Borderline-personlighedsforstyrrelse | en langvarig psykisk sygdom
Borderline personlighedsforstyrrelse (BPD) er en langvarig psykisk sygdom. Det er en type personlighedsforstyrrelse i klynge B. Personer med diagnosen BPD er ofte meget impulsive og har generelt et lavt selvværd. Humøret skifter ofte hurtigt. Af disse grunde har disse mennesker ofte problemer med at holde et stabilt forhold. Ofte lider personer med BPD også af andre lidelser, såsom klinisk depression, eller de udviser selvskadende adfærd. Behandling af mennesker med BPD er vanskelig og foregår normalt ved hjælp af en kombination af terapi og medicin.
C.H.Huges brugte udtrykket "Borderland" til at beskrive en række tilstande, der grænser op til psykiske problemer. Adolf Stern gav en beskrivelse af nogle af symptomerne i 1938 og kaldte dem for "borderline-gruppen". Folk udviste både tilstande, der var relateret til psykose, og til neurose, så udtrykket blev fundet passende på det tidspunkt.
Ungdom ved havet er et maleri af Edvard Munch fra 1904. Det er en del af Linda Frieze. Ifølge kunsthistoriker Nicolai Stang viser dette billede den manglende evne til at skabe kontakt med andre mennesker (hvilket er et af de vigtigste symptomer på BPD). Nogle psykologer diagnosticerede Munch som en person, der led af BPD.
Symptomer
Personer med BPD har stærke humørsvingninger. De ser tingene som "alt godt" eller "alt skidt" (splitting) og er ofte forvirrede over deres identitet. De har som regel store problemer med relationer til mennesker. De har stærke følelser, som ofte ændrer sig hurtigt. De er ofte hensynsløse, destruktive eller selvdestruktive.
Følelser
Mennesker med BPD føler følelser lettere, dybere og i længere tid end andre mennesker gør. Følelserne kan vende tilbage gentagne gange og vare længe. På grund af dette kan det tage længere tid end normalt for personer med BPD at vende tilbage til en normal og stabil følelsesmæssig tilstand. Dette kan have både positive og negative virkninger. Mennesker med BPD er ofte meget glade og kærlige. Mennesker med BPD er også ofte triste og vrede. De føler følelser på en stærkere måde end de fleste mennesker - sorg i stedet for tristhed, vrede i stedet for at være irriteret og panik i stedet for at være ængstelig. Mennesker med BPD er særligt følsomme over for følelser af at blive forladt, at være alene og at være en "fiasko". De er ofte klar over, hvor stærke deres følelser er, og da de ikke kan kontrollere dem, lukker de dem nogle gange helt ned for dem.
Deres følelser er intense, og deres følelser er også hurtige til at ændre sig. De mest almindelige humørsvingninger, de har, er mellem vrede og angst og mellem depression og angst.
Adfærd
Mennesker med BPD handler ofte impulsivt, hvilket betyder, at de gør eller siger ting uden at tænke sig om. Denne adfærd kan være farlig og omfatter: misbrug af stoffer eller alkohol, spise for meget eller for lidt, have usikker sex eller hyppig sex med flere partnere, bruge mange penge og køre farligt. Impulsiv adfærd kan også omfatte at forlade job eller forhold, at stikke af og at skade sig selv.
Mennesker med BPD handler nogle gange impulsivt, fordi det giver dem øjeblikkelig lindring af deres følelsesmæssige smerte. På lang sigt lider mennesker med BPD imidlertid mere under den skam og skyld, som følger disse handlinger. Der begynder ofte en cyklus, hvor mennesker med BPD føler følelsesmæssig smerte og handler impulsivt for at lindre denne smerte. Derefter får de dårlig samvittighed over det, de gjorde, og får stærke trang til at handle impulsivt for at lindre den nye smerte. Efterhånden kan impulsiv adfærd begynde at være en automatisk reaktion på følelsesmæssig smerte.
