Henrik II af England (1133–1189): Konge, hertug og dynastisk arkitekt
Henrik II af England (1133–1189): magtfuld konge, hertug og dynastisk arkitekt — samlede et imperium, reformerede retssystemet og formede Englands middelalderlige skæbne.
Henrik 2. af England, også kendt som Henrik 2. Curtmantle (Le Mans, Frankrig, 5. marts 1133 - Chinon, Frankrig, 6. juli 1189) var også greve af Anjou, greve af Maine, hertug af Normandiet, hertug af Aquitanien, hertug af Gascogne, greve af Nantes, herre af Irland og kontrollerede på forskellige tidspunkter dele af Wales, Skotland og det vestlige Frankrig. Han var lige så optaget af sit imperium i Frankrig som af England.
Familie og opvækst
Henrik var søn af Geoffrey 5., greve af Anjou, og kejserinde Matilda. Gennem sin mor nedstammede han fra det engelske kongehus, og gennem sin far fra det angevinske hus; kombinationen førte til det, historiens senere betegner som det “Angevinske” eller “Angeviniske” rige. Han blev gift med Eleanor af Aquitaine i 1152, et ægteskab der gjorde ham herre over det rige og kulturmæssigt vigtige Aquitanien. Sammen fik de mange børn, herunder de fremtidige konger Richard og John. Selv om han var konge af England, lærte han aldrig det engelske sprog, fordi hans familie var kommet over fra Normandiet i 1066. De talte normannisk fransk. Henrik var intelligent og veluddannet. Han talte flydende latin, som var det sprog, som de uddannede mennesker i Europa talte på den tid. Alle dokumenter og love blev skrevet på latin.
Vejen til tronen og konsolidering
Efter mange års borgerkrig i England, kendt som anarkiet under kong Stefan, voksede Henrik frem som den stærke arving. Henrik 2. kæmpede mod sin bror Geoffrey i Montsoreau i 1152. Henrik II's arvefølge til den engelske trone blev aftalt i 1153. Han kom endelig på tronen i 1154 ved Stefan I's død. Som konge og hersker over et omfattende franskbaseret rige søgte han hurtigt at genvinde kongemagten over f.eks. baroner og lokale stormænd, hvis indflydelse var vokset i de urolige år.
Indenrigspolitik og reformer
Henrik indførte omfattende reformer af retssystemet og administrationen for at styrke centralmagten og gøre retshåndhævelsen mere effektiv. Han reducerede baronernes magt, som var blevet meget magtfulde i Stephens regeringstid, og i 1166 indførte han retssager med nævninge. Disse ændringer var dele af et større reformprogram: kongehusets rejseret (itinerant justices), oprettelse af permanente kongelige domstole og udvidelse af de såkaldte assizes (kongelige forordninger) lagde grundlaget for senere engelsk common law. Henrik brugte også økonomiske instrumenter som skat og scutage (pengemæssig kompensation for militærtjeneste) til at finansiere sine hære og administration.
Konflikten med kirken: Thomas Becket
Et af Henrik II's mest berømte sammenstød var med Thomas Becket, ærkebiskop af Canterbury. Forholdet begyndte som et samarbejde, men udviklede sig til en alvorlig konfrontation om kirkens privilegier og retten til at dømme gejstlige. Henrik forsøgte gennem bl.a. Constitutions of Clarendon at inddrage kirken under kongelig jurisdiktion i visse civile sager. Konflikten kulminerede i 1170, da Becket blev myrdet i Canterbury-katedralen af mænd, der hævdede at handle til fordel for kongens interesser. Mordet rystede Europa, skadede Henriks omdømme og førte til, at han måtte gøre offentlig bod for at genoprette forholdet til kirken.
Udenrigspolitik og det såkaldte angevinske imperium
Henriks ægteskab med Eleanor af Aquitaine og hans arvefølgelinje gav ham et territorium, der strakte sig fra England over store dele af det vestlige Frankrig til Pyrenæerne. Han førte talrige krige og diplomatiske forhandlinger for at bevare og udbygge disse områder, herunder stridigheder med den franske konge og lokale vasaller. Hans regeringstid ses ofte som højdepunktet for det såkaldte Angevin-imperium — et løs sammensat netværk af territorier styret af én hersker, men ikke et centraliseret rige efter moderne målestok.
Familiekonflikter og oprør
Henriks forsøg på at sikre arv og magt førte til gentagne konflikter inden for hans egen familie. Augusten af hans beslutninger om at fordele land og titler mellem sønnerne udløste flere oprør. I 1173–1174 førte hans ældste søn og flere af hans andre børn, støttet af Eleanor af Aquitaine og af udenlandske magter, et upraktisk oprør mod ham. Oprøret blev dog slået ned, men spændinger fortsatte gennem hans regeringstid og svækkede i perioder hans kontrol.
Irland, Wales og Skotland
Henrik udvidede også sin indflydelse mod de britiske øers periferier. Han foretog expeditioner til Irland i 1171 og sikrede sig i praksis en overherredømmeposition i store dele af øen; senere blev hans efterfølgere formelt kaldt herrer af Irland. I Wales og Skotland førte han både militære kampagner og politisk diplomati for at holde lokale fyrster i ave og udbygge sit netværk af vasaller.
Død og eftermæle
Henrik døde i Chinon den 6. juli 1189 og efterlod et rige i vid udstrækning præget af hans tilstedeværelse: en stærkere centralmagt, reformerede retter og administration og en dynastisk arv, der skulle præge England og dele af Frankrig i århundreder. Han efterfulgtes af sin søn Richard. Henrik anses i historien både for sin politiske og juridiske driftighed og for de konflikter—med kirken, med sine sønner og med udenlandske magter—som prægede hans lange regeringstid. Hans regering lagde væsentlige grundsten til udviklingen af engelsk ret og kongemagt, og han står som en central figur i overgangen fra de tidlige middelalderske magtstrukturer til mere centraliserede kongedømmer.
Henrik II, konge af England
Indvirkning på lov og orden
Henry havde en enorm indflydelse på lov og orden. Henry var utilfreds med, at loven ikke blev anvendt ens i hele England, og hans ændringer var med til at udvikle common law. Dette var den måde, hvorpå lovene blev anvendt på samme måde i alle byer og landsbyer, så alle blev behandlet ens og retfærdigt. For at gøre dette foretog Henry en række ændringer:
- Oprettede dommere, som skulle rejse rundt i landet og dømme sager om folk, der var anklaget for at bryde loven. Det betød, at alle forbrydelser blev dømt af kongen eller hans dommere og ikke af lokale folk, som kunne være forudindtaget eller påvirket.
- Tillod dommere at opkræve bøder fra straffe for småforbrydelser, som derefter skulle gives til kongen.
- Oprettelse af en retssag med jury. Det betød, at et antal lokale mænd, normalt 12, skulle dømme en person, der var anklaget for en forbrydelse. Hvis de mente, at han var skyldig, ville han blive straffet, og hvis de mente, at han var uskyldig, ville han blive løsladt.
Retssager med nævninge blev et sikrere alternativ til ordene, som kunne medføre personskade eller død. I 1215, efter at pave Innocens III havde forbudt præster mod at føre tilsyn med retssager, blev nævningeprocesser den mest almindelige måde at dømme forbrydere på.
En af de store begivenheder, der fandt sted, mens Henry regerede, var drabet på Thomas Becket. Henry og Becket var gamle venner, som kom i strid, da Becket blev ærkebiskop af Canterbury. Deres strid handlede om kirkens rolle i England. Becket forsøgte at øge magten for kirkens domstole, som havde mistet magt, da Henry havde foretaget store ændringer i retssystemet. Fire riddere dræbte Becket i Canterbury-katedralen. Legenden siger, at ridderne havde hørt Henry sige: "Hvem vil befri mig for denne urolige (oprørske) præst?"
