Mutation
I biologien er en mutation en ændring i det genetiske materiale. Det vil sige ændringer i DNA'et eller i de kromosomer, der bærer DNA'et. Disse ændringer er arvelige (kan gives videre til den næste generation), medmindre de har dødelige virkninger.
Der kan være flere årsager til mutationer. Det kan ske på grund af fejl, når meiosen producerer kønscellerne (æg og sædceller). Skader forårsaget af stråling eller af visse kemikalier kan forårsage mutationer. Mutationer opstår tilfældigt.
Et individ, der er bærer af mutationen, kan også afledt heraf kaldes en mutant eller en mutation. Det samme gælder det træk (karaktertræk), der er mest tydeligt påvirket af mutationen.
Der kan lejlighedsvis opstå fejl under DNA-replikation.
Kromosommutationer
Typer af mutationer
DNA-mutationer
Når DNA kopieres, sker der undertiden fejl - disse kaldes mutationer. Der findes fire hovedtyper af mutationer:
- Deletion, hvor en eller flere DNA-baser er udeladt.
- Indsættelse, hvor der indsættes en eller flere ekstra baser.
- Substitution, hvor en eller flere baser udskiftes med en anden base i sekvensen.
- Duplikation, hvor hele gener kopieres.
Kromosommutationer
Disse begreber forklares i det tredje diagram.
- Deletion: Et stykke kromosom går tabt sammen med de gener, der måtte være på det.
- Duplikation: en del af et kromosom gentages
- Inversion: en del af et kromosom er vendt fra ende til ende
- Insertion: et mindre kromosom tilføjes i et længere kromosom
- Translokation: En del af et kromosom flyttes over på et andet kromosom.
Genfordobling forårsager forskellige længder på et enkelt locus (allel). Viser variation i et gen hos seks individer
Resultater af mutationen
Mutationer kan være skadelige for organismen, neutrale eller gavnlige for organismen. Nogle gange er mutationer dødelige for organismen - proteinet, der er fremstillet af det "nye" DNA, fungerer slet ikke, og det medfører, at embryoet dør. På den anden side kan mutationer også føre udviklingen fremad, når den nye version af proteinet fungerer bedre for organismen.
Mutationer er den ultimative kilde til variation, som den naturlige selektion virker på. Det, der sker, er, at nogle mutationer påvirker organismens evne til at leve og formere sig. Dette er en vigtig del af evolutionsteorien. Mængden af arvelig variation i en population kan være enorm, og som følge heraf kan naturlige populationer ændre sig og tilpasse sig til forholdene i deres omgivelser.
Spørgsmål og svar
Q: Hvad er en mutation i biologien?
A: En mutation er en ændring i det genetiske materiale, enten i DNA'et eller i de kromosomer, der bærer DNA'et.
Q: Hvad er arvelighedseffekten af mutationer?
A: Medmindre de har dødelige virkninger, er mutationer arvelige og kan nedarves til næste generation.
Q: Hvad er årsagerne til mutationer?
A: Mutationer kan opstå på grund af fejl under meiosen, når kønscellerne (æg og sæd) produceres, eller på grund af skader fra stråling eller visse kemikalier.
Q: Er mutationer forudsigelige?
A: Mutationer sker tilfældigt og er ikke forudsigelige.
Q: Hvad kaldes et individ, der bærer en mutation?
A: Et individ, der bærer en mutation, kan kaldes en mutant eller en mutation.
Q: Hvad er det træk, der tydeligst påvirkes af en mutation?
A: Den egenskab eller karakter, der tydeligst påvirkes af en mutation, afhænger af den specifikke mutation, der er tale om.
Q: Hvilken betydning har mutationer i evolutionen?
A: Mutationer er den ultimative kilde til genetisk variation og er vigtige for at drive evolutionære forandringer.
