John Cabot (italiensk: Giovanni Caboto, (1450 - 1499) var en italiensk navigatør og opdagelsesrejsende. I 1497, da han sejlede vestpå fra England i sit skib Matthew, landede han i det, han troede var Asien. I virkeligheden kom han til Nordamerika, i det nuværende østlige Canada, som han gjorde krav på til kong Henrik VII. Han landede i det, der nu er kendt som Bonavista, Newfoundland. En by i den østligste provins i Canada. Han døde i England i 1499.



Tidligt liv og oprindelse

Giovanni Caboto menes at være født omkring 1450 i Italien, men hans nøjagtige fødested og baggrund er usikkert og omdiskuteret blandt historikere. Han omtales ofte som italiener, og hans navn optræder i forskellige former (f.eks. Giovanni Caboto, John Cabot). Før han kom til England arbejdede han som sømand og købmand i Middelhavet og havde tilknytning til byer i Italien og muligvis i Venedig.

Rejsen mod vest og patenten fra Henrik VII

I 1496 modtog Cabot en royal bemyndigelse (ofte omtalt som en "letter patent") fra kong Henrik VII i England. Dokumentet gav ham ret til at søge efter ukendte lande vest om Europa og at hævde disse områder for den engelske trone. Med støtte fra Bristol som base forberedte han en ekspedition, hvis formål var at finde en vestlig søvej til Asien og samtidig opdage nye landområder.

Første kendte rejse (1497)

Den mest berømte rejse fandt sted i 1497, hvor Cabot sejlede fra England i skibet Matthew. I midten af juni 1497 nåede han Nordamerikas kyst og gjorde landgang på det område, der i dag regnes for Newfoundland. Han troede oprindeligt, at han var nået til Asien, men i virkeligheden var det den nordamerikanske østkyst. Cabot hævdede landet for kong Henrik VII, og denne hævdelse dannede senere grundlag for engelske krav i Nordamerika.

Senere rejser og forsvinden

Efter 1497 organiserede Cabot en større ekspedition (ofte nævnt omkring 1498) med flere skibe for at udforske kystlinjer og etablere varig tilstedeværelse. Omstændighederne omkring denne ekspedition er uklare: nogle kilder fortæller, at en del af flåden gik tabt, andre at Cabot selv forsvandt til søs. Hans egentlige dødsår er usikkert — ofte nævnes 1498 eller 1499 — og der findes forskellige optegnelser om, hvorvidt han vendte tilbage til England før sin død. Det er korrekt at sige, at hans senere skæbne er omgærdet af historisk usikkerhed, og at han i praksis forsvandt fra kilderne efter sine sidste opdagelsesrejser.

Betydning og eftermæle

  • Geopolitisk betydning: Cabots rejser lagde grundlaget for senere engelske krav i Nordamerika, hvilket i århundreder påvirkede koloniale rivaliseringer i Nordatlanten.
  • Økonomisk og praktisk betydning: Opdagelsen førte til kendskab til fiskerigondolerne ved Grand Banks, der hurtigt blev et vigtigt fiskerimål for europæiske skibe.
  • Kulturelt eftermæle: John Cabot (Giovanni Caboto) mindes i både Storbritannien og Canada med mindesmærker, navngivninger og markering af hans landgangssteder — selvom flere steder hævder at være det nøjagtige landingssted.

Usikkerheder og historiografi

Der er flere uklarheder i Cabots biografi, herunder hans nøjagtige fødested, detaljer om hans liv i Italien og Venedig, og de præcise omstændigheder omkring hans forsvinden. Historikere bruger samtidige dokumenter, kongelige arkiver og senere beretninger for at rekonstruere hans rejser, men mange detaljer forbliver åbne for fortolkning. Derfor præsenteres Cabot ofte med forbehold om datoer og lokaliteter.

Samlet set er John Cabot/Giovanni Caboto en central skikkelse i de tidlige europæiske opdagelser af Nordamerika. Hans 1497-ekspedition markerer et vendepunkt i europæisk udforskning af Atlanterhavets vestlige bredder og fik vidtrækkende konsekvenser for senere kolonisering og fiskeriaktivitet i Nordatlanten.