Coloradokartoffelbillen, Leptinotarsa decemlineata, er en bille. Den kaldes undertiden bare Coloradobille. Den er en af de værste kartoffelskadedyr i verden.

Billen er bemærkelsesværdig for sin evne til at modstå pesticider. I løbet af de sidste 50 år er den blevet modstandsdygtig over for 52 kemiske forbindelser, der anvendes i insekticider, herunder cyanid. Det er dog ikke alle populationer, der er resistente over for alle kemikalier.

Colorado-billen levede først i det sydvestlige USA og det nordlige Mexico. Nu lever den i det meste af Nordamerika og også i Europa og Asien.

Udseende

Voksne biller er ovale, ca. 6–12 mm lange, gul-orange med karakteristiske ti sorte længdestriber på dækvingerne (deraf artsnavnet decemlineata = "ti-stribet"). Larverne er kraftige, ofte røde eller orange med mørke pletter og to til tre larve-stadier inden forpuppelse. Hunnen lægger gule til orange æg i klynger under bladene.

Livscyklus

Coloradobillen overvintrer som fuldvoksne i jorden og kommer frem om foråret, når temperaturen stiger. Hunnen lægger flere hundrede æg i løbet af en sæson i klaser på undersiden af bladene. Æggene klækkes efter få dage, og larverne gennemløber normalt tre stadier, hvor de æder kraftigt af kartoffelblade, før de kravler ned i jorden for at forpuppe sig. Afhængigt af klimaet kan der være én til flere generationer om året.

Skade og værtsplanter

Den vigtigste værtsplante er kartoffel, men billen angriber også andre natlysfamilens (Solanaceae) planter som aubergine, tomat og vilde natskygger. Larver og voksne æder bladareal; kraftige angreb kan afløbe hele planten og give væsentligt udbyttetab. Skaderne rammer både små hobbyhaver og kommercielle kartoffelmarker.

Spredning

Spredning sker både naturligt ved flyvning og ved menneskelig aktivitet (transport af plantemateriale, jord eller inficerede knolde). Billen er særlig god til at etablere sig i nye områder, og dens udbredelse i Europa og Asien skyldes primært utilsigtet menneskelig forflytning kombineret med naturlig ekspansion.

Resistens og bekæmpelse

Den stærke evne til at udvikle resistens gør kemisk bekæmpelse vanskelig. Resistens opstår ved genetiske ændringer og øget afgiftning af insekticider (f.eks. via enzymer som P450-oxydaser, esteraser og glutathion-S-transferaser) samt ved ændringer i målproteiner. Derfor anbefales følgende kombinerede tiltag:

  • Integreret bekæmpelse (IPM): Brug af tærskelværdier for behandling, overvågning og kombination af metoder i stedet for gentagen sprøjtning.
  • Kulturelle metoder: Vekselbrug, undgå dyrkning af kartoffel på samme sted år efter år, og anvendelse af fangplanter (trap crops) hvor det er praktisk.
  • Fysiske metoder: Håndopsamling af ægklaser og voksne i små haver, dækning af rækker med fiberdug tidligt på sæsonen og mulching for at begrænse opformering.
  • Biologiske midler: Naturlige fjender såsom nogle biller og snyltehvepse kan reducere bestande. Entomopatogene svampe (fx Beauveria, Metarhizium), bakterier (fx Bacillus thuringiensis var. tenebrionis) og nematoder kan være effektive i visse situationer.
  • Kemisk bekæmpelse: Hvis insekticider anvendes, bør man rotere mellem virkningsmekanismer for at mindske risikoen for resistens. Anvend kun produkter godkendt til formålet, følg anbefalinger og lokale retningslinjer og tag hensyn til miljø og ikke-målorganismer.

Forebyggelse og overvågning

Regelmæssig kontrol af planter for ægklaser og larver tidligt på vækstsæsonen er vigtig. Opsætning af simple tællemetoder (fx antal ægklaser eller voksne pr. plante) hjælper med at beslutte, hvornår en indsats er nødvendig. For kommercielle dyrkere er det en fordel at indføre rotéring af midler efter virkningsmekanisme samt at kombinere biologiske og kulturelle metoder for at forlænge levetiden for tilgængelige midler.

Økonomisk betydning

Coloradobillen kan give store økonomiske tab i kartoffelproduktion på grund af direkte udbyttetab, øgede bekæmpelsesomkostninger og krav om flere behandlinger ved resistens. Tidlig og varieret indsats samt forebyggelse er mest omkostningseffektivt.

Samlet set er Coloradokartoffelbillen et svært skadedyr på grund af sit store ædepotentiale, evne til hurtig opformering og fremfor alt sin bemærkelsesværdige udvikling af pesticider-resistens. Effektiv håndtering kræver viden, overvågning og en kombination af metoder frem for ensidig kemisk bekæmpelse.