Thomas Henry Huxley

Rejse rundt om jorden

Som ung mand tog Huxley på en lang opdagelsesrejse til de sydlige kontinenter. Han var assistent for kirurgen på Royal Navy-skibet HMS Rattlesnake. Det, han gjorde, var at indsamle havdyr og studere dem. Han gik i land på Ny Guinea og på den australske østkyst for at studere dyrene og de indfødte folk. Han forelskede sig i en pige i Sydney, Australien, og nogle år senere blev de gift og fik børn.

HMS Rattlesnake ud for Sydney Heads af Oswald Brierly, skibets kunstner.

Huxley om mennesket

I næsten ti år arbejdede han på menneskets forhold til aberne. Dette førte til et sammenstød med Richard Owen, en mand, der ikke kunne lide sin opførsel, men beundredes for sin dygtighed. Kampen mellem dem endte med nogle alvorlige nederlag for Owen.

Huxleys offentlige foredrag blev til hans mest berømte værk Man's place in Nature (1863). Her behandler han menneskets udvikling, før Charles Darwin udgav sin "Descent of Man" i 1871.

I bogen giver Huxley beviser for, at mennesket og aberne har udviklet sig fra en fælles forfader. Det var den første bog, der beskæftigede sig med emnet menneskets evolution. Bogen foreslog en bred læserskare, at evolutionen gjaldt lige så fuldt ud for mennesket som for alt andet liv.

• 1863: Beviser for menneskets plads i naturen. Williams & Norgate, London.

Offentligt arbejde

Huxley var en vigtig offentlig person. Da han var ung, var der stort set ingen biologiske uddannelser på de britiske universiteter, og der var kun få kurser. De fleste biologer på hans tid var enten autodidakte eller tog en medicinsk uddannelse. Da han gik på pension, var der professorer i biologi på de fleste universiteter, og der var bred enighed om, hvad der skulle læres. Huxley var den mest indflydelsesrige person i denne forandring. Huxley var i omkring 30 år evolutionens mest effektive fortaler. For nogle var Huxley "den førende engelske talsmand for videnskaben i det nittende århundrede".

Skoler og Bibelen

Huxley støttede læsning af Bibelen i skolerne. Huxley var imod organiseret religion, men han mente, at Bibelens moralske lære og sprogbrug hjalp det engelske liv. "Jeg går ikke ind for at brænde dit skib af for at slippe af med kakerlakker".

Huxley foreslog imidlertid at skabe en redigeret udgave af Bibelen uden "mangler og fejl... Disse sarte børn [bør] ikke undervises i noget, som I ikke selv tror på". Londons skolebestyrelse stemte imod hans idé, men den stemte også imod tanken om, at offentlige midler skulle bruges til at støtte elever, der gik i kirkeskoler. Der fandt en heftig debat sted om sådanne punkter, og debatterne blev nedskrevet i detaljer. Huxley sagde: "Jeg vil aldrig være med til at give staten mulighed for at feje dette lands børn ind i konfessionelle skoler". Den lov fra parlamentet, der grundlagde kostskoler, tillod læsning af Bibelen, men tillod ikke, at der blev undervist i en bestemt religiøs doktrin.

Det er måske rigtigt at se Huxley som en bidragyder til den sekularisering af det britiske samfund, som gradvist fandt sted i løbet af det følgende århundrede. Ernst Mayr sagde: "Det kan næppe betvivles, at [biologien] har bidraget til at underminere traditionelle overbevisninger og værdisystemer". Huxley var mere end nogen anden ansvarlig for denne tendens i Storbritannien.

Kongelige kommissioner

Huxley arbejdede på ti kongelige og andre bestillinger. Emnerne var bl.a. lægelovgivning, smitsomme sygdomme, vivisektion, fiskeri, universiteter i Skotland og videnskabelig uddannelse i Irland. Han var inspektør for fiskeri 1881-85 og modtog mange priser fra mange universiteter. Han var præsident for Royal Society fra 1883-1885. Den britiske stat gjorde ham til Privy Councillor som belønning for hans offentlige arbejde.

Huxley som formand for Royal Society omkring 1883

Relaterede sider

• Huxley-familien
• Fuglenes oprindelse