Heptarchy
Heptarkiet (oldgræsk: ἑπτά + ἀρχή, syv + rige) er en samlet betegnelse for syv angelsaksiske kongeriger. Disse var: Northumbria, Mercia, East Anglia, Essex, Kent, Sussex og Wessex. De angelsaksiske kongeriger blev til sidst til Kongeriget England. Udtrykket har været i brug siden det 16. århundrede. Det bruges både om de syv kongeriger og om den periode, hvor de eksisterede.
Et kort over kongerigerne i det angelsaksiske heptarki
Heptarkiets oprindelse
Ideen om et heptarki, en gruppe af syv uafhængige kongeriger, menes at stamme fra den engelske historiker Henry of Huntingdon i det 12. århundrede. Han opregnede de syv angelsaksiske kongeriger i sin Historia Anglorum (History of the English People). Bede opstillede imidlertid den idé, at flere kongeriger var mere dominerende end andre (på forskellige tidspunkter). Han opstillede en liste over konger, der dominerede de andre kongeriger. Skillelinjen mellem disse kongeriger var floden Humber. Northumbria (Deira og Bernicia) var det nordlige kongerige, mens de resterende kongeriger var de sydlige engelske kongeriger. Det egentlige udtryk "heptarki" blev først brugt i det 16. århundrede af William Lambarde. Hans træsnitkort fra 1568 er den tidligste kendte brug af udtrykket.
Udtrykket heptarki bruges nogle gange om et forbund mellem de kongeriger, som ikke eksisterede. Fra det 6. århundrede til det 9. århundrede var der ganske enkelt tale om syv kongeriger, som blev oprettet af de germanske invasioner og deres efterkommere. Der var ikke meget lighed mellem dem. Northumbria, Mercia og Wessex var de mest magtfulde af de syv og dominerede ofte de andre. Rigerne blev gradvist reduceret i antal. Heptarkiet sluttede stort set med vikingernes ankomst. Udtrykket heptarki var populært blandt forskere fra det 16. til det 19. århundrede, men bruges lejlighedsvis i dag.
Bretwaldas
Oprindeligt opregnede Bede syv konger, som havde myndighed over de andre kongeriger i England på det tidspunkt. Den angelsaksiske krønike nævner den ottende bretwalda:
- Aelle konge af sydsakserne (Sussex)
- Ceawlin konge af vestsakserne (Wessex)
- Aethelbert konge af Kent
- Raedwald konge af East Anglia
- Edwin konge af Northumbria
- Oswald konge af Northumbria
- Oswiu konge af Northumbria
- Egbert konge af vestsakserne (Wessex)
To Mercianske konger fra det 8. århundrede kan også betragtes som bretwaldas:
- Aethelbald konge af Mercia
- Offa, konge af Mercia
Heptarkiets kongeriger
De syv kongeriger var:
Spørgsmål og svar
Q: Hvad er heptarkiet?
A: Heptarkiet er et kollektivt navn for syv angelsaksiske kongeriger.
Q: Hvad er navnene på de syv angelsaksiske kongeriger?
A: De syv kongeriger er Northumbria, Mercia, East Anglia, Essex, Kent, Sussex og Wessex.
Q: Hvad henviser begrebet heptarki til?
A: Begrebet Heptarki refererer både til de syv kongeriger og til den tidsperiode, de eksisterede i.
Q: Hvornår blev udtrykket heptarki taget i brug?
A: Udtrykket har været i brug siden det 16. århundrede.
Q: Blev de angelsaksiske kongeriger til sidst ét enkelt kongerige?
A: Ja, de angelsaksiske kongeriger blev til sidst til Kongeriget England.
Q: Hvad betyder ordet heptarki på oldgræsk?
A: Heptarki kommer fra de oldgræske ord "ἑπτά", der betyder syv, og "ἀρχή", der betyder rige.
Q: Hvilke angelsaksiske kongeriger er inkluderet i heptarkiet?
A: De angelsaksiske kongedømmer, der indgår i Heptarkiet, er Northumbria, Mercia, East Anglia, Essex, Kent, Sussex og Wessex.
