Global 200: WWFs liste over prioriterede økoregioner og bevaringsstatus
Læs om WWFs Global 200: prioriterede økoregioner, deres bevaringsstatus (kritisk, truet, sårbar, intakt) og hvordan over halvdelen af områderne er truede.
Global 200 er en liste over økoregioner, der af Verdensnaturfonden (WWF) er udpeget som prioriterede bevaringsområder. Ifølge WWF defineres en økoregion som en "forholdsvis stor land- eller vandområde, der indeholder et karakteristisk sæt af naturlige samfund, som har et stort flertal af deres arter, dynamik og miljøforhold til fælles (Dinerstein et al. 1995, TNC 1997)."
WWF lancerede Global 200 som en strategisk prioriteringsliste med det formål at identificere de økoregioner, som samlet set repræsenterer jordens største biologiske mangfoldighed og mest karakteristiske økosystemer. Listen omfatter både terrestriske, ferskvands- og marine økoregioner og dækker vigtige biomer over hele kloden. I praksis bruges Global 200 til at fokusere beskyttelsesindsatser, forskning og finansiering der, hvor indsatsen kan have størst betydning for bevarelse af globale økosystemer.
Selvom navnet antyder tallet 200, omfatter listen et lidt andet antal udpegede enheder, fordi terrestriske, ferskvands- og marine områder tælles særskilt. Udvælgelsen bygger på en kombination af kriterier, herunder arterigdom, endemisme (arter unikke for området), tilstedeværelsen af unikke eller truede højere taxa, samt hvor velbevaret økosystemets dynamik og processer er.
WWF tildeler hver økoregion i Global 200 en bevaringsstatus: kritisk eller truet, sårbar og relativt stabil eller intakt. Over halvdelen af økoregionerne i Global 200 er klassificeret som truede.
De tre bevaringskategorier betyder i grove træk:
- Kritisk eller truet: Økosystemet er stærkt reduceret i udbredelse eller stærkt fragmenteret, og mange arter er i alvorlig tilbagegang. Behov for hurtig og målrettet indsats.
- Sårbar: Økosystemet er påvirket af menneskelige aktiviteter (arealanvendelse, forurening, overudnyttelse) og kan uden foranstaltninger ryge ind i en kritisk tilstand.
- Relativt stabil eller intakt: Økosystemet fungerer stadig naturligt i høj grad og har relativt få tegn på omfattende ødelæggelse eller fragmentering; disse områder er vigtige at beskytte for at bevare helheden.
Udvælgelseskriterierne bag Global 200 inkluderer bl.a.:
- Arterigdom og koncentration af truede arter.
- Høj grad af endemisme (arter der kun findes i det pågældende område).
- Repræsentation af unikke eller sjældne økosystemtyper og økologiske processer.
- Økosystemets relative intakthed og potentiale for langsigtet bevarelse.
Global 200 anvendes af WWF, regeringer, forskere og bevarelsesorganisationer som et værktøj til prioritering af beskyttelsesindsatser, planlægning af naturbeskyttelse og allokering af resurser. Listen bidrager også til øget opmærksomhed om områder der har global betydning for biodiversitet, og kan bruges som begrundelse for at etablere eller udvide beskyttede områder.
Eksempler på velkendte økoregioner, der ofte nævnes i sammenhæng med Global 200, omfatter store tropiske regnskove som Amazonas og Kongobassinet, koralrev som Great Barrier Reef, unikke ø-økosystemer som Madagaskars skove samt biologisk righoldige områder i Sydøstasien (f.eks. Sundaland). Disse eksempler illustrerer både terrestriske og marine prioriteringer og den geografiske spredning af listen.
Der findes også kritik og begrænsninger ved Global 200: listen er strategisk og global i sit sigte, hvilket kan gøre den for grov til lokale beslutninger. Udvælgelsen afhænger af datagrundlaget på udgivelsestidspunktet, og nogle mener, at socioøkonomiske forhold, kulturarv og lokale behov bør indgå mere eksplicit i prioriteringerne. Desuden opdateres sådanne globale prioriteringslister ikke altid hyppigt nok til at afspejle nye trusler som accelererende klimaændringer.
