Tarmflora
Tarmfloraen består af mikroorganismer, der lever i dyrs fordøjelsessystem. Det er det største reservoir af mikrober i det menneskelige mikrobiom.
Menneskekroppen, der består af ca. 100 billioner celler, indeholder omkring ti gange så mange mikroorganismer i tarmene. De metaboliske aktiviteter, som disse bakterier udfører, ligner dem, der udføres af et organ, hvilket har fået nogle til at kalde tarmfloraen for et "glemt organ". Det anslås, at disse tarmfloraer tilsammen har omkring 100 gange så mange gener som det menneskelige genom.
Bakterier udgør størstedelen af floraen i tyktarmen og op til 60 % af tørmassen i afføringen. Der lever mellem 300 og 1000 forskellige arter i tarmen, men de fleste skønner, at der lever omkring 500 forskellige arter i tarmen. Det er dog sandsynligt, at 99 % af bakterierne kommer fra ca. 30-40 arter. Svampe og protozoer udgør også en del af tarmfloraen, men man ved kun lidt om deres aktiviteter.
Forskning tyder på, at forholdet mellem tarmfloraen og mennesker ikke blot er et kommensalt forhold (en ikke-skadelig sameksistens), men snarere et symbiotisk forhold. Selv om mennesker kan overleve uden tarmfloraen, udfører mikroorganismerne en lang række nyttige funktioner, f.eks. fermentering af ubrugte energisubstrater, træning af immunsystemet, forebyggelse af vækst af skadelige, patogene bakterier, regulering af tarmens udvikling, produktion af vitaminer til værten (f.eks. biotin og K-vitamin) og produktion af hormoner, der får værten til at lagre fedtstoffer. Under visse omstændigheder kan nogle arter imidlertid forårsage sygdom ved at producere en infektion eller øge værtens risiko for kræft.
Sådanne fødevareforbindelser som polyfenoler, oligosaccharider og polysaccharider kan være nyttige for gode bakterier og bidrage til at reducere patogene arter i den menneskelige tarmflora.
Over 99 % af bakterierne i tarmen er anaerobe, men i tarmkanalen er der en høj koncentration af aerobe bakterier.
Den traditionelle opfattelse er, at ingen metazolier kan nedbryde cellulose ved at producere enzymet cellulase. I stedet indeholder planteædere i deres tarm mikroorganismer, der producerer cellulase. Dette er vigtigt, fordi cellulose er den mest almindelige organiske forbindelse på jorden. Omkring 33 % af alt plantemateriale består af cellulose (celluloseindholdet i bomuld er 90 % og i træ 40-50 %). For nylig er der fremkommet beviser for, at nogle dyr producerer deres egen cellulase. Spørgsmålet er endnu ikke helt afklaret.
Escherichia coli, en af de mange bakteriearter, der findes i menneskets tarm
Relaterede sider
Spørgsmål og svar
Spørgsmål: Hvad er tarmflora?
A: Tarmfloraen består af mikroorganismer, der lever i dyrs fordøjelsessystem. Det er det største reservoir af mikrober i det menneskelige mikrobiom.
Spørgsmål: Hvor mange celler er der i menneskekroppen?
Svar: Menneskekroppen består af ca. 100 billioner celler.
Spørgsmål: Hvor mange gener har tarmfloraen i forhold til det menneskelige genom?
Svar: Det anslås, at tarmfloraen tilsammen har omkring 100 gange så mange gener som det menneskelige genom.
Spørgsmål: Hvor stor en procentdel af tørmassen udgør bakterier i afføring?
Svar: Bakterier udgør størstedelen af floraen i tyktarmen og op til 60 % af tørmassen i fæces.
Spørgsmål: Hvor mange arter lever typisk i en persons tarm?
Svar: Der lever et sted mellem 300 og 1000 forskellige arter i tarmen, med de fleste skøn på omkring 500. Det er dog sandsynligt, at 99 % af bakterierne kommer fra omkring 30-40 arter.
Spørgsmål: Hvilken type forhold eksisterer der mellem mennesker og deres tarmflora?
Svar: Forskning tyder på, at forholdet mellem tarmfloraen og mennesker ikke blot er et kommensalt forhold (en ikke-skadelig sameksistens), men snarere et symbiotisk forhold.
Spørgsmål: Hvilke fordele har gode bakterier for mennesker?
A: Selv om mennesker kan overleve uden tarmflora, udfører disse mikroorganismer en lang række nyttige funktioner, f.eks. fermentering af ubrugte energisubstrater, træning af immunsystemet, forebyggelse af vækst af skadelige, patogene bakterier, regulering af tarmens udvikling, produktion af vitaminer til deres værter (f.eks. biotin og K-vitamin) og produktion af hormoner, der får deres værter til at lagre fedtstoffer.
