West Nile-virus

Tegn og symptomer

Omkring 80 % af de mennesker, der får West Nile-virus, har ingen symptomer.

Når en person får symptomer, viser de sig normalt ikke før 2 til 15 dage efter, at personen har fået virussen. (Dette kaldes virusets inkubationstid.)

West Nile-virus kan forårsage mange forskellige former for sygdom. De sjældneste, men mest alvorlige typer rammer det neurologiske system - hjernen og nerverne. Den mest almindelige type sygdom forårsaget af WNV er West Nile feber, som ikke påvirker det neurologiske system.

West Nile-feber

West Nile-feber forekommer hos ca. 20 % af de personer, der har WNV. Den forårsager høj feber og influenzalignende symptomer. Normalt er symptomerne ikke så slemme og bliver bedre efter 3 til 6 dage. Symptomerne kan omfatte:

• Hovedpine
• Følelse af svaghed og træthed
• Smerter i leddene
• Kvalme, opkastning og diarré
• Udslæt

West Nile neuroinvasiv sygdom

Neuroinvasiv sygdom er, når West Nile-virus inficerer centralnervesystemet (hjernen og rygmarven). Dette sker hos mindre end 1 % af de personer, der får West Nile-virus. Hos disse personer kan det dog forårsage meget alvorlige problemer. Disse problemer omfatter bl.a:

• West Nile-encephalitis: Encephalitis: Encephalitis er en hævelse i hjernen. Dette kan forårsage forvirring, muskelsvaghed, lammelse og tab af reflekser. Dette er den mest almindelige type af West Nile neuroinvasiv sygdom.
• West Nile-meningitis: Meningitis: Meningitis er betændelse i hjernehinderne, de lag, der beskytter hjernen og rygmarven. Personer med meningitis har normalt en slem hovedpine, høj feber og stiv nakke.
• West Nile meningoencephalitis: Dette er betændelse i både hjernen og hjernehinderne (hjernebetændelse og meningitis).
• West Nile-poliomyelitis: Dette forårsager, at arme og ben på den ene side af kroppen pludselig bliver svage eller lammet. Personen har måske ikke andre symptomer på WNV-infektion. Nogle gange kan åndedrætsmusklerne blive lammet, og personen bliver ude af stand til at trække vejret.
• West Nile reversibel lammelse: Dette forårsager også svaghed eller lammelse i den ene side af kroppen, men det bliver næsten altid bedre.

Andre komplikationer

WNV kan forårsage nogle andre komplikationer, som ikke påvirker det neurologiske system. Disse komplikationer er meget sjældne. De omfatter:

• Pludselig hepatitis og leverskade
• Rhabdomyolyse (muskeldød)
• Hjerterytmeforstyrrelser (når hjertet ikke slår normalt)
• Hæmoragisk feber med koagulopati (høj feber med alvorlig blødning, som kroppen ikke er i stand til at standse ved at koagulere blodet). Blødningen kan slå en person ihjel.
• Betændelse i:
• Hjertemuskel (myokarditis)
• Bugspytkirtel (pancreatitis)
• Testikler (orkitis)
• Nyrer (nefritis)
• Synsnerven (optikusneuritis)

Diagnoser

I første omgang stiller en læge normalt en mulig diagnose af West Nile-virus på baggrund af en persons symptomer, hvor vedkommende bor, og hvornår og hvor vedkommende har rejst. Verdenssundhedsorganisationen siger, at læger bør mistænke West Nile-virus, hvis en patient:

• har feber, der er startet pludseligt, og
• har neurologiske symptomer, og
• Blev for nylig bidt af myg.

West Nile-virus kan diagnosticeres med sikkerhed ved at:

• Blodprøver, der undersøger de antistoffer, som kroppen danner for at bekæmpe West Nile-virus (som Immunoglobulin M, eller IgM)
• Test af cerebrospinalvæske ved at foretage en lumbalpunktur (rygmarvsprøve)

Behandling

Der findes ingen kendt behandling eller helbredelse af WNV. Der findes ingen kendt antiviral medicin (medicin, der dræber virus), som kan dræbe West Nile-virus. Læger kan kun yde "understøttende behandling", hvilket betyder, at de kun kan behandle symptomerne på WNV. De kan f.eks. give væske gennem en nål i en blodåre, hvis en person er meget dehydreret, hjælpe personen med at trække vejret, hvis det er nødvendigt, og give medicin for at forhindre, at personen får andre infektioner.

Transmission

West Nile-virusset forbliver i live i naturen ved at blive spredt frem og tilbage mellem fugle og myg. Fugle får WNV oftere end noget andet levende væsen. Når en myg bider en fugl, der har WNV, får myggen viruset. Hvis myggen så bider en fugl, der ikke har WNV, kan myggen give den fugl viruset videre til den fugl. På denne måde giver fugle og myggenet viruset til hinanden og holder det i live.

Mennesker får normalt West Nile-virus ved at blive bidt af myg, som har fået viruset fra fugle. Mennesker kan få viruset fra mange forskellige myggearter.

Selv om det ikke er almindeligt, kan en person med West Nile-virus give en anden person viruset til en anden person. Det kan ske, hvis:

• Blod inficeret med WNV kommer ind i en persons krop
• En person får en blodtransfusion eller en organtransplantation fra en person med WNV
• En kvinde med WNV er gravid (hun kan give virussen til sit foster)
• En kvinde med WNV ammer sit barn

Forebyggelse

I modsætning til de fire vacciner mod West Nile-virus til heste, der i øjeblikket er til rådighed, findes der ingen vaccine til mennesker til forebyggelse af West Nile-virusinfektion. Seks vacciner er blevet afprøvet på mennesker, hvoraf den mest vellykkede kun er gået videre til fase II-forsøg. Den bedste måde, hvorpå mennesker kan beskytte sig mod West Nile-virus, er at beskytte sig mod myg. Der er mange måder at gøre dette på. Det kan f.eks:

• Brug af insektspray, især den type, der indeholder DEET
• Brug af lange ærmer, lange bukser, sokker og huer
• Brug af et myggenet over sengen, når du sover
• Påføring af insektspray på tøj, sko, myggenet, sengetøj og andre ting
• Ophold på steder med aircondition eller med gode vindues- og dørskærme
• Tøm stående vand (vand, der ikke bevæger sig) fra ting som spande, tagrender og urtepotter (myg kan lide at lægge æg i stående vand)
• Vær ekstra forsigtig mellem aften og morgen, hvor myggene, der spreder West Nile-virus, er mest aktive

Forskere kan fange myg og fugle og teste dem for West Nile-virus for at se, om viruset spreder sig i et bestemt område. Hvis det er tilfældet, kan de gøre ting som at sprøjte pesticider for at dræbe myggene.

Billigt myggenet til en seng

Relaterede sider

• Flavivirus
• Smitsomme sygdomme