Thomas Henry Huxley – Engelsk biolog, Darwins bulldog og agnostiker

Thomas Henry Huxley — engelsk biolog, Darwins bulldog og agnostiker; kæmpede for evolutionsteorien, vandt Wilberforce-debatten og reformerede videnskabelig uddannelse i Storbritannien.

Thomas Henry Huxley PC PRS (4. maj 1825 - 29. juni 1895) var en engelsk biolog, der specialiserede sig i sammenlignende anatomi. Han blev født i Ealing, Middlesex. Han var en ven og tilhænger af Charles Darwin og havde en offentlig karriere. Han var medlem af ti kongelige kommissioner. Forkortelserne efter hans navn angiver, at han var medlem af Privy Council (PC) og tidligere formand for Royal Society (President of the Royal Society, PRS).

Tidligt liv og uddannelse

Huxley havde kun en begrænset formel skolegang og var i vid udstrækning autodidakt. I sin ungdom var han ansat som assistent i et kemisk laboratorium, og senere sluttede han sig til Royal Navy som assistentkirurg om bord på skibet HMS Rattlesnake (1846–1850). Under denne sejlads studerede han især marine organismer og udviklede sine færdigheder i observation og anatomisk beskrivelse, hvilket lagde grunden til hans senere arbejde som anatom og zoolog.

Videnskabelig karriere og resultater

Huxley blev verdenskendt for sine klare og systematiske studier af dyreriget, især for sin sammenlignende anatomi. Han publicerede vigtige arbejder om hvirveldyr og diskuterede menneskets og abernes evolution. I 1863 udgav han blandt andet Evidence as to Man's Place in Nature, hvor han argumenterede for menneskets evolutionære slægtskab med aberne.

Han førte også offentlige faglige stridigheder, bl.a. mod Richard Owen om forskelle i menneske- og abehjerner, hvor Huxley kritiserede hverken at overdrive eller fordreje fakta. Huxley var tidligt opmærksom på forbindelsen mellem fugle og dinosaurer; han foreslog, at fuglene kunne være udviklet fra små kødædende dinosaurer — en idé som senere forskning i høj grad har bekræftet, bl.a. gennem fund som Archaeopteryx.

Offentlig rolle, debat og uddannelsesarbejde

I begyndelsen af 1860'erne blev Huxley en fremtrædende offentlig intellektuel. Hans debat i 1860 med den engelske biskop Samuel Wilberforce ved et møde i British Association var en af tidens mest omtalte begivenheder. Debatten handlede om evolution, og samtiden anså ofte Huxley for at have vundet argumentet — en begivenhed, som styrkede både hans ry og accepten af evolutionsteorien.

Huxley brugte meget af sin indsats på at udvikle den videnskabelige uddannelse i Storbritannien. Han arbejdede for, at naturvidenskab skulle have en vigtig plads i skoler og universiteter og modsatte sig stærkt religiøs indblanding i undervisningen. Han var aktiv i opbygningen af museer og institutioner for naturhistorie og underviste i flere perioder ved vigtige institutter i London.

Agnosticisme og religionskritik

Huxley kæmpede imod de mere ekstreme former for religion i samfundslivet og argumenterede for, at videnskab og religion skulle behandles forskelligt. Han opfandt ikke direkte udtrykket ét-til-é t, men han populariserede og gav ordet indhold: Huxley brugte betegnelsen agnostiker for at beskrive en holdning, hvor man afviser at hævde sikker viden om Guds eksistens – en position der har påvirket senere filosofisk og offentlig tænkning. Vi bruger fortsat udtrykket agnostiker i dag.

Værker, stil og faglig indflydelse

Huxley var en produktiv forfatter af videnskabelige artikler, essays og populære foredrag. Han skrev både faglige studier og tekster rettet mod en bredere offentlighed, hvoraf nogle fungerede som vigtige formidlingsværker for evolutionsteorien. Hans stil var ofte klar, polemisk og præcis — egenskaber der gjorde ham til en effektiv formidler og debattør.

Senere år, død og arv

Huxley døde i Eastbourne, Sussex, den 29. juni 1895. Han efterlod sig en stor indflydelse på biologien, naturhistorien og uddannelsessystemet i Storbritannien og internationalt. Tre af hans sønnesønner blev berømte i det 20. århundrede, bl.a. inden for videnskab og litteratur, hvilket vidner om den varige indflydelse fra Huxley-familien.