Selvskade og selvmord
Selvskade er almindeligt for mennesker med BPD. Nogle gange skader folk sig selv uden at ville begå selvmord. Almindelige metoder er at skære sig, brænde sig, slå sig i hovedet og tage en overdosis stoffer. De grunde, som mennesker med BPD angiver til ikke-suicidal selvskade (NSSI), er forskellige fra deres grunde til selvmordsforsøg. De anfører som begrundelse for at skade sig selv bl.a. at udtrykke vrede, straffe sig selv, skabe normale følelser og distrahere sig selv fra følelsesmæssig smerte eller vanskelige situationer. Når selvmord er målet, forsøger de normalt at begå selvmord med den overbevisning, at andre vil få det bedre uden dem. Både selvmordsrelateret og ikke-selvmordsrelateret selvskade er en reaktion på at føle negative følelser.
Mellemfolkelige relationer
Mennesker med BPD kan være meget følsomme over for den måde, andre behandler dem på. De kan føle sig meget glade og taknemmelige, når de føler, at nogen har været søde ved dem, og meget triste eller vrede, når de føler, at nogen har været sårende ved dem. Deres følelser om andre skifter ofte fra positive til negative, hvis de føler, at de måske mister nogen, hvis de tror, at en person, der er vigtig for dem, er ligeglad med dem, eller hvis noget ikke er så godt, som de havde forventet. De tænker i ekstremer og ser ting eller mennesker som "kun gode" eller "kun dårlige". Dette kaldes nogle gange sort-hvid-tænkning. Det omfatter en ændring fra at beundre nogen til at nedvurdere dem og ofte føle ren vrede eller uvilje. Den måde, de ser sig selv på, kan også hurtigt ændre sig fra positiv til negativ.
Selv om mennesker med BPD har et stærkt ønske om at føle nærhed, har de en tendens til at være ængstelige, have blandede følelser eller være paranoide, når det kommer til deres forhold. De ser ofte verden som farlig og dårlig. BPD er forbundet med et højt stress- og konfliktniveau i romantiske forhold, misbrug og uønsket graviditet. Disse ting er også almindelige med andre typer af personlighedsforstyrrelser.
Følelse af sig selv
Mennesker med BPD har tendens til at have svært ved at se et klart billede af deres identitet. Det er svært for dem at vide, hvad de værdsætter og elsker. De kender ofte ikke til deres langsigtede mål for forhold og job. De har ofte problemer med at træffe beslutninger og kan hurtigt skifte mening. Disse vanskeligheder kan få mennesker med BPD til at føle sig "tomme" og "fortabte".
Kognitioner
Mennesker med BPD keder sig let, og de har svært ved at koncentrere sig. Mennesker med BPD kan have tendens til at afbryde forbindelsen eller "dissociere" fra mennesker og ting omkring dem, hvilket kan opfattes som en intens form for "zoning out". Dette sker ofte som reaktion på en smertefuld begivenhed eller noget, der udløser mindet om en smertefuld begivenhed. Dette kan give personen en kortvarig følelse af at have det bedre, men det kan også have den uønskede bivirkning at blokere for almindelige følelser. Dette har det resultat, at det forhindrer personer med BPD i at lære at håndtere disse følelser, og det kan gøre det svært for dem at træffe positive valg, når de føler disse følelser. Nogle gange kan andre mennesker se, hvornår en person med BPD dissocierer, fordi udtrykket i deres stemme eller ansigt kan virke følelsesløst, eller fordi de ser ud som om de er distraherede. Nogle gange, når en person med BPD dissocierer, er andre mennesker ikke i stand til at se eller vide, at det er ved at ske.
Snit med en kniv på overarmen. Mennesker med BPD skader ofte sig selv.
Diagnoser
Psykiatere og andre fagfolk inden for mental sundhed diagnosticerer personer med BPD ved hjælp af en bog kaldet Diagnostic and Statistical Manual of Mental Disorders (DSM-IV-TR). De ser på en persons adfærd og på, hvordan vedkommende har det. Hvis personen har fem eller flere af følgende tegn, siger DSM-IV-TR, at vedkommende har BPD.
- Frygter og forsøger meget hårdt at undgå at blive forladt eller afvist
- Et mønster af problemer i forhold, hvor man ofte tror, at andre mennesker er meget bedre eller meget værre, end de i virkeligheden er, og hurtigt skifter mellem de to synspunkter.
