Antidepressiva: typer, virkning og anvendelser ved depression og angst
Få klar viden om antidepressiva: typer (SSRI, SNRI, TCA, MAOI), virkning, bivirkninger og anvendelser ved depression og angst — praktisk vejledning for patienter og pårørende.
Et antidepressivt middel er en type medicin, der bruges til at behandle mennesker med humørsygdomme, herunder depression, og også til at behandle mennesker med angstlidelser. Nogle mennesker tager antidepressiva desuden til andre formål, fx for at mindske seksuel lyst eller behandle for tidlig sædafgang.
Der findes flere forskellige grupper af antidepressiva, som virker på forskellige neurotransmittersystemer i hjernen. De mest almindelige grupper er monoaminoxidasehæmmere (MAOI), tricykliske antidepressiva (TCA), tetracykliske antidepressiva (TeCA), selektive serotonin-genoptagelseshæmmere (SSRI) og serotonin-norepinephrin-genoptagelseshæmmere (SNRI). Der findes også andre typer som bupropion (NDRI), mirtazapin (ofte kaldet NaSSA) og trazodon (SARI).
Hvordan virker antidepressiva?
Antidepressiva påvirker primært signalstofferne serotonin, noradrenalin og/eller dopamin i hjernen. Kort fortalt øger de tilgængeligheden af disse signalstoffer i synapserne, hvilket over tid kan forbedre stemningsleje, reducere angst og normalisere søvn- og appetitmønstre. Mange lægemidler giver først mærkbar effekt efter 2–6 uger, og fuld respons kan tage længere tid.
Typer og eksempler
- SSRI (fx sertralin, escitalopram, citalopram, fluoxetin, paroxetin) — ofte førstevalg ved depression og angst pga. relativt god sikkerhedsprofil.
- SNRI (fx venlafaxin, duloxetin) — virker både på serotonin og noradrenalin; anvendes ved depression, angst og visse smertetilstande.
- TCA (fx amitriptylin, nortriptylin, klomipramin) — effektive men med flere bivirkninger; anvendes også til neuropatiske smerter og migræneprofylakse.
- MAOI (fx fenelzin) — sjældnere brugt pga. interaktioner og kostrestriktioner (tyramin‑holdig mad kan give hypertensiv krise).
- Andre (fx bupropion, mirtazapin, trazodon, vortioxetin) — bruges ved særlige behov, fx ved manglende effekt eller uønskede bivirkninger fra andre grupper.
Indikationer
- Major depressiv lidelse
- Generaliseret angst, panikangst, socialangst
- Tvangslidelse (OCD), posttraumatisk stresslidelse (PTSD)
- Neuropatiske smerter, fibromyalgi og kroniske smertetilstande (visse præparater)
- Forebyggelse af migræne (udvalgte præparater)
- Rygestop (bupropion) og behandling af for tidlig sædafgang (visse SSRI eller dapoxetin)
Bivirkninger og risici
Bivirkninger varierer mellem medikamentgrupper, men almindelige generelle bivirkninger omfatter:
- Kvalme, hovedpine, søvnforstyrrelser (søvnløshed eller træthed)
- Vægtændringer
- Seksuelle bivirkninger (nedsat libido, forsinket orgasme eller anorgasmi)
- Tør mund, forstoppelse, sløret syn (især TCA pga. antikolinerge effekter)
- Blodtryksændringer eller hjerte-kar‑effekter (vigtige ved TCA og visse SNRI)
Særlige og alvorlige risici:
- Serotoninsyndrom: overaktivitet i serotonerge systemer kan opstå ved kombination af flere serotonerge lægemidler; symptomer er agitation, feber, svedtendens, tremor og hyperrefleksi. Dette er en medicinsk nødsituation.
- Interaktioner: især MAOI har alvorlige interaktioner med andre lægemidler og fødevarer med højt tyraminindhold.
- Forværret selvmordstanker: hos børn, unge og unge voksne kan der i nogle tilfælde ses øget selvmordsadfærd ved opstart; tæt opfølgning anbefales.
- Abrupt seponering: nogle præparater kan give seponeringssymptomer (fx svimmelhed, elektriske stød-fornemmelser, influenza‑lignende symptomer); derfor bør dosis ofte nedtrappes gradvist.
Praktiske råd og behandlingstid
- Effekt ses ofte først efter 2–6 uger; hvis ingen effekt efter 6–8 uger, kan skift eller dosisjustering overvejes af lægen.
- Ved første depressive episode anbefales ofte at fortsætte i mindst 6–12 måneder efter remission; længere ved tilbagevendende episoder.
- Undgå kombinationer af serotonerge lægemidler uden lægeligt overblik pga. risiko for serotoninsyndrom.
- Informer altid lægen om alle andre lægemidler, naturmidler (fx johannesurt/Hypericum perforatum) og alkoholforbrug pga. interaktioner.
- Ved graviditet eller ønsket graviditet bør risiko/nytte-vurdering foretages i samråd med speciallæge i psykiatri eller jordemoder/læge.
Opfølgning og kombinationsterapi
Regelmæssig opfølgning er vigtig for at vurdere effekt og bivirkninger. Antidepressiva virker bedst i kombination med psykologisk behandling (fx kognitiv adfærdsterapi) for mange tilstande. Ved svær eller behandlingresistent depression kan elektrokonvulsiv behandling (ECT), specialiseret medicinsk vurdering eller kombination af flere lægemidler være nødvendigt.
Konklusion: Antidepressiva er effektive redskaber til behandling af depression og mange angstrelaterede lidelser, men valg af præparat, dosis og varighed bør tilpasses individuelt og overvåges af sundhedspersonale. Kontakt læge eller psykiater ved spørgsmål om start, skift eller seponering af medicin.
Fluoxetin, et SSRI-antidepressivum.
Sådan fungerer de
Antidepressiva virker for at forbedre humøret. Lægerne mener, at når en person er deprimeret, fungerer kemikalierne i hjernen ikke korrekt. Antidepressive midler afbalancerer disse kemikalier og løfter depressionen.
Spørgsmål og svar
Q: Hvad er et antidepressivt middel?
A: Et antidepressivt middel er en type medicin, der bruges til at behandle humørsvingninger som depression og angstlidelser.
Q: Hvad er nogle af de måder, man bruger antidepressiva på?
A: Antidepressiva kan bruges til at sænke sexlysten, behandle for tidlig sædafgang og lindre humørsvingninger.
Q: Hvad er de forskellige typer af antidepressiva?
A: Der findes fem typer antidepressiva: monoaminooxidasehæmmere (MAOI), tricykliske antidepressiva (TCA), tetracykliske antidepressiva (TeCA), selektive serotonin-genoptagelseshæmmere (SSRI) og serotonin-noradrenalin-genoptagelseshæmmere (SNRI).
Q: Kan antidepressiva behandle angstlidelser?
A: Ja, antidepressiva kan bruges til at behandle angstlidelser.
Q: Hvordan virker antidepressiva?
A: Antidepressiva virker ved at påvirke neurotransmittere, de kemiske stoffer i hjernen, som regulerer humør og følelser.
Q: Er der nogen bivirkninger ved at tage antidepressiva?
A: Ja, der er potentielle bivirkninger ved at tage antidepressiva, f.eks. kvalme, hovedpine, vægtøgning og seksuel dysfunktion.
Q: Hvad skal man gøre, hvis man tror, man har brug for at tage antidepressiv medicin?
A: Hvis man tror, at man har brug for at tage antidepressiv medicin, bør man tale med sin læge eller en psykolog, som kan anbefale den bedste behandling.
Søge