Global 200 er en liste over økoregioner, der af Verdensnaturfonden (WWF) er udpeget som prioriterede bevaringsområder. Ifølge WWF defineres en økoregion som en "forholdsvis stor land- eller vandområde, der indeholder et karakteristisk sæt af naturlige samfund, som har et stort flertal af deres arter, dynamik og miljøforhold til fælles (Dinerstein et al. 1995, TNC 1997)."
WWF lancerede Global 200 som en strategisk prioriteringsliste med det formål at identificere de økoregioner, som samlet set repræsenterer jordens største biologiske mangfoldighed og mest karakteristiske økosystemer. Listen omfatter både terrestriske, ferskvands- og marine økoregioner og dækker vigtige biomer over hele kloden. I praksis bruges Global 200 til at fokusere beskyttelsesindsatser, forskning og finansiering der, hvor indsatsen kan have størst betydning for bevarelse af globale økosystemer.
Selvom navnet antyder tallet 200, omfatter listen et lidt andet antal udpegede enheder, fordi terrestriske, ferskvands- og marine områder tælles særskilt. Udvælgelsen bygger på en kombination af kriterier, herunder arterigdom, endemisme (arter unikke for området), tilstedeværelsen af unikke eller truede højere taxa, samt hvor velbevaret økosystemets dynamik og processer er.
WWF tildeler hver økoregion i Global 200 en bevaringsstatus: kritisk eller truet, sårbar og relativt stabil eller intakt. Over halvdelen af økoregionerne i Global 200 er klassificeret som truede.
De tre bevaringskategorier betyder i grove træk:
- Kritisk eller truet: Økosystemet er stærkt reduceret i udbredelse eller stærkt fragmenteret, og mange arter er i alvorlig tilbagegang. Behov for hurtig og målrettet indsats.
- Sårbar: Økosystemet er påvirket af menneskelige aktiviteter (arealanvendelse, forurening, overudnyttelse) og kan uden foranstaltninger ryge ind i en kritisk tilstand.
- Relativt stabil eller intakt: Økosystemet fungerer stadig naturligt i høj grad og har relativt få tegn på omfattende ødelæggelse eller fragmentering; disse områder er vigtige at beskytte for at bevare helheden.
Udvælgelseskriterierne bag Global 200 inkluderer bl.a.:
- Arterigdom og koncentration af truede arter.
- Høj grad af endemisme (arter der kun findes i det pågældende område).
- Repræsentation af unikke eller sjældne økosystemtyper og økologiske processer.
- Økosystemets relative intakthed og potentiale for langsigtet bevarelse.
Global 200 anvendes af WWF, regeringer, forskere og bevarelsesorganisationer som et værktøj til prioritering af beskyttelsesindsatser, planlægning af naturbeskyttelse og allokering af resurser. Listen bidrager også til øget opmærksomhed om områder der har global betydning for biodiversitet, og kan bruges som begrundelse for at etablere eller udvide beskyttede områder.
Eksempler på velkendte økoregioner, der ofte nævnes i sammenhæng med Global 200, omfatter store tropiske regnskove som Amazonas og Kongobassinet, koralrev som Great Barrier Reef, unikke ø-økosystemer som Madagaskars skove samt biologisk righoldige områder i Sydøstasien (f.eks. Sundaland). Disse eksempler illustrerer både terrestriske og marine prioriteringer og den geografiske spredning af listen.
Der findes også kritik og begrænsninger ved Global 200: listen er strategisk og global i sit sigte, hvilket kan gøre den for grov til lokale beslutninger. Udvælgelsen afhænger af datagrundlaget på udgivelsestidspunktet, og nogle mener, at socioøkonomiske forhold, kulturarv og lokale behov bør indgå mere eksplicit i prioriteringerne. Desuden opdateres sådanne globale prioriteringslister ikke altid hyppigt nok til at afspejle nye trusler som accelererende klimaændringer.
På trods af begrænsningerne fortsætter WWF og samarbejdspartnere med at bruge og videreudvikle økoregionsbaserede tilgange i bevaringsarbejdet, herunder opdateringer af data, genomics- og landskabsniveau-planlægning samt samarbejde med lokale interessenter for at gøre indsatsen både effektiv og retfærdig.