Autisme | navnet på en lidelse, der påvirker hjernens udvikling

Historie

Tidlig historie

Ordet "autisme" kommer af det græske ord "autos", der betyder "selv". Udtrykket beskriver tilstande, hvor en person er afskåret fra social interaktion - derfor er der tale om et "isoleret selv". Udtrykket "autisme" blev første gang brugt af psykiater Eugen Bleuler i 1911 til at beskrive en gruppe af symptomer på skizofreni. Sigmund Freud overvejede denne idé og mente, at den var relateret til narcissisme.

Opdagelse

Tre årtier senere begyndte forskere i USA at bruge udtrykket autisme til at beskrive børn med følelsesmæssige eller sociale problemer. To forskere ved navn Hans Asperger og Leo Kanner var pionerer inden for forskning i autisme i 1940'erne.

I 1943 foretog Leo Kanner (en læge fra Johns Hopkins University) en undersøgelse af 11 børn. Han fandt ud af, at de havde problemer med at skifte omgivelser, var følsomme over for visse stimuli, havde taleproblemer og var allergiske over for mad. Senere gav han børnenes tilstand navnet "tidlig infantil autisme", som i dag kaldes autisme.

I 1944 undersøgte Hans Asperger separat en gruppe børn og fandt meget lignende forhold. Børnene i Hans Aspergers gruppe gentog ikke ord, og de havde ingen taleproblemer, som Kanners børn havde. Børnene havde dog problemer med finmotorikken, f.eks. med at holde en blyant. De børn, han undersøgte, virkede klodsetere end andre børn. De havde også "[...] mangel på empati, ringe evne til at danne venskaber, ensidig samtale, intens fordybelse i en særlig interesse og klodsede bevægelser". Hans Asperger beskrev en "mildere" form for autisme; hans opdagelse kaldes i dag Aspergers syndrom.

Teorien om køleskabets mor

I 1943 og 1949 beskrev Kanner de børn, han undersøgte, i videnskabelige artikler. I disse artikler skrev han, at han mente, at børnenes forældre ikke elskede dem nok. Han skrev, at dette kunne være en del af årsagen til, at børnene havde autisme. For eksempel skrev han i 1949, at børnenes forældre ikke viste nogen varme eller kærlighed til deres børn. Han mente, at forældrene var så "kolde", at han sammenlignede dem med køleskabe:

"[Børnene] blev efterladt pænt i køleskabe, som ikke blev optøet. Deres tilbagetrækning synes at være en handling, hvor de vender sig bort fra en sådan situation for at søge trøst i ensomhed".

Denne idé blev kendt som køleskabsmoderteorien. I årtier blev forældre beskyldt for at forårsage deres børns autisme ved ikke at elske deres børn nok. I dag ved vi, at det ikke er sandt.

Senere historie

Skizofreni og autisme blev kædet sammen i mange forskeres undersøgelser. Først siden 1960'erne begyndte lægerne at få en separat forståelse af disse to lidelser. Siden 1980 er Kaners såkaldte tidlige infantile autisme opført i Diagnostic and Statistical Manual of Mental Disorders (DSM). Netop på grund af den vage skelnen mellem skizofreni og autisme kom DSM i 1987 med en mere præcis definition af autisme. Siden da er tidlig infantil autisme blevet kaldt autismeforstyrrelse. For første gang indførte DSM også standardiserede kriterier til at diagnosticere autisme. Den fjerde udgave af Diagnostic and Statistical Manual of Mental Disorders udvidede definitionen af autisme og omfattede mildere tilfælde af autisme. Men især Aspergers syndrom blev tilføjet i 1994. Med udgivelsen af den femte udgave af DSM i 2013 er undertyperne af autisme sammenfattet i den generelle betegnelse autismespektrumforstyrrelse (ASD). Individer diagnosticeres nu på et autismespektrum med forskellige intensitetsniveauer (mild, moderat og svær).

