Kaktusser (Cactaceae) — arter, udbredelse og tilpasninger
Kaktusser (Cactaceae): Lær om 1750+ arter, udbredelse fra Patagonien til Canada, unikke tilpasninger, vandlagering, torne, smukke blomster og økologisk betydning.
En kaktus er en slags plante, der er tilpasset et varmt og tørt klima. Planter, der lever denne form for livsstil, kaldes xerofytter. De fleste er sukkulenter, som lagrer vand i stængler eller blade og derved kan overleve lange tørkeperioder.
Kaktusser er medlemmer af plantefamilien Cactaceae i ordenen Caryophyllales. Der findes ca. 127 slægter med over 1750 kendte arter. Næsten alle er hjemmehørende i Amerika, fra Patagonien i syd til dele af det vestlige Canada i nord. Arten Rhipsalis baccifera vokser også i Afrika og på Sri Lanka, hvilket gør den til et særligt eksempel på spredning uden for Amerika.
Theophrastus var den første, der brugte ordet kaktus: Det kommer fra oldgræsk κάκτος, kaktos. Theophrastus brugte det om en pigplante, hvis identitet ikke er kendt med sikkerhed. Kaktusser indgår i mange økosystemer som en vigtig fødekilde og levested i tørre, varme klimaer. I dag er kaktusser også udbredt som prydplanter i haver og i krukker, hvor de dyrkes for deres former, blomster og lave vandbehov.
Udseende og tilpasninger
Mange kaktusser lever på tørre steder, f.eks. i ørkener. Selvom de varierer meget i form og størrelse, deler de en række karakteristiske tilpasninger:
- Vandlagring: Tykkede stængler eller kødfulde led fungerer som reservoirer for vand og næringsstoffer.
- Reducerede blade og torne: De fleste kaktusser har skarpe torne (klistermærker) i stedet for brede blade. Torne er ofte omdannede blade, som mindsker vandtab og beskytter mod urtedyr.
- Areoler: Unikke for Cactaceae er små, tætskrevne knopper kaldet areoler — det er herfra torne, blomster og nye skud udvikles.
- Tykkere epidermis og vokslag: En tæt kutikula og voksagtigt lag på overfladen nedsætter fordampning.
- CAM-fotosyntese: Mange kaktusser bruger Crassulacean Acid Metabolism (CAM), hvor stomata åbnes om natten for at optage CO2 og dermed spare vand i løbet af dagen.
Former og vækstformer
Der findes mange former og størrelser af kaktusser. Nogle er korte og runde — ofte kaldet kuglekaktusser — andre er høje og søjleformede og kan blive meterhøje. Der er også klatrende eller hængende arter (epifytiske kaktusser), som vokser i træer, og flade, bladlignende former kaldet phyllocladier.
Blomster, bestøvning og frugter
Mange kaktusblomster er store og smukke, ofte med stærke farver og duft. Blomstringen kan være spektakulær, men for nogle arter kortvarig (nogle blomster åbner blot én dag eller nat). Nogle blomstrer om natten og bliver bestøvet af møl og flagermus, mens andre tiltrækker bier, biller, kolibrier eller fugle om dagen.
Efter bestøvning udvikles ofte en kødfuld frugt, der kan være farvestrålende og spiselig. Mange dyr, fra fugle til pattedyr, spiser kaktusfrugter og spreder dermed frøene. Mange menneskelige kulturer har også brugt kaktusfrugter som føde (f.eks. opuntia/nopal) og til fremstilling af juice, gelé eller som sukkerkilde.
Økologi og betydning
Kaktusser spiller flere vigtige roller i deres økosystemer:
- De fungerer som føde for dyr i tørre områder (frugter, saft).
- De giver skygge og levesteder for mindre dyr, insekter og fugle.
- Deres rødder kan binde jord og mindske erosion i udsatte områder.
- Som sukkulente planter viser de hvordan liv kan tilpasse sig ekstreme miljøer — et studieobjekt for økologi og evolution.
Anvendelse og dyrkning
Udover naturens rolle dyrkes kaktusser meget som prydplanter på grund af deres forskellighed og lave krav til pleje. Nogle få punkter om dyrkning:
- Vand: Sparsom vanding; lad jorden tørre op mellem vanding.
- Jord: Velgennemtrængelig, sandet eller speciel kaktusjord for at undgå stående vand og rodrot.
- Lys: De fleste arter foretrækker kraftigt lys eller direkte sol, men nogle epifytiske arter trives i let skygge.
- Temperatur: Mange tåler varme godt, men enkelte arter kræver frostfri forhold.
Der findes også praktiske og kulturelle anvendelser: nogle kaktusarter bruges til mad, medicin, som hegn eller endda til produktion af farvestoffer.
Trusler og bevaring
Selvom nogle kaktusarter er almindelige, er mange truede pga. habitattab, overhøstning (til samling eller handel), invasive arter og klimaændringer. Bevaringstiltag omfatter beskyttelse af levesteder, kontrolleret handel (CITES-listning for visse arter) og opformeringsprogrammer i botaniske haver.
Mange mennesker nyder at dyrke dem, men det er også vigtigt at sikre, at vilde bestande ikke fjernes fra naturen. Som med andre planter er viden om deres økologi og bæredygtig brug afgørende for at bevare kaktussernes biologiske mangfoldighed.
Blomsten på en måneskinkaktus
Mange kaktusarter har lange, skarpe pigge
Som mange andre kaktusfrugter har dragefrugten mange små frø. De catus-arter, der producerer den, voksede oprindeligt i Mexico.
Tøndekaktus dyrkes ofte i haver.