På trods af begrænsningerne fortsætter WWF og samarbejdspartnere med at bruge og videreudvikle økoregionsbaserede tilgange i bevaringsarbejdet, herunder opdateringer af data, genomics- og landskabsniveau-planlægning samt samarbejde med lokale interessenter for at gøre indsatsen både effektiv og retfærdig.
Global 200: Terrestrisk
Tropiske og subtropiske fugtige løvskove
Afrotropisk
- Guineanske fugtige skove
- Kongolske kystskove
- Skove i Camerouns højland
- Nordøstlige congolske lavlandsskove
- Centrale congolske lavlandsskove
- Vestlige congolesiske fugtige skove
- Albertine Rift bjergskove
- Østafrikanske kystskove
- Østafrikanske bjergskove
- Madagaskars lavland og subhumide skove
- fugtige skove på Seychellerne og Mascareneøerne
Australasien
- Sulawesi fugtige skove
- Molukkernes fugtige skove
- Lavlandsskove på det sydlige Ny Guinea
- Ny Guineas bjergskove
- fugtige skove på Salomonerne-Vanuatu-Bismarck
- Queenslands tropiske regnskove
- Ny Kaledonien fugtige skove
- Skove på Lord Howe-Norfolk Islands
Indomalaya
- Sydvestlige Ghats bjergregnskove og fugtige løvskove
- Sri Lanka fugtige skove
- Nordindokina Subtropiske fugtige skove
- Fugtige skove i det sydøstlige Kina-Hainan
- Taiwan bjergskove
- Annamite Range fugtige skove
- Sumatraøerne lavlandsskove og bjergskove
- Filippinerne fugtige skove
- Palawan fugtige skove
- Kayah-Karen/Tenasserim fugtige skove
- Malaysiske lavlandsskove og bjergskove på halvøen Malaysias
- Borneos lavlandsskove og bjergskove
- Skove i Nansei Shoto-arkipelaget
- Fugtige skove på det østlige Deccanplateau
- fugtige skove i Naga-Manipuri-Chin-bjergene
- Kardemomme-bjergene fugtige skove
- Vestlige Javas bjergskove
Neotropisk
- Fugtige skove på de store Antilleaner
- Skove i Talamancan-Isthmian Pacific
- Choco-Darien fugtige skove
- De nordlige Andesbjerges bjergskove
- Kystskove i Venezuela bjergskove
- fugtige skove i Guyana
- Napo fugtige skove
- Rio Negro-Jurua fugtige skove
- Guayana Highlands fugtige skove
- Yungas i de centrale Andesbjerge
- Sydvestlige fugtige skove i Amazonas
- Atlanterhavsskove
Oceanien
- Skove på øerne i det sydlige Stillehav
- Hawaii fugtige skove
Tropiske og subtropiske tørre løvskove med tørre løvtræer
Afrotropisk
- Tørre løvskove på Madagaskar
Australasien
- Tørre skove på Nusa Tenggara
- Tørre skove i Ny Kaledonien
Indomalaya
- tørre skove i Indokina
- Chhota-Nagpur tørre skove
Neotropisk
- Mexicanske tørre skove
- Tumbesian-Andean-dale tørre skove
- Chiquitano tørre skove
- Tørre skove i Atlanterhavet
Oceanien
- Tørre skove på Hawaii
Tropiske og subtropiske nåleskove
Nearktisk
- Sierra Madre Oriental og Occidental fyrre- og egeskove
Neotropisk
- Store antilleaniske fyrreskove
- Mesoamerikanske fyrre-eg-skove
Tempererede løvskove og blandede skove
Australasien
- Østlige Australiens tempererede skove
- Tasmanske tempererede regnskove
- New Zealands tempererede skove
Indomalaya
- Østlige Himalaya-skove af løv- og nåletræer