 

Symptomer

Interaktion

• kan lide genstande frem for ansigter som baby
• må ikke se på ansigter i mere end et sekund
• foretrækker måske at være alene eller er ikke interesseret i at få venner
• reagerer måske ikke på tegn på kærlighed, f.eks. omfavnelse
• vanskeligheder med at vide, hvordan andre mennesker har det
• griner eller græder på de forkerte tidspunkter

Kommunikation

• taler eller kommunikerer måske ikke meget
• kan tale "robotisk" (dvs. med ringe ændring i tone eller tonehøjde)
• vanskeligheder med ord, der staves eller lyder ens, men har forskellige betydninger (homofoner og homonymer)
• problemer med at forstå gestikulationer eller ansigtsudtryk

Begrænset adfærd

• kan gøre den samme handling gentagne gange (stimming)
• kan have begrænsede interesser (kaldet en særlig interesse)
• vanskeligheder med at klare ændringer i rutinerne

Følsomhed

• Større følsomhed
• Undgår visse fødevarer, fordi de ikke kan lide deres konsistens, eller spiser ting, der ikke er mad
• tiltrækning til bestemte lyde
• god opmærksomhed på detaljer
• gode balanceevner (nogle gange)

I 2021 viste en online-undersøgelse blandt 16-90-årige, at autistiske mænd er mere tilbøjelige til at være biseksuelle, mens autistiske kvinder er mere tilbøjelige til at være homoseksuelle.

 

Frekvens

Forskellige undersøgelser resulterede i forskellige tal for hyppigheden af autismespektrumforstyrrelser. En undersøgelse viste 10 tilfælde af klassisk autisme, 2,5 tilfælde af Aspergers syndrom og 15 tilfælde af mild autisme (PDD-NOS) på 10 000 personer - tendens: stigende. Andre kilder taler om 60 tilfælde af autismespektrumforstyrrelser pr. 10 000 personer. Antallet af autismetilfælde er dog ikke lige stort hos mænd og kvinder. Her varierer resultaterne af undersøgelserne meget. Forskere siger generelt, at 3-4 mænd får diagnosen for hver kvinde, der får diagnosen. Dette forhold falder for alvorlige tilfælde til 1:1. Det stiger for højtfungerende tilfælde og når i Aspergers syndrom et forhold på 8:1. På det seneste er man blevet mere opmærksom på, at dette forhold kan være så højt, fordi undersøgelser simpelthen mangler kvindelige autister. Det kan skyldes, at test for autisme typisk fokuserer på mandlige autisme-træk. En anden mulig forklaring er, at autistiske kvinder måske er bedre til at tilpasse sig sociale forventninger og skjule deres sociale problemer. Undersøgelser har antydet, at autistiske kvinders hjerner måske snarere ligner neurotypiske mænds (ikke-autistiske mænd) hjerner på samme alder. Dette kan være årsagerne til, at det ikke er så let at indse, om en kvinde er autist - og derfor kan det være grunden til, at flere mænd end kvinder får stillet diagnosen.

 

Typer af autismespektrumforstyrrelser

I de seneste år har folk brugt udtrykkene "autisme" og "autismespektrumforstyrrelse" som om de betyder det samme. Autisme er en spektrumforstyrrelse. Det betyder, at nogle mennesker, der har autisme, kun er mildt påvirket. Disse mennesker kan gå i almindelige skoler, gå på arbejde og have partnere og familier. Nogle mennesker er ramt værre end andre. Disse mennesker kan måske klare de fleste af deres egne behov i hjemmet, f.eks. at klæde sig på og hente mad, men de kan ikke have et almindeligt arbejde eller rejse alene. En person med svær autisme kan have brug for pleje hele livet. Kun få mennesker med autisme er ekstraordinært begavede eller talentfulde. Disse mennesker siges at have et savant syndrom. De er ofte meget dygtige til én bestemt ting, f.eks. matematik, klaverspil eller at huske fodboldresultater.

Den overordnede kategori af autismespektrumforstyrrelser kaldes for gennemgribende udviklingsforstyrrelser. Navnet beskriver medicinske tilstande med udviklingsproblemer inden for en række områder. Når der henvises til autismespektrumforstyrrelser, er der i de fleste tilfælde tale om de mest almindelige forstyrrelser:

Type af autisme	Autisme i barndommen	Atypisk autisme	Aspergers syndrom
ICD-10	F84.0	F84.1	F84.5
Alder ved debut	Forsinkelse eller unormal funktion i kommunikation, sprog, leg og kognitiv udvikling før treårsalderen	Atypisk autisme kan adskille sig fra børneautisme ved alderen for debut af autisme. Her er den unormale adfærd først synlig efter treårsalderen. Desuden er kun en eller to af de tre kategorier (social interaktion, kommunikation og adfærd) påvirket.	Ingen mærkbar forsinkelse af kommunikation, sprog, leg eller kognitiv udvikling i løbet af barndommen
Interaktion	Er påvirket		Er påvirket
Kommunikation	Er påvirket		Ingen forsinkelse i sproget
Adfærd	Er påvirket		Er påvirket

