Antibiotikaresistens: Hvad det er, årsager, konsekvenser og forebyggelse
Få klar viden om antibiotikaresistens: årsager, konsekvenser og forebyggelse — hvordan resistens opstår, truer sundhed og hvad du kan gøre for at begrænse spredning.
Antibiotika dræber visse typer bakterier. Med tiden ændrer disse bakterier sig og udvikler resistens over for antibiotika. Dette kaldes antibiotikaresistens og er et af de alvorligste problemer, som moderne kirurgi og medicin står over for. Det er også et af de bedste eksempler på evolution i praksis.
Antibiotikaresistens spreder sig meget hurtigt, langt hurtigere end mikrobiologerne havde forventet. "Så længe der kommer nye lægemidler, er resistens ikke et problem. Men der er ikke blevet opdaget en ny klasse af antibiotika siden 1980'erne".
Dette var tilfældet indtil for nylig. Nogle forskere har udviklet nye antibiotika til at bekæmpe resistente bakterier. Der går imidlertid ca. otte år fra opdagelsen af dem til de eventuelt er til rådighed til almindelig brug. Processen er også ekstremt dyr.
Hvad betyder antibiotikaresistens?
Antibiotikaresistens betyder, at bakterier ændrer sig, så de ikke længere dræbes eller hæmmes af det antibiotikum, der tidligere virkede. Det gør infektioner sværere at behandle, øger risikoen for spredning og kan gøre almindelige procedurer som operationer og kræftbehandling farligere, fordi bakterieinfektioner bliver vanskeligere at kontrollere.
Hvordan opstår resistens?
- Naturlig mutation: Når bakterier formerer sig, kan der opstå tilfældige mutationer, hvor nogle giver overlevelsesfordel i nærvær af et antibiotikum.
- Horisontal genoverførsel: Bakterier kan udveksle resistensgener mellem hinanden via plasmider, bakteriofager eller direkte kontakt. Det betyder, at resistens kan sprede sig hurtigt mellem forskellige bakterietyper.
- Selektionspres: Når antibiotika bruges, dræbes følsomme bakterier, mens resistente overlever og formerer sig. Gentagen eller ukorrekt brug af antibiotika øger derfor andelen af resistente bakterier.
Almindelige mekanismer for resistens
- Enzymatisk nedbrydning eller inaktivering af antibiotika (fx beta-laktamase-enzym, der ødelægger penicilliner).
- Ændring af antibiotikas mål i bakterien, så stoffet ikke kan binde og virke.
- Aktiv udstødning af antibiotika fra bakterien via efflux-pumper.
- Reduceret optagelse af antibiotika på grund af ændringer i bakteriens celleoverflade.
Hvorfor er problemet blevet så stort?
- Overforbrug og forkert brug i humanmedicin: Unødvendige recepter, behandling af virusinfektioner med antibiotika og forkert dosering fremmer resistens.
- Brug i landbrug og dyreopdræt: Antibiotika anvendes ofte til vækstfremme og forebyggelse, hvilket skaber et stort selektionspres i dyr og kan overføres til mennesker.
- Manglende hygiejne og infektionskontrol: I sundhedsvæsenet og i samfundet kan utilstrækkelige rutiner føre til spredning af resistente bakterier.
- Langsom udvikling af nye antibiotika: Forskning og udvikling er dyr, og de økonomiske incitamenter for medicinalfirmaer er begrænsede, så pipeline for nye klasser af antibiotika er smal.
- Global mobilitet: Rejser og handel gør, at resistente bakterier hurtigt kan sprede sig internationalt.
Konsekvenser
- Behandlinger bliver mindre effektive eller ineffektive, hvilket kan føre til længere sygdomsforløb, øget dødelighed og komplikationer.
- Øgede omkostninger for sundhedsvæsenet pga. længere hospitalsophold, dyrere behandlinger og behov for isolationsforanstaltninger.
- Risiko for, at almindelige medicinske procedurer — fx operationer, kejsersnit og kemoterapi — bliver farligere uden effektive antibiotika til at forebygge og behandle infektioner.
- Miljømæssige konsekvenser, når resistente bakterier og antibiotikalækager spredes via spildevand og jord.
Forebyggelse — hvad kan gøres?
Problemet kræver indsatser på flere niveauer: fra internationale organisationer til den enkelte borger.
- Rationel brug af antibiotika: Følg altid lægens eller apotekets anvisninger. Brug kun antibiotika når det er nødvendigt — eksempelvis ved bekræftede bakterielle infektioner.
