Lysergsyrediethylamid
LSD er det kortere navn for et stof kaldet Lysergic acid diethylamid. LSD kaldes ofte for LSD under slangnavnet acid. LSD er et psykedelisk stof, som får folk, der tager det, til at opleve illusioner. Det ændrer også deres tankeprocesser.
LSD blev undersøgt som et supplement til psykiatriske behandlinger af lidelser som f.eks. alkoholisme. I øjeblikket undersøges LSD som et klinisk værktøj til behandling af mennesker med angst og depression i forbindelse med en dødelig sygdom. Da der ikke er nogen anerkendt medicinsk anvendelse af LSD, er brugen af LSD i medicin eksperimentel. Langt størstedelen af LSD-brugen er ekstramedicinsk og betragtes derfor som "stofmisbrug" i henhold til nogle definitioner.
De fire mulige isomerer (former) af LSD. Kun LSD er psykoaktivt, hvilket betyder, at det får folk til at tænke anderledes.
Historie
LSD findes ikke i naturen, så det skal syntetiseres kemisk. Det blev opfundet i 1938 af den schweiziske kemiker Albert Hofmann på Sandoz-laboratorierne i Schweiz. Hofmann forsøgte at fremstille et nyt stimulerende middel til at stimulere kredsløbet og åndedrættet (et "analeptisk middel"). Han fremstillede LSD på grund af dets lighed med nikotinsyrediethylamid, som er et kendt respiratorisk stimulerende middel.
En dag i 1943 spiste Hofmann ved et uheld en lille mængde LSD og bemærkede mærkelige lysmønstre på himlen, da han gik hjem. Han troede, at det, han havde oplevet, var virkningerne af stoffet. Han prøvede derefter en større mængde. Han endte med at få en meget stærkere reaktion på stoffet, end han havde forventet. Hofmann lå på en sofa og var bange for, at han havde gjort sig sindssyg for livet. Da en nabo kom, fandt ham i problemer og blev for at se efter Hofmann, kunne han falde til ro og sagde endda, at han begyndte at nyde de farvestrålende former og mønstre, der udspillede sig bag hans lukkede øjne. Den næste dag rapporterede Hofmann, at han vågnede op frisk og klar i hovedet, om end noget fysisk træt. Han bemærkede også, at hans morgenmad smagte usædvanligt lækkert den morgen.
Sandoz begyndte at tilbyde LSD til læger og terapeuter. Sandoz så det som en hjælp for læger og terapeuter, så de kunne få en chance for at få indsigt i, hvordan en psykisk syg person kunne se verden. Man ved i dag, at virkningerne af LSD er meget forskellige fra virkningerne af vrangforestillinger ved psykiske sygdomme som f.eks. skizofreni. For deres patienter var det en chance for at afdække skjulte følelser og tanker, som kunne behandles i terapi. LSD viste sig lovende i behandlingen af problemer som alkoholisme. Nogle alkoholikere, der prøvede stoffet, oplevede, at deres behov for at drikke alkohol blev mindre eller forsvandt. De forstod bedre, hvorfor de havde misbrugt alkohol. I modsætning til andre stoffer blev trangen til alkohol ikke erstattet af en trang til LSD. Undersøgelsen viste en succesrate på 50 % sammenlignet med 10 % for "cold turkey"-metoder, hvor personen pludselig holder helt op med at drikke alkohol.
I USA testede Central Intelligence Agency stoffet på forsøgspersoner af forskellige årsager. Navnet på et af disse testprojekter var MK-ULTRA. Forsøgspersonerne vidste ikke, at de fik stoffet. Det blev brugt i forhør for at se, om det ville få folk til at fortælle sandheden eller huske ting, de havde glemt. Det blev også brugt til at overbevise folk om, at de var ved at blive sindssyge, eller at der var sket ting, som i virkeligheden ikke var sket, f.eks. en invasion fra det ydre rum eller en kommunistisk overtagelse af landet, eller at deres kroppe var blevet forandret på en eller anden måde. CIA mente angiveligt, at det var vigtigt at lære, hvordan almindelige borgere ville reagere på sådanne ting, hvis de skete. Stoffet gjorde nogle gange scenarierne mere troværdige. Virkningerne af disse eksperimenter var ofte skadelige for forsøgspersonerne, selv flere år senere, på grund af den intense angst eller frygt, der opstår, når nogen ubevidst tager et stof som LSD.