- Vestlige tempererede skove i Himalaya
Nearktisk
- Appalacher og blandede mesofytiske skove
Palæarktiske
- Sydvestlige Kinas tempererede skove
- Ruslands fjernøstlige tempererede skove
Tempererede nåleskove
Nearktisk
- Tempererede regnskove i Stillehavet
- Klamath-Siskiyou-skove
- Skove i Sierra Nevada
- Sydøstlige nåle- og løvskove og skove af løvtræer
Neotropisk
- Valdivian tempererede regnskove - Juan Fernandez-øerne
Palæarktiske
- Blandede bjergskove i Europa-Middelhavsområdet
- Kaukasus-Anatolian-Hycanian tempererede skove
- Altai-Sayan bjergskove
- Hengduan Shan-nåletræskove
Boreale skove/taiga
Nearktisk
- Muskwa-Slave Lake boreale skove
- Canadisk taiga
Palæarktiske
- Uralbjergene taiga
- Østsibirisk taiga;
- Kamtjatka taiga og græsland
Tropiske og subtropiske græsarealer, savanner og buskmarker
Afrotropisk
- Afrikas Horn akaciesavanner
- Østafrikanske akaciesavanner
- Centrale og østlige miombo-skove
- Sudanske savanner
Australasien
- Nordaustralien og Trans-Fly-savanner
Indomalaya
- Terai-Duar-savanner og græsmarker
Neotropisk
- Llanos savanner
- Cerrado skove og savanner
Tempererede græsmarker, savanner og buskmarker
Nearktisk
- Den nordlige prærie
Neotropisk
- Patagoniens steppe
Palæarktiske
- Daurisk steppe
Oversvømmede græsarealer og savanner
Afrotropisk
- Sudd-Saheliske oversvømmede græsmarker og savanner
- Oversvømmede savanner i Zambezia
Indomalaya
- Oversvømmede græsarealer i Rann of Kutch
Neotropisk
- Oversvømmede græsarealer i Everglades
- Oversvømmede savanner i Pantanal
Græs- og buskmarker i bjergene
Afrotropisk
- Det etiopiske højland
- Skovområder i den sydlige Rift-halvø
- Østafrikanske hedeområder
- Drakenbergs bjergbuske og skove
Australasien
- Subalpine græsarealer i Central Range
Indomalaya
- Kinabalu-bjergbuskland
Neotropisk
- Paramo i de nordlige Andesbjerge
- Tørre puna i de centrale Andesbjerge
Palæarktiske
- Steppe på den tibetanske højslette
- Mellemasiatiske bjergstepper og skovområder
- De østlige alpine enge i Himalaya
Tundra
Nearktisk
- kysttundra på Alaskas nordlige skråning
- Canadisk lav arktisk tundra
Palæarktiske
- Fenno-Scandia alpine tundra og taiga
- Taimyr og den russiske kysttundra
- Chukote kysttundra
Middelhavsskove, skovområder og buske
Afrotropisk
- Fynbos
Australasien
- Skove og krat i det sydvestlige Australien
- Mallee og skovområder i det sydlige Australien
Nearktisk
- Californiske chaparral- og skovområder
Neotropisk
- Chilenske Matorral
Palæarktiske
Ørkener og xeroiske buskmarker
Afrotropisk
- Namib-Karoo-kaokoveld-ørkener
- Madagaskar pigtrådsbusk
- Ørkenen på øen Socotra
- Skove og buske i det arabiske højland
Australasien
- Carnavon xerisk krat
- Store Sandy-Tanami ørkener
Nearktisk
- Sonoran-Baja-ørkener
- Chihuahuan-Tehuacan ørkener
Neotropisk
- Galapagosøerne krat
- Atacama-Sechura-ørkener
Palæarktiske
- Centralasiatiske ørkener
Mangrover
Afrotropisk
- Mangrover i Guineabugten
- Østafrikanske mangrover
- Mangrover på Madagaskar
