West Nile Virus (WNV) er en virus, der tilhører slægten Flavivirus. Det forårsager en infektionssygdom, der kaldes "West Nile virus disease" eller blot "West Nile virus". WNV inficerer primært fugle, men kan også smitte mennesker, heste, hunde, flagermus, katte, krybdyr og padder.

West Nile-virus spredes af myg, som får virussen fra fugle. Hvis en myg bider en fugl, der har WNV, og derefter bider et menneske, kan denne person få West Nile-virus.

West Nile-virus blev først opdaget i 1937 i West Nile-området i Uganda i Østafrika. (Det er sådan, virussen har fået sit navn.) Før 1990'erne var der dog kun meget få tilfælde af WNV. Så var der et udbrud i Algeriet i 1994 og et andet i Rumænien i 1996. I 2004 havde virussen spredt sig til Nordamerika, de caribiske øer og Latinamerika. Det spreder sig fortsat i Afrika, Asien, Australien, Europa, Mellemøsten, Canada og USA. I 2012 var der en af de værste West Nile-virusepidemier nogensinde i USA; 286 mennesker døde.

Symptomer

De fleste, der bliver smittet med WNV, får ingen symptomer eller kun milde symptomer. Generelt gælder:

  • Inkubationstid: 2–14 dage (ofte 2–6 dage).
  • Asymptomatisk infektion: Omkring 70–80% af inficerede personer får ingen symptomer.
  • West Nile-feber (mild sygdom): Ca. 20% får influenzalignende symptomer som feber, hovedpine, muskelsmerter, træthed, ledsmerter, kvalme, opkastning og nogle gange udslæt.
  • Neuroinvasiv sygdom (sjælden, alvorlig): Under 1% udvikler meningitis, encephalitis (hjernebetændelse) eller akut lammparese/lammelser. Symptomer kan være høj feber, svær hovedpine, stiv nakke, sløret tale, forvirring, kramper, muskelsvaghed eller lammelse.

Hvem er i risiko?

  • Eldre personer (særligt over 60–65 år) har større risiko for svær sygdom og komplikationer.
  • Personer med nedsat immunforsvar eller kroniske sygdomme (fx diabetes, nyre- eller hjertesygdom) er også i højere risiko.
  • Alle kan dog i sjældne tilfælde udvikle alvorlig neuroinvasiv sygdom.

Smitteveje

  • Myggestik: Den primære smittevej — en inficeret myg overfører virussen fra fugle til mennesker.
  • Blodtransfusion og organtransplantation: Sjældent, men muligt; derfor screenes blod og organer i mange lande, hvor WNV cirkulerer.
  • Vertikal transmission: Meget sjældent kan virus overføres fra gravid mor til foster eller via amning, men det er ualmindeligt.
  • Laboratorieeksponering: Der er rapporter om få tilfælde ved laboratorieulykker.

Diagnose

  • Diagnosen stilles ofte ved klinisk vurdering og bekræftes med laboratorietest: PCR for viral RNA i blod eller spinalvæske tidligt i forløbet, og/eller påvisning af specifikke IgM- og IgG-antistoffer mod WNV i blod eller spinalvæske.
  • Ved mistanke om neuroinvasiv sygdom foretages ofte lumbalpunktur (undersøgelse af spinalvæske) og billeddiagnostik (CT eller MR) efter behov.

Behandling

  • Der findes ingen specific antiviral behandling godkendt mod WNV til mennesker. Behandlingen er primært symptomatisk og understøttende — væskebehandling, smertestillende, respiratorisk støtte og hospitalsindlæggelse ved alvorlig sygdom.
  • Undersøgelser af forskellige antivirale midler og immunbehandling pågår, men intet er standardbehandling endnu.
  • Heste har tilgængelige vacciner, som effektivt kan forebygge sygdom hos dem.

Prognose og senfølger

  • Mange med mild sygdom kommer sig fuldstændigt, men træthed og muskelsvaghed kan vare uger til måneder.
  • Ved neuroinvasiv sygdom kan der være permanente neurologiske skader, og mortaliteten er højere; blandt de indlagte med alvorlig neuroinvasiv sygdom kan dødeligheden være betydelig, især hos ældre.
  • Genoptræning kan være nødvendig ved vedvarende svaghed eller kognitive problemer.

Forebyggelse

Da smitte i alt væsentligt foregår via myg, er forebyggelse centreret om at undgå myggestik og reducere myggebestande:

  • Personlig beskyttelse: Brug myggespray/repellent indeholdende DEET, picaridin, IR3535 eller olie fra citron Eucalyptus; brug lange ærmer og bukser, specielt ved skumring og daggry, hvor mange myg er mest aktive.
  • Fysiske barrierer: Brug myggenet, hold vinduer og døre lukkede eller brug fine myggelommer/screen.
  • Fjern stående vand: Tøm beholdere med stillestående vand (fx plantebakker, gamle dæk, spande), hvor myg kan lægge æg.
  • Lokale myggebekæmpelsesprogrammer: Kommunal sprøjtning, oprensning af kloakker og vådområder kan reducere smitterisiko ved udbrud.
  • Blod- og organ-screening: Mange lande screener blodbanker og organer for WNV i højsæsonen for at minimere risiko ved transfusion/transplantation.
  • Vaccination: Der findes i dag vacciner til heste, men ikke en bredt tilgængelig og godkendt vaccine til mennesker (forskning pågår).

Hvornår skal du søge læge?

Søg akut lægehjælp, hvis du oplever svær hovedpine, forvirring, kramper, følelsesløshed eller pludselig muskelsvaghed efter et myggestik, især hvis du har feber og er ældre eller immunsvækket. Ved milde influenzalignende symptomer kan du kontakte din læge for råd og eventuel testning.

Praktisk bemærkning

WNV-cirkulation varierer med årstid (mest myggeaktivitet i sommermånederne) og geografisk. Hold dig orienteret via lokale sundhedsmyndigheder, hvis der rapporteres udbrud i dit område.