Boeing 727 er et tre-motors jetfly bygget af Boeing Commercial Airplanes til korte og mellemlange ruter. Flyet er kendt for sin karakteristiske tredobbelte motorkonfiguration med en central motor integreret i halen via et S-formet indsugningsrør og to motorer monteret på bagklapperne af flykroppen. Afhængig af kabineindretning kan det transportere typisk 106–189 passagerer; mange kilder angiver typisk kapaciteter omkring 149–189 for de større varianter. Rækkevidden ligger omkring 4.400–5.000 km (ca. 2.400–2.700 nautiske mil), hvilket gør det velegnet til korte afstande og hub-to-hub-trafik. 727 blev designet til også at kunne lette fra korte landingsbaner og operere i mindre lufthavne, hvilket gjorde det attraktivt for mange flyselskaber i 1960'erne–1980'erne.

Historie og udvikling

Efter succesen med Boeing 707 udviklede Boeing 727 som en kort- til mellemdistanceudgave med fokus på fleksibilitet for lufthavne med begrænset plads. Den første prototype, 727-100, fløj første gang i februar 1963, og den første kommercielle operatør var Eastern Air Lines. Den forlængede 727-200 fløj første gang i juli 1967 og blev taget i kommerciel brug af Northeast Airlines i december 1967.

Varianter

  • 727-100: Den originale kortere version, brugt af mange tidlige operatører.
  • 727-200: Forlænget version med større passagerkapacitet og forbedret ydeevne.
  • Freonversioner: Flere fragtversioner og konverteringer (f.eks. 727-100F og 727-200F) blev lavet for at forlænge flyets levetid i godstrafik.

Tekniske hoveddata (oversigt)

  • Motorer: Tre Pratt & Whitney JT8D turbofan-motorer (varianter afhænger af model og opgraderinger).
  • Typisk passagerantal: ca. 106–189 afhængig af variant og kabineindretning.
  • Rækkevidde: cirka 4.400–5.000 km (ca. 2.400–2.700 nautiske mil).
  • Længde: ca. 36,4 m (727-100) og ca. 46,7 m (727-200).
  • Vingefang: ca. 32,9 m.
  • Højde: ca. 10,7 m.
  • Krydstogtfart: typisk omkring 780–870 km/t (Mach ~0,74–0,82).
  • Max. startvægt: varierer efter variant; typisk i størrelsesordenen flere titusinder af kilo (afhængig af model og certificering).

Produktion, drift og efterliv

Produktion af Boeing 727 fandt sted fra begyndelsen af 1960'erne til midten af 1980'erne. I alt blev over 1.800 eksemplarer bygget, og den sidste 727 forlod fabrikken i 1984. Flyets forholdsvis høje støjniveau blev med tiden et problem i mange lufthavne, og en række 727'ere fik monteret såkaldte "hush kits" for at opfylde nyere støjkrav (fx FAA Stage 3). Derfor findes mange 727 i dag kun som fragtfly, specialfly eller i reserve/privat anvendelse.

Anvendelse og betydning

727 spillede en stor rolle i perioden med massiv vækst i kommerciel luftfart fra 1960'erne til 1980'erne, især for amerikanske og internationale flyselskaber. Dets evne til at operere fra kortere baner og fra lufthavne med begrænset infrastruktur gjorde det populært for både nationale ruter og som supplement til større, langdistancefly. Selvom passagertrafikken i stort omfang er udfaset, forbliver 727 et vigtigt kapitel i luftfartshistorien, og flere eksemplarer er bevaret i museer eller som specialkonverterede fragtfly.

Boeing 727 var det eneste Boeing-fly i stor serieproduktion med tre motorer. Det karakteristiske design med integreret halemotor og bagvendte trapper i bagenden (airstair) gjorde det både praktisk og genkendeligt.

727 blev fremstillet efter Boeing 707. 727 og 707 har nogle lignende egenskaber. 727-100 fløj første gang i februar 1963. Det første flyselskab, der brugte den, var Eastern Air Lines. 727-200, en længere version af 727, fløj første gang i juli 1967. Den blev første gang brugt af Northeast Airlines i december 1967.

727 blev fremstillet i 1970'erne. Den sidste 727 blev fremstillet i 1984. I juli 2011 var 23 727-100'ere og 227 727-200'ere i brug hos flyselskaberne. 727'eren er et meget støjende fly, så nogle 727'ere har fået hush kits for at gøre dem mere støjsvage.