- Antibiotikaresistensprogrammer og stewardship: Hospitaler og klinikker bør have programmer, der sikrer korrekt valg, dosis og varighed af antibiotikabehandling.
- Vaccination: Forebyggelse af infektioner med vacciner reducerer behovet for antibiotika.
- Bedre hygiejne og infektionskontrol: Håndhygiejne, korrekt rengøring og isolationsprocedurer reducerer spredning.
- Overvågning og forskning: Bedre overvågning af resistensmønstre og øget forskning i nye antibiotika, alternative behandlinger (fx fagterapi) og hurtige diagnostiske tests.
- Landbrugspolitik: Reduktion af antibiotikabrug til forebyggelse og vækstfremme hos dyr samt bedre dyrevelfærd mindsker resistensudvikling.
- Miljøtiltag: Forbedret rensning af spildevand og kontroller af industriel udledning forhindrer spredning af resistente bakterier i naturen.
- Økonomiske incitamenter: Modeller som "push" og "pull" til at støtte udvikling af nye antibiotika og diagnostik er vigtige for at sikre fremtidige behandlinger.
Hvad kan du gøre som privatperson?
- Tag kun antibiotika, når en læge har ordineret dem, og følg dosering og varighed nøje.
- Del ikke antibiotika med andre, og gem ikke rester til senere brug.
- Vacciner dig efter anbefalinger og hold god personlig hygiejne (håndvask osv.).
- Undgå pres på lægen for antibiotika ved milde eller sandsynligt virale infektioner — spørg om alternativer og forklaring.
- Støt politiske løsninger og virksomheder, der arbejder for ansvarlig brug af antibiotika i både medicin og landbrug.
Globalt samarbejde
Antibiotikaresistens er et One Health-problem, der forbinder menneskers, dyrs og miljøets sundhed. Internationale organer som WHO, EU og nationale sundhedsmyndigheder arbejder sammen om overvågning, retningslinjer, forskning og uddannelse for at begrænse resistensens spredning.
Selvom der er gjort fremskridt med udvikling af nogle nye lægemidler og alternative strategier, er det afgørende med fortsat global indsats, ansvarlig brug af eksisterende antibiotika og øget investering i forskning for at sikre, at vi også i fremtiden kan behandle alvorlige infektioner effektivt.
Papirskiverne har forskellige antibiotika: ♦ Antibiotika i papirskiverne i kulturen til venstre forhindrer bakterier i at formere sig. ♦ Bakterierne i kulturen til højre er resistente over for de fleste antibiotika.
Naturlig udvælgelse i aktion
Et velkendt eksempel på naturlig selektion i praksis er udviklingen af antibiotikaresistens hos mikroorganismer. Siden Alexander Flemings opdagelse af penicillin i 1928 er antibiotika blevet brugt til at bekæmpe bakterielle sygdomme. Naturlige bakteriepopulationer indeholder blandt deres enorme antal individuelle medlemmer en betydelig variation i deres genetiske materiale som følge af mutationer. Når de fleste bakterier udsættes for antibiotika, dør de hurtigt, men nogle af dem kan have mutationer, der gør dem lidt mindre modtagelige. Hvis eksponeringen for antibiotika er kortvarig, vil disse individer overleve behandlingen. Denne selektive eliminering af dårligt tilpassede individer fra en population er naturlig udvælgelse.
Forudsigelse
I Flemings Nobelprisforelæsning i 1945 sagde han:
"Det er ikke svært at gøre mikrober resistente over for penicillin i laboratoriet ved at udsætte dem for koncentrationer, der ikke er tilstrækkelige til at dræbe dem, og det samme er lejlighedsvis sket i kroppen... Den tid kan komme, hvor penicillin kan købes af alle i butikkerne. Så er der fare for, at den uvidende mand let kan underdosere sig selv og ved at udsætte sine mikrober for ikke-dødelige mængder af stoffet gøre dem resistente".
Maclyn McCarty forklarede, hvordan det var før antibiotika:
"Der er en række infektioner, som ingen nogensinde var blevet helbredt fra, før man opdagede effektive antibakterielle midler".
Resistens over for antibiotika øges ved, at der overlever individer, som er immune over for antibiotikaets virkninger. Deres afkom arver resistensen, hvilket skaber en ny population af resistente bakterier.
Mekanisme
De mekanismer, som bakterierne gennemgår for at blive antibiotikaresistente, er via genetisk mutation og horisontal genoverførsel.
