Hedjet — Hvid krone i Øvre Egypten: Historie, symbolik og Pschent
Hedjet – hvid krone i Øvre Egypten: opdag historien, symbolikken og Pschent; Nekhbet, Wadjet og faraonens magt i oldtidens egyptiske ikonografi.
Hedjet er navnet på den hvide krone i Øvre Egypten, som blev brugt i det gamle Egypten. Kronen var hvid, og efter at Nedre og Øvre Egypten blev forenet, blev den kombineret med Deshret, den røde krone fra Nedre Egypten. Denne dobbeltkrone blev kaldt Pschent. Symbolet, der nogle gange blev brugt til Hedjet, var gribgudinden Nekhbet. Dette ville blive vist ved siden af hovedet af kobra-gudinden Wadjet, Uraeus, på Pschent.
Beskrivelse og fremstilling
Hedjet afbildes i kunst som en høj, kegleformet hvid krone, ofte uden synlige udsmykninger ud over sin karakteristiske form. Der er ingen bevarede originale eksemplarer af Hedjet i arkæologiske fund — kronerne kendes primært fra vægrelieffer, skulpturer, kongepaletter og gravdekorationer. Det antages, at kronerne kunne være fremstillet af tekstil, læder, filt eller letmetaller og måske være beklædt eller malet for at give den blanke hvide overflade.
Historisk udvikling
Hedjet går tilbage til før det tidlige dynastiske Egypten og ses på afbildninger fra det sene predynastiske niveau. Efter samlingen af landet (ca. 3100 f.Kr.) blev Hedjet et fast element i faraoens ikonografi, hvor den oftest symboliserer hans herredømme over Øvre Egypten. Sammen med Deshret, den røde krone, blev den til Pschent, dobbeltkronen, som viste den forenede kongemagt over både Øvre og Nedre Egypten.
Symbolik og religiøs betydning
- Regional autoritet: Hedjet repræsenterer Øvre Egyptens territorium og de lokale religiøse magter.
- Guddommelig beskyttelse: Kronen associeres ofte med guddommeligt beskyttende symbolik — især gudinderne Nekhbet (grib) og Wadjet (kobra), som tilsammen udgør de såkaldte "To Dronninger" eller "Two Ladies" (nebty), beskyttere af kongen og landet.
- Faraoens rolle: Ved at bære Hedjet (eller Pschent) manifesterede faraoen sin rolle som både verdslig hersker og formidler af kosmisk orden (ma'at).
Pschent — den dobbelte krone
Pschent er resultatet af sammensætningen af Hedjet (hvid) og Deshret (rød). Den dobbelte krone symboliserer foreningen af Øvre og Nedre Egypten og blev båret ved officielle lejligheder, i ceremonier og afbildet i kongelig ikonografi. Ofte ses Wadjet som Uraeus (den oprejste kobra) på den ene side af Pschent og Nekhbet som en siddende eller udfoldet grib på den anden — et visuelt udtryk for kongens samlede legitimitet og guddommelige beskyttelse.
Ikonografi, titler og brug
Kronens motiv er almindeligt i statuer, reliefs og kongepaletter (for eksempel den berømte Narmer-paletterelief, hvor symboler for de to kroner optræder). Faraoens titulatur og visuelle fremtoning benyttede ofte både kronen og symbolerne for Wadjet og Nekhbet for at understrege hans suverænitet. Udover Pschent kunne faraoen skifte mellem forskellige hovederklædninger afhængigt af anledning: hvid krone, rød krone, dobbelte krone, nemes-hovedklæde mv.
Arværd og moderne fortolkning
Eftersom ingen originale hedjet-kroner er bevaret, bygger moderne forståelse på ikonografiske kilder og sammenligninger med samtidsmaterialer. Forskere diskuterer stadig hvordan de præcist blev fremstillet og båret rent praktisk, men deres symbolske betydning som tegn på regional magt og kongelig enhed er utvetydig. Hedjet og dens rolle i Pschent forbliver et centralt element i studiet af oldegyptisk kongeideologi og statsdannelse.
Hedjet, den hvide krone i Øvre Egypten
Historie
Den hvide krone har en lang historie, der går helt tilbage til den prædynastiske periode. Det viser, at kongedømmet har været grundlaget for det egyptiske samfund i nogen tid. Det tidligste billede af Hedjet menes at have været i Qustul i Nubien. Nye fund, især udgravningen af kirkegård U og tome U-j, der dateres til Naqada IIIA, har vist, at den optræder tidligere i Egypten.
Nekhbet, den beskyttende gudinde i Nekhebet (det moderne el Kab) nær Hierakonpolis, blev vist som en kvinde, nogle gange med et gribhoved, iført den hvide krone. Falkeguden Horus fra Hierakonpolis (egyptisk: Nekhen) blev generelt vist iført en hvid krone. Den hvide krone er på Narmer-paletten, der blev fundet i Hierakonpolis. Den viser kongen af syd iført hedjet, der triumferer over sine fjender fra nord. Kongerne i det forenede Egypten så sig selv som Horus' efterfølgere. Vaser fra Khasekhemwy's regeringstid viser kongen som Horus iført den hvide krone.
Ligesom med Deshret (den røde krone) er der ikke bevaret noget eksempel på den hvide krone. Det er ukendt, hvordan den blev fremstillet, eller hvilke materialer der blev brugt. Det er muligt, at den blev lavet af filt eller læder. Det faktum, at der aldrig er fundet nogen krone, kunne tyde på, at kronen blev overdraget fra en hersker til den næste, ligesom i nutidens monarkier.
· 
Tidlig dynastisk, den hvide krone: Narmer-paletten fra farao Narmer
· 
Lille bronzestatuering brug med Hedjet, Hvid krone
Spørgsmål og svar
Q: Hvad er Hedjet?
A: Hedjet er navnet på den hvide krone fra Øvre Egypten, der blev brugt i det gamle Egypten.
Q: Hvilken farve havde kronen?
A: Kronen var hvid.
Q: Hvad skete der med Hedjet og Deshret, da Nedre og Øvre Egypten sluttede sig sammen?
A: Da Nedre og Øvre Egypten sluttede sig sammen, blev Hedjet kombineret med Deshret, Nedre Egyptens røde krone.
Q: Hvad blev dobbeltkronen kaldt efter kombinationen?
A: Dobbeltkronen blev kaldt Pschent.
Q: Hvad var det symbol, der nogle gange blev brugt for Hedjet?
A: Det symbol, der nogle gange blev brugt for Hedjet, var gribbegudinden Nekhbet.
Q: Hvad blev vist ved siden af hovedet af kobragudinden Wadjet på Pschent?
A: Gribbegudinden Nekhbet blev vist ved siden af hovedet af kobragudinden Wadjet på Pschent.
Q: Hvad er Uraeus?
A: Uraeus er symbolet for kobraen på Pschent.
Søge