Armeniens historie: Armeniernes oprindelse fra 9000 f.Kr. til i dag

Opdag Armeniens historie: armeniernes oprindelse fra 9000 f.Kr. til i dag — arkæologi, kulturer og kulturel arv gennem årtusinder.

Armeniens og armeniernes historie er meget gammel og kan gå mindst 2000 f.Kr. tilbage. Arkæologer mener, at Shulaveri-Shomu-kulturen i det centrale Transkaukasusområde og Armenien i dag er den tidligst kendte forhistoriske kultur i området, der er kulstof-dateret til omkring 6000-4000 f.Kr. Men en nyere opdaget grav er blevet dateret til 9000 f.Kr. En anden tidlig kultur i det armenske højland og de omkringliggende områder - Kura-Araxes-kulturen - ligger i perioden ca. 4000 - 2200 f.Kr. og menes at have gået over i Trialeti-kulturen (ca. 2200 - 1500 f.Kr.), og det betyder, at armenere er en af de ældste indoeuropæiske undergrupper.

Forhistorie og oldtid

De arkæologiske fund fra Shulaveri-Shomu og Kura-Araxes viser, at området havde avanceret landbrug, husdyrhold, metalforarbejdning og handelsforbindelser i løbet af stenalderen og bronzealderen. I bronzealderen voksede komplekse samfærd og gravskikke frem (Trialeti-kulturen), som peger på social differentiering og kulturel kontinuitet.

Urartu og dannelsen af et armensk rige

I det første årtusinde f.Kr. opstod kongeriget Urartu (omkring 9.-6. århundrede f.Kr.) på det armenske højland. Urartu var en stærk politisk og kulturel enhed i regionen, kendt for fæstninger, kunstvandingssystemer og monumenter. Mange historikere mener, at armenernes forfædre gradvist indtog området efter Urartus fald, og over tid udviklede det, vi i dag kalder det armenske folk og sprog.

Sprog og identitet

Det armenske sprog udgør en særskilt gren af den indoeuropæiske sprogfamilie. Tidlige former af sproget er bevaret i inskriptioner og senere i klassisk armensk (grabar). Sprogudviklingen og kontinuiteten i regionen er en vigtig grund til, at armenere betragtes som en af de ældste indoeuropæiske befolkningsgrupper i området.

Kristendommens indførelse og middelalderen

I begyndelsen af 300-tallet e.Kr. blev armenisk identitet stærkt præget af kristendommen. Ifølge traditionen gjorde kong Tiridates III kristendommen til statsreligion omkring år 301, hvilket gjorde Armenien til den første stat, der officielt antog kristendommen. I begyndelsen af 400-tallet skabte munk og lærd Mesrop Mashtots det armenske alfabet (ca. 405 e.Kr.), hvilket fik afgørende betydning for national kultur, litteratur og kirkeliv.

Gennem middelalderen opstod flere armenske kongedømmer og fyrstedømmer, blandt andet Bagratid-riget (ca. 885–1045), og senere det armenske kongerige i Cilicien (1080–1375), som spillede en vigtig rolle i kontaktfladen mellem østlige og vestlige riger og i korstiden.

Tidlig moderne periode: mellem persiske og osmanniske riger

I århundrederne efter middelalderen blev armensk territorium ofte et grænseland mellem stormagter som Osmannerriget og safavide- og qajar-perserne. Mange armenere levede under de såkaldte millet-systemer, hvor religiøse mindretal havde en vis autonomi under det osmanniske styre. Samtidig koncentrerede store dele af den armenske befolkning sig i både østlige dele (under persisk og siden russisk kontrol) og vestlige områder (under osmannisk kontrol).

