Ardipithecus — tidlig hominid: definition, arter og fakta

Opdag Ardipithecus: tidlige hominider, arterne A. kadabba og A. ramidus, deres bipedalisme, tænder og betydning for menneskets evolution.

Ardipithecus er en meget tidlig hominid slægt, som levede i slutningen af Neogen. Slægten kendes fra fossilfund i det østlige Afrika og viser en blanding af primitive abetræk og træk, der peger mod tidlige mennesker.

Arter og datering

Der er kendt to arter: A. kadabba og A. ramidus. A. kadabba er dateret til omkring 5,6 millioner år siden (slutningen af Miocæn), mens A. ramidus levede for cirka 4,4 millioner år siden i det tidlige Pliocæn. Fossilerne er især fundet i Afar-regionen i Etiopien, og den mest berømte enkeltfossil af A. ramidus kaldes ofte "Ardi".

Udseende og anatomi

Fossilerne af Ardipithecus viser en mosaik af egenskaber: nogle træk ligner dem hos de afrikanske store abeslægter (Pan og Gorilla), mens andre ligger tættere på senere homininer.

• Gangsættet: Ardipithecus har tegn på både tobenet gang og trækliv i træer. Pelvis og foramen magnum tyder på, at de kunne gå oprejst i nogle situationer, men fodens form — med en modsat placeret storetå — viser fortsat god tilpasning til klatring.
• Tænder: Der er reducerede hjørnetænder sammenlignet med mange aber, en egenskab, der deler lighed med Australopithecus. Tandmorfologien antyder også ændringer i fødevalg og social adfærd.
• Hjerne: Hjernestørrelsen var lille i forhold til moderne mennesker og lå på niveau med andre tidlige homininer (en brøkdel af moderne menneskers volumen).

Levested og adfærd

Modsat den klassiske "savnatur"-forestilling levede Ardipithecus sandsynligvis i mere åbne skov- og buskområder fremfor i helt åbne græssletter. Kombinationen af klatretræk og tegn på tobenet gang tyder på en fleksibel livsstil, hvor individer kunne bevæge sig både i træer og på jorden.

Betydning for menneskets evolution

De fleste forskere betragter Ardipithecus som et af de tidligste kendte led i homininernes udvikling — et proto-menneske — fordi nogle træk, især i tænderne og bevægelsesmønstret, peger mod de linjer der senere førte til Australopithecinerne og til Homo-slægten. Fundene har stor betydning, fordi de udfordrer simple modeller om, at tobenet gang opstod først i åbne græsarealer; i stedet viser Ardipithecus, at en form for tobenet gang kan have udviklet sig i mere lukkede, trædominerede miljøer.

Kontroverser og usikkerheder

• Der er debat om, hvor tæt Ardipithecus ligger på menneskegrenen kontra abernes grene — nogle træk minder om Pan og Gorilla, hvilket har ført til forskellige tolkninger.
• Fossilmaterialet er fragmentarisk, og fortolkninger af funktion (fx hvor effektivt tobenet de var) er omdiskuterede.
• Rekonstruktioner af komplette skeletdele, især af den berømte Ardi, har været genstand for faglig diskussion om metodik og tolkning.

Hurtige fakta

• Slægt: Ardipithecus
• Arter: A. kadabba (~5,6 mio. år) og A. ramidus (~4,4 mio. år)
• Levested: Østafrika (Afar, Etiopien)
• Livsstil: Kombination af træklatring og partiell tobenet gang
• Betydning: Viser tidlige stadier i hominin-evolutionens udvikling og udfordrer tidligere forestillinger om oprindelsen af tobenet gang

Samlet set repræsenterer Ardipithecus en vigtig brik i forståelsen af, hvordan mennesker adskilte sig fra andre store aber: ikke et fuldt moderne menneske, men et tidligt medlem af den hominine udviklingslinje med en blanding af primitive og afledte træk.

Spørgsmål og svar

Q: Hvad er Ardipithecus?

Q: Hvornår levede A. kadabba?

Spørgsmål: Hvornår levede A. ramidus?

Spørgsmål: Har Ardipithecus nogen træk til fælles med afrikanske store abeslægter?

Spørgsmål: Hvordan klassificerer nogle forskere Ardipithecus?

Spørgsmål: Hvorfor betragter de fleste forskere Ardipithecus som et proto-menneske?

Sp: Hvad er nogle kendetegn ved Ardipithecus?

Søg efter bogstav