Nedre Trias er den første af tre epoker i Trias-perioden. Den varede fra for ca. 252,2 millioner år siden (mya) til ~247,2 mya og er den ældste epoke i den mesozoiske æra. Lagene fra denne epoke blev afsat kort efter den store Perm-Trias-udryddelseshændelse, hvilket gør nedre trias til en central periode for studier af genopbygningen af livet på Jorden.

Alder og inddeling

Nedre trias omfatter to officielle stratigrafiske stadier: Induan og Olenekian (ofte kaldt Induan og Olenekien på dansk). Disse stadier dækker den første fase efter masseudryddelsen ved Perm–Trias-grænsen og beskriver tidlige faser af biologisk og miljømæssig genopretning.

Aflejringer og litologi

I ældre litteratur omtales den nedre trias ofte som det skythiske stadie. I Europa består størstedelen af den nedre trias af sandsten — typisk røde, kontinentale aflejringer kendt som lithostratigrafisk enhed af kontinentale røde lag. Disse såkaldte "red beds" (fx det tyske Buntsandstein) blev afsat i flodlejer, sletteområder og ørkenlignende miljøer med både fluviale og aeoliske processer. Den røde farve skyldes oxidationen af jernmineraler i iltholdige, tørre forhold.

Klima og miljø

Nedre trias var kendetegnet ved varme, ofte tørre klimaer på mange kontinenter, med store ørkenområder og svingende vandbalance. I havene var forholdene ofte stressede: forhøjet temperatur, udbredt iltsvind (anoxi) og kemisk ustabile farvande forsinkede den marine biodiversitetsgenopbygning. Disse ekstreme forhold er tæt knyttet til eftervirkningerne af den store udryddelseshændelse ved Perm–Trias.

Liv og økosystemer

Biologisk var nedre trias en tid med lav artsdiversitet og dominans af såkaldte "disaster taxa" — grupper, som kunne udnytte de forenklede økosystemer. På land er fossile rester fra dominante overlevere som Lystrosaurus almindelige i de tidligste dele af epoken. Tidlige amnioter, temnospondyle padder og forskellige reptilgrupper gennemgik både udryddelse og efterfølgende radiative tilpasninger. I havene var ammonoider, visse brachiopoder og bjarnresterende bivalver blandt de grupper, der hurtigt spredte sig, mens store dele af den oprindelige marine fauna først kom sig gradvist gennem Olenekian og videre ind i den mellemliggende trias.

Betydning for geologi og forskning

Nedre trias er vigtig for forståelsen af, hvordan jordens systemer (klima, havkemi, biota) reagerer efter massive forstyrrelser. Studier af de røde sandsten og tilhørende sedimentære strukturer giver information om paleo-floder, ørkenprocesser og klimaudvikling. Fossile fund fra denne epoke hjælper desuden med at kortlægge evolutionære nyskabelser og migrationsmønstre i kølvandet på Perm–Trias-krisen.

Samlet set markerer nedre trias starten på en ny geologisk og biologisk æra — en tid med både arnested for nye grupper og fortsat genopbygning efter jordens største masseudryddelse.