De forskellige kategorier, den såkaldte "International Classification of Diseases" (ICD), er defineret af Verdenssundhedsorganisationen. Som det fremgår af tabellen, varierer sygdommene på flere punkter. Det drejer sig om alder ved sygdomsudbrud, social interaktion, kommunikation og adfærd. En person tilhører en bestemt kategori, afhængigt af de områder, hvor den enkelte har en funktionsnedsættelse. Alle tre kan synes at ligne hinanden i symptomer, men er alligevel ikke ens. Alligevel viser personer inden for en gruppe lignende symptomer. Grupperne kan bruges til at søge efter en underliggende årsag til sygdommen og til at give en bedre behandling.

 

Årsager

Forskerne ved ikke præcist, hvad der forårsager autisme. Der kan være mange forskellige årsager til de forskellige typer af autismespektrumforstyrrelser. Forskerne ved dog, at der er nogle ting, der gør en person mere tilbøjelig til at få en autismespektrumforstyrrelse.

Genetik og arvelighed

Autismespektrumforstyrrelser er meget arvelige sygdomme. Det betyder, at det er meget sandsynligt (over 90 %), at et barn til en autist også vil være autistisk. Årsagen til dette er visse gener. Disse gener er knyttet til autisme og går i arv fra en forælder til barnet. Allerede Leo Kanner og Hans Asperger bemærkede, at fædre til autistiske børn ofte foretrak at være alene frem for at være sammen med andre mennesker. Derfor mistænkte Kanner og Asperger en genetisk årsag. Der blev foretaget undersøgelser med familier med et barn på autismespektret for at undersøge denne teori. De fandt ud af, at børnenes forældre (fædre såvel som mødre) nogle gange også udviser sociale vanskeligheder, generthed og problemer med at forstå kontekstuel information, når de taler med nogen. Nogle undersøgelser har fundet dette i kun 10 ud af 100 familier, andre i helt op til 45 ud af 100 familier.

Ud over de undersøgelser, der er foretaget på børn, som havde autistiske forældre, er der for nylig blevet foretaget et par undersøgelser af børn, som enten havde en søskende eller en tvilling, der viste autistiske tegn. I lighed med resultaterne af undersøgelserne af autistiske forældre viste det sig, at de fleste børn, der havde autistiske søskende/tvillinger, viste autistiske træk. Ifølge en nyere undersøgelse viste omkring 50 % af spædbørn med autistiske søskende en anden form for adfærd end forventet, omkring en fjerdedel af dem var længere tid om at nå milepæle i barndommen, og omkring 17 % af alle fik senere diagnosen ASD (autismespektrumforstyrrelse).

Desuden viste tvillingeundersøgelser, at det er meget mere sandsynligt, at enæggede tvillinger begge er på autismespektret end at ikke-identiske tvillinger begge er på autismespektret. Enæggede tvillinger har næsten det samme DNA. Derfor er det meget sandsynligt, at de enten begge er autistiske eller begge ikke er autistiske. Ikke-identiske tvillinger deler kun halvdelen af deres gener, hvilket gør det mindre sandsynligt, at de begge har forstyrrelsen. Forskere har vist, at gentagelsesrisikoen (chancen for, at et barn er på autismespektret, hvis det har en søster eller en bror, der også er autist) er 20 til 80 gange højere end sandsynligheden for at have forstyrrelsen i den gennemsnitlige befolkning.

Det er dog ikke et enkelt gen, der øger risikoen for autismespektrumforstyrrelser. Der er flere gener, der er blevet knyttet til forstyrrelsen. Alle de fundne beslægtede gener kan tilsammen kun forklare et eller to ud af ti tilfælde af autisme. Ingen af de gener, der er fundet at spille en rolle i forbindelse med autisme, kan forklare mere end et ud af 100 tilfælde.

De genetiske påvirkninger omfatter:

• mutationer,
• genetiske syndromer (f.eks. Fragilt X-syndrom),
• de novo (nyopstået i en familie) samt arvelige kopiantalvariationer (CNV) - en CNV er en fordobling eller sletning af et gen - og
• enkelt nukleotidvarianter (SNV) - en SNV er en ændring i et nukleotid, der forekommer med meget lav hyppighed.

