Biom (økologi): Definition, typer, klima og biodiversitet
Biom (økologi): Få klar definition, gennemgang af typer, klimaeffekter og biodiversitet. Lær hvordan biomer formes og bevares — overskuelig guide.
I økologien er et biom en større regional gruppe af særlige plante- og dyresamfund, der er bedst tilpasset regionens fysiske naturmiljø, breddegrad, højde og terræn.
Et biom består af økoregioner eller samfund i en stabil tilstand samt af tilhørende overgangs-, forstyrrede eller nedbrudte former af vegetation, fauna og jordbund. I praksis identificeres et biom ofte ved sin klimaksvegetationstype og ved de dominerende strukturer (fx skov, græsland, ørken).
Den biodiversitet, der er karakteristisk for hvert biom — især artsrigdommen blandt dyr og de subdominante planteformerne — er en funktion af abiotiske faktorer og af biomasseproduktiviteten i den dominerende vegetation. Generelt har terrestