Pan Am Flight 103 – Lockerbie-bombningen 1988: Flybombe og efterforskning
Pan Am Flight 103 – Lockerbie 1988: Kortfattet, faktuel gennemgang af bombningen, katastrofen, efterforskningen og dommen mod Abdelbaset al‑Megrahi.
Pan Am Flight 103 var et passagerfly fra Pan American World Airways, der fløj fra London til New York City over Atlanterhavet. Den 21. december 1988 blev flyet, der fløj denne rute, ødelagt af en bombe. Eksplosionen fik flyet til at styrte ned på Lockerbie i Skotland. Ved styrtet omkom alle ombord på flyet og yderligere 11 personer på jorden. Begivenheden er bredt kendt som Lockerbie-bombningen og er et af de mest dødbringende terrorangreb mod civil luftfart i fredstid.
Hændelsesforløb og ofre
Flyet var en Boeing 747-121 med navnet "Clipper Maid of the Seas" (registrering N739PA). Eksplosionen i et lastrumsområde fik flyet til at bryde op i luften over det vestlige Skotland, og vragrester slog ned i og omkring byen Lockerbie. Alle 243 passagerer og 16 besætningsmedlemmer omkom. Yderligere 11 mennesker i Lockerbie mistede livet, da store dele af flyet ramte huse og gader. Det samlede antal ofre ved katastrofen var dermed 270.
Efterforskning og bevisførelse
Efterforskningen blev ledet af skotske politi og britiske myndigheder med betydelig assistance fra FBI og andre internationale enheder. Efterforskere genopbyggede dele af flyets vrag og analyserede fragmenter for at påvise årsagen til ulykken. I lastrummet blev der fundet rester af en hjemmelavet sprængladning skjult i en checket kuffert; forensiske analyser pegede på brugen af et tidsstyret tændingssystem og fragmenter af en radio-/kassetteafspiller.
Et markant spor var et fragment af en elektrisk kredsløbsplade, som blev knyttet til en bestemt type timer, hvilket førte efterforskerne til spor, der pegede mod elementer med forbindelse til Libyens efterretningstjeneste. Efterforskningen omfattede også spor fra bagagebevægelser og paslægning i flere europæiske lufthavne.
Retsforfølgelse og politisk efterspil
- To libyske mænd blev af de skotske myndigheder og USA anklaget i sagen. Den mest kendte var Abdelbaset al-Megrahi, som i 2001 blev dømt for mord. Den anden tiltalt blev frikendt.
- Retssagen fandt sted i en særlig anordning i Camp Zeist i Holland under skotsk ret — en usædvanlig løsning for at sikre neutralitet og sikkerhed.
- I årene efter blev der ført hårdt politisk pres på Muammar Gaddafi's regime. I 2003 indvilligede Libyen i et forlig, anerkendte ansvar på statens vegne og udbetalte erstatninger til ofrenes familier; som følge heraf blev internationale sanktioner gradvist lempet.
Dom, løsladelse og kritik
Abdelbaset al-Megrahi blev i 2001 fundet skyldig og idømt livsvarigt fængsel. Dommen og bevismaterialet har siden været genstand for betydelig debat: nogle eksperter og pårørende har stillet spørgsmål ved efterforskningens metoder, tolkningen af beviser og om alternative spor blev tilstrækkeligt undersøgt. Der er ligeledes rejst teorier om mulige rollefordelinger mellem stater og efterretningstjenester, som har medført vedvarende kontroverser.
Megrahi blev i 2009 løsladt fra skotsk fængsel på medicinske/medmenneskelige grunde, da han efter de lægelige vurderinger led af kræft i terminalfasen. Hans løsladelse vakte stærke reaktioner, især fra mange af ofrenes familier og fra myndigheder i USA og Storbritannien. Megrahi døde næsten tre år senere.
Arv, mindesmærker og fortsatte krav om svar
Sagen har efterladt dybe spor i de berørte lokalsamfund og blandt ofrenes familier i mange lande. I Lockerbie findes mindesmærker og gravsteder, hvor lokalbefolkningen og efterladte hvert år samles for at mindes de omkomne. Sagen førte også til ændringer i sikkerhedsprocedurer for fragt og indchecket bagage i international luftfart, og den påvirkede diplomatiske relationer i årevis.
Trods dommen og senere politiske aftaler er der fortsat krav om yderligere opklaring fra nogle pårørende og uafhængige undersøgere. Lockerbie-sagen står som et komplekst eksempel på, hvordan terrorhandlinger kan skabe langvarige juridiske, politiske og følelsesmæssige følger.
Mindesmærke på Lockerbie-kirkegården
Fly involveret
Flyet, der styrtede ned, var en Boeing 747-121, registreret N739PA og hed Clipper Maid of the Seas, og det var 18 år gammelt.
Fly
Fly 103 var startet i Frankfurt lufthavn og var et Boeing 727-fly. I London Heathrow Lufthavn blev flyet ændret til en Boeing 747. Flyet skubbede tilbage fra terminalen kl. 18.04 og lettede fra bane 27R kl. 18.25 og lettede til John F. Kennedy International Airport og derefter til Detroit Metropolitan Wayne County Airport.
