Tarmflora (mikrobiom): Definition, funktioner og betydning for sundhed

Tarmflora (mikrobiom): Forklaring af funktioner og betydning for immunitet, metabolisme og sygdomsforebyggelse – og hvordan kost påvirker din tarm og sundhed.

Tarmfloraen består af mikroorganismer, der lever i dyrs fordøjelsessystem. Det er det største reservoir af mikrober i det menneskelige mikrobiom.

Sammensætning og mængde

Menneskekroppen, der består af ca. 100 billioner celler, indeholder omkring ti gange så mange mikroorganismer i tarmene. De metaboliske aktiviteter, som disse bakterier udfører, ligner dem, der udføres af et organ, hvilket har fået nogle til at kalde tarmfloraen for et "glemt organ". Det anslås, at disse tarmfloraer tilsammen har omkring 100 gange så mange gener som det menneskelige genom.

Bakterier udgør størstedelen af floraen i tyktarmen og op til 60 % af tørmassen i afføringen. Der lever mellem 300 og 1000 forskellige arter i tarmen, men de fleste skønner, at der lever omkring 500 forskellige arter i tarmen. Det er dog sandsynligt, at 99 % af bakterierne kommer fra ca. 30-40 arter. Svampe og protozoer udgør også en del af tarmfloraen, men man ved kun lidt om deres aktiviteter.

Over 99 % af bakterierne i tarmen er anaerobe, men i tarmkanalen er der en høj koncentration af aerobe bakterier.

Hvad gør tarmfloraen? Centrale funktioner

Forskning tyder på, at forholdet mellem tarmfloraen og mennesker ikke blot er et kommensalt forhold (en ikke-skadelig sameksistens), men snarere et symbiotisk forhold. Selv om mennesker kan overleve uden tarmfloraen, udfører mikroorganismerne en lang række nyttige funktioner:

• Fordøjelse og fermentering: mikroorganismer fermenterer komplekse kulhydrater og ufordøjelige energisubstrater (fx kostfibre) og producerer kortkædede fedtsyrer (SCFA) som butyrat, acetat og propionat, som er vigtige for tarmceller og stoffskifte.
• Produktion af vitaminer og metabolitter: mikrobiotaen producerer bl.a. vitaminer som biotin og K-vitamin, samt andre bioaktive molekyler og hormoner, der kan påvirke værtens energilagring.
• Immunmodulation: tarmbakterierne træner og modulere immunsystemet, bidrager til udvikling af tarmens immunforsvar og hjælper med at skelne mellem gavnlige og skadelige mikroorganismer.
• Kolonisationsresistens: gode bakterier forhindrer vækst af patogene organismer ved konkurrence om plads og næring og ved produktion af antimikrobielle stoffer.
• Metabolisme af stoffer: mikrobiomet deltager i metabolismen af galdesyrer, lægemidler og kostkomponenter og kan dermed påvirke effektiviteten og toksiciteten af visse behandlinger.

Betydning for sundhed og sygdom

Selvom de fleste mikroorganismer i tarmen er gavnlige eller neutrale, kan ubalance i tarmfloraen (ofte kaldet dysbiose) være forbundet med en række tilstande: inflammatoriske tarmsygdomme (fx Crohns sygdom og colitis ulcerosa), irritabel tarm-syndrom, metaboliske sygdomme (fx overvægt og type 2-diabetes), allergier, og i nogle studier også psykiatriske lidelser via tarm-hjerne-aksen. Under visse omstændigheder kan nogle arter imidlertid forårsage sygdom ved at producere en infektion eller øge værtens risiko for kræft.

Faktorer der påvirker tarmfloraen

Tarmfloraens sammensætning varierer fra person til person og påvirkes af mange faktorer:

• Fødeindtag: kostens kvalitet og indhold (fibre, fedt, sukker, fermenterede fødevarer) har stor betydning; oligosaccharider, polysaccharider og polyfenoler kan fremme gavnlige bakterier.
• Antibiotika og medicin: antibiotikakurer ændrer mikrobiotaen og kan give langvarige konsekvenser; andre lægemidler påvirker også mikrobiomet.
• Føde- og livsstilsfaktorer: fødselstype (vaginal fødsel eller kejsersnit), amning, alder, geografisk placering, hygiejne og stress.
• Genetik og sygdom: værtsgenetik og eksisterende sygdomme former tarmmiljøet.

Cellulose, cellulase og mikroorganismer

Den traditionelle opfattelse er, at ingen metazolier (flercellede dyr) kan nedbryde cellulose ved at producere enzymet cellulase. I stedet indeholder planteædere i deres tarm mikroorganismer, der producerer cellulase. Dette er vigtigt, fordi cellulose er den mest almindelige organiske forbindelse på jorden. Omkring 33 % af alt plantemateriale består af cellulose (celluloseindholdet i bomuld er 90 % og i træ 40-50 %). For nylig er der fremkommet beviser for, at nogle dyr producerer deres egen cellulase. Spørgsmålet er stadig genstand for forskning, og detaljer kan variere mellem arter.

Hvordan studerer man tarmfloraen?

Moderne forskning anvender metoder som 16S rRNA-sekventering, hel-gen metagenom-sekventering, metatranskriptomik, metabolomik og avanceret dyrkningsteknik for at kortlægge mikrobiomet og bestemme funktioner. Disse metoder hjælper med at identificere arter, gener og metabolitter og giver indblik i mikrobiotas aktivitetsniveau under forskellige forhold.

Praktiske råd for en sund tarmflora

• Spis en varieret, fiber-rig kost (frugt, grøntsager, fuldkorn, bælgfrugter) for at fremme gavnlige bakterier.
• Begræns unødvendig brug af antibiotika og diskuter alternativer med lægen, når det er muligt.
• Overvej fermenterede fødevarer (fx yoghurt, kefir, surkål) som en del af kosten — de kan bidrage med levende kulturer.
• Prebiotika (ikke-fordøjelige fødekomponenter som inulin og visse oligosaccharider) fremmer vækst af gavnlige bakterier, mens probiotika kan hjælpe i udvalgte situationer; evidensen varierer afhængigt af stammer og tilstande.
• Ved alvorlige eller vedvarende tarmproblemer kan behandlinger som fækal mikrobiota-transplantation (FMT) være effektive i specifikke tilfælde — altid under lægelig vejledning.

Perspektiv

Tarmfloraen er et dynamisk og komplekst økosystem med stor betydning for menneskers sundhed. Forskning udvikler sig hurtigt, og mange sammenhænge mellem mikrobiom og sygdom er stadig under undersøgelse. Generelt peger nuværende viden på, at en varieret kost rig på fibre og en beskeden brug af antibiotika er gode, praktiske tiltag for at støtte en sund tarmflora.

Spørgsmål og svar

Spørgsmål: Hvad er tarmflora?

Spørgsmål: Hvor mange celler er der i menneskekroppen?

Spørgsmål: Hvor mange gener har tarmfloraen i forhold til det menneskelige genom?

Spørgsmål: Hvor stor en procentdel af tørmassen udgør bakterier i afføring?

Spørgsmål: Hvor mange arter lever typisk i en persons tarm?

Spørgsmål: Hvilken type forhold eksisterer der mellem mennesker og deres tarmflora?

Spørgsmål: Hvilke fordele har gode bakterier for mennesker?

Søg efter bogstav