Behaviorisme
Behaviorisme er en tilgang til undersøgelse af adfærd, der kun er baseret på det, der kan ses direkte. Behaviorister fokuserer på forholdet mellem stimuli og reaktioner.
Usynlige kvaliteter såsom sindstilstande (enhver tilstand, der er væsentligt forskellig fra en normal vågen tilstand, f.eks. som følge af frygt eller angst) blev ikke anvendt i denne type undersøgelse, selv om vi ved, at sindet spiller en rolle i alle avancerede dyrs adfærd. Behaviorismen hævder, at adfærd kan studeres uden at kende til en hændelses fysiologi og uden at anvende teorier som f.eks. teorier om sindet. Pr. definition kan al adfærd observeres.
Behaviorismen byggede også på en anden idé, nemlig at al menneskelig adfærd var indlært. Behavioristerne mente, at adfærd kunne forklares ved klassisk eller operant konditionering. Dette er indlæring som følge af påvirkninger fra tidligere erfaringer. Behavioristerne benægtede imidlertid betydningen af nedarvet adfærd, instinkter (en levende organismes iboende tilbøjelighed) eller nedarvet tendens til at opføre sig. De troede ikke på eller ignorerede ideen om arvelighed (videregivelse af egenskaber til afkommet fra forældrene), at noget kan komme fra et menneskes gener. Dette var ideen om den blanke tavle, at babyer fødes med et rent, tomt sind. Mennesker, når de fødes, menes ikke at have mentale erfaringer eller viden, og at alting læres, når de vokser op. Den moderne evolutionspsykologi modsætter sig den tomme tavle.
Blandt de store bidragydere og videnskabsmænd til behaviorismen kan nævnes C. Lloyd Morgan, Ivan Pavlov, Edward Thorndike, John B. Watson og B.F. Skinner.
Pavlov forskede i klassiskkonditionering ved hjælp af hunde og deres naturlige evne til at spytte, dvs. producere vand i munden. Thorndike og Watson afviste introspektive metoder, hvor man ser på ens egne bevidste tanker og følelser. De ønskede at begrænse psykologien til eksperimentelle metoder. Skinners forskning var hovedsagelig baseret på adfærdsformning ved hjælp af positiv forstærkning (belønning frem for straf).
I dag anvendes ideer fra behaviorismen i kognitiv adfærdsterapi. Kognitiv adfærdsterapi kan hjælpe folk med at håndtere angst og fobier samt med visse former for afhængighed.
Som videnskabelig teori er behaviorismen i vid udstrækning blevet erstattet af kognitiv psykologi.
Konditionering
Konditionering er, når en ønsket adfærd opnås gennem træning. Dette sker ved at parre stimuli med en bestemt adfærd. Nogle adfærdsmønstre er naturlige reflekser, som mennesker (og dyr) er født med. Spædbørn fødes med nedarvede reflekser, som hjælper dem med at spise, kommunikere og overleve. Disse reflekser er ubetingede, de er ikke lært barnet.
Klassisk konditionering
Klassisk konditionering (også kendt som Pavlovskkonditionering) er, når en konditioneret stimulus forårsager en ubetinget reaktion. Dette forklarer, hvordan mennesker får nye reaktioner på forskellige stimuli.
Et andet eksempel på en ubetinget reaktion er, når vinden blæser en person ind i øjnene, og han/hun blinker automatisk for at forhindre, at støv eller andet kommer ind i øjnene. Dette er en medfødt refleks.
Konditionering af frygt er, når en tidligere neutral stimulus bruges til at fremkalde frygt. Et hovedeksempel er Little Albert-forsøget af Watson og Rayner. Forskerne testede spædbørns følelsesmæssige reaktioner. De fandt ud af, at Lille Albert reagerede på en høj lyd og derefter konditionerede denne lyd til at fremkalde frygt, når han så en hvid rotte. Dette blev kendt som "betinget følelsesmæssig reaktion". Efter et stykke tid græd lille Albert, når han så en hvid rotte eller noget andet lille og hvidt, selv sit tøjdyr.
Operant konditionering
Operantkonditionering er også kendt som instrumentel konditionering. Den blev studeret af Thorndike og Skinner.
Relaterede sider
Spørgsmål og svar
Spørgsmål: Hvad er behaviorisme?
A: Behaviorisme er en tilgang til at studere adfærd, der kun er baseret på det, der kan ses direkte. Den fokuserer på relationerne mellem stimuli og reaktioner og fastslår, at adfærd kan studeres uden at vide, hvad fysiologien bag en hændelse er, eller ved hjælp af teorier som f.eks. teorier om sindet.
Spørgsmål: Hvad mente behavioristerne om menneskelig adfærd?
Svar: Behavioristerne mente, at al menneskelig adfærd blev lært gennem klassisk eller operant konditionering, hvilket er indlæring som følge af påvirkninger fra tidligere erfaringer. De benægtede betydningen af nedarvet adfærd, instinkter eller nedarvede tendenser til at opføre sig.
Spørgsmål: Hvem var de vigtigste bidragydere til behaviorismen?
A: Blandt de vigtigste bidragydere til behaviorismen kan nævnes C. Lloyd Morgan, Ivan Pavlov, Edward Thorndike, John B. Watson og B.F. Skinner.
Spørgsmål: Hvilken forskning foretog Pavlov?
A: Pavlov forskede i klassisk konditionering ved hjælp af hunde og deres naturlige evne til at spytte og producere vand i munden.
Spørgsmål: Hvordan så Thorndike og Watson på indadvendthed?
Svar: Thorndike og Watson afviste at se på ens egne bevidste tanker og følelser ("Introspektion"). De ønskede at begrænse psykologien til eksperimentelle metoder.
Spørgsmål: Hvilken type forskning fokuserede Skinner på?
Svar: Skinners forskning lænede sig primært op ad adfærdsformning ved hjælp af positiv forstærkning (belønninger frem for straffe).
Spørgsmål: Hvordan har den moderne evolutionspsykologi udfordret præmissen om den blanke tavle?
A: Den moderne evolutionspsykologi modsætter sig den tomme tavle-præmis, som går ud på, at mennesker fødes med mentale erfaringer eller viden, i stedet for at blive født med et rent tomt sind, hvor alt skal læres, når de vokser op.