De berørte gener har indflydelse:

• samspillet mellem hjerneceller og synaptisk funktion,
• neuronal vækst og neuronal migration (vandring af en neuron fra dens fødested til dens endelige placering i hjernen) og
• hæmmende og excitatorisk neurotransmission.

Neurale korrelater

Forskerne har ikke fundet et enkelt neuronalt korrelat for autismespektrumforstyrrelser, dvs. at ingen unormal funktion af hjernen er den eneste årsag til autisme. Ikke desto mindre har forskerne fundet nogle forskelle mellem hjernen hos autister og den typiske menneskehjerne. Disse forskelle ligger i hjernens anatomi, aktiviteten i visse hjerneområder samt i forbindelserne mellem hjerneområderne. Det er en generel tendens, at autister bruger de samme hjerneområder som andre mennesker, men at de udviser forskellig aktivitet. I nogle områder er aktiviteten mindre, i andre er den stærkere. Dette gælder dog muligvis kun for mandlige autister. Gennem de seneste år har undersøgelser vist, at hjerner hos autistiske kvinder måske ligner normale mænds hjerner.

Nogle forskere har grupperet autisters vanskeligheder i tre hovedområder for at undersøge deres neuronale grundlag.

Tanketeori

Forskere siger, at opbygningen af en tanketeori er et af de største problemer for autister. Dette gør det svært for dem at interagere med andre. Problemer i social interaktion forværres sandsynligvis af lav præference for sociale stimuli, såsom ansigter. Denne tendens er blevet fundet i undersøgelser, der følger personens øjenbevægelser, og i EEG-undersøgelser. EEG-undersøgelser viste lavere end normal aktivitet i det fusiforme ansigtsområde (FFA), en hjerneregion, der normalt er aktiv, når man ser ansigter. Resultaterne af andre undersøgelser kunne dog ikke vise dette.

Forskerne har også målt hjerneaktiviteten hos mennesker med autismespektrum med fMRI, mens de tænkte på deres egne følelser. De fandt aktivitet i de samme hjerneområder som hos ikke-autistiske mennesker. Forskellen var, at nogle regioner, som er vigtige for at tænke over sig selv og følelser (især den forreste insula), var mindre aktive hos autister. Andre hjerneområder var meget mere aktive. Disse resultater kan forklare de vanskeligheder, som mennesker med autisme oplever, når de forsøger at forstå komplekse ansigtsudtryk og følelser (som f.eks. skam og jalousi).

Eksekutivfunktion

Mennesker på autismespektret udviser en lavere evne til at udføre ledelsesfunktioner. Eksekutivfunktion betyder fysisk, følelsesmæssig og kognitiv selvkontrol. Dette omfatter planlægning af handlinger, fokusering, ændring af opmærksomhed og fleksibilitet i adfærd og tænkning. Autisters evne kan forbedres, men den vil fortsat være lavere end ikke-autistiske menneskers evne til at udføre eksekutive funktioner.

Problemer med eksekutive funktioner skyldes sandsynligvis store netværk i hjernen. Uregelmæssigheder i den grå og hvide substans har en negativ indflydelse på den måde, hvorpå forskellige hjerneområder arbejder sammen (funktionel integration). Et mindre corpus callosum fører til abnormiteter i arbejdshukommelsen (en aktiv proces, hvor man bevarer en hukommelse, indtil der er brug for den) og planlægning af handlinger.

Central sammenhængskraft

Central sammenhæng er evnen til at bygge helheder ud af dele. Den er svag hos mennesker med autisme. Det betyder, at autister fokuserer mere på detaljer. De kan ikke bygge helheder ud fra dem. At de ikke er i stand til at være opmærksomme på helheder resulterer i vanskeligheder med perception og sprog. Derfor har mennesker med autisme normalt brug for mere tid til at håndtere oplysninger fra deres omgivelser. Som følge heraf har de typisk også brug for mere tid til at reagere. Præstationerne varierer dog fra person til person inden for autismespektret. Desuden kan begrebet central kohærens omfatte mange interagerende aspekter. Dette gør det vanskeligt at finde årsagen til det i hjernen. Neurale korrelater for central kohærens er endnu ikke kendt.

Familiære risikofaktorer

Risikoen for autismespektrumforstyrrelser kan være øget, hvis moderen bruger thalidomid, valproinsyre eller drikker for meget alkohol under graviditeten. Risikoen for autisme stiger også med farens og moderens alder på graviditetstidspunktet.

