Antisocial personlighedsforstyrrelse

DSM-IV-kriterier

Ifølge den seneste version af Diagnostic and Statistical Manual of Mental Disorders (DSM-IV) har en person ASPD, hvis vedkommende opfylder følgende krav:

A. Siden 15-årsalderen har personen vist et mønster med at være ligeglad med og krænke andres rettigheder. Dette mønster skal være gennemgribende, hvilket betyder, at personen sædvanligvis handler på denne måde i forskellige sammenhænge. Dette mønster viser sig ved mindst tre af følgende handlinger:

1. Personen overholder ikke loven og gør gentagne gange ting, som han eller hun kan blive anholdt for
2. Personen vildleder og bedrager ofte andre med vilje. Han eller hun kan gøre dette ved at lyve gentagne gange, bruge aliasser (falske navne) eller snyde andre mennesker (enten for penge eller for sjov).
3. Personen er impulsiv eller planlægger ikke i forvejen.
4. Personen bliver let irriteret eller vred og er aggressiv. Han eller hun kommer gentagne gange i fysiske slagsmål eller overfalder andre.
5. Personen viser ingen bekymring for andre menneskers eller sin egen sikkerhed.
6. Personen er konsekvent uansvarlig. Han eller hun forsøger måske ikke at beholde et job eller overholde økonomiske forpligtelser, som f.eks. regninger og gæld.
7. Personen viser ingen anger over at have såret andre; han eller hun sårer, stjæler fra eller behandler andre dårligt uden anger.

B. For at blive diagnosticeret med ASPD skal personen være mindst 18 år gammel.

C. I en alder af 15 år syntes han eller hun at udvise adfærdsforstyrrelser.

D. Personens antisociale adfærd er ikke forårsaget af skizofreni eller en manisk episode.

ASPD vs. psykopati

ASPD er ikke det samme som psykopati. De to ligner hinanden; personer med begge tilstande kan udvise lignende adfærd. De diagnosticeres dog forskelligt. Ved hjælp af DSM-kriterierne er en diagnose af ASPD baseret på en persons adfærd. Der findes ingen officiel, vedtaget definition eller sæt af diagnostiske kriterier for psykopati, men de fleste værktøjer, der måler psykopati, fokuserer på personlighedskarakteristika såvel som adfærd.

De fleste mennesker, der scorer højt på Hare Psychopathy Checklist (PCL-R), den mest populære måling af psykopati, kan også kvalificere sig til ASPD. Personer med ASPD scorer dog ikke rutinemæssigt højt på PCL-R. Dette tyder på, at de fleste psykopater opfylder betingelserne for ASPD, men at de fleste personer med ASPD ikke opfylder betingelserne for psykopater. Diagnosen ASPD dækker de fleste psykopater samt mange flere mennesker, som ikke er psykopater. Diagnosen ASPD dækker to til tre gange så mange fanger som diagnosen psykopati.

Undertyper

Afhængigt af adfærden er der blevet identificeret forskellige ASPD-subtyper:

• Intrumentaliseret type: Mennesker, der er klassificeret i denne undertype, bekymrer sig om magt, materielle goder og penge. De er meget selvsikre og mangler følelser som f.eks. anger, empati eller frygt. De ønsker ikke at ændre deres adfærd. Denne type ligner meget det, der tidligere blev kaldt "psykopati".
• Impulsiv type: Disse mennesker er meget impulsive, har svært ved at kontrollere deres handlinger og er hurtige til at dømme andres handlinger som negative. I de fleste tilfælde vil den person, der lider, ikke bemærke denne manglende evne. Disse mennesker er også meget følelsesladede; følelser som frygt og vrede er almindelige. De er let frustrerede og udviser hurtigt aggressiv adfærd. Disse mennesker søger ikke efter materiel vinding.
• Frygtfuld type: Disse mennesker lider ofte af depression og er generte eller frygtsomme. Når de bliver provokeret, er deres voldelige adfærd overdreven og ofte større end de andre typer. Uden for disse udbrud er de i kontrol og bliver næppe bemærket. Meget ofte har denne gruppe gennemlevet traumatiske begivenheder.

Der forekommer også blandede typer. Der er en debat om undertyperne.