Henrik 2. af England

Indvirkning på lov og orden

Henry havde en enorm indflydelse på lov og orden. Henry var utilfreds med, at loven ikke blev anvendt ens i hele England, og hans ændringer var med til at udvikle common law. Dette var den måde, hvorpå lovene blev anvendt på samme måde i alle byer og landsbyer, så alle blev behandlet ens og retfærdigt. For at gøre dette foretog Henry en række ændringer:

• Oprettede dommere, som skulle rejse rundt i landet og dømme sager om folk, der var anklaget for at bryde loven. Det betød, at alle forbrydelser blev dømt af kongen eller hans dommere og ikke af lokale folk, som kunne være forudindtaget eller påvirket.
• Tillod dommere at opkræve bøder fra straffe for småforbrydelser, som derefter skulle gives til kongen.
• Oprettelse af en retssag med jury. Det betød, at et antal lokale mænd, normalt 12, skulle dømme en person, der var anklaget for en forbrydelse. Hvis de mente, at han var skyldig, ville han blive straffet, og hvis de mente, at han var uskyldig, ville han blive løsladt.

Retssager med nævninge blev et sikrere alternativ til ordene, som kunne medføre personskade eller død. I 1215, efter at pave Innocens III havde forbudt præster mod at føre tilsyn med retssager, blev nævningeprocesser den mest almindelige måde at dømme forbrydere på.

En af de store begivenheder, der fandt sted, mens Henry regerede, var drabet på Thomas Becket. Henry og Becket var gamle venner, som kom i strid, da Becket blev ærkebiskop af Canterbury. Deres strid handlede om kirkens rolle i England. Becket forsøgte at øge magten for kirkens domstole, som havde mistet magt, da Henry havde foretaget store ændringer i retssystemet. Fire riddere dræbte Becket i Canterbury-katedralen. Legenden siger, at ridderne havde hørt Henry sige: "Hvem vil befri mig for denne urolige (oprørske) præst?"

Henriks første søn, William, greve af Poitiers, døde som spæd. I 1170 blev Henry og Eleanors femtenårige søn, Henry, kronet til konge (endnu en grund til at Henry skændtes med Thomas Becket, som ikke var enig i, at Henry skulle krones). Den unge Henrik regerede aldrig og er ikke med på listen over Englands konger og dronninger; han blev kendt som Henry den unge konge, så han ikke blev forvekslet med sin nevø Henry III.

Henrik og hans kone, Eleanor af Aquitanien, fik fem sønner og tre døtre: William, Henry, Richard, Geoffrey, John, Matilda, Eleanor og Joan. Henrik forsøgte at tage Eleanors jord fra hende (og fra deres søn Richard). Dette førte til konflikt mellem Henrik på den ene side og hans kone og sønner på den anden side.

Henry fik også mange børn uden for sit ægteskab, herunder William de Longespee, jarl af Salisbury, hvis mor var Ida, grevinde af Norfolk; Geoffrey, ærkebiskop af York, søn af en kvinde ved navn Ykenai; Morgan, biskop af Durham; og Matilda, abbedisse af Barking.

Henrik kæmpede og kæmpede konstant mod den franske kong Ludvig 7. af Frankrig, men havde også mange konflikter med sin egen kone og sine egne sønner. Hans legitime børn var, som han sagde, "de rigtige bastarder". Når de ikke kæmpede mod hinanden, kæmpede de mod Henrik. Først kæmpede Richard og den unge Henrik mod deres far for at komme i besiddelse af lande, som de var blevet lovet. De blev besejret og fik store bøder. Senere førte Eleanor og den unge Henry en borgerkrig mod kong Henry (1173/74). Denne vandt Henrik også, netop. Richard besejrede endelig Henry i et slag om Anjou (1189). Richard fik hjælp af Filip II, som nu var konge af Frankrig.

Henry var svag, syg og blev forladt af alle undtagen en uægte søn, og han døde i Frankrig i 1189 i en alder af 56 år. Han regerede i 35 år og blev efterfulgt af Richard.