Bæredygtig udvikling
Bæredygtig udvikling er en måde, hvorpå mennesker kan udnytte ressourcerne, uden at de løber tør for ressourcer. Det betyder, at man udvikler uden at skade eller påvirke miljøet. Brundtlandkommissionen definerede det som en bæredygtig udvikling, der "opfylder nutidens behov, uden at det går ud over fremtidige generationers evne til at opfylde deres egne behov".
Alle ønsker et bedre sted at bo. Nogle mennesker ønsker bedre boliger, mens andre ønsker bedre skoler, flere job, bedre butikker eller renere og sikrere gader. Andre ønsker måske alle disse ting. Uanset hvilke problemer der er i et kvarter, kan de som regel grupperes i tre emner. Folk har brug for:
- et bedre miljø - det betyder grønne områder, legepladser, ingen affald, pæne haver, ordentlige huse, mindre støj og forurening. De ressourcer, der anvendes, bør forny sig over generationer.
- en bedre økonomi - det betyder arbejdspladser, rimelige priser, billigere varme og lys, ingen lånehajer
- bedre sociale forhold - det betyder gode fritidsfaciliteter, masser af samfundsgrupper, der tilbyder sport og kunst, og venlige naboer.
Men mange mennesker er nu klar over, at hvis vi skal tage fat på ét problem, så skal vi sandsynligvis også tage fat på de andre. Det er f.eks. usandsynligt, at nye butikker vil åbne i et område, hvor kriminaliteten og fattigdomsniveauet er meget højt. På samme måde er det usandsynligt, at kriminaliteten falder i et område, hvor boligforholdene er blevet forbedret, medmindre der er arbejdspladser til rådighed. Folk kan flytte ind i et område, hvor der er boliger og arbejdspladser, men hvis omgivelserne er nedslidte og den offentlige transport dårlig, vil de måske ikke blive boende.
Dette er ikke kun et lokalt spørgsmål. De samme problemer findes på nationalt plan. Hvis verdens regeringer skal bekæmpe fattigdommen, skal de ikke blot give penge og fødevarehjælp, men også hjælpe lokalbefolkningen med at få uddannelse og arbejde. Folk har også brug for et sikkert miljø med passende boliger og drikkevand. For at få disse ting til at fungere skal regeringerne også sørge for, at folk har en effektiv stemme, når de skal bestemme, hvad der skal ske, hvor de bor.
Denne tilgang kaldes "bæredygtig udvikling". Selv om dette udtryk kan være forvirrende, bruges det nu i mange regeringsdokumenter og i finansieringsprogrammer. Bæredygtig udvikling består af tre dele: miljømæssig bæredygtighed, økonomisk bæredygtighed og sociopolitisk bæredygtighed.
Kernen i denne idé er spørgsmålet om at opfylde folks behov - for et hjem, et ordentligt job, uddannelse til deres børn, god sundhedspleje og et sikkert og sundt kvarter at bo i.
De fleste mennesker i de rige lande har de fleste af disse behov, men der er stadig mange mennesker, der lever i fattigdom og i hjem af dårlig kvalitet. Selv om disse grundlæggende behov er opfyldt, er der stadig masser af måder, hvorpå deres "livskvalitet" er truet: af kriminalitet, forurening eller af at bo i kvarterer, hvor ingen i myndighederne synes at interessere sig for dem.
Mange områder har programmer til fremme af "lokal bæredygtighed": mange af dem kaldes "Local Agenda 21"-planer, opkaldt efter den internationale Agenda 21-handlingsplan for bæredygtig udvikling, der blev vedtaget på FN's verdenstopmøde i 1992.
Grafisk forklaring fra UNHCR
Relaterede sider
- Økologi
- Genbrug
- Vedvarende energi
- Målene for bæredygtig udvikling
Spørgsmål og svar
Spørgsmål: Hvad er bæredygtig udvikling?
A: Bæredygtig udvikling er en måde, hvorpå mennesker kan bruge de ting, de har brug for, så der ikke bliver noget tilbage. Det betyder, at man bygger ting uden at skade naturen og opfylder de nuværende generationers behov uden at bringe fremtidige generationers evne til at opfylde deres egne behov i fare.
Spørgsmål: Hvad sagde Brundtlandkommissionen om bæredygtig udvikling?
Svar: Brundtlandkommissionen sagde, at bæredygtig udvikling er det samme som bæredygtighed, som "opfylder nutidens behov og [ikke] bringer fremtidige generationers evne til at opfylde deres egne behov i fare".
Spørgsmål: Hvad er nogle almindelige problemer i kvarterer?
A: Blandt de fælles problemer i nabolag er et bedre miljø (grønne områder, legepladser, ingen affald, haver, gode huse, mindre støj og forurening), en bedre økonomi (gode job, rimelige priser, varme og lys, ingen urimelige lån) og bedre sociale forhold (gode steder at have det sjovt, fælles grupper med sport og kunst, venlige naboer).
Spørgsmål: Hvordan kan regeringerne hjælpe med at bekæmpe fattigdom?
A: Regeringerne kan hjælpe med at bekæmpe fattigdom ved at give penge og fødevarehjælp og hjælpe lokalbefolkningen med at få uddannelse og arbejde. Folk har også brug for et sikkert miljø med passende boliger og drikkevand. For at få disse ting til at fungere bør regeringerne sikre, at folk har en reel indflydelse på, hvad der skal ske, hvor de bor.
Spørgsmål: Hvad er "Lokal Agenda 21"?
A: Lokale Agenda 21-planer er programmer til fremme af lokal bæredygtighed, som er opkaldt efter den internationale Agenda 21-handlingsplan for bæredygtig udvikling, der blev vedtaget på FN's verdenstopmøde i 1992.
Spørgsmål: Hvad er nogle af de mål for bæredygtig udvikling, som FN har opstillet? Svar: FN har opstillet 17 mål for bæredygtig udvikling, som omfatter bekæmpelse af fattigdom, sikring af adgang til rent vand, fremme af økonomisk vækst, beskyttelse af livet på landjorden, skabelse af fred og retfærdighed, klimaindsats, genopretning af havene osv.
