Nordirland – fakta, historie, geografi, Belfast og politisk status
Nordirland: fakta, historie og geografi, guide til Belfast samt aktuel politisk status — alt om kultur, befolkning, grænser og konflikthistorie i én overskuelig artikel.
Nordirland (irsk: Tuaisceart Éireann, Ulster Scots: Norlin Airlann) er en del af Det Forenede Kongerige, som ligger på øen Irland.
Hele øen Irland var tidligere et kongerige, kaldet Kongeriget Irland, men efter unionsakten i år 1800 blev den en del af Det Forenede KongerigeStorbritannien og Irland. Dette blev ved indtil 1922 efter en borgerkrig, hvor Irland blev delt i Republikken Irland, den suveræne stat, der omfatter den sydlige del af øen, og Nordirland, som forblev en del af Det Forenede Kongerige.
Der bor omkring 1,8 millioner mennesker i Nordirland, hvis hovedstad og største by er Belfast. De historiske administrative roller i de 6 amter er siden 1972 blevet erstattet af 26 enhedsmyndigheder, Counties of Northern Ireland.
Nogle gange bruger folk andre navne for Nordirland. Nogle kalder det Ulster, selv om nogle dele af Ulster faktisk ligger i Republikken Irland. Andre kalder det "the North" eller "the Six Counties", fordi de ikke ønsker at anerkende, at en del af øen Irland ikke er fuldt uafhængig, og at den nordlige del af den faktisk ligger i Det Forenede Kongerige. Nordirland er den mindste del af Det Forenede Kongerige på 5.345 km2.
Geografi og klima
Nordirland ligger på den nordøstlige del af øen Irland. Landskabet er varieret med kyststrækninger mod Det Irske Hav og Nordkanalen, lave sletteområder, søer og bjerge. De mest kendte højdedrag omfatter Mourne Mountains i sydøst. I hjertet af landet ligger Lough Neagh, den største sø på De Britiske Øer.
Klimaet er tempereret maritimt: milde vintre, kølige somre og relativt jævn nedbør året rundt. Kystnære områder har ofte mere vind og nedbør end indlandet.
Befolkning, sprog og religion
Hovedsproget er engelsk, men irsk (Gaelige) og ulster-scots findes og er en del af det kulturelle landskab. Befolkningen omfatter begge de store samfundsgrupper, ofte omtalt som nationalister/republicanere (ofte katolikker), som typisk ønsker tættere bånd eller genforening med Republikken Irland, og unionister/loyalister (ofte protestanter), som ønsker at forblive en del af Det Forenede Kongerige. Fordelingen mellem grupperne har ændret sig over tid, og i visse områder er balance og sameksistens et centralt spørgsmål.
Historisk overblik
Irlands historie omfatter vikingetogter, normannisk indflydelse og senere engelske og britiske styrers dominans. I det 17. århundrede førte koloniseringen kendt som "Plantation of Ulster" til store demografiske forandringer, hvilket lagde grundlaget for langvarige politiske og religiøse spændinger.
I begyndelsen af 1900‑tallet blev spørgsmålet om irsk hjemmestyre og uafhængighed mere intenst, hvilket endte med delingen i 1921–22, hvor den nordlige del blev stående i unionen.
I anden halvdel af det 20. århundrede opstod konflikten kendt som The Troubles (slut 1960'erne–1998): en væbnet, politisk og samfundsmæssig konflikt mellem paramilitære grupper, sikkerhedsstyrker og civile, som kostede omkring 3.500 menneskeliv og skabte dybe sår i samfundet. Konflikten blev i høj grad afsluttet gennem Good Friday Agreement (også kaldet Belfast-aftalen) i 1998, som etablerede en række institutioner for magtdeling og samarbejde mellem Nordirland, Storbritannien og Republikken Irland.
Politisk status og styreform
Nordirland er en del af Det Forenede Kongerige, men dens status hviler på princippet om samtykke: den politiske ordning forbliver i kraft så længe et flertal i Nordirland ønsker at være i unionen. En folkeafstemning om forening med Republikken Irland kan afholdes, hvis det fremstår sandsynligt, at et flertal i Nordirland ønsker ændring.