Betydning: Huxley huskes som en central figur i 1800-tallets videnskabelige og kulturelle omdannelse: som fortaler for darwinismen, som reformator af naturvidenskabelig uddannelse, som skarp debattør mod religiøs dogmatik og som en fagligt dygtig anatom og zoolog. Hans arbejde lagde spor i både forskning og offentlig debat, og mange af hans observationer og vurderinger er stadig relevante for moderne biologi.

Rejse rundt om jorden

Som ung mand tog Huxley på en lang opdagelsesrejse til de sydlige kontinenter. Han var assistent for kirurgen på Royal Navy-skibet HMS Rattlesnake. Det, han gjorde, var at indsamle havdyr og studere dem. Han gik i land på Ny Guinea og på den australske østkyst for at studere dyrene og de indfødte folk. Han forelskede sig i en pige i Sydney, Australien, og nogle år senere blev de gift og fik børn.

HMS Rattlesnake ud for Sydney Heads af Oswald Brierly, skibets kunstner.

Offentligt arbejde

Huxley var en vigtig offentlig person. Da han var ung, var der stort set ingen biologiske uddannelser på de britiske universiteter, og der var kun få kurser. De fleste biologer på hans tid var enten autodidakte eller tog en medicinsk uddannelse. Da han gik på pension, var der professorer i biologi på de fleste universiteter, og der var bred enighed om, hvad der skulle læres. Huxley var den mest indflydelsesrige person i denne forandring. Huxley var i omkring 30 år evolutionens mest effektive fortaler. For nogle var Huxley "den førende engelske talsmand for videnskaben i det nittende århundrede".

Skoler og Bibelen

Huxley støttede læsning af Bibelen i skolerne. Huxley var imod organiseret religion, men han mente, at Bibelens moralske lære og sprogbrug hjalp det engelske liv. "Jeg går ikke ind for at brænde dit skib af for at slippe af med kakerlakker".

Huxley foreslog imidlertid at skabe en redigeret udgave af Bibelen uden "mangler og fejl... Disse sarte børn [bør] ikke undervises i noget, som I ikke selv tror på". Londons skolebestyrelse stemte imod hans idé, men den stemte også imod tanken om, at offentlige midler skulle bruges til at støtte elever, der gik i kirkeskoler. Der fandt en heftig debat sted om sådanne punkter, og debatterne blev nedskrevet i detaljer. Huxley sagde: "Jeg vil aldrig være med til at give staten mulighed for at feje dette lands børn ind i konfessionelle skoler". Den lov fra parlamentet, der grundlagde kostskoler, tillod læsning af Bibelen, men tillod ikke, at der blev undervist i en bestemt religiøs doktrin.

Det er måske rigtigt at se Huxley som en bidragyder til den sekularisering af det britiske samfund, som gradvist fandt sted i løbet af det følgende århundrede. Ernst Mayr sagde: "Det kan næppe betvivles, at [biologien] har bidraget til at underminere traditionelle overbevisninger og værdisystemer". Huxley var mere end nogen anden ansvarlig for denne tendens i Storbritannien.

Kongelige kommissioner

Huxley arbejdede på ti kongelige og andre bestillinger. Emnerne var bl.a. lægelovgivning, smitsomme sygdomme, vivisektion, fiskeri, universiteter i Skotland og videnskabelig uddannelse i Irland. Han var inspektør for fiskeri 1881-85 og modtog mange priser fra mange universiteter. Han var præsident for Royal Society fra 1883-1885. Den britiske stat gjorde ham til Privy Councillor som belønning for hans offentlige arbejde.

Huxley som formand for Royal Society omkring 1883

Spørgsmål og svar

Spørgsmål: Hvem var Thomas Henry Huxley?

Spørgsmål: Hvor blev han født?

Spørgsmål: Hvad gjorde Huxley for at hjælpe evolutionsteorien?

Spørgsmål: Hvordan bidrog han til den videnskabelige uddannelse?

Spørgsmål: Hvilket udtryk brugte Huxley til at beskrive sin tro på Gud?

Spørgsmål: Hvem var John Tyndall?

Søg efter bogstav