Tilpasninger
En tilpasning er noget, der hjælper et levende væsen med at overleve og skabe flere af sin egen slags. Kaktusser har mange tilpasninger til at leve på steder, der til tider er tørre i lang tid. På andre tidspunkter kan disse steder få meget regn.
Kaktusser kan have mange små, tynde rødder nær toppen af jorden. Disse rødder optager hurtigt vand efter en regnbyge. Den samme kaktus kan have én lang, tyk rod, der kaldes en pælerod. Pålroden vokser dybt ned i jorden. Den kan nå vand, når jorden ovenpå er tør.
Kaktusser lagrer vand i tykke stængler. Stænglerne er dækket af en hård hud, og huden er dækket af voks. Den tykke voksagtige hud bremser tabet af vand. Kaktusblade er skarpe pigge (torne, klistermærker). Mange dyr vil have vandet inde i kaktussen, men de skarpe pigge og den tykke hud beskytter kaktussen.
Anvendelse af kaktusser
Kaktusser dyrkes almindeligvis som stueplanter. De er smukke og nemme at dyrke. Nogle kaktusser dyrkes i haver, især i tørre områder. Kaktusser kan bruges som levende hegn. Træet fra døde kaktusser bruges nogle gange til huse
Folk spiser frugten af nogle kaktusarter, f.eks. dragefrugt og kaktus. Dactylopius coccus er et skælinsekt, hvorfra man får cochenillefarvestof. Dette insekt lever på kaktusser af slægten Opuntia og lever af fugt og næringsstoffer i kaktussaften. Insektet producerer karminsyre, som afskrækker andre insekters prædation. Karminsyren kan udvindes fra insektets krop og æg for at fremstille det røde farvestof.
Kaktus i historien
De gamle azteker i Nordamerika anså kaktusser for at være meget vigtige. Kaktus kan findes i mange af deres skulpturer og tegninger. Mexicos nationalvåben viser en ørn, en slange og en kaktus.
Christoffer Columbus bragte den første kaktus til Europa. Forskere og gartnere blev meget interesserede i kaktusser.
Figenkaktus blev bragt til Australien i det 19. århundrede for at blive brugt som naturligt hegn og til brug i cochinealindustrien. Kaktussen spredte sig uhæmmet, men blev bekæmpet af larven af en sydamerikansk møl.
Fra begyndelsen af det 20. århundrede er interessen for kaktusser vokset. Hvert år opdager forskere nye kaktusarter. En dårlig konsekvens heraf har været, at mange kaktusser er blevet gravet op i naturen, hvilket har gjort nogle arter truede.
Kaktusstængler
En kaktus har ingen blade, fordi den lever på tørre steder. Bladene transpirerer, og det kan medføre vandspild. Så kaktussen sparer vand ved ikke at have blade. De grønne dele af kaktussen er faktisk dens stængler. Fordi stænglerne er grønne, er det dem, der står for kaktussens fotosyntese. Der vokser også stikkende nåle, som beskytter kaktussen mod dyr, der vil spise den.
Slægter
Familien indeholder mere end 100 slægter. Nogle af dem er:
- Gymnocalycium
- Myrtillocactus
- Schlumbergera
Websteder
- Cactus and Succulent Society of America
- Cactophilia
- Galleri med billeder af kaktusser og sukkulenter
- Galleri med billeder af kaktusser
- Galleri med billeder af kaktusser fra Sankt Petersborg Kaktusklub
- CactiGuide - mange billeder og diskussionsforum
- En guide til den mirakuløse kaktusverden
- Intermountain Cactus: Winter Hardy Cactus
- Internationalt websted for sukkulenter med fotos, tips og plantedatabase (på 4 sprog)
- SucculentCity - planteprofiler, fotografier og dyrkningsdata
- WWF's profil for prioriterede arter for kaktusser
- Sukkulenter Network - planteprofiler, fotografier, dyrkningsvejledninger og dyrkningsdata
- Hjælp i Planter - Typer af sukkulenter og kaktusser samt dyrkningsvejledninger
Spørgsmål og svar
Spørgsmål: Hvad er en kaktus?
A: En kaktus er en slags plante, der er tilpasset varme, tørre klimaer, og som tilhører familien Cactaceae og ordenen Caryophyllales.
Q: Hvor stammer de fleste kaktusser fra?
A: De fleste kaktusser er hjemmehørende i Amerika, fra Patagonien i syd til dele af det vestlige Canada i nord. Arten Rhipsalis baccifera vokser også i Afrika og på Sri Lanka.
Spørgsmål: Hvor kommer ordet "kaktus" fra?
A: Ordet "kaktus" kommer fra oldgræsk κάκτος, kaktos. Det blev første gang brugt af Theophrastus om en pigplante, hvis identitet ikke er kendt med sikkerhed.
Spørgsmål: Hvordan indgår kaktusser i fødekæderne?
Svar: Kaktusser indgår i en vigtig fødekæde i tørre, varme klimaer, da mange dyr spiser deres frugter.
Sp: Findes alle kaktusser i ørkener?
A: Nej, det er ikke alle kaktusser, der lever i ørkener. Nogle af dem har spredt sig til mange andre dele af verden, og folk kan lide at dyrke dem i krukker eller haver.
Sp: Hvilke kendetegn har de fleste kaktusser?
A: De fleste kaktusser har skarpe torne (klistermærker) og tyk hud. Der findes mange former og størrelser af kaktusser - nogle er korte og runde, mens andre er høje og tynde. Mange har også store smukke blomster, som kan blomstre om natten og blive bestøvet af møl eller flagermus.
Søge