Koordinater: 20°59′27.7″N 77°25′41.5″W / 20.991028°N 77.428194°W / 20.991028; -77.428194

Cubas kommunistparti er det regerende politiske parti i Cuba og er formelt et marxistisk-leninistisk kommunistisk parti. Den cubanske forfatning beskriver partiets rolle som "samfundets og statens ledende kraft". Mellem april 2011 og april 2021 var centralkomiteens førstesekretær Raúl Castro, lillebror til den tidligere førstesekretær Fidel Castro, der døde den 25. november 2016. I april 2021 blev Miguel Díaz-Canel valgt som førstesekretær for partiet og er samtidig landets præsident. José Ramón Machado Ventura var andensekretær i længere tid og trådte væk fra topstillingerne ved partiets 8. kongres i 2021.

Historie og oprettelse

Partiet blev formelt oprettet i 1965 som en sammenlægning af revolutionære organisationer, der havde ledet Kampen mod Batista-regimet og organiseret den tidlige revolutionsstatsstruktur. Siden da har PCC været den eneste tilladte magtfaktor i Cubas politiske system og har haft central betydning for både statens opbygning og samfundets økonomiske og kulturelle retning.

Organisering og ledelse

  • Partikongressen er PCC's øverste organ; den mødes med ujævne mellemrum og fastlægger politik og vælger centralkomiteen.
  • Centralkomiteen forestår den daglige styring mellem kongresserne og vælger Politbureauet og Sekretariatet.
  • Politbureauet er partiets øverste udøvende organ og træffer de vigtigste beslutninger om politik og ledelse.
  • Topposterne omfatter Førstesekretæren (partiets øverste leder) og Andensekretæren, samt medlemmer af Politbureau og sekretariat.

Ideologi og politiske mål

PCC bygger officielt på marxistisk-leninistisk teori og arbejder for en socialistisk stat med statslig kontrol over nøglesektorer. Partiets mål har traditionelt omfattet opbygning af et klasseløst samfund, kollektiv ejerskab af produktionsmidlerne og central planlægning. Fra slutningen af 1990'erne og især i 2010'erne har partiet dog også gennemført reformer, som tillader en større rolle for små privatvirksomheder, udenlandske investeringer og markedsmekanismer inden for rammerne af et fortsat socialistisk system.

Politik og økonomiske reformer

I årtier har PCC styret Cubas økonomi gennem en centralplan, men partiet har efter Sovjetunionens fald og særligt under Raúl Castros ledelse igangsat reformer for at modernisere økonomien. Nogle vigtige elementer har været:

  • Indførelse af programmer for at "opdatere" den cubanske økonomiske model med større plads til selvstændig erhvervsdrift og udenlandske investeringer.
  • Fjernelse af visse bureaukratiske begrænsninger for små virksomheder og landbrug.
  • Valget af en ny forfatning i 2019, som anerkendte visse private ejendomsformer og markedsmekanismer, samtidig med at den fastholdt socialismen som grundlag.
  • Valutaændringer og forsøg på at stabilisere økonomien, herunder afvikling af den dobbelte valuta (CUC) i begyndelsen af 2021.

Rolle i staten og i samfundet

Efter forfatningen har PCC en formel position som statens ledende kraft: partiet sætter den politiske linje, der føres af statens institutioner, og har indflydelse på udvælgelsen af embedsførere og politikere. Partiet står også i tæt forbindelse med masseorganisationer som fagforeninger, kvinder- og ungdomsorganisationer, hvilket bruges til at mobilisere støtte og gennemføre politik.

Kritik og udfordringer

PCC og Cubas et-parti-system har mødt international kritik for begrænsninger i politisk pluralisme, ytringsfrihed og menneskerettigheder. Økonomiske problemer, internationale sanktioner, korruption og ineffektivitet i statsejede virksomheder har skabt vedvarende sociale og økonomiske udfordringer. Store protester i juli 2021 markerede en bred utilfredshed blandt dele af befolkningen og tydeliggjorde presset på partiet for politiske og økonomiske ændringer.

Nutid og udsigter

Efter 2021 har PCC stået over for en generationsovergang i ledelsen og et pres for at tilpasse politikken til nye økonomiske realiteter og befolkningens krav. Partiets evne til at balancere bevarelsen af socialistiske principper med nødvendige reformer afgør i høj grad Cubas politiske og økonomiske udvikling i de kommende år. Samtidig spiller internationale relationer — herunder forholdet til USA, samarbejdet med lande som Kina og Rusland og forbindelser til latinamerikanske regeringer — en vigtig rolle for partiets muligheder og begrænsninger.