Forskere ved, at forældre ikke forårsager autisme hos deres børn ved ikke at være kærlige nok.

Vacciner

Forskerne ved med sikkerhed, at vacciner ikke forårsager autisme. Vacciner gør ikke engang en person mere tilbøjelig til at få autisme - heller ikke selv om de allerede har en høj risiko for autisme, før de får deres vacciner.

I 1997 fandt A. Wakefield og andre tegn på autisme en måned efter, at mæslinge-, fåre- og røde hunde-vaccinen (MMR-vaccinen) var blevet anvendt. De udgav en artikel, hvori de hævdede, at autisme er forårsaget af MMR-vaccinen. Undersøgelsen havde imidlertid flere mangler:

1. de udelukkede ikke børn, for hvilke der var kendt en genetisk årsag,
2. de vurderede ikke børnenes evner, før vaccinen blev givet,
3. neuropsykologiske og endoskopiske vurderinger var ikke blinde,
4. de havde ingen kontrolpersoner.

Der er heller ingen plausibel biologisk mekanisme, der kan forklare, hvordan MMR-vaccinen fører til autisme. Siden da er der blevet foretaget mange case-control-undersøgelser for at undersøge forholdet mellem vacciner og autisme. Det vil sige, at man sammenlignede en gruppe, der var vaccineret, med en gruppe, der ikke var vaccineret, men som bortset fra det var identiske. De fandt ikke, at MMR-vacciner var årsag til autisme. De fandt heller ikke en øget risiko for autisme ved vaccinationen.

Forældre var også bekymrede for, at thiomersal (amerikansk: thimerosal; et stof, der gør vacciner og andre lægemidler anvendelige i længere tid) kunne forårsage autisme, fordi det indeholder kviksølv. Man kendte ikke til skadevirkninger af mængden af ethylkviksølv i vacciner. Alligevel blev vacciner til spædbørn, der indeholdt kviksølv, taget tilbage fra markedet. Ikke desto mindre er thiomersal som årsag til autisme biologisk heller ikke biologisk. Kviksølvforgiftning udløser klart andre symptomer end autisme. Alligevel har forskere foretaget undersøgelser om dette emne. De fandt ikke en forbindelse mellem thiomersal og autisme.

Endelig blev der foreslået en tredje teori. Det blev hævdet, at mange vacciner på samme tid ville svække spædbørns immunsystem. Autisme er imidlertid ikke en lidelse, der er relateret til immunforsvaret. Desuden svækker enkelte og også mange vacciner ikke immunsystemet.

 

Diagnoser

Det kan være svært at diagnosticere autisme, fordi der ikke findes nogen medicinsk test som f.eks. en blodprøve. I stedet foretages en vurdering af et team af læger og andre sundhedspersoner, som har erfaring med autisme og kender den person, der forsøger at få stillet diagnosen.

Diagnostik hos børn

En pålidelig diagnose kan først stilles i en alder af to år. I en alder af 18 og 24 måneder bør bør børnene få en kontrolundersøgelse. Hvis der konstateres noget galt, foretages der en yderligere evaluering. Her vil et team af fagfolk tale med barnets værger om barnets adfærd og se, hvordan de er i forskellige omgivelser. Dette kan også omfatte adfærdsmæssige eller fysiske vurderinger samt intelligenstest eller udviklingstest. En god, detaljeret historie om barnet er ofte meget nyttig for at få en diagnose.

Diagnostik hos voksne

Autisme kan diagnosticeres hos både voksne og børn. Dette kan være vanskeligt, fordi autisme har symptomer, der også kan være en del af andre lidelser, såsom OCD, som kan være opstået i voksenalderen. En ekspert vil normalt spørge den voksne om bekymringer, udfordringer i livet (f.eks. socialt eller adfærdsmæssigt) samt standardiserede test på disse områder. De beder også ofte om en udviklingshistorie.

Diagnostisk og statistisk manual (DSM-5)

I 2013 offentliggjorde American Psychiatric Association den femte udgave af Diagnostic and Statistical Manual of Mental Disorders (DSM-V). For at blive diagnosticeret med autisme skal en person opfylde to standardiserede kriterier. Det er vigtigt, at personer skal vise symptomer fra den tidlige barndom, også selv om disse symptomer bliver erkendt senere. Disse symptomer skal begrænse hverdagens funktion. Desuden kan disse symptomer ikke forklares med et intellektuelt handicap eller en udviklingsforsinkelse.

