En kaktus er en slags plante, der er tilpasset et varmt og tørt klima. Planter, der lever denne form for livsstil, kaldes xerofytter. De fleste er sukkulenter, som lagrer vand i stængler eller blade og derved kan overleve lange tørkeperioder.

Kaktusser er medlemmer af plantefamilien Cactaceae i ordenen Caryophyllales. Der findes ca. 127 slægter med over 1750 kendte arter. Næsten alle er hjemmehørende i Amerika, fra Patagonien i syd til dele af det vestlige Canada i nord. Arten Rhipsalis baccifera vokser også i Afrika og på Sri Lanka, hvilket gør den til et særligt eksempel på spredning uden for Amerika.

Theophrastus var den første, der brugte ordet kaktus: Det kommer fra oldgræsk κάκτος, kaktos. Theophrastus brugte det om en pigplante, hvis identitet ikke er kendt med sikkerhed. Kaktusser indgår i mange økosystemer som en vigtig fødekilde og levested i tørre, varme klimaer. I dag er kaktusser også udbredt som prydplanter i haver og i krukker, hvor de dyrkes for deres former, blomster og lave vandbehov.

Udseende og tilpasninger

Mange kaktusser lever på tørre steder, f.eks. i ørkener. Selvom de varierer meget i form og størrelse, deler de en række karakteristiske tilpasninger:

  • Vandlagring: Tykkede stængler eller kødfulde led fungerer som reservoirer for vand og næringsstoffer.
  • Reducerede blade og torne: De fleste kaktusser har skarpe torne (klistermærker) i stedet for brede blade. Torne er ofte omdannede blade, som mindsker vandtab og beskytter mod urtedyr.
  • Areoler: Unikke for Cactaceae er små, tætskrevne knopper kaldet areoler — det er herfra torne, blomster og nye skud udvikles.
  • Tykkere epidermis og vokslag: En tæt kutikula og voksagtigt lag på overfladen nedsætter fordampning.
  • CAM-fotosyntese: Mange kaktusser bruger Crassulacean Acid Metabolism (CAM), hvor stomata åbnes om natten for at optage CO2 og dermed spare vand i løbet af dagen.

Former og vækstformer

Der findes mange former og størrelser af kaktusser. Nogle er korte og runde — ofte kaldet kuglekaktusser — andre er høje og søjleformede og kan blive meterhøje. Der er også klatrende eller hængende arter (epifytiske kaktusser), som vokser i træer, og flade, bladlignende former kaldet phyllocladier.

Blomster, bestøvning og frugter

Mange kaktusblomster er store og smukke, ofte med stærke farver og duft. Blomstringen kan være spektakulær, men for nogle arter kortvarig (nogle blomster åbner blot én dag eller nat). Nogle blomstrer om natten og bliver bestøvet af møl og flagermus, mens andre tiltrækker bier, biller, kolibrier eller fugle om dagen.

Efter bestøvning udvikles ofte en kødfuld frugt, der kan være farvestrålende og spiselig. Mange dyr, fra fugle til pattedyr, spiser kaktusfrugter og spreder dermed frøene. Mange menneskelige kulturer har også brugt kaktusfrugter som føde (f.eks. opuntia/nopal) og til fremstilling af juice, gelé eller som sukkerkilde.

Økologi og betydning

Kaktusser spiller flere vigtige roller i deres økosystemer:

  • De fungerer som føde for dyr i tørre områder (frugter, saft).
  • De giver skygge og levesteder for mindre dyr, insekter og fugle.
  • Deres rødder kan binde jord og mindske erosion i udsatte områder.
  • Som sukkulente planter viser de hvordan liv kan tilpasse sig ekstreme miljøer — et studieobjekt for økologi og evolution.

Anvendelse og dyrkning

Udover naturens rolle dyrkes kaktusser meget som prydplanter på grund af deres forskellighed og lave krav til pleje. Nogle få punkter om dyrkning:

  • Vand: Sparsom vanding; lad jorden tørre op mellem vanding.
  • Jord: Velgennemtrængelig, sandet eller speciel kaktusjord for at undgå stående vand og rodrot.
  • Lys: De fleste arter foretrækker kraftigt lys eller direkte sol, men nogle epifytiske arter trives i let skygge.
  • Temperatur: Mange tåler varme godt, men enkelte arter kræver frostfri forhold.

Der findes også praktiske og kulturelle anvendelser: nogle kaktusarter bruges til mad, medicin, som hegn eller endda til produktion af farvestoffer.

Trusler og bevaring

Selvom nogle kaktusarter er almindelige, er mange truede pga. habitattab, overhøstning (til samling eller handel), invasive arter og klimaændringer. Bevaringstiltag omfatter beskyttelse af levesteder, kontrolleret handel (CITES-listning for visse arter) og opformeringsprogrammer i botaniske haver.

Mange mennesker nyder at dyrke dem, men det er også vigtigt at sikre, at vilde bestande ikke fjernes fra naturen. Som med andre planter er viden om deres økologi og bæredygtig brug afgørende for at bevare kaktussernes biologiske mangfoldighed.