Henriks første søn, William, greve af Poitiers, døde som spæd. I 1170 blev Henry og Eleanors femtenårige søn, Henry, kronet til konge (endnu en grund til at Henry skændtes med Thomas Becket, som ikke var enig i, at Henry skulle krones). Den unge Henrik regerede aldrig og er ikke med på listen over Englands konger og dronninger; han blev kendt som Henry den unge konge, så han ikke blev forvekslet med sin nevø Henry III.
Henrik og hans kone, Eleanor af Aquitanien, fik fem sønner og tre døtre: William, Henry, Richard, Geoffrey, John, Matilda, Eleanor og Joan. Henrik forsøgte at tage Eleanors jord fra hende (og fra deres søn Richard). Dette førte til konflikt mellem Henrik på den ene side og hans kone og sønner på den anden side.
Henry fik også mange børn uden for sit ægteskab, herunder William de Longespee, jarl af Salisbury, hvis mor var Ida, grevinde af Norfolk; Geoffrey, ærkebiskop af York, søn af en kvinde ved navn Ykenai; Morgan, biskop af Durham; og Matilda, abbedisse af Barking.
Henrik kæmpede og kæmpede konstant mod den franske kong Ludvig 7. af Frankrig, men havde også mange konflikter med sin egen kone og sine egne sønner. Hans legitime børn var, som han sagde, "de rigtige bastarder". Når de ikke kæmpede mod hinanden, kæmpede de mod Henrik. Først kæmpede Richard og den unge Henrik mod deres far for at komme i besiddelse af lande, som de var blevet lovet. De blev besejret og fik store bøder. Senere førte Eleanor og den unge Henry en borgerkrig mod kong Henry (1173/74). Denne vandt Henrik også, netop. Richard besejrede endelig Henry i et slag om Anjou (1189). Richard fik hjælp af Filip II, som nu var konge af Frankrig.
Henry var svag, syg og blev forladt af alle undtagen en uægte søn, og han døde i Frankrig i 1189 i en alder af 56 år. Han regerede i 35 år og blev efterfulgt af Richard.
Spørgsmål og svar
Q: Hvem var Henrik II af England?
A: Henrik II af England, også kendt som Henrik II Curtmantle, var greve af Anjou, greve af Maine, hertug af Normandiet, hertug af Aquitanien, hertug af Gascogne, greve af Nantes, herre af Irland og kontrollerede dele af Wales, Skotland og det vestlige Frankrig. Han var søn af Geoffrey 5. og kejserinde Matilda.
Sp: Hvornår blev han gift med Eleanor?
Svar: Han giftede sig med Eleanor i 1152.
Spørgsmål: Hvilket sprog talte han?
Svar: Hans familie var kommet fra Normandiet i 1066, så de talte normannisk fransk. Men han var intelligent og veluddannet, så han kunne tale flydende latin, som var det sprog, der blev brugt af de uddannede mennesker i Europa på den tid.
Spørgsmål: Hvordan kom han på tronen?
Svar: Hans arvefølge til den engelske trone blev aftalt i 1153, og han kom endelig på tronen efter Stephen I's død i 1154.
Spørgsmål: Hvilke slag kæmpede hans børn?
Svar: Hans børn omfattede de kommende konger Richard, som senere skulle lede mange slag, og John.
Spørgsmål: Hvilken magt reducerede Henrik i løbet af sin regeringstid? Svar: I løbet af sin regeringstid reducerede Henry baronernes magt, som var blevet meget magtfulde under Stefans regeringstid.
Spørgsmål: Hvilken lov indførte Henrik i løbet af sin regeringstid? Svar: I 1166 indførte Henry retssager med nævninge som en lov under sin regeringstid.
Søge