Aspergers syndrom

Årsager og håndtering

Aspergers syndrom kan observeres og diagnosticeres i den tidlige barndom. Ingen ved præcis, hvad der forårsager det, men man mener, at det har en genetisk årsag. Den del af hjernen, der styrer en persons "sociale adfærd" (forståelse og kommunikation med andre mennesker), kan vokse eller fungere anderledes hos en person med Aspergers syndrom. En anden del af hjernen, der kan være anderledes, er den del, der styrer visse kropsbevægelser, f.eks. balancen. En person med denne tilstand kan gå eller opføre sig klodset og have problemer med at udføre kropshandlinger som f.eks. sport. De kan også udføre fysiske handlinger gentagne gange, f.eks. vugge, slå med hænderne eller banke med fødderne. Tilstanden synes at være familiær. Forældre, der har Aspergers syndrom, har ofte børn, der har det eller en anden form for autisme.

Aspergers syndrom kan ikke findes ved at tage blodprøver eller ved at se på en persons krop. En læge skal tale med personen og andre personer, der kender ham eller hende godt, observere hvordan personen bevæger sig og opfører sig, og lære om personens fortid. Nogle gange tror en læge ved en fejltagelse, at personen i stedet har skizofreni, tvangstanker, ADHD eller mental retardering. Tourettes syndrom med "tics" (gentagne, ukontrollerede handlinger som at spjætte, blinke og hoste) kommer nogle gange sammen med Aspergers syndrom. Mange mennesker med Aspergers syndrom har også ADHD og/eller OCD. Det er blevet anslået, at over halvdelen af de mennesker, der har syndromet, også har en anden type syndrom, forstyrrelse, handicap, sygdom eller lidelse. I MSD-manualen står der, at "stærke beviser taler for en genetisk komponent".

Personer med Aspergers syndrom har normal til høj intelligens. Som børn kan de have brug for særlig hjælp i hjemmet og i skolen for at lære social adfærd. Syndromet kan ikke gøres bedre ved at tage medicin. Personer med denne tilstand får nogle gange medicin for at hjælpe dem med depression, som ofte opleves af personer med syndromet.

Mennesker med Aspergers syndrom kan have svært ved at passe ind blandt andre mennesker. Denne sociale akavethed er blevet kaldt "aktiv men mærkelig". Voksne, der har det, lærer normalt nok "coping skills" til at opføre sig på en måde, der virker normal, men ofte med nogle få forskelle. De fleste mennesker med syndromet kan kommunikere klart med venner og familie. De kan have sværere ved at kommunikere med nye mennesker. Mennesker, der bærer syndromet, kan nogle gange virke uhøflige eller uinteresserede under samtaler, uden at de mener noget forkert. De kan også blive stressede eller urolige, når tingene ikke går som de vil.

Egenskaber

Aspergers syndrom kendetegner bl.a.:

• Indgå i lange, ensidige samtaler uden at lægge mærke til, om lytteren lytter eller forsøger at skifte emne
• Udviser usædvanlig nonverbal kommunikation, f.eks. manglende øjenkontakt, få ansigtsudtryk eller akavede kropsholdninger og gestikulationer
• Viser en intens besættelse af et eller to specifikke, snævre emner, såsom baseballstatistik, togplaner, vejr eller slanger
• Ser ud til ikke at forstå, føle empati eller være følsom over for andres følelser
• Har svært ved at "læse" andre mennesker eller forstå humor
• Taler med en monoton, stiv eller usædvanlig hurtig stemme
• Foretrækker måske at være alene
• sidder fast i deres eget hoved
• Har mærkelige tanker og fordomme om omverdenen
• Viser problemer med at møde nye mennesker
• Nyder ikke øjeblikkelige ændringer
• Føler sig utilpas i nærheden af mennesker, som regel fremmede
• Har et øje for detaljer og lægger mærke til de små ting
• Følger deres egne vaner, rutiner og traditioner, f.eks. køber altid den samme type mad og drikkevarer eller lytter til den samme sang igen og igen

Aspergers syndrom er synligt, når personen opfører sig anderledes i sociale situationer. Deres sociale handicap kan have forskellige niveauer. Det er ikke alle, der har Aspergers syndrom, der har det samme niveau. Denne egenskab er ikke den eneste. En person, der ikke kan lide mennesker generelt, har ikke nødvendigvis Aspergers. Andre karakteristika, der kan identificeres, er, at Aspergers personer hader alle ændringer i deres rutiner. De bryder sig også ikke om at have øjenkontakt. Det meste af tiden vil de forsøge at undgå det. De vil kigge væk. Normalt har mennesker, der har med Aspergers syndrom at gøre, mindre ansigtsudtryk end alle andre. Der er mange karakteristika. Hvis nogen kun har nogle af disse karakteristika, er der sandsynligvis ikke noget problem med dem. Almindeligvis har personer med syndromet en tendens til at nynne eller udtale forskellige lyde for sig selv, som de har hørt i deres omgivelser, f.eks. en reporters stemme, en mand i radioen, sangtekster, ord, ting de har læst, eller hvad folk omkring dem plejer at sige. De kan gentagne gange nævne disse ord eller sætninger igen og igen.

Historie

I 1940'erne studerede en læge ved navn Hans Asperger nogle børn, som var anderledes end de fleste andre børn, han kendte, men som lignede hinanden. Han kaldte dem "små professorer", fordi han syntes, at de var interessante, og han skrev en bog om dem. Dr. Asperger mente, at hans "små professorer" havde en anden slags personlighed.

I 1980'erne fandt Dr. Lorna Wing på navnet "Aspergers syndrom" for mennesker med højtfungerende autisme efter forskning i Hans Aspergers arbejde.

I 1994 blev Aspergers syndrom tilføjet til den diagnostiske og statistiske manual for psykiske lidelser (DSM-IV).

I 2013 blev Aspergers syndrom fjernet fra DSM.

Aspergers er en af de mange separate ICD-autistiske lidelser, som stadig kan diagnosticeres ved hjælp af ICD, men som i DSM kan findes som autismespektrumforstyrrelse eller autistisk lidelse; for at skabe klarhed omtales den ofte som autismespektrumforstyrrelse. Udbydere, der anvender DSM, kan dokumentere og henvise til din ICD autistiske lidelse, give dig den supplerende DSM autistiske lidelse eller give dig en kombination af de to betegnelser (f.eks. autistisk spektrumforstyrrelse "Asperger" 299.00 (F84.0), med specifik indlæringsforstyrrelse, mild).

Statistik

Aspergers syndrom er langt mere almindeligt hos mænd end hos kvinder. Statistikken siger, at der er tre mænd for hver kvinde, der rammes.

Det er meget omdiskuteret, hvor udbredt syndromet er, da der findes tal, der viser meget forskellige tal. Men det ligger sandsynligvis mellem 1 ud af 250 og helt op til 1 ud af 10.000. En gennemgang af epidemiologiske undersøgelser af børn fra 2003 viste, at autismefrekvensen varierede fra 0,03 til 4,84 pr. 1.000, og at forholdet mellem autisme og Aspergers syndrom varierede fra 1,5:1 til 16:1.