Katatoni – hvad er det? Definition, symptomer, årsager og behandling
Lær om katatoni: klare definitioner, symptomer, årsager og effektive behandlingsmuligheder — få hurtig, praktisk vejledning til genkendelse og hjælp.
Katatoni betyder, at en person er vågen, men i perioder ikke bevæger sig, taler eller reagerer på andet end stærke stimuli, fx smerte. Personen kan forblive stiv og stille i timevis og se ud til at være i en stupor (være mentalt følelsesløs og bedøvet). Katatoni kan også vise sig som ekstrem uro og rastløshed (excited katatoni) i stedet for stilstand. Årsagen ligger i nervesystemet; hjernen og nerverne. Dette problem blev første gang beskrevet i 1874 i Die Katatonie oder das Spannungsirresein.
Hvordan viser katatoni sig? — Symptomer
- Stupor: manglende bevægelse og tale uden reaktion på omgivelserne.
- Mutisme: meget begrænset eller intet tale.
- Negativisme: passiv modstand mod instrukser eller forsøg på at blive flyttet, eller aktiv modstand uden åben grund.
- Posturering og stivhed: holder en fast position i lang tid.
- Waxy flexibility (voksagtig bøjelighed): lemmer forbliver i en påtvungen stilling efter at være blevet flyttet.
- Echolali og echopraxia: gentagelse af andres ord eller bevægelser.
- Mannerismer og stereotypier: mærkelige bevægelser eller gentagne bevægelser.
- Autonom ustabilitet (alvorligt): feber, svedtendens, svingende blodtryk og hjerterytme — kræver akut behandling.
Årsager
Katatoni er et symptom, ikke altid en selvstændig sygdom. Almindelige årsager omfatter:
- Psykiatriske lidelser: svær depression, bipolar lidelse og især skizofreni kan give katatone tilstande.
- Neurologiske sygdomme: encephalitis (fx anti-NMDA receptor encephalitis), slagtilfælde, hjernetumorer og andre hjernesygdomme.
- Medicinske/metabolske tilstande: infektioner, elektrolytforstyrrelser, leversvigt, nyresvigt og andre systemiske sygdomme.
- Lægemidler og toksiner: visse antipsykotika (kan udvikle neuroleptisk malignt syndrom-lignende tilstand), abstinenser, eller forgiftning.
- Autoimmune sygdomme: fx autoimmune encephalitter.
Hvordan stilles diagnosen?
- Diagnosen er først og fremmest klinisk baseret ved observation af symptomer.
- Lægen kan bruge skemaer som Bush–Francis Catatonia Rating Scale til at vurdere sværhedsgrad.
- Supplerende undersøgelser for at finde underliggende årsag: blodprøver, urinprøver, elektrokardiografi, rtg/CT/MR af hjernen, EEG og evt. rygmarvsvæskeanalyse.
- Det er vigtigt at udelukke andre årsager til nedsat bevægelse og bevidsthed (fx delir, svær depression, neurologiske tilstande).
Behandling
Målet er både at behandle selve katatonien og den udløsende årsag.
- Benzodiazepiner (fx lorazepam): ofte førstevalg. Mange patienter viser hurtig forbedring efter lorazepam (iv eller po).
- Elektrokonvulsiv behandling (ECT): meget effektivt ved alvorlig eller benzodiazepin-refraktær katatoni, især hvis der er risiko for komplikationer.
- Behandle underliggende årsag: antibiotika ved infektion, korrigere metaboliske forstyrrelser, justere eller stoppe udløsende medicin mv.
- Støttende behandling: væske og ernæring, forebyggelse af blodpropper og tryksår, monitorering af vitale værdier og behandling af komplikationer (fx feber, rhabdomyolyse).
- Antipsykotika: bruges ofte med forsigtighed. I nogle tilfælde kan antipsykotika forværre tilstanden (eller udløse neuroleptisk malignt syndrom), og bør kun anvendes når det er nødvendigt og under tæt overvågning.
