Kollagen – kroppens mest udbredte bindevævsprotein
Lær om kollagen — kroppens mest udbredte bindevævsprotein: funktion, forekomst i hud, sener, knogler og dets betydning for styrke, aldring og heling.
Kollagen er en gruppe af naturligt forekommende proteiner. I naturen findes det udelukkende i dyr, især i kødet og bindevævet hos pattedyr.
Det er hovedbestanddelen af bindevæv og er det mest udbredte protein hos pattedyr. Det udgør ca. 25-35 % af hele kroppens proteinindhold.
Kollagen, i form af aflange fibriller, findes mest i fibrøst væv som f.eks. sener, ledbånd og hud, og er også rigeligt forekommende i hornhinde, brusk, knogler, blodkar, tarmen og rygskiver.
Kollagen udgør 1 til 2 % af muskelvævet og udgør 6 % af vægten af stærke, seneagtige muskler.
Gelatine, som anvendes i fødevarer og industrien, er kollagen, der er blevet hydrolyseret irreversibelt.
Struktur og de mest almindelige typer
Kollagenmolekyler består af tre polypeptidkæder snoet sammen i en karakteristisk tripelhelix. Aminosyren glycin tilbagekommer i hver tredje position, og prolin og hydroxyprolin er almindelige i de øvrige pladser, hvilket giver styrke og stabilitet.
- Type I er den mest udbredte og findes i hud, sener, organer og knogler.
- Type II dominerer i brusk og rygskiver.
- Type III findes i blodkar og i væv, som har brug for elasticitet, fx visse dele af huden og indre organer.
Der findes mere end 20 forskellige kollagen-typer, hver med specifikke egenskaber og vævsspecifik funktion.
Syntese og opbygning
Kollagen dannes af celler som fibroblaster, kondrocytter og osteoblaster. Syntesen omfatter dannelse af prækursor-proteiner (prokollagen), efterfulgt af post-translationelle modifikationer som hydroxylering af prolin og lysin — en proces der kræver vitamin C som cofaktor. Senere klippes terminale peptider af, og tverrbindinger mellem kollagenmolekyler stabiliseres af enzymet lysyl oxidase, hvilket giver fibriller høj trækstyrke.
Nedbrydning og regulering
Nedbrydningen sker primært ved enzymer kaldet matrix metalloproteinaser (MMP'er). Balancen mellem syntese og nedbrydning er vigtig for vævsremodellering, heling og vedligeholdelse; ubalance kan føre til sygdomme som leddegigt eller overdreven arvævsdannelse (fibrose).
Funktioner i kroppen
- Giver mekanisk styrke og struktur til væv.
- Bidrager til hudens spændstighed og elastiske egenskaber i kombination med elastin.
- Udgør et vigtigt element i knoglematrix og brusk, hvor det hjælper med at modstå trækkræfter.
- Spiller en rolle i sårheling som stillads for nye celler.
Kliniske aspekter og sygdomme
Mangelfuld kollagensyntese eller strukturelle defekter kan give alvorlige sygdomme. Eksempler:
- Skørbug (vitamin C-mangel) — nedsat hydroxylering af kollagen fører til svage karvæggene, blødninger og dårlig sårheling.
- Ehlers-Danlos syndrom — gruppe af arvelige bindevævssygdomme, ofte med hypermobilitet og skrøbelig hud.
- Osteogenesis imperfecta — ofte forårsaget af mutationer i type I kollagen, med skøre knogler som følge.
Anvendelser og betydning uden for kroppen
Kollagen og dets nedbrydningsprodukter anvendes bredt:
- Inden for fødevarer og fødevareteknologi (fx gelatine).
- Medicinske anvendelser såsom sårbandager, vævsingeniørarbejde og biomaterialer.
- Kosmetik- og hudplejeprodukter, hvor kollagen og hydrolyserede kollagenpeptider markedsføres til forbedring af hudens udseende — videnskabelig dokumentation varierer.
Kostkilder og kosttilskud
Kollagen findes naturligt i animalske fødevarer, især i bindevæv og ben (fx i bouillon og gelé), i kød fra hud og sener samt i fiskeskind. Der findes også hydrolyserede kollagenpeptider som kosttilskud, som er lettere at optage i tarmen. Effekten af tilskud på hudens udseende, ledsmerter og knoglesundhed er genstand for forskning; nogle studier viser moderate fordele, mens andre er mere usikre.
Aldring og pleje
Med alderen falder kroppens kollagenproduktion, hvilket bidrager til rynker, tab af hudens spændstighed og større risiko for ledslid. Sund livsstil, solbeskyttelse, tilstrækkeligt proteinindtag samt tilstrækkeligt vitamin C og sporstoffer (fx kobber) kan understøtte kroppens evne til at vedligeholde kollagen.
Samlet set er kollagen et afgørende strukturprotein med central betydning for næsten alle kroppens væv. Dets funktion, syntese og vedligeholdelse er vigtig for sundhed, heling og aldring.
Kollagen med triple helix (til venstre) og mikroskopisk struktur (til højre).
Spørgsmål og svar
Spørgsmål: Hvad er kollagen?
A: Kollagen er en gruppe naturligt forekommende proteiner, der udelukkende findes i dyr, især i kødet og bindevævet hos pattedyr.
Q: Hvad er kollagens hovedfunktion?
A: Kollagens hovedfunktion er at give strukturel støtte til kroppens bindevæv.
Spørgsmål: Hvor findes kollagen mest i kroppen?
A: Kollagen findes mest i fibrøst væv som f.eks. sener, ledbånd og hud, og det findes også hyppigt i hornhinde, brusk, knogler, blodkar, tarmen og rygmarvsskiver.
Sp: Hvor stor en del af hele kroppens proteinindhold udgør kollagen?
A: Kollagen udgør ca. 25-35 % af hele kroppens proteinindhold.
Spørgsmål: Hvad er gelatine, og hvordan fremstilles det?
A: Gelatine er kollagen, der er blevet irreversibelt hydrolyseret, hvilket betyder, at det er blevet nedbrudt i mindre stykker. Det bruges almindeligvis i fødevareindustrien.
Spørgsmål: Kan man finde kollagen i muskelvæv?
Svar: Ja, kollagen udgør 1 % til 2 % af muskelvævet og udgør 6 % af vægten af stærke, seneagtige muskler.
Spørgsmål: Kan kollagen findes i ikke-animalsk oprindelse?
Svar: Nej, kollagen findes udelukkende i dyr.
Søge