Virkning på kirurgi og medicin
Alle operationer, der involverer opskæring af kroppen, indebærer en stor risiko for infektion. Antibiotika, der gives før og efter operationen, gør det muligt for kirurger at udføre operationer, som tidligere ville have været livsfarlige. Operationer i det åbne hjerte er et indlysende eksempel.
Kræftbehandlinger som kemoterapi og strålebehandling skader immunsystemet. Antibiotika ordineres for at styrke kroppens naturlige forsvar. Patienter med organtransplantationer bruger altid medicin til at undertrykke immunsystemet, da det ellers angriber transplantationen. Derfor bruges antibiotika til at beskytte kroppen. Uden effektive antibiotika ville begge patientgrupper kunne dø af infektioner, som deres immunsystem ikke længere kunne kontrollere.
"Det er en temmelig dyster fremtid, og jeg tror, at mange større operationer vil være alvorligt truet," sagde professor Richard James fra University of Nottingham.
Medicinske anvendelser er også truet. Antallet af prøver, der viser resistens mod carbapenemer, en af de mest effektive grupper af antibiotika, er steget kraftigt fra en håndfuld tilfælde i 2003 til over 300 tilfælde i 2010. "Mit laboratorium ser et stigende antal resistente stammer år for år", sagde professor Neil Woodford fra Health Protection Agency's antimikrobielle resistensenhed. De fleste tilfælde er resistente over for nogle lægemidler. Endnu værre er det, at der er nogle få tilfælde af stammer, som intet antibiotikum kan røre.
Mange infektioner, som næsten var elimineret, kommer tilbage. Den seksuelt overførte sygdom gonoré bliver stadig vanskeligere at behandle. Over hele verden er multiresistent og ekstremt resistent tuberkulose et voksende problem. Kun et par lægemidler virker stadig.
Infektioner, der rammer ældre, når de er indlagt på hospitalet, er et af de største problemer. Den største trussel i Det Forenede Kongerige er opportunistiske bakterier, der lever i tarmene, såsom E. coli og Klebsiella. De er nu den mest almindelige form for infektion, som patienterne får på hospitalet. De udviser stigende resistens over for antibiotika.
Officiel advarsel
Det britiske kabinetskontor har udsendt en advarsel fra det nationale risikoregister for civile nødsituationer. Det hedder, at "antallet af infektioner, der kompliceres af antimikrobiel resistens, kan stige markant i løbet af de næste 20 år". "Uden effektive antibiotika kan selv mindre kirurgiske indgreb og rutineoperationer blive højrisikoprocedurer, hvilket fører til længere sygdomsvarighed og i sidste ende for tidlig dødelighed".
Verdenssundhedsorganisationen
WHO har udsendt lignende vurderinger:
"Brugen og misbruget af antimikrobielle stoffer ... har i løbet af de sidste 70 år ført til en ubarmhjertig stigning i antallet og typerne af mikroorganismer, der er resistente over for disse lægemidler - hvilket fører til dødsfald, øget lidelse og invaliditet samt højere sundhedsudgifter".
"Dødsfald som følge af akutte luftvejsinfektioner, diarrésygdomme, mæslinger, aids, malaria og tuberkulose udgør mere end 85 % af den globale infektionsdødelighed. Resistensen over for førstegangsmedicin hos de fleste af de patogener, der forårsager disse sygdomme, varierer fra nul til næsten 100 %. I nogle tilfælde er resistens over for anden- og tredjelinjemidler en alvorlig trussel mod behandlingsresultaterne. De bakterier, der forårsager tuberkulose (TB), kan udvikle resistens over for de antimikrobielle lægemidler, der anvendes til at helbrede sygdommen. Multidrug-resistent tuberkulose (MDR-TB) er tuberkulose, der ikke reagerer på mindst isoniazid og rifampicin, de 2 mest effektive tuberkulosebekæmpelsesmidler (WHO, 2018).
"Hertil kommer den betydelige globale byrde af resistente, hospitalserhvervede infektioner, de nye problemer med antiviral resistens og de stigende problemer med lægemiddelresistens i de forsømte parasitsygdomme hos fattige og marginaliserede befolkningsgrupper".
WHO har nu opstillet en liste over verdens mest truende superbakterier. Antibiotikaresistente infektioner ses over hele verden.
