Dissociative stoffer – definition, virkninger og eksempler (ketamin, PCP, DXM)

Lær om dissociative stoffer — definition, virkninger, risici og eksempler (ketamin, PCP, DXM). Få klar, troværdig info og vigtige facts.

Dissociative stoffer er en type hallucinogene stoffer. Dissociative stoffer kan få brugeren til at føle sig adskilt eller dissocieret fra sin krop og omgivelser. De anvendes ofte som bedøvelsesmiddel til at gøre folk bevidstløse under operationer eller til andre medicinske formål.

Dissociative stoffer ændrer brugerens opfattelser og kan forårsage hallucinationer, trance og eufori. De bruges normalt kun på dyr eller børn, som ikke vil bemærke disse virkninger. Af denne grund bruges de dog også rekreativt eller for sjov. I mange lande er de dog ulovlige at bruge til dette formål. Nogle dissociative stoffer, som det, der produceres fra Salvia divinorum, kommer ind i blodbanen og lægger sig til opioidreceptorer i hjernen. Andre binder sig til dopaminreceptorer. De fleste blokerer det kemiske stof glutamat for dets normale virkning i hjernen. Glutamat er vigtigt for den måde, hvorpå hjernen behandler hukommelse og smerte. De mest almindeligt tilgængelige dissociative stoffer i verden er ketamin, phencyclidin (PCP) og dextromethorphan eller DXM.

Virkninger — hvad man kan opleve

Dissociative stoffer kan give meget varierende oplevelser afhængigt af stof, dosis, indtagelsesvej og den enkelte persons mentale tilstand. Almindelige akutte virkninger omfatter:

• Følelse af adskillelse fra kroppen eller omgivelserne (depersonalisering eller derealisation).
• Perceptuelle forstyrrelser og hallucinationer — syns- og høreforstyrrelser.
• Smertereduktion eller fuldstændig bedøvelse ved høje doser (anestesi).
• Eufori, trance eller forvirring.
• Motorisk svækkelse, balanceproblemer og langsomme reaktioner — risiko for fald eller ulykker.
• Ændringer i blodtryk, hjertefrekvens og vejrtrækning; i kombination med andre rusmidler kan dette være farligt.

Mekanismer

Mange dissociative stoffer virker ved at påvirke glutamat-systemet i hjernen, især ved at blokere NMDA-receptorer, som er vigtige for læring, hukommelse og smertebehandling. Denne blokerende effekt kan forklare både de anestetiske og de ændrede bevidsthedstilstande. Andre stoffer i gruppen påvirker andre receptorer — f.eks. binder nogle stoffer, som nævnt ovenfor, til opioid- eller andre receptortyper.

Eksempler og særlige træk

• Ketamin: Bruges i medicinsk sammenhæng som bedøvelse og smertebehandling, og i lavere kontrollerede doser som behandling mod svær, behandlingsresistent depression. Rekreativt kan ketamin give stærk dissociation, såkaldt "k-hole" ved høje doser. Langvarig rekreativ brug er forbundet med blæreproblemer (ketamin-cystitis), kognitive problemer og toleransudvikling.
• PCP (phencyclidin): Kendt for at kunne fremkalde stærk agitation, desorientering og i nogle tilfælde voldelig eller farlig adfærd. Virkningen kan være langvarig, og overdoser kan give alvorlige psykotiske tilstande og fysiske komplikationer.
• DXM (dextromethorphan): Et hostestillende præparat, som i høje, rekreative doser kan give dissociation og hallucinationer. Fordi DXM ofte findes i hostesaft, kan overdoser også indebære store mængder andre ingredienser (fx antihistaminer eller decongestanter), hvilket øger risikoen. DXM kan interagere farligt med visse antidepressiva og føre til serotonin-syndrom.

Risici og langtidsvirkninger

• Akutte risici: forvirring, voldelig adfærd, ulykker, vejrtrækningsdepression ved blanding med alkohol eller opioider.
• Fysiske skader: ved injektion eller fald mens man er dissocieret; ved ketamin specifikt risiko for blære- og nyreproblemer ved kronisk brug.
• Psykiske følger: vedvarende hukommelses- og koncentrationsproblemer, forværring af underliggende psykiske lidelser, udløsningsrisiko for langvarig psykotisk tilstand hos sårbare personer.
• Afhængighed og tolerans: nogle brugere udvikler psykologisk afhængighed og har brug for højere doser for samme effekt.

Akut behandling

Ved alvorlige eller uventede reaktioner søg straks lægehjælp. Behandlingen er ofte understøttende:

• Overvågning af vitale funktioner (vejrtrækning, hjerte, blodtryk).
• Benzodiazepiner kan gives mod svær angst eller agitation.
• I visse tilfælde og ved forhold med risiko for selvmord eller vold kan indlæggelse og psykiatrisk vurdering være nødvendig.

Sikkerheds- og skadebegrænsningstips

• Bliv aldrig alene ved indtag af dissociative stoffer — ha' en ædru person til stede, der kan hjælpe ved problemer.
• Bland ikke med alkohol, opioider eller andre centrale depressiva.
• Start forsigtigt — virkningerne kan være uforudsigelige og stærkere end forventet.
• Undgå at køre bil eller bruge maskiner efter indtag.
• Søg læge ved vedvarende smerter, blæreproblemer eller voldsomme psykiske symptomer.

Lovgivning og medicinsk brug

Nogle dissociative stoffer har veldefinerede medicinske anvendelser (fx ketamin som bedøvelse og i kontrollerede terapeutiske sammenhænge), mens andre er ulovlige i mange lande. Reglerne varierer fra land til land, og rekreativ brug kan være strafbar. Desuden kan lovligt tilgængelige præparater som DXM være underlagt alders- eller salgsbegrænsninger i enkelte lande.

Opsummering: Dissociative stoffer påvirker bevidstheden og opfattelsen ved primært at ændre glutamat-aktivitet i hjernen og kan anvendes medicinsk, men indebærer også betydelige risici ved rekreativ brug. Ved alvorlige reaktioner eller bekymringer søg professionel hjælp.

Spørgsmål og svar

Q: Hvad er dissociative ting, og hvordan får de folk til at føle sig?

Sp: Hvad er den medicinske anvendelse af dissociative stoffer?

Sp: Hvad er nogle af virkningerne af dissociative stoffer?

Spørgsmål: Hvorfor anvendes dissociativer normalt kun på dyr eller børn?

Spørgsmål: Hvorfor er dissociativer ulovlige i mange lande til rekreativt brug?

Sp: Hvordan påvirker dissociative stoffer hjernen?

Sp: Hvad er nogle eksempler på dissociative midler?

Søg efter bogstav