John Ball var en engelsk middelalderpræst, kendt for sine radikale prædikener mod livegenskab og for sin rolle i bondeoprøret 1381. Han kom tidligt i konflikt med kirkens og statens myndigheder, herunder ærkebiskoppen af Canterbury, fordi han åbenhjertigt udfordrede tidens sociale og religiøse orden.

Baggrund og idégrundlag

John Ball blev født omkring 1331 som søn af Joan og William Ball i Peledon nær Colchester. Han fik sin uddannelse i York og virkede som omrejsende præst i forskellige dele af landet — blandt andre i Norwich, Colchester og i Kent. Ball prædikede, at alle mennesker er lige over for Gud og kritiserede de feudale privilegier, som fastholdt bønder i tvangsarbejde og underkastelse. Hans kendteste budskab blev senere opsummeret i det berømte motto (på engelsk):

"When Adam delved and Eve span, who was then the gentleman?"

På dansk kan det gengives: "Når Adam gravede og Eva spannede, hvem var så herren?" Budskabet var, at ingen menneskelig fødsel gav naturlig ret til at herske over andre. Disse synspunkter gjorde ham upopulær blandt lokale herrer og kirkens embeder, og han blev gentagne gange fængslet for kætteri og oprørsk tale.

Fængslinger og løsladelse

Ball blev flere gange arresteret og løsladt. Hans gentagne sammenstød med myndighederne skyldtes netop hans skarpe kritik af både verdslige og kirkelige magthavere. I 1381, midt i den voldsomme folkelige utilfredshed udløst af høje skatter (særligt den upopulære skat kendt som poll tax) og eftervirkningerne af Den Sorte Død, kom han til at spille en mere aktiv rolle.

Forbindelser med bondeoprøret

Da Wat Tyler og andre oprørsledere samlede de utilfredse bønder, blev John Ball frigivet af oprørerne og optrådte som en af deres talere og ideologiske vejledere. Ball opfordrede bønderne til at kræve ophævelse af livegenskab og andre undertrykkende byrder og til at udfordre feudal overherredømme.

Under oprørets fremmarch mod London i sommeren 1381 blev byens porte åbnet for oprørerne, og de strømmede ind. Kong Richard II, kun en ung konge, mødtes med oprørerne ved Mile End for at forsøge at undgå konflikt. Kongen gav anfægtede løfter om at imødekomme nogle krav, herunder angiveligt afskaffelse af visse tvangsforpligtelser, men situationen eskalerede. En gruppe oprørere stormede bl.a. Tower of London (og andre magtcentre), og blandt ofrene var ærkebiskoppen af Canterbury samt andre embedsmænd.

Ball og Tyler forsøgte at føre forhandlinger med kongen uden for bymuren, men under det efterfølgende møde blev Wat Tyler dræbt, og oprørets ledelse brød sammen. Kongens styrker slog hurtigt tilbage, mange af oprørerne flygtede eller blev fanget, og løfterne fra Mile End blev senere tilsidesat.

Arrestation og død

Efter undertrykkelsen af oprøret blev John Ball arresteret. Han blev dømt for sin rolle i oprøret og for at have fremmet kætterske og opløbske idéer, og han blev henrettet i juni 1381. Ifølge samtidige rapporter blev han straffet som forræder — en skæbne, der understregede, hvor farligt hans tanker ansås af de regerende klasser.

Eftermæle

John Ball fik eftertiden som et symbol på tidlig social protest og folkelig lighedsstræben. Selvom bondeoprøret ikke førte til varige sociale forandringer i første omgang, viste det omfanget af folkelig utilfredshed og inspirerede senere diskussioner om retfærdighed, sociale rettigheder og kirkens rolle. Ball er i historien blevet husket som en af de mest markante talspersoner for oprørets radikale side.

Væsentlige punkter:

  • Ball prædikede mod livegenskab og for religiøs og samfundsmæssig lighed.
  • Han blev gentagne gange fængslet for sine synspunkter, men frigivet af oprørerne i 1381.
  • Han var aktiv i bondeoprøret, hvor han fungerede som taler og idéformidler.
  • Efter oprørets undertrykkelse blev Ball arresteret og henrettet i juni 1381.
  • Ball står i historien som et symbol på tidlig kamp for social retfærdighed og lighed.