Hartheim Euthanasi Center (tysk: NS-Tötungsanstalt Hartheim) var et drabscenter, som Nazityskland brugte til at dræbe handicappede under Anden Verdenskrig. Nazisternes ideer om eugenik sagde, at mennesker med handicap var "liv uværdige til livet". Hartheim var et af seks "eutanasicentre", som nazisterne oprettede i forbindelse med deres T4-eutanasiprogram. Deres mål var at komme af med alle Tysklands handicappede. Aflivningscentret havde til huse i Hartheim Slot i Alkoven nær Linz i Østrig.

Hartheim var en central del af det nazistiske T4-program (ofte kaldet Aktion T4), hvor man systematisk udvalgte, transportede og myrdede mennesker med fysiske og psykiske handicap. Ofrene blev ofte udvalgt gennem lægeverskrivelser og lister fra institutioner; de blev bragt til centret under påskud af medicinsk undersøgelse eller pleje. Ankomne blev ført ind i lokaler, der var udstyret til at ligne bade eller brusebad, men i stedet blev de udsat for giftig gas. Ligene blev efterfølgende krematoreret eller anbragt i massegrave.

Metoder og videre anvendelse: De tekniske løsninger og organisatoriske procedurer, som blev udviklet i Hartheim og de andre eutanasicentre, spillede en direkte rolle i opbygningen af de senere udryddelseslejre. Ud over patienter fra psykiatriske institutioner blev Hartheim også brugt til at dræbe fanger fra koncentrationslejre under særlige selektionsaktioner. Drabsmetoderne var præget af systematik, hemmeligholdelse og bureaukratisk tilsløring.

Antal ofre og ofrenes oprindelse: Anslåede tal for ofrene ved Hartheim varierer mellem kilder; de fleste angiver, at der er tale om titusinder. Mange ofre kom fra Østrig og Tyskland, men også fra besatte områder. Aktion T4 som sådan menes at have kostet omkring 70.000 mennesker livet i de officielle faser, og når man medregner de mere hemmelige og lokale drabsaktioner, løber det samlede antal for hele den nazistiske "eutanasi"-politik op i et meget højere tal.

Efter krigen og mindesmærke: Efter 1945 blev flere af de ansvarlige for T4-programmet stillet for retten, men langt fra alle blev retsforfulgt eller dømt. I dag fungerer Schloss Hartheim som mindesmærke og dokumentationssted, hvor besøgende kan få viden om de nazistiske drab, ofrenes skæbner og de ideologier, der lå bag. Stedet indgår i det brede arbejde med at bevare erindringen om ofrene og modvirke forglemmelse.

Hartheim står i dag som et stærkt vidnesbyrd om, hvordan medicinsk autoritet og bureaukrati kan blive misbrugt til systematisk menneskedrab. Der arbejdes fortsat med dokumentation, forskning og formidling for at fastholde historien om ofrene og forstå mekanismerne bag sådanne forbrydelser.