Autismespektrumforstyrrelser er kendetegnet ved vanskeligheder med social interaktion, verbal og nonverbal kommunikation og repetitiv adfærd.

Samtidighedssygdomme

Autismespektrumforstyrrelser omfatter en bred vifte af symptomer, færdigheder og niveauer af handicap. Nogle autister har også indlæringsvanskeligheder, psykiske problemer eller andre sygdomme. Det betyder, at autisme også kan forekomme sammen med andre tilstande og symptomer på følgende lidelser:

• ADHD (Attention-deficit hyperactivity disorder)
• Obsessiv-kompulsiv lidelse
• Indlæringsvanskeligheder
• Intellektuel funktionsnedsættelse
• Angstlidelse

I DSM-V udelukker en diagnose af autisme, at der stilles en formel diagnose af andre psykiatriske lidelser. Derfor kan andre psykiske lidelser være udiagnosticerede hos en autist, fordi det er umuligt at stille en comorbid klinisk diagnose.

 

Behandling

Da autisme er et spektrum, er alle personer med autisme forskellige. Forskellige behandlinger hjælper forskellige mennesker. Der findes et par forskellige kategorier af behandlinger. De vigtigste er medicin, forskellige terapier og diæter. Behandlingen tilpasses alt efter, hvad en person med autisme har brug for.

Medicinering

Det er stadig uklart, hvad der forårsager autisme. Der kan være nogle få årsager. På nuværende tidspunkt er det kun muligt at mindske symptomerne på autisme. En fuldstændig helbredelse af autisme er ikke mulig. Hvis terapier ikke kan reducere symptomerne på autisme, anvendes der desuden medicin. Ofte anvendes flere lægemidler på samme tid til behandling af forskellige symptomer på autisme.

Selektive serotonin-genoptagelseshæmmere (SSRI)

Serotonin er en kemisk budbringer, der transporterer signaler mellem celler og er meget vigtig for normale funktioner, f.eks. for sansning, hukommelse, indlæring og søvn, som alle er nedsat hos autister.

Forskere har endnu ikke fundet en forbindelse mellem autisme og serotonin, selv om de har haft succes med at behandle autisme med SSRI-præparater, som forhindrer cellerne i at optage serotonin, hvilket betyder, at der bruges mere til signaler.

De kan bruges til behandling af gentagende adfærd, aggression, hyperaktiv adfærd og vredesudbrud. SSRI'erne kan have mange bivirkninger. Normalt tolereres medicinen bedre af voksne end af børn. Eksempler på SSRI'er er Clomipramin, Fluvoxamin, Sertralin, Venlafaxin, Trazodon og Mirtazapin.

Antipsykotisk medicin

Dopamin er et kemisk budskab i hjernen. Det hjælper med at udføre bevægelser, frigive hormoner og styrke de kognitive evner. Forskere fandt ud af, at en forøgelse af mængden af dopamin i hjernen vil forværre symptomerne på autisme. Stoffer, der hjælper med at reducere symptomerne på autisme, er antipsykotiske lægemidler. Der findes to typer antipsykotisk medicin. En af typerne er typiske antipsykotika. De blokerer de steder, hvor dopamin ville binde sig til en celle. Atypiske antipsykotiske lægemidler blokerer på den anden side de steder, hvor dopamin eller serotonin binder sig til en celle. Antipsykotisk medicin er den mest vellykkede behandling af excitabilitet ved autisme. Det kan også hjælpe med at reducere aggression, selvskade, hyperaktivitet og repetitivitet, selv om det kan have mange bivirkninger. Oprindeligt blev antipsykotisk medicin brugt til at behandle psykiske lidelser som depression, bipolar lidelse eller skizofreni. Eksempler på antipsykotiske lægemidler er Haloperidol, Clozapin, Risperidon og Paliperidon.

Psykostimulerende stoffer

I begyndelsen blev psykostimulerende stoffer kun brugt til patienter med opmærksomhedsunderskud og hyperaktivitet. Forskere fandt ud af, at de også kan hjælpe patienter med autisme. Medicinen kan reducere hyperaktivitet og uopmærksomhed hos personer med autisme. Medicinen kan have mange bivirkninger. Eksempler er Methylphenidat, Clonidin og Guanfacin.

