Giraffatitan ("giraftitan") er en slægt af sauropoddinosaurer, der levede i den øvre Jura for omkring 150–140 millioner år siden. Den stod i nær relation til Brachiosaurus og regnes som et af de største landdyr, vi kender fra fossiler.

Opdagelse og navngivning

De første fossiler fra det, der i dag betegnes Giraffatitan, blev fundet i Tendaguru-formationen i det nuværende Tanzania under tyske udgravninger i begyndelsen af 1900-tallet. Eksemplaret blev oprindeligt beskrevet i 1914 som en afrikansk art af Brachiosaurus (B. brancai). I 1991 foreslog George Olshevsky, at de afrikanske fossiler adskilte sig nok fra de nordamerikanske Brachiosaurus-fossiler til at blive placeret i en selvstændig slægt, og skabte navnet Giraffatitan. Denne adskillelse er siden blevet fulgt af en række paleontologer, selvom diskussioner om slægtens afgrænsning fortsat findes i litteraturen.

Beskrivelse

Giraffatitan havde karakteristiske, meget lange halse og proportionelt længere forben end bagben, hvilket gav kroppen en skrånende ryglinie fra skuldre mod hofter. De havde kraftige, søjleformede lemmer og en lang, relativt slank krop. Tandtypen var typisk for store sauropoder—spatelformede tænder velegnede til at afbide plantemateriale.

Størrelse og vægt

Voksne individer af Giraffatitan anslås almindeligvis til omkring 23 meter i længden med en vægt i størrelsesordenen ~30–40 tons; nogle ældre estimater gav op mod 40 tons, og usikkerheder i konservative vægtberegninger kan give endnu større eller mindre tal. Størrelses- og vægtestimater varierer afhængigt af, hvilke skeletdele der indgår og hvilken metode, der er brugt til beregningen.

Levevis og føde

Bygningen med lange forben og en forlænget hals tyder på, at Giraffatitan var specialiseret til at nå føde højt over jorden—for eksempel nåletræer, som var almindelige i juraskovene. Det lange, mobile halsafsnit gjorde det muligt at græsse efter løv på forskellige højdeplan uden at flytte hele kroppen meget. Betydningen af gruppedannelse og sociale adfærd er uklar, men som hos andre store sauropoder har man foreslået, at de kunne leve i løse flokke eller mindre grupper, blandt andet af hensyn til beskyttelse mod rovdyr.

Paleoøkologi

Tendaguru-formationen, hvor Giraffatitan-fossiler er fundet, var et kystnært til floddelta-præget landskab med rigt planteliv. Samtidige dyr omfattede forskellige andre dinosaurarter, mindre rovdyr, krokodillignende dyr og flyvende pterosaurer, hvilket gav et komplekst økosystem.

Systematik og betydning

Giraffatitan tilhører familien Brachiosauridae, kendetegnet ved forholdsvis lange forben og højt placerede skuldre. Adskillelsen fra Brachiosaurus understreger, at der var geografisk og morfologisk variation blandt brachiosaurider i Jura og tidlig Kridt. Den velbevarede tyske samling fra Tendaguru har haft stor betydning for forståelsen af sauropodanatomi og -biologi og er fremvist gennem berømte monteringer i naturhistoriske museer.

Museumseksemplar og forskning

Det mest kendte Skelet fra Tendaguru blev monteret og udstillet i Museum für Naturkunde i Berlin og har gennem årtier været et referenceeksemplar for studier af store sauropoder. Forskning på materialet har løbende forbedret vores viden om kropsproportioner, bevægelighed og eventuelle forskelle mellem afrikanske og nordamerikanske brachiosaurider.

Selv om nye fund og moderne analyser fortsat forfiner detaljer om anatomi, vægt og slægtsskab, står Giraffatitan som et af de mest imponerende og velstuderede eksempler på kæmpesauropoder fra den sene Jura.