Det 19. og tidlige 20. århundrede

Ruslands ekspansion i Kaukasus i det 19. århundrede førte til, at store dele af Østarmænien kom under russisk styre, mens Vestarmænien forblev i Osmannerriget. I denne periode voksede national bevidsthed, kulturel vækkelse og politiske bevægelser for selvstyre. Første verdenskrig og de efterfølgende begivenheder førte til en af de mest dramatiske og tragiske episoder i armeniernes historie: massedrabet og fordrivelsen af armenere fra det osmanniske område i 1915–1917, hvor mange hundreder tusinder – efter nogle skøn op til 1,5 millioner mennesker – mistede livet eller blev fordrevet. Genocidets anerkendelse er i dag et stort internationalt og politisk emne.

Fra folkerepublik til sovjetsk republik og modern tid

Efter Første Verdenskrig erklærede Armenien sig kortvarigt uafhængigt som Den Første Armeniske Republik (1918–1920), men blev i 1920 indlemmet i Sovjetunionen som Den Armeniske SSR. Under sovjettiden gennemgik landet industrialisering, urbanisering og en form for stabilitet, men også tab af selvstændighed. I 1988 ramte det store Spitak-jordskælv Armenien hårdt, og samme år begyndte den etniske konflikt om Nagorno-Karabakh (Artsakh), som førte til krig mellem Armenien og Aserbajdsjan i begyndelsen af 1990'erne.

Efter Sovjetunionens sammenbrud genvandt Armenien sin uafhængighed i 1991. Landet har siden arbejdet på at opbygge politiske institutioner, stabilisere økonomien og håndtere den fortsatte konflikt om Nagorno-Karabakh, som også har involveret perioder med vold og diplomatiske forhandlinger (særligt markant er krigene i 1992–1994 og i 2020).

Kultur, diaspora og arv

Armeniens kultur er rig og mangfoldig: den armenske apostolske kirke, middelalderlige klostre og khachkars (udskårne korssten) er UNESCO-beskyttede og symboliserer landets historiske kontinuitet. Litteratur, musik, billedkunst og gastronomi har overlevet og udviklet sig både i hjemlandet og i en stor verdensomspændende diaspora. Mange millioner armenere bor uden for Republikken Armenien i lande som Rusland, USA, Frankrig, Libanon og mange andre, hvor de har opbygget stærke samfund og bevaret sprog og traditioner.

Dagens Armenien

Moderne Armenien er en parlamentarisk republik med omkring 3 millioner indbyggere i selve landet (tallet kan variere med demografiske ændringer og migration). Økonomisk er landet præget af it-sektoren, landbrug, turisme og en voksende interesse for investeringer. Geopolitisk står Armenien overfor udfordringer i forholdet til nabolande, især Aserbajdsjan og Tyrkiet, men også muligheder for samarbejde gennem regionale og internationale partnere.

Vigtige emner at følge

• Fortsat forsoning og diplomati omkring Nagorno-Karabakh og fastlæggelse af stabile grænser.
• Økonomisk udvikling, investeringer og bekæmpelse af korruption.
• Bevaring og promovering af kulturel arv og sprog, både i Armenien og i diasporaen.
• International anerkendelse af historiske begivenheder og menneskerettighedsspørgsmål.

Armeniens historie rummer dybe lag af forhistorisk kultur, oldtidens riger, tidlig kristen identitet, middelalderlig statsdannelse, svære moderne prøvelser og nutidens bestræbelser på at skabe stabilitet og udvikling. Denne lange historie forklarer både den stærke nationale identitet og den brede kulturelle arv, som armenere bærer med sig i dag.

Spørgsmål og svar

Q: Hvor gammel er Armeniens og armeniernes historie?

Q: Hvad er den tidligst kendte forhistoriske kultur i Armenien og den centrale Transkaukasus-region?

Q: Hvornår er Kura-Araxes-kulturen?

Q: Hvad er Trialeti-kulturen?

Q: Hvem menes at være en af de ældste indoeuropæiske undergrupper?

Q: Hvornår blev der opdaget en ny grav i Armenien?

Q: Hvad siger arkæologerne om den tidligst kendte forhistoriske kultur i Armenien?

Søg efter bogstav