Johann Wolfgang von Goethe (28. august 1749 - 22. marts 1832) var en tysk forfatter, digter, romanforfatter og dramatiker. Han arbejdede også som skuespiller, administrator, videnskabsmand, geolog, botaniker og filosof. Han havde indflydelse på mange forfattere og tænkere i det 19. århundrede. Hans bidrag til videnskaben omfatter hans arbejde inden for botanik og hans farveteori. Berømte replikker fra hans bøger citeres ofte, og nogle af hans sætninger er blevet en del af det tyske sprog. Hans digte er blevet sat i musik af komponister som Schubert, Schumann, Brahms, Wolf og Strauss. Det meste af hans videnskabelige arbejde virker nu gammeldags.

Biografi

Johann Wolfgang von Goethe blev født i Frankfurt am Main som søn af en velstående embedsmand. Han fik en klassisk dannelse og studerede jura ved universiteterne i Leipzig og Strasbourg, men hans interesse for litteratur, kunst og naturfag prægede hans livsvej mere end en traditionel embede­rkarriere. I 1775 indtog han en central stilling ved fyrstesædet i Weimar under hertug Karl August, hvor han kom til at virke som rådgiver, kulturadministrator og leder af teateret.

Goethes liv var langt og virksomt. Han indgik et tæt forfatterskab og venskab med Friedrich Schiller i slutningen af 1700-tallet, og sammen formede de den klassiske periode i tysk litteratur. I 1806 giftede han sig med Christiane Vulpius; de havde børn sammen, men kun sønnen August overlevede til voksenalderen. Goethe døde i Weimar den 22. marts 1832.

Forfatterskab og hovedværker

Goethes produktion spænder fra drama og roman til digte, essays og rejsebeskrivelser. Nogle af hans mest kendte værker er:

  • Götz von Berlichingen (drama, 1773) – tidligt drama i Sturm und Drang-traditionen.
  • Den unge Werthers lidelser (Die Leiden des jungen Werther, 1774) – den unge Werther gjorde Goethe berømt og blev et forbillede for samtidens følsomhedsbevægelse.
  • Faust (to dele; del I 1808, del II udgivet 1832) – Goethes mest berømte dramatik og et af de store værker i europæisk litteratur; temaer om viden, magt, skyggesider og menneskets stræben vejes ind i et omfattende digterisk univers.
  • Wilhelm Meisters læretid (Wilhelm Meisters Lehrjahre, 1795–96) – roman om dannelse og kunstnerisk udvikling, grundlæggende for idéen om Bildungsroman.
  • Italiens rejse (Italienische Reise, udgivet 1816–17) – rejsebeskrivelser fra hans ophold i Italien, vigtige for forståelsen af hans æstetiske udvikling.
  • West-östlicher Divan (1819) – digtsamling inspireret af orientalsk lyrik og persiske digtere.

Udover disse litterære værker skrev Goethe talrige digte, essays og teaterstykker. Han fungerede også i praksis som teaterleder i Weimar og havde stor betydning for den tyske teaterscene og for kunstnerisk dannelse i sin samtid.

Videnskabeligt arbejde

Ved siden af litteraturen interesserede Goethe sig ivrigt for naturvidenskab. Han skrev om geologi, mineralogi, botanik og anatomi. Blandt hans naturvidenskabelige arbejder er Metamorphose der Pflanzen (1790), hvor han præsenterer ideer om planteformers udvikling og morfologi, og Zur Farbenlehre (1810), hans kendte farveteori, som stod i opposition til Newtons optik ved at vægte den subjektive oplevelse af farver.

Goethes videnskab var ofte kvalitativ og holistisk; han søgte typer og helheder frem for blot kvantitative målinger. I moderne videnskab er mange af hans teorier blevet afvist eller overskrevet af senere forskning, men hans arbejde bidrog til diskussionen om videnskabelig metode og understregede betydningen af observation og æstetisk forståelse i naturstudier.

Indflydelse og arv

Goethe har haft enorm indflydelse på tysk kultur, sprog og europæisk litteratur. Hans formuleringer og billeder er trængt ind i det daglige sprog, og hans tanker har inspireret forfattere, filosoffer og videnskabsfolk. Samtidige og efterfølgende komponister har sat hans digte i musik – blandt dem Schubert, Schumann, Brahms, Wolf og Strauss, som nævnt ovenfor.

Goethes hjem i Frankfurt (Goethehaus) og hans boliger i Weimar er i dag museer og kulturinstitutioner, der tiltrækker besøgende fra hele verden. Begrebet "Goethezeit" bruges til at beskrive den kulturelle blomstring i slutningen af 1700- og begyndelsen af 1800-tallet, hvor han var central.

Perspektiv

Goethe samlede i sit virke kunstnerisk skaberkraft og naturvidenskabelig nysgerrighed. Hans ambivalente forhold til oplysningstidens rationalisme og sin særlige æstetiske sans gør ham til en kompleks, vedvarende påvirkning i kulturen. Han står som et eksempel på en vidtfavnende humanistisk tradition, hvor litteratur, kunst og naturforståelse mødes.