- At være forvirret over deres egen personlige identitet
- At være impulsiv på måder, der er farlige (f.eks. tilfældig sex, drikke for meget alkohol eller misbruge stoffer, ikke spise eller spise for meget, køre farligt)
- Forsøger at begå selvmord eller at gøre sig selv ondt
- Humørsvingninger - pludselig føler du dig meget glad, trist eller ængstelig og kan have det sådan i flere timer ad gangen
- Føler dig tom indeni eller keder dig konstant
- Har intense vredeproblemer, kommer i mange slagsmål
- Har alvorlige paranoide tanker
Komorbiditet
Næsten alle mennesker med BPD har også andre psykiske problemer, såsom: humørsvingninger, opmærksomhedsunderskud og hyperaktivitet, spiseforstyrrelser, angstlidelser (især posttraumatisk stresslidelse) og andre personlighedsforstyrrelser, herunder Haltlose personlighedsforstyrrelser.
Nogle kæmper med stofmisbrug og/eller afhængighed. Selvskade og selvmordsadfærd er også almindeligt forekommende.
Andre sygdomme, der ofte forekommer i forbindelse med BPD, omfatter diabetes, forhøjet blodtryk, kroniske rygsmerter, gigt og fibromyalgi.
Årsag
Årsagen til BPD er ikke kendt. Der kan være flere årsager til, at folk udvikler BPD. Nogle forskere mener, at det kan være forårsaget af traumer i barndommen, såsom seksuelt misbrug, fysisk misbrug og vanrøgt. Mange mennesker med BPD blev misbrugt, da de var børn. Moderne tænkning, som det fremgår af fungerende MR-scanninger, er, at neurotransmittere i hjernen ikke fungerer korrekt, og at budskaber ikke ledes på den sædvanlige måde.
Nogle undersøgelser af tvillinger og familier tyder på, at personlighedsforstyrrelser kan være arvelige eller stærkt forbundet med andre psykiske lidelser blandt familiemedlemmer.
Risikofaktorer
Nogle faktorer i forbindelse med personlighedsudviklingen kan øge risikoen for at udvikle borderline-personlighedsforstyrrelse. Disse omfatter:
- Arvelig disponering. Du kan have en højere risiko, hvis et nært familiemedlem har denne eller en lignende sygdom.
- Stressende barndom. Mange mennesker med denne lidelse fortæller, at de er blevet forsømt eller misbrugt i barndommen. Nogle mennesker har mistet eller blev adskilt fra en forælder, da de var unge, eller havde forældre med misbrug eller andre psykiske problemer. Andre har været udsat for fjendtlige konflikter og ustabile familieforhold.
Behandling
Behandling af BPD er meget vanskelig og tager lang tid. I dag behandles de fleste mennesker med BPD med forskellige former for psykoterapi. En af disse kaldes dialektisk adfærdsterapi. Ud over terapi anvendes ofte medicin som antidepressiva, antipsykotika eller stemningsstabiliserende midler. Mange af de syge bliver raske inden for 10 år.
Spørgsmål og svar
Q: Hvad er Borderline Personality Disorder (BPD)?
A: BPD er en langvarig psykisk sygdom, der er klassificeret som en type klynge B-personlighedsforstyrrelse. Personer med diagnosen BPD har ofte impulsiv adfærd, lavt selvværd og hurtigt skiftende humør, hvilket kan gøre det svært at opretholde stabile forhold.
Spørgsmål: Hvilke andre tilstande er almindeligvis forbundet med BPD?
A: Personer med BPD kan også lide af klinisk depression eller udøve selvskadende adfærd.
Q: Hvordan behandles BPD?
A: Behandling af personer med BPD omfatter normalt en kombination af terapi og medicin.
Q: Hvem brugte først udtrykket "Borderland" til at beskrive forhold i forbindelse med psykiske problemer?
A: C.H. Huges var den første person, der brugte udtrykket "Borderland" til at beskrive tilstande i forbindelse med psykiske problemer.
Spørgsmål: Hvornår blev begrebet "borderline-gruppe" opfundet?
A: Udtrykket "borderline-gruppe" blev opfundet af Adolf Stern i 1938, da han beskrev nogle af de symptomer, der er forbundet med Borderline Personality Disorder (BPD).
Spørgsmål: Hvad henviser udtrykket "borderland" til?
A: Udtrykket "Borderland" henviser til en række tilstande, der grænser op til psykiske problemer som dem, der ses hos personer, der er diagnosticeret med Borderline Personality Disorder (BDP).