Nedre trias — geologisk epoke efter Perm-Trias-massenedgang (252–247 mio. år)

Opdag Nedre Trias: geologisk epoke efter Perm‑Trias-massenedgang (252–247 mio. år). Læs om sandsten, ørkenmiljøer og stratigrafi i Europas karakteristiske røde lag.

Forfatter: Leandro Alegsa

Nedre Trias er den første af tre epoker i Trias-perioden. Den varede fra for ca. 252,2 millioner år siden (mya) til ~247,2 mya og er den ældste epoke i den mesozoiske æra. Lagene fra denne epoke blev afsat kort efter den store Perm-Trias-udryddelseshændelse, hvilket gør nedre trias til en central periode for studier af genopbygningen af livet på Jorden.

Alder og inddeling

Nedre trias omfatter to officielle stratigrafiske stadier: Induan og Olenekian (ofte kaldt Induan og Olenekien på dansk). Disse stadier dækker den første fase efter masseudryddelsen ved Perm–Trias-grænsen og beskriver tidlige faser af biologisk og miljømæssig genopretning.

Aflejringer og litologi

I ældre litteratur omtales den nedre trias ofte som det skythiske stadie. I Europa består størstedelen af den nedre trias af sandsten — typisk røde, kontinentale aflejringer kendt som lithostratigrafisk enhed af kontinentale røde lag. Disse såkaldte "red beds" (fx det tyske Buntsandstein) blev afsat i flodlejer, sletteområder og ørkenlignende miljøer med både fluviale og aeoliske processer. Den røde farve skyldes oxidationen af jernmineraler i iltholdige, tørre forhold.

Klima og miljø

Nedre trias var kendetegnet ved varme, ofte tørre klimaer på mange kontinenter, med store ørkenområder og svingende vandbalance. I havene var forholdene ofte stressede: forhøjet temperatur, udbredt iltsvind (anoxi) og kemisk ustabile farvande forsinkede den marine biodiversitetsgenopbygning. Disse ekstreme forhold er tæt knyttet til eftervirkningerne af den store udryddelseshændelse ved Perm–Trias.

Liv og økosystemer

Biologisk var nedre trias en tid med lav artsdiversitet og dominans af såkaldte "disaster taxa" — grupper, som kunne udnytte de forenklede økosystemer. På land er fossile rester fra dominante overlevere som Lystrosaurus almindelige i de tidligste dele af epoken. Tidlige amnioter, temnospondyle padder og forskellige reptilgrupper gennemgik både udryddelse og efterfølgende radiative tilpasninger. I havene var ammonoider, visse brachiopoder og bjarnresterende bivalver blandt de grupper, der hurtigt spredte sig, mens store dele af den oprindelige marine fauna først kom sig gradvist gennem Olenekian og videre ind i den mellemliggende trias.

Betydning for geologi og forskning

Nedre trias er vigtig for forståelsen af, hvordan jordens systemer (klima, havkemi, biota) reagerer efter massive forstyrrelser. Studier af de røde sandsten og tilhørende sedimentære strukturer giver information om paleo-floder, ørkenprocesser og klimaudvikling. Fossile fund fra denne epoke hjælper desuden med at kortlægge evolutionære nyskabelser og migrationsmønstre i kølvandet på Perm–Trias-krisen.

Samlet set markerer nedre trias starten på en ny geologisk og biologisk æra — en tid med både arnested for nye grupper og fortsat genopbygning efter jordens største masseudryddelse.

Sandsten fra den nedre trias-epokeZoom
Sandsten fra den nedre trias-epoke

Geografisk fordeling af Lystrosaurus og samtidige fossiler i Gondwana.Zoom
Geografisk fordeling af Lystrosaurus og samtidige fossiler i Gondwana.

Proterosuchus, en tidlig arkosaurie af krokodilletypenZoom
Proterosuchus, en tidlig arkosaurie af krokodilletypen

Fauna

De massive udrykninger, der afsluttede den palæozoiske æra, forårsagede ekstreme lidelser for de overlevende arter. Mange typer af koraller, brachiopoder, bløddyr, pighuder og andre hvirvelløse dyr var helt forsvundet. De mest almindelige hvirvelløse havdyr med hård skal var toskallede muslinger, snegle, ammonitter, pighvar og nogle få leddelte brachiopoder. Det mest almindelige landdyr var den planteædende synapsid Lystrosaurus.

De tidligste triasfaunaer manglede biodiversitet, og sådan var det i hele epoken. Det tog 30 millioner år at genoprette sig på land.

De første ichthyosaurer udviklede sig i denne epoke.

Klimaet i den nedre Trias (især i det indre af superkontinentet Pangæa) var generelt tørt. Ørkener var udbredte. Ved polerne herskede et tempereret klima. Det relativt varme klima i epoken kan være forårsaget af udbredte vulkanudbrud.



Søge
AlegsaOnline.com - 2020 / 2025 - License CC3