Fiskeri

Fiskeri efter penge

Fiskeri for penge er et meget farligt arbejde, fordi folk kan dø eller komme slemt til skade. Fiskeri giver mange lande rundt om i verden en masse mad, men de, der tager det som arbejde, må ofte gå langt ud i havet under dårlige forhold. Erhvervsfiskere får mange slags havdyr. Det omfatter fisk som tun, torsk og laks samt hvirvelløse dyr som rejer, hummer, muslinger og blæksprutter. Fiskeri efter kongekrabber i Alaska er et berømt eksempel. Måderne at fiske for penge er blevet meget enkle, idet man bruger store net og maskiner til at fange dyrene. Mange lande har indført regler, der begrænser, hvor meget fisk folk må fange, fordi nogle slags fisk er blevet sjældne.

Opdræt af fisk i form af akvakultur og marikultur bidrager til den frie fangst af fisk.

Fiskeri for sjov

Sportsfiskeri foregår normalt med en fiskestang og line med et vilkårligt antal kroge for at fange fisken. Denne metode kaldes lystfiskeri. Der kan være regler, der siger, hvor mange liner og kroge en fisker må bruge, og hvor mange fisk han må fange. Sportsfiskere i ferskvand fanger mange Black Bass (Black Bass omfatter hele rækken af bass-fisk), gedder, muskellunge, aborrer, karper, ørreder, laks og solfisk. Fisk, som folk fanger i saltvand, omfatter sværdfisk, marlin, tun og andre.

Reglerne tillader generelt ikke brug af net og fangst af fisk med kroge, der ikke sidder i munden. Nogle fiskearter kan dog fanges med net som madding og nogle få som føde. Fisk, der ikke er til sport, og som ikke siges at være så meget værd, kan undertiden tages på mange måder, f.eks. ved hjælp af snagging, bue og pil eller endog pistol, fordi de anses for at konkurrere med mere værdifulde fisk.

Lovgivningen om fritidsfiskeri omfatter også andet liv, der lever i vand, f.eks. frøer og skildpadder.

Sportsfiskeri kan være en konkurrence, hvor fiskerne forsøger at få flere fisk end andre fiskere. Denne sport er fra lokale fiskekonkurrencer blevet til en stor konkurrence i USA, hvor dygtige fiskere kan konkurrere og få hjælp fra virksomheder, der giver præmiepenge, og andre store konkurrencer rundt om i verden.

Fangst og frigivelse

Fiskeri med genudsætning af fangst og genudsætning praktiseres i stigende grad, især af fluefiskere og spinne- og agnfiskere, for at øge bevarelsen og beskytte sjældne fisk som f.eks. marlin. Denne praksis er dog omstridt, da nogle anser det for uetisk at udføre smertefulde handlinger på fiskene for sjov og ikke for at producere fødevarer. Af denne grund er catch-and-release-praksis ulovlig i Norge.

Indsamling af levende fisk

Fisk kan også indsamles på en måde, der ikke skader dem (f.eks. i et vodnet), med henblik på observation og undersøgelse eller til opbevaring i akvarium. Der findes en betydelig industri, der beskæftiger sig med indsamling, transport, eksport og opdræt af vilde og tamme levende fisk, som regel tropiske ferskvands- eller havfisk.

Fiskeri med fælder

Fisk kan også indsamles på en måde, der ikke skader dem (f.eks. i et vodnet), med henblik på observation og undersøgelse eller til opbevaring i akvarium. Der findes en betydelig industri, der beskæftiger sig med indsamling, transport, eksport og opdræt af vilde og tamme levende fisk, som regel tropiske ferskvands- eller havfisk.

For meget fiskeri

Tidligere har fiskeriet været så godt for at tjene penge, at folk begyndte at overfiske (fiske for meget) - et alvorligt problem, som gør stor skade (dårligt). [^1] Overfiskeri betyder ikke altid udryddelse, men blot at en fisketype er blevet fisket, så der ikke kan være lige så mange af den slags fisk som før. Når der sendes flere både ud for at fange fiskene, kan mange bestandsniveauer af en type fisk falde. ^[1] Så er der ikke nok af den pågældende fiskeart tilbage til at få nye fiskearter. ^[1]

Mange gange fanger fiskerbåde fisk, som de ikke har til hensigt at fange, hvilket kaldes bifangst. Alle slags fisk kan blive bifangst, og de bliver som regel smidt tilbage i havet, når de er døde. Drivgarnsfiskeri fanger nogle gange dyr som sæler, delfiner, hvaler og havskildpadder. Denne form for fiskeri fik folk til at klage. I 1980'erne gættede man på, at der hver nat blev tabt 18 miles (30 km) net, som viklede både og dyr ind i hinanden. ^[1]

Der er nu en flydende bunke af plastik i Stillehavet, der er flere hundrede kilometer bred. Det meste af det er tabte fiskenet, kaldet spøgelsesnet, og andre fiskeredskaber fra store både.

Relaterede sider

• Fiskenet
• Lokkemad til fiskeri
• Fiskekrog
• Fiskestang