Eksempler
Med tilstrækkelig lang tid og gentagen eksponering for antibiotikaet vil der opstå en population af antibiotikaresistente bakterier. Dette fører til et såkaldt evolutionært våbenkapløb eller co-evolution, hvor bakterier fortsat udvikler stammer, der er mindre modtagelige over for antibiotika, mens medicinske forskere fortsat udvikler nye antibiotika, der kan dræbe dem. En lignende situation opstår med pesticidresistens hos planter og insekter og med malariaresistens over for kinin.
Gonoré
En mand i Storbritannien har fået "verdens værste tilfælde nogensinde" af gonoré, en seksuelt overførbar sygdom. Den vigtigste behandling med antibiotika azithromycin og ceftriaxon har ikke kunnet kurere sygdommen. En myndighed sagde: "Det er første gang, at et tilfælde har udvist så høj grad af resistens over for begge disse lægemidler og over for de fleste andre almindeligt anvendte antibiotika".
Methicillinresistent Staphylococcus aureus
Der er opstået nye stammer af meticillinresistente Staphylococcus aureus (MRSA), som er resistente over for den næste generation af lægemidler.
Tuberkulose
Tuberkulose (TB) er en smitsom sygdom, der skyldes bakterier. Den forårsages af forskellige typer mykobakterier, normalt Mycobacterium tuberculosis. Sygdommen angriber normalt lungerne, men den kan også angribe andre dele af kroppen. Patogenet kan bevæge sig gennem luften og spredes fra en person til en anden. Eksperter mener, at en tredjedel af verdens befolkning er smittet med M. tuberculosis. Der opstår nye infektioner med en hastighed på én i sekundet.
Lægemiddelresistent tuberkulose er et alvorligt problem for folkesundheden i mange udviklingslande, da behandlingen er længerevarende og kræver dyrere lægemidler. MDR-TB defineres som resistens over for de to mest effektive tuberkulosemidler i første linje, nemlig rifampicin og isoniazid. Ekstensivt lægemiddelresistent tuberkulose er også resistent over for tre eller flere af de seks klasser af sekundære lægemidler.
Fuldstændig lægemiddelresistent tuberkulose blev først observeret i 2003 i Italien, men blev ikke bredt rapporteret før 2012. Den er resistent over for alle de lægemidler, der anvendes i øjeblikket.
Malaria
Malariainfektioner skyldes ikke bakterier, men en protozoisk parasit, som en myg har sprøjtet ind i blodet. De behandles normalt med en kombination af to lægemidler, artemether-lumefantrin. Nu har der været fire tilfælde i Storbritannien, hvor medicinen ikke har virket. Patienterne fik sygdommen i Afrika. En læge sagde: "Det er et tidligt tegn, og vi er nødt til at tage det ret alvorligt, da det kan være ved at udvikle sig til noget med større konsekvenser".
Teixobactin
Teixobactin er et antibiotikum, der blev opdaget i 2015, det første nye antibiotikum, der er blevet opdaget i 40 år. Det er endnu ikke godkendt til almindelig brug. Det virker mod alle gram-positive bakterier som Staphylococcus aureus og mod nogle andre bakterier som Mycobacterium tuberculosis.
Spørgsmål og svar
Q: Hvad er antibiotikaresistens?
A: Antibiotikaresistens er, når bakterier over tid udvikler evnen til at modstå virkningen af antibiotika.
Q: Hvorfor er antibiotikaresistens et alvorligt problem?
A: Antibiotikaresistens er et alvorligt problem, fordi det begrænser antibiotikas effektivitet og gør det sværere at behandle bakterieinfektioner.
Q: Er antibiotikaresistens et eksempel på evolution i aktion?
A: Ja, antibiotikaresistens er et af de bedste eksempler på evolution i aktion, fordi bakterier tilpasser sig og ændrer sig som reaktion på deres miljø.
Q: Hvordan spredes antibiotikaresistens?
A: Antibiotikaresistens spredes hurtigt fra en bakterie til en anden, ofte gennem udveksling af genetisk materiale.
Q: Er der for nylig blevet opdaget en ny klasse af antibiotika?
A: Nej, der er ikke blevet opdaget en ny klasse af antibiotika siden 1980'erne, indtil for nylig, hvor nogle nye antibiotika er blevet udviklet.
Q: Hvor lang tid tager det for et nyt antibiotikum at blive tilgængeligt til almindelig brug?
A: Der er en forsinkelse på omkring otte år mellem opdagelsen af et nyt antibiotikum og dets mulige tilgængelighed til almindelig brug.
Q: Er processen med at udvikle nye antibiotika dyr?
A: Ja, processen med at udvikle nye antibiotika er ekstremt dyr.
Søge