkesundhed sygdomme?
A: Folkesundhed forebygger sygdomme ved hjælp af overvågning af tilfælde og fremme af sund adfærd som f.eks. håndvask, vaccinationsprogrammer og uddeling af kondomer. Ved udbrud af en smitsom sygdom kan det være nødvendigt at behandle en sygdom for at forhindre, at den spreder sig til andre.
Spørgsmål: Hvem reagerer på indenlandske spørgsmål vedrørende folkesundhed?
A: De fleste lande har deres egne regeringsorganer med ansvar for at reagere på indenlandske spørgsmål vedrørende folkesundhed, som undertiden kaldes sundhedsministerier.
Spørgsmål: Er der enkle metoder, der kan hjælpe med at forebygge sygdomme? A: Ja, mange sygdomme kan forebygges ved hjælp af enkle ikke-medicinske metoder som f.eks. gode hygiejnevaner som håndvask eller ved at blive vaccineret mod visse sygdomme.
Spørgsmål: Spiller folkesundhed en vigtig rolle i udviklingslandene? A: Ja, folkesundhed spiller en vigtig rolle i både udviklede lande og udviklingslande ved at stille lokale sundhedssystemer eller internationale ikke-statslige organisationer til rådighed, som yder grundlæggende lægehjælp og sygdomsforebyggelsestjenester, hvor ressourcerne kan være begrænsede.