Australasien
- Mangrover på Ny Guinea
Indomalaya
- Sundarbans-mangrove
- Mangrover i det store Sundas
Neotropisk
- Mangrover i Guianan-Amazon-mangrove
- Mangrover i Panama Bight
Global 200: Ferskvandsøkoregioner
Store floder
Afrotropisk
- Congofloden og oversvømmede skove (Angola, Den Demokratiske Republik Congo, Republikken Congo)
Indomalaya
- Mekong-floden (Cambodja, Kina, Laos, Myanmar, Thailand, Vietnam)
Nearktisk
- Colorado River (Mexico, USA)
- Lower Mississippi River (USA)
Neotropisk
- Amazonfloden og oversvømmede skove (Brasilien, Colombia, Peru)
- Orinoco-floden og oversvømmede skove (Brasilien, Colombia, Venezuela)
Palæarktiske
- Yangtze-floden og søer (Kina)
Store flodoplande
Afrotropisk
- floder og vandløb i Congobækkenet (Angola, Cameroun, Den Centralafrikanske Republik, Den Demokratiske Republik Congo, Gabon, Gabon, Republikken Congo, Sudan, Den Centralafrikanske Republik, Cameroun)
Nearktisk
- Mississippi Piedmont floder og vandløb (USA)
Neotropisk
- Floder og vandløb i den øvre del af Amazonas (Bolivia, Brasilien, Colombia, Ecuador, Guyana (Frankrig), Guyana, Peru, Surinam, Venezuela)
- Floder og vandløb i den øvre del af Paraná (Argentina, Brasilien, Paraguay)
- Floder og vandløb i det brasilianske skjold i Amazonas (Bolivia, Brasilien, Paraguay)
Store floddeltaer
Afrotropisk
- Nigerflodens delta (Nigeria)
Indomalaya
- Indus River Delta (Indien, Pakistan)
Palæarktiske
- Volga-flodens delta (Kasakhstan, Rusland)
- Mesopotamisk delta og sumpområder (Iran, Irak, Kuwait)
- Donau-deltaet (Bulgarien, Moldova, Rumænien, Ukraine, Jugoslavien, Rumænien, Ukraine, Jugoslavien)
- Lena-flodens delta (Rusland)
Små floder
Afrotropisk
- Floder og vandløb i det øvre Guinea (Côte d'Ivoire, Guinea, Liberia, Sierra Leone)
- Madagaskar ferskvand (Madagaskar)
- Floder og vandløb i Guineabugten (Angola, Cameroun, Den Demokratiske Republik Congo, Ækvatorialguinea, Gabon, Nigeria, Den Demokratiske Republik Congo, Cameroun)
- Floder og vandløb i Cape (Sydafrika)
Australasien
- Ny Guinea floder og vandløb (Indonesien, Papua Ny Guinea)
- Floder og vandløb i Ny Kaledonien (Ny Kaledonien)
- Kimberley floder og vandløb (Australien)
- Floder og vandløb i det sydvestlige Australien (Australien)
- Floder og vandløb i Østaustralien (Australien)
Indomalaya
- Xi Jiang floder og vandløb (Kina, Vietnam)
- Floder og vandløb i Western Ghats (Indien)
- Floder og vandløb i det sydvestlige Sri Lanka (Sri Lanka)
- Salween-floden (Kina, Myanmar, Thailand)
- Floder og sumpe i Sundaland (Brunei, Malaysia, Indonesien, Singapore)
Nearktisk
- Sydøstlige floder og vandløb (USA)
- Floder og vandløb langs kysten i det nordvestlige Stillehav (USA)
- Floder og vandløb langs kysten i Alaska-bugten (Canada, USA)
Neotropisk
- ferskvand fra Guyana (Brasilien, Fransk Guyana, Guyana, Surinam, Venezuela)
- ferskvand fra de store Antiller (Cuba, Den Dominikanske Republik, Haiti, Puerto Rico)
Palæarktiske