Kost

Mennesker med autisme har ofte problemer med deres fordøjelsesorganer som maven eller tarmen. Disse problemer kan være betændelser, mavesmerter, gasser, diarré eller bakteriel overvækst. Årsagerne kan være underernæring, fødevareintolerancer eller allergier. Specifikke fødevarer, der forårsager disse problemer, udelukkes fra kosten. I mange tilfælde udelukkes produkter, der indeholder gluten eller kasein, som er det vigtigste protein i mejeriprodukter, fra kosten. I mange tilfælde tilføres der desuden vitaminer, mineraler og essentielle fedtsyrer. Et stort problem er, at mange autister ikke kan fortælle, at de har smerter. Derfor forbliver mange problemer vedrørende fordøjelsesorganerne uopdagede.

Mulig fremtidig behandling

CRISPR

CRISPR-genredigering.

Transplantation af neurale stamceller

I teorien kan transplantation af neurale stamceller fra en donor muligvis reducere symptomer på autisme.

Terapier

Ergoterapi

Terapi kan bruges til at minimere stress forårsaget af sensorisk overbelastning. Der udarbejdes individuelle terapiplaner. Terapeuten forsøger at hjælpe den autistiske person på mange forskellige områder.

En del af dette er sensorisk integration. Terapeuten hjælper patienten med at finde mening med de forskellige sanseindtryk. De kan f.eks. bede en lille patient om at lege med fingermaling eller samle genstande fra en pose tørrede bønner.

En anden del er træning af aktiviteter i dagligdagen. Terapeuten kan hjælpe patienten med at vænne sig til ting som påklædning, spisning, hygiejne, indkøb og økonomisk forvaltning. Disse kan gøres et trin ad gangen, hvis aktiviteten omfatter flere trin, f.eks. madlavning.

Legeterapi er også nyttig, især for børn. Det kan være nyttigt at lære om visse følelser, hvilket kan være svært for autister. Det kan også bruges til at hjælpe med at lære sociale konventioner, f.eks. at give hånd i stedet for at kramme, når man møder en fremmed.

Terapi med dyr

Ofte bruges dyr til at hjælpe autister. Oftest bruges hunde eller heste. De personer, der har fået diagnosen autisme, kan passe disse dyr, klappe dem og, hvis der er tale om heste, endda ride på dem. Undersøgelser har vist, at interaktionen mellem en autist og dyr kan øge kommunikationen, reducere stress, frygt og aggression og mindske alvoren af autismesymptomerne.

Musikterapi

Musikterapi består af to dele: Den ene er en aktiv lyttedel. Her laver terapeuten selv musik eller spiller musik fra en plade. I den anden del kan den autistiske person selv lave musik, f.eks. spille et instrument eller synge. Musikterapi vil forbedre forskellige aspekter af kommunikationen.

Kunstterapi

Her bruges forskellige materialer og teknikker til at tegne billeder. Formålet med kunstterapi er at gøre den autistiske person mere fleksibel og afslappet og at forbedre kommunikationsfærdigheder, selvopfattelse og indlæringsevner. Effekterne af terapien kan være langvarige og overføres til skolen, arbejdet eller hjemmet.

Træningsterapi

Det er bare små træningsøvelser for venstre og højre hjernehalvdel, alt efter om dit barn har svaghed i venstre eller højre hjernehalvdel. Bjørnekrybninger er med til at udvikle kropsbevidsthed, forbedre koordination og motorisk planlægning og opbygge styrke i bagkroppen og overkroppen. Kast med vægtede genstande som f.eks. medicinbolde kan øge core-styrken og balancen og hjælpe med at forbedre koordinationen. Det kan også have terapeutiske fordele og kan stimulere de hjernecentre, der er ansvarlige for korttidshukommelsen. I en undersøgelse offentliggjort i Research in Autism Spectrum Disorders fandt forfatterne, at bevægelser, der ligner dem, som autister udviser, kan være med til at give kroppen den nødvendige feedback. Dette kan reducere gentagende adfærd som f.eks. at slå med armene eller klappe. Armcirkler er en fantastisk øvelse for overkroppen, der hjælper med at øge fleksibiliteten og styrken i skuldre og ryg og kan udføres overalt uden udstyr.

 

Relaterede sider

• Nonverbal indlæringsforstyrrelse (almindelig hos personer med autismespektrumforstyrrelser)
• Aspergers syndrom (en form for autismespektrumforstyrrelse)
• Teori om den indprægede hjerne
• Monotropisme