LSD blev først populært i 1960'erne. En Harvard-psykologiprofessor, Timothy Leary, begyndte at opfordre folk til at prøve stoffet dengang. Universitetsstuderende deltog villigt i LSD-eksperimenter. Disse eksperimenter blev foretaget af psykologer og andre fagfolk. Leary og to af de personer, han arbejdede sammen med, Richard Alpert og Ralph Metzner, mente, at stoffets forvandlende virkninger kunne være en slags "genfødsel" for brugerne, på samme måde som mange religioner tilbød dem. De skrev en bog, The Psychedelic Experience, som var baseret på den tibetanske Dødebog. Leary blev efterhånden kendt i 1960'ernes hippiebevægelse for sit slogan om LSD: "Turn on, tune in, tune in, drop out". Hippierne var en modkulturel bevægelse. En række berømte rockbands, herunder Beatles og Grateful Dead, blev kendt for deres brug af LSD, og selv en ny type rockmusik, kaldet "acid rock", blev født ud af denne dille.
LSD blev hurtigt et populært stof uden for lægeverdenen. Mange mennesker begyndte at bruge eller give LSD tilfældigt. "Acid-fester" og "acid-tests" blev en social dille. Stoffet blev nogle gange givet til personer uden at de vidste det, ofte i form af punch eller drinks med "spidser". Der opstod visse problemer, da nogle tilfældige brugere begyndte at opleve bivirkninger, såsom "flashbacks" og psykotiske symptomer, selv om begge disse er sjældne. Undertiden blev der set tegn på depression og ustabilitet. På grund af udbredelsen af LSD-brug uden for det medicinske samfund forbød den amerikanske regering LSD (gjorde det ulovligt at fremstille, have eller bruge LSD) i 1967. Andre lande fulgte snart efter.
Farer ved brug af LSD
Den mest almindelige fare ved at tage LSD er at få en dårlig oplevelse, som kaldes et "bad trip". Under et dårligt trip kan folk føle sig meget bange og bekymrede, og de kan have meget triste tanker. Et dårligt trip kan føre til varige dårlige minder og endda til psykiske skader. Brugere, der kommer ud af kontrol, eller som forsøger at skade sig selv, bør bringes til lægehjælp.
Mange ulovlige stoffer, som f.eks. heroin og kokain, er meget vanedannende. Det betyder, at folk, der begynder at tage stoffet, vil blive ved med at tage det, selv om det skader deres fysiske og mentale helbred. LSD er ikke vanedannende for kroppen eller sindet. []
En anden fare ved at bruge LSD er, at det gør en person påvirket (beruset). Når folk er påvirket, kan de komme ud for ulykker eller gøre ting, som de normalt ikke ville gøre. I nogle sjældne tilfælde udvikler folk, der tager LSD, en psykose.
Hyppig eller regelmæssig brug af LSD kan resultere i flashbacks. I et flashback føler personen, at stoffet begynder at påvirke ham eller hende igen, selv om han eller hun ikke har taget en dosis den dag. Dette kan fremkaldes af stress. Bemærk, at over 75 % af LSD-brugerne hævder, at de aldrig har haft "flashback".
Det er blevet sagt, at nogle mennesker, der bruger LSD, kan få skader på deres kromosomer, men det er en myte baseret på en forkert rapport, som blev modbevist kort efter offentliggørelsen.
Juridisk status
LSD er ulovligt i USA, Australien, New Zealand, Storbritannien og det meste af Europa. Nogle lande håndhæver lovene mod LSD meget strengt. Andre lande håndhæver ikke loven særlig meget. LSD er blevet fremstillet ulovligt siden 1960'erne.
Trivia
- Kunstner under påvirkning af LSD
- En næsten komplet liste over LSD-slangudtryk som defineret af Det Hvide Hus' narkotikapolitik