Efter Good Friday Agreement blev der oprettet en række institutioner, herunder et devolutionært parlament (Stormont) og en eksekutiv med magtdeling mellem unionister og nationalister. Disse institutioner har været genstand for politisk uro og periodiske sammenbrud, men er stadig centrale for styringen.
Et nyere og vigtigt emne er Brexit: Storbritanniens udtræden af EU skabte særlige udfordringer for Nordirland, fordi det deler landgrænse med EU-medlemsstaten Republikken Irland. Løsningen — Nordirland-protokollen — har været genstand for politisk debat, handelshindringer og bekymring om suverænitet og stabilitet.
Belfast — hovedstad og kultur
Belfast er Nordirlands største by og økonomiske centrum. Byen har en stærk industriel arv — bl.a. var Harland and Wolff-skibsværftet kendt for at bygge RMS Titanic — og har i dag et voksende servicesektor-, akademisk- og kulturliv.
- Seværdigheder: Titanic Belfast-museet, Belfast City Hall, politiske vægmalerier i områder som Falls og Shankill, og Queen's University Belfast.
- Kultur: musikscener, teatre, festivaler og et stadigt mere internationalt køkken og natteliv.
Økonomi og infrastruktur
Nordirlands økonomi består af offentlig sektor, serviceerhverv, produktion, it/teknologi, finans og landbrug. Turisme er også en vigtig sektor, især efter fredsprocessens fremskridt og større internationale interesse i regionens historie og natur.
Transportforbindelserne omfatter veje, jernbaner og færger til Storbritannien samt lufthavne i Belfast (Belfast International og George Best Belfast City) og andre byer. Infrastruktur og investering er fortsat centrale emner for regional udvikling.
Administrativ opdeling
De historiske 6 amter (counties) er en del af regionens identitet og kultur og omtales ofte i daglig tale. Administrativt skete der omstrukturering i 1973, hvor 26 distrikter blev oprettet; disse blev senere (i 2015) samlet til 11 lokale myndigheder. For historisk information og overblik kan man se Counties of Northern Ireland.
Nutidige udfordringer og perspektiver
Nordirland står fortsat over for udfordringer knyttet til social sammenhængskraft, økonomisk genopretning, arven efter konflikten og de politiske konsekvenser af Brexit. Samtidig er der positive tegn gennem øget samarbejde på tværs af grænsen, vækst i visse sektorer og kulturel fornyelse.
Konklusion: Nordirland er en lille, men kompleks del af Det Forenede Kongerige med en rig historie, et varieret landskab og en politisk struktur, der bygger på magtdeling og samtykke. Forståelsen af regionen kræver både kendskab til historien og opmærksomhed på de aktuelle politiske og økonomiske realiteter.
Sprog
Der tales engelsk af næsten alle i Nordirland. Et andet vigtigt sprog er irsk (nogle gange kaldet "irsk gælisk") og et sprog kendt som Ulster Scots, som stammer fra det østlige Ulster og Skotland i lavlandet. Det irske sprog blev mindre udbredt i det 20. århundrede, men en genoplivning har ført til øget brug, især i Belfast, Glens of Antrim og grevskaberne Tyrone og Fermanagh. Denne genoplivning er i vid udstrækning sket gennem oprettelsen af irsksprogede skoler. Det irske sprog tales af nogle nationalister (uanset om de er katolske eller protestanter). Ulster Scots er næsten udelukkende udbredt i områder i North Antrim og på Ards-halvøen.
Nogle sprog som kinesisk, urdu og polsk bliver mere og mere almindelige i Nordirland, efterhånden som folk fra andre lande flytter til Nordirland.
Religion
Kristendommen er den største religion i Nordirland, og ved folketællingen i 2011 identificerede over 80 % af befolkningen sig selv med et kristent trossamfund. Næsten 42 % af disse mennesker identificerer sig som protestanter, 41 % som romersk-katolske og lidt over 17 % som ingen eller en anden religion. De største protestantiske kirker er Presbyterian Church in Ireland, Church of Ireland og Methodist Church in Ireland.
