Tidlige menneskers kontrol over ild

Bevismateriale

Østafrika

De tidligste beviser på, at mennesker har brugt ild, stammer fra mange arkæologiske steder i Østafrika, f.eks. Chesowanja nær Baringosøen, Koobi Fora og Olorgesailie i Kenya. Beviset i Chesowanja er fundet af røde lerklumper, som forskerne anslår er 1,42 millioner år gamle. Forskerne har genopvarmet nogle af skårene på stedet og fundet ud af, at leret må være blevet opvarmet til 400 °C for at hærde.

I Koobi Fora er der arkæologiske steder med beviser for, at Homo erectus for 1,5 millioner år siden beherskede ilden med den rødfarvning af sedimentet, som kun kan komme fra opvarmning ved 200-400 °C. Der er en ildstedlignende fordybning på en lokalitet i Olorgesailie, Kenya. Der blev fundet meget lille kul, men det kan stamme fra en naturlig buskbrand.

I Gadeb, Etiopien, blev der fundet fragmenter af svejset tufsten, der så ud til at være brændt, i lokalitet 8E, men stenene kan være blevet brændt igen på grund af vulkaner i nærheden, der er gået i udbrud. Disse er blevet fundet blandt Herculean artefakter fremstillet af H. erectus.

I den midterste Awash-flodens dal blev der fundet kegleformede fordybninger af rødligt ler, som kunne være fremstillet ved temperaturer på 200 °C. Disse funktioner menes at være brændte træstubbe, således at de ville have ild væk fra deres boplads. Der er også brændte sten i "Awash-dalen", men der findes også vulkansk svejset tuf i området.

Det sydlige Afrika

Det tidligste sikre bevis på menneskets kontrol med ild blev fundet i Swartkrans i Sydafrika. Der blev fundet mange brændte knogler blandt acheuleiske redskaber, benredskaber og knogler med snitmærker, der var lavet af hominider. Dette sted viser også nogle af de tidligste beviser på, at H. erectus spiste kød. Cave of Hearths i Sydafrika har brændte aflejringer, der er dateret fra 0,2 til 0,7 mya, ligesom mange andre steder som Montagu Cave (0,058 til 0,2 mya og ved Klasies River Mouth (0,12 til 0,13 mya.

Det stærkeste bevis kommer fra Kalambo Falls i Zambia, hvor man har fundet mange ting, der har med menneskers brug af ild at gøre, som forkullet træ, trækul, rødlige områder, forkullede græsstængler og planter og træredskaber, der kan være hærdet af ilden. Stedet blev ved hjælp af radiokarbondatering dateret til at være 61.000 BP og 110.000 BP ved hjælp af aminosyre-racemisering.

Ild blev brugt til at opvarme silcrete-sten for at øge deres arbejde, før de blev hugget til redskaber af Stillbay-kulturen. Denne ledetråd viser dette ikke kun med Stillbay-områder, der dateres tilbage til 72.000 BP, men også områder, der kan være så gamle som 164.000 BP.

Ændringer i adfærd

En vigtig ændring i menneskers adfærd skete på grund af deres kontrol med ild og det lys, der kom fra ilden. Aktiviteten var ikke længere begrænset til dagtimerne. Nogle pattedyr og bidende insekter undgår ild og røg. Ild førte også til bedre ernæring gennem kogte proteiner.

Richard Wrangham fra Harvard University hævder, at tilberedning af vegetabilske fødevarer kan have fået hjernen til at blive større, fordi det gjorde komplekse kulhydrater i stivelsesholdige fødevarer lettere at fordøje. Det gjorde det muligt for mennesker at optage flere kalorier fra deres mad.

Ændringer i kosten

Stahl mente, at fordi nogle dele af planter, som rå cellulose og stivelse, er svære at fordøje i ukogt form, ville de sandsynligvis ikke være en del af hominidernes kost, før man kunne kontrollere ilden. Disse dele omfatter stængler, modne blade, forstørrede rødder og knolde. I stedet bestod kosten af de dele af planterne, der bestod af mere simple sukkerarter og kulhydrater, såsom frø, blomster og kødfulde frugter. Et andet problem var, at nogle frø og kulhydratkilder er giftige. Cyanogene glykosider, som bl.a. findes i hørfrø, kassava og maniok, gøres ugiftige ved kogning. Tænderne hos H. erectus og sliddet på tænderne afspejler indtagelsen af fødevarer som f.eks. sejt kød og sprøde rodfrugter.

Tilberedning af kødet, som det fremgår af brændte og sortbrændte pattedyrsben, gør kødet lettere at spise. Det er også lettere at få næring fra proteinerne, fordi selve kødet er lettere at fordøje. Den mængde energi, der skal bruges til at fordøje kogt kød, er mindre end den mængde, der skal bruges til råt kød, og kogning gelatiniserer også kollagen og andet bindevæv, det "åbner tætvævede kulhydratmolekyler for lettere optagelse". Kogning dræber også parasitter og madforgiftningsbakterier.