Prognose
Prognosen varierer med årsagen og hvor hurtigt behandlingen startes. Mange patienter reagerer godt på benzodiazepiner eller ECT og får markant bedring. Ubehandlet katatoni kan føre til alvorlige komplikationer og i værste fald være livstruende på grund af dehydrering, infektion, blodpropper eller organsvigt.
Hvornår skal man søge hjælp?
- Søg akut lægehjælp ved pludselig manglende bevægelse eller tale, især hvis personen også har feber, hjerte- eller vejrtrækningsproblemer, eller hvis der er tegn på forværring (fx rastløshed, aggressivitet eller bevidsthedsændring).
- Kontakt læge eller psykiatrisk skadestue ved mistanke om katatoni hos en person med kendt psykisk eller neurologisk sygdom.
Praktiske råd til pårørende
- Hold personen sikker og komfortabel — sørg for væske og mad hvis muligt, og vend personen regelmæssigt ved længerevarende immobilitet.
- Notér symptomernes begyndelse og udvikling, samt hvilke medicin personen tager — det hjælper lægen med at finde årsagen.
- Vær opmærksom på faresignaler som høj feber, svedtendens, forvirring, eller manglende urinproduktion — ring akut.
Historisk note
Katatoni blev første gang beskrevet i 1874 i værket Die Katatonie oder das Spannungsirresein. Siden da er forståelsen af tilstanden udvidet, og i dag ved man, at katatoni kan skyldes mange forskellige psykiatriske, neurologiske og medicinske årsager.
Årsager
Katatoni kan undertiden forekomme i forbindelse med psykiske lidelser. Det kan være et symptom på skizofreni, bipolar lidelse, posttraumatisk stresslidelse og depression. Katatoni kan også opstå, når en person misbruger stoffer eller får en overdosis ved at tage for meget af et stof.
Katatoni kan også være forårsaget af mange forskellige medicinske lidelser. Nogle af årsagerne er infektioner som f.eks. hjernebetændelse, autoimmune sygdomme, skader på hjernen efter slagtilfælde og stofskifteproblemer.
En person kan også få katatoni som følge af benzodiazepinafvænningssyndrom, som sker, hvis personen hurtigt holder op med at tage benzodiazepinmedicin..
Behandling
Læger kan behandle katatoni. De starter normalt med medicin som benzodiazepiner. Hvis disse lægemidler ikke virker, kan lægerne bruge chokterapi. Antipsykotisk medicin kan også anvendes, men med sikkerhed for øje. Nogle gange kan de gøre katatoni værre eller have dårlige bivirkninger. En gruppe af bedøvelsesmedicin kaldet NMDA-antagonister kan være nyttige, når benzodiazepiner ikke virker.
Spørgsmål og svar
Q: Hvad er katatoni?
A: Katatoni er en tilstand, hvor en person er vågen, men ikke bevæger sig, taler eller reagerer på andet end smerte.
Q: Hvordan ser en person med katatoni ud?
A: En person med katatoni kan se ud, som om han eller hun er i en tilstand, hvor man er mentalt følelsesløs og omtåget.
Q: Hvor længe kan en person med katatoni forblive stiv og stille?
A: En person med katatoni kan være stiv og stille i timevis.
Q: Hvad er årsagen til katatoni?
A: Årsagen til katatoni ligger i nervesystemet; hjernen og nerverne.
Q: Hvornår blev der første gang skrevet om katatoni?
A: Katatoni blev første gang skrevet om i 1874 i Die Katatonie oder das Spannungsirresein.
Q: Kan en person med katatoni reagere på smerte?
A: Ja, en person med katatoni kan reagere på smerte.
Q: Påvirker katatoni en persons bevidsthed?
A: Det er uklart, om katatoni påvirker en persons bevidsthed, da de er vågne, men ikke reagerer på stimuli.
Søge