Belfast-aftalen
Siden Belfast-aftalen (undertiden kaldet Langfredagsaftalen) af fredag den 10. april 1998 har der hovedsageligt været fred mellem de to samfund i Nordirland, protestanterne og katolikkerne. Denne aftale blev vedtaget af de fleste befolkninger i Nordirland og Republikken Irland samt af den irske og den britiske regering. Den giver mulighed for selvstyre i Nordirland og større nord-syd-samarbejde og samarbejde mellem Storbritannien og Republikken Irland. Desuden præciseres det, at Nordirlands befolkning har ret til at bestemme deres forfatningsmæssige fremtid og vælge, om de vil være britiske borgere, irske borgere eller begge dele.
Sport
De mest populære sportsgrene i Nordirland er foreningsfodbold, gaelic football og rugby union. Atletik, boksning, cricket, golf, hockey, hurling, snooker og motorsport er også udbredt. De fleste sportsgrene er organiseret på et helirsk grundlag, og i internationale konkurrencer konkurrerer Nordirland og Republikken Irland sammen som Irland (f.eks. Irlands rugbyunionlandshold og Irlands cricketlandshold). Den vigtigste undtagelse er fodbold.
Fodbold i Nordirland styres af det irske fodboldforbund (IFA). I internationale konkurrencer har Nordirland sit eget hold - det nordirske fodboldlandshold. Det nordirske landshold har kvalificeret sig til tre FIFA World Cups (i 1958, 1982 og 1986). Den måske mest berømte spiller fra Nordirland var George Best.
Atletikudøvere fra Nordirland kan vælge at konkurrere enten sammen med atleter fra Storbritannien (som holdet "Great Britain & Northern Ireland") eller med atleter fra resten af Irland (som "Irland").
Belfast er hjemsted for Ulster Rugby-holdet (som deltager i Pro 12-ligaen og Heineken Cup) og ishockeyholdet Belfast Giants.
Jernbaner
Togene drives af NI Railways, som kører fra Belfast til Portrush, Londonderry, Bangor, Larne, Portadown og Newry. Enterprise drives af både NI Railways og Irish Rail og forbinder Belfast med Dublin.
Spørgsmål og svar
Spørgsmål: Hvad er Nordirland?
A: Nordirland er en del af Det Forenede Kongerige og ligger på øen Irland. Det var tidligere en del af Det Forenede Kongerige Storbritannien og Irland indtil 1922, hvor det blev en del af Det Forenede Kongerige efter en borgerkrig.
Spørgsmål: Hvor mange mennesker bor der i Nordirland?
Svar: Der bor ca. 1,8 millioner mennesker i Nordirland.
Sp: Hvad er hovedstaden i Nordirland?
Svar: Hovedstaden og den største by i Nordirland er Belfast.
Sp: Hvor mange amter er der i Nordirland?
Svar: Der er 6 amter i Nordirland, som siden 1972 er blevet erstattet af 26 amter med enhedsmyndigheder.
Spørgsmål: Er Ulster et officielt navn for Nordirland?
Svar: Ulster bruges nogle gange som et uofficielt navn for Nordirland, men nogle dele af Ulster ligger faktisk i Republikken Irland.
Sp: Hvilke andre navne bruges der til at betegne Nordirland?
A: Andre navne, der anvendes til at betegne Nordirland, er bl.a. "the North" eller "the Six Counties", som henviser til de seks amter, før de blev erstattet af 26 amter med enhedsmyndigheder i 1972.
Sp: Hvilket flag repræsenterer Nordirland internationalt?
A: Det eneste officielle flag, der repræsenterer Nordirland internationalt, er Det Forenede Kongeriges unionsflag, men loyalister og unionister bruger også Ulster Banner som repræsentant for Nordirland internationalt ved sportskonkurrencer.
Søge