- floder og vandløb på Balkan (Albanien, Bosnien-Hercegovina, Bulgarien, Kroatien, Grækenland, Grækenland, Makedonien, Tyrkiet, Jugoslavien)
- Floder og vådområder i det russiske Fjernøsten (Kina, Mongoliet, Rusland)
Store søer
Afrotropisk
- Rift Valley-søer (Burundi, Den Demokratiske Republik Congo, Etiopien, Kenya, Malawi, Mozambique, Rwanda, Tanzania, Uganda, Zambia, Den Demokratiske Republik Congo)
Neotropisk
- Søer i de høje Andesbjerge (Argentina, Bolivia, Chile, Peru)
Palæarktiske
- Bajkalsøen (Rusland)
- Biwa-søen (Japan)
Små søer
Afrotropisk
- Camerons kratersøer (Cameroun)
Australasien
- Kutubu- og Sentani-søerne (Indonesien, Papua Ny Guinea)
- Søer i det centrale Sulawesi (Indonesien)
Indomalaya
- Filippinerne ferskvand (Filippinerne)
- Inle-søen (Myanmar)
- Søer og vandløb i Yunnan (Kina)
Neotropisk
- Mexicanske højlandssøer (Mexico)
Xeriske bassiner
Australasien
- Centralaustralsk ferskvand (Australien)
Nearktisk
- Chihuahuan ferskvand (Mexico, USA)
Palæarktiske
- Anatolisk ferskvand (Syrien, Tyrkiet)
Globale 200 marine økoregioner
Polar
Det antarktiske ocean
- Den antarktiske halvø og Weddellhavet
Det Arktiske Ocean
- Beringhavet (Canada, Rusland, USA)
- Barents-Karahavet (Norge, Rusland)
Tempererede hylder og have
Middelhavet
- Middelhavet (Albanien, Algeriet, Bosnien-Hercegovina, Kroatien, Cypern, Egypten, Frankrig, Grækenland, Israel, Italien, Kroatien, Libanon, Libyen, Malta, Monaco, Marokko, Marokko, Serbien og Montenegro, Slovenien, Spanien, Syrien, Tunesien, Tyrkiet)
Det nordlige tempererede Atlanterhav
- Marine havområder på den nordøstlige Atlanterhavssokkel (Belgien, Danmark, Estland, Finland, Frankrig, Tyskland, Irland, Letland, Litauen, Nederlandene, Norge, Polen, Rusland, Sverige, Det Forenede Kongerige, Tyskland, Letland, Litauen, Nederlandene, Norge, Polen, Rusland, Sverige, Det Forenede Kongerige)
- Grand Banks (Canada, St. Pierre og Miquelon (Frankrig), USA)
- Chesapeake Bay (Amerikas Forenede Stater)
Nordligt tempereret Indo-Stillehavet
- Det Gule Hav (Kina, Nordkorea, Sydkorea)
- Det Okhotske Hav (Japan, Rusland)
Det sydlige ocean
- Patagoniens sydvestlige Atlanterhav (Argentina, Brasilien, Chile, Uruguay)
- Southern Australian Marine (Australien)
- New Zealand Marine (New Zealand)
Tempereret opblæsning
Nordligt tempereret Indo-Stillehavet
- California Current (Canada, Mexico, USA)
Sydlige tempererede Atlanterhav
- Benguela-strømmen (Namibia, Sydafrika)
Sydligt tempereret Indo-Stillehavet
- Humboldtstrømmen (Chile, Ecuador, Peru)
- Agulhasstrømmen (Mozambique, Sydafrika)
Tropisk opblomstring
Det centrale Indo-Stillehavsområde
- Western Australian Marine (Australien)
Det østlige Indo-Stillehavsområde
- Panama Bugt (Colombia, Ecuador, Panama)
- Den Californiske Golf (Mexico)
- Galápagos Marine (Ecuador)
Det østlige tropiske Atlanterhav
- Den Kanariske Strøm (Gambia, Gambia, Guinea-Bissau, Mauretanien, Marokko, Senegal, Vestsahara, De Kanariske Øer)
Tropiske koraller
Det centrale Indo-Stillehavsområde
- Nansei Shoto (Japan)
- Sulu-Sulawesihavet (Indonesien, Malaysia, Filippinerne)
- Bismarck-Solomonhavet (Indonesien, Papua Ny Guinea, Salomonøerne)
- Banda-Floreshavet (Indonesien)
- Barriererevet i Ny Kaledonien (Ny Kaledonien)
- Great Barrier Reef (Australien)
- Lord Howe-Norfolk Islands Marine (Australien)
- Palau Marine (Palau)
- Andamanhavet (Andaman- og Nikobarerne (Indien), Indonesien, Malaysia, Malaysia, Myanmar, Thailand)
Det østlige Indo-Stillehavsområde
- Tahitian Marine (Cookøerne, Fransk Polynesien)
- Hawaiian Marine (Hawaii)
- Rapa Nui (Påskeøen)
- Fiji-barriererevet (Fiji)
Det vestlige Indo-Stillehavsområde
- Maldiverne, Chagos- og Lakshadweep-atoller (Chagos-arkipelaget (Det Forenede Kongerige), Indien, Maldiverne, Sri Lanka)
- Det Røde Hav (Djibouti, Egypten, Eritrea, Israel, Jordan, Saudi-Arabien, Sudan, Yemen, Israel, Jordan)
- Det Arabiske Hav (Djibouti, Iran, Oman, Pakistan, Pakistan, Qatar, Saudi-Arabien, Somalia, De Forenede Arabiske Emirater, Yemen)
- Østafrikansk hav (Kenya, Mozambique, Somalia, Tanzania)
- West Madagascar Marine (Comorerne, Madagaskar, Mayotte og Iles Glorieuses (Frankrig), Seychellerne)
Det vestlige tropiske Atlanterhav
- Mesoamerikanske rev (Belize, Guatemala, Honduras, Mexico)
- Greater Antillean Marine (Bahamas, Caymanøerne, Cuba, Den Dominikanske Republik, Haiti, Jamaica, Puerto Rico, Turks- og Caicosøerne, USA)
- Det sydlige caribiske hav (Aruba, Colombia, De Nederlandske Antiller, Panama, Trinidad og Tobago, Venezuela)
- Nordøstlige Brasilien Shelf Marine (Brasilien)
Relaterede sider
- Biodiversitet
Spørgsmål og svar
Q: Hvad er Global 200?
A: Global 200 er en liste over økoregioner, der er identificeret af Verdensnaturfonden (WWF) som prioriterede for bevarelse.
Q: Hvordan definerer WWF en økoregion?
A: Ifølge WWF er en økoregion defineret som en "relativt stor enhed af land eller vand, der indeholder et karakteristisk sæt af naturlige samfund, der deler et stort flertal af deres arter, dynamik og miljøforhold."
Q: Hvordan tildeler WWF en bevaringsstatus til hver økoregion i Global 200?
A: WWF tildeler en bevaringsstatus til hver økoregion i Global 200: kritisk eller truet; sårbar; og relativt stabil eller intakt.
Q: Hvor stor en procentdel af økoregionerne i Global 200 er klassificeret som truede?
A: Over halvdelen af økoregionerne i Global 200 er klassificeret som truede.
Spørgsmål: Hvorfor er Global 200 vigtig?
A: Global 200 er vigtig, fordi den identificerer økoregioner, der er prioriterede for bevarelse, og hjælper med at rette bevarelsesindsatsen mod de mest truede og biologisk forskelligartede regioner i verden.
Q: Hvem var involveret i at identificere Global 200?
A: World Wide Fund for Nature (WWF) var involveret i at identificere Global 200.
Q: Hvornår blev vigtigheden af økoregioner først anerkendt?
A: Betydningen af økoregioner blev først anerkendt i 1995 af Dinerstein et al. og i 1997 af TNC.
Søge