Khat (qat/miraa): Stimulerende bladplante fra Østafrika og Yemen

Khat (qat/miraa) – stimulerende bladplante fra Østafrika og Yemen. Læs om dyrkning, tradition, virkninger og kulturhistorien bag qat og miraa.

Khat er en blomstrende plante, der er hjemmehørende i det tropiske Østafrika og på den arabiske halvø. Den er også kendt som qat, qaat, quat, gat, gat, jaad, chat, chad, chaad og miraa. Planten dyrkes kommercielt i Kenya, Oman, Yemen og Etiopien.

Khat er en busk. Når de dyrkes kommercielt, bliver buskene ca. 5 m store, men i naturen kan de blive omkring 20 m høje.

Khat bruges som et stimulerende middel i Yemen, Etiopien og Somalia, og virkningerne er sammenlignelige med virkningerne af te eller kaffe.

Udseende og dyrkning

Khat (Catha edulis) er en stedsegrøn busk eller et lille træ med blanke, elliptiske blade og små, hvide til grønlige blomster. Kommercielt dyrkede planter holdes ofte lavere gennem beskæring for at gøre høst lettere. Bladene er det primære produkt; de plukkes friske, da de aktive stoffer nedbrydes hurtigt efter høst. Derfor er hurtig transport og forbrugsmetoder tæt på dyrkningsområderne vigtige for kvaliteten.

Kemiske stoffer og virkninger

De vigtigste aktive alkaloider i khat er cathinone og cathine. Cathinone er et stimulerende stof, som har virkninger, der i nogle henseender minder om amfetaminer; stoffet er dog mindre potent og er hurtigt nedbrydeligt i friske blade. Cathine er en mindre aktiv metabolit, men bidrager også til stimuleringen.

Typiske korttidsvirkninger efter tygning af friske blade kan omfatte:

• øget vågenhed og energi
• let eufori og forbedret selvtillid
• nedsat appetit
• øget hjertefrekvens og blodtryk
• tør mund og mulig uro eller irritabilitet

Traditionel brug og social betydning

I lande som Yemen, Etiopien og Somalia har khat en stor social og kulturel rolle. Blade tygges ofte i sociale sammenkomster (ofte kaldet majlis eller kaffehuse), hvor man taler, forretningsaftaler indgås og sociale bånd styrkes. Tygningen af khat kan være en længere seance, hvor en bolus af blade holdes i kinden og gradvist tygges.

Khat bruges også i visse religiøse og ceremoniære sammenhænge, og det har historisk spillet en rolle i både sociale og politiske netværk.

Sundhed og risici

Brug af khat kan have både akutte og kroniske konsekvenser:

• Kortsigtede bivirkninger: søvnløshed, nedsat appetit, øget puls, forhøjet blodtryk, angst og i sjældne tilfælde hjertebank eller brystsmerter.
• Længerevarende brug: undersøgelser har forbundet kronisk tygning med tandkødsproblemer, tandtab, fordøjelsesbesvær, vægttab og psykiske symptomer som irritabilitet og depression hos nogle brugere.
• Afhængighed: khat kan skabe et psykologisk behov for gentagen brug; fysisk afhængighed forekommer mindre hyppigt end ved stærkere stoffer, men abstinenssymptomer som træthed og humørsvingninger er beskrevet.
• Graviditet og amning: der anbefales forsigtighed, da stimulansen kan påvirke fosteret eller spædbarnet; kontakt med sundhedspersonale er vigtig.

Personer med hjertesygdom, forhøjet blodtryk, psykiske lidelser eller som tager bestemte lægemidler bør undgå khat eller søge lægelig rådgivning, da stoffet kan interagere med medicin og forværre tilstande.

Lovgivning og handel

Lovgivningen omkring khat varierer meget internationalt. I nogle lande, især i dets oprindelsesområder, er khat lovligt og socialt accepteret. I mange vestlige lande er khat reguleret eller forbudt på grund af bekymringer om misbrug og sundhedsrisici; cathinone er i flere jurisdiktioner klassificeret som et kontrolleret stof. Dette gør import, salg eller besiddelse af khat ulovligt i visse lande.

Økonomi og miljø

Khat er en vigtig kontantafgrøde for mange smålandbrugere i lande som Yemen og Kenya. Den hurtige omsætningsværdi kan give indtægter, men udbredt dyrkning har også været kritiseret for at konkurrere med fødevareafgrøder om jord og vand. I tørre områder kan khat-dyrkning være vandkrævende og bidrage til lokal miljøbelastning.

Høst, forarbejdning og forbrug

For at bevare styrken plukkes khatblade friske og konsumeres hurtigst muligt—ofte inden for 24–48 timer efter høst. Blattene tygges traditionelt, men der findes også tørrede former og forarbejdede produkter; tørrede blade har imidlertid væsentligt lavere indhold af cathinone. Nogle brugere drikker også te lavet på khat, men teudtræk er normalt mindre potent end at tygge de friske blade.

Forskning og debat

Der forskes løbende i khats farmakologi, sundhedsvirkninger og sociale konsekvenser. Resultaterne er blandede, og der er fortsat debat om hensigtsmæssig regulering, sundhedsvejledning og hvordan man bedst tager hensyn til både landbrugernes levebrød og folkesundheden.

Hvis du overvejer at bruge khat eller har bekymringer om virkninger og lovgivning, er det en god idé at søge oplysninger fra lokale sundhedsmyndigheder eller fagfolk og sætte dig ind i gældende lovgivning i dit område.

Søg efter bogstav