Crash
Kl. 19:02:44 forsvandt fly 103 fra flyvekontrollen, og kl. 19:02:50 vendte flyet tilbage med fem ekkoer i stedet for ét. En pilot fra British Airways rapporterede, at han kunne se en enorm brand på jorden. Eksplosionen slog et 50 cm stort hul i venstre side af flyets skrog. Da flyet gik nedad, blev skroget splittet i mindre stykker, og den del, der var fastgjort til vingerne, landede først. 91 000 kg jetbrændstof blev antændt, og den resulterende ildkugle ødelagde flere huse og rev et stort krater gennem centrum af Lockerbie, hvorved 11 mennesker på jorden blev dræbt.
Victims
Alle 259 passagerer og besætningsmedlemmer samt 11 personer på jorden omkom i styrtet. Af de 259 personer på flyet var 190 amerikanere, 43 briter og mange flere var repræsenteret med fire eller færre passagerer pr. land. Flight 103 var bemandet med kaptajn Jim MacQuarrie (55), styrmand Ray Wagner (52) og flymekaniker Jerry Don Avritt (46). Kabinepersonalet var fra Tjekkoslovakiet, Den Dominikanske Republik, Frankrig, Norge, Filippinerne, Spanien, Sverige, Vesttyskland, Tjekkoslovakiet, Spanien og USA.
| Nationalitet | Passagerer | Besætning | På jorden | I alt |
| 3 | 0 | 0 | 3 | |
| 1 | 0 | 0 | 1 | |
| 1 | 0 | 0 | 1 | |
| 1 | 0 | 0 | 1 | |
| 5 | 0 | 0 | 5 | |
| 3 | 0 | 0 | 3 | |
|
| 1 | 0 | 0 | 1 |
| 1 | 0 | 0 | 1 | |
| 1 | 0 | 0 | 1 | |
| 2 | 1 | 0 | 3 | |
|
| 3 | 1 | 0 | 4 |
| 1 | 0 | 0 | 1 | |
| 4 | 0 | 0 | 4 | |
| 3 | 0 | 0 | 3 | |
| 3 | 0 | 0 | 3 | |
| 1 | 0 | 0 | 1 | |
| 2 | 0 | 0 | 2 | |
| 1 | 0 | 0 | 1 | |
| 1 | 0 | 0 | 1 | |
| 2 | 0 | 0 | 2 | |
| 1 | 0 | 0 | 1 | |
| 1 | 0 | 0 | 1 | |
| 1 | 0 | 0 | 1 | |
| 2 | 0 | 0 | 2 | |
| 1 | 0 | 0 | 1 | |
| 1 | 0 | 0 | 1 | |
| 0 | 1 | 0 | 1 | |
| 2 | 1 | 0 | 3 | |
| 1 | 0 | 0 | 1 | |
| 1 | 0 | 0 | 1 | |
| 31 | 1 | 11 | 43 | |
| 178 | 10 | 0 | 188 | |
| 3 | 0 | 0 | 3 | |
| I alt | 248 | 15 | 11 | 274 |
.svg.png){kind=small}
.svg.png){kind=small}
.svg.png){kind=small}
.svg.png){kind=small}
.svg.png){kind=small}
Bemærkelsesværdige personer
Bernt Carlsson
James Fuller
Paul Jeffreys
Matthew Gannon
Ansvarspåstande
Medlemmer af den islamiske revolutions vogtere havde ødelagt flyet som gengældelse for, at Iran Air Flight 655 var blevet skudt ned af amerikanske styrker i Den Persiske Golf i juli måned forinden.
Muammar Gaddafi indrømmede Libyens ansvar for Lockerbie-bomben og betalte erstatning til ofrenes familier i 2003, selv om han fastholdt, at han aldrig personligt havde givet ordre til angrebet.
Spørgsmål og svar
Q: Hvad var Pan Am Flight 103?
A: Pan Am Flight 103 var et Pan American World Airways passagerfly, der fløj fra London til New York City over Atlanterhavet.
Q: Hvad skete der med flyet med passagererne på Pan Am Flight 103?
A: Flyet med passagererne på Pan Am Flight 103 blev ødelagt af en bombe den 21. december 1988, mens det fløj over Lockerbie i Skotland.
Q: Hvor mange mennesker blev dræbt i Lockerbie-bombningen?
A: Lockerbie-bombningen dræbte alle 243 passagerer og 16 besætningsmedlemmer på flyet samt yderligere 11 personer på jorden i Lockerbie. Det samlede antal dræbte i katastrofen var 270.
Q: Hvad var navnet på det fly, der blev bombet?
A: Flyet, der blev bombet, var en Boeing 747-121 ved navn "Clipper Maid of the Seas".
Q: Hvem fik skylden for Lockerbie-bombningen?
A: Efter mange års efterforskning fik flyselskabets embedsmænd, der arbejdede for Libyens regering, skylden for angrebet. Den libyske leder Muammar Gaddafi siges at have beordret angrebet.
Q: Hvem blev dømt for mord i forbindelse med Lockerbie-bombningen?
A: Abdelbaset al-Megrahi, en libysk mand, blev dømt for mord i forbindelse med Lockerbie-bombningen.
Q: Hvorfor blev Abdelbaset al-Megrahi senere løsladt?
A: Abdelbaset al-Megrahi blev senere løsladt, fordi han havde uhelbredelig kræft. Han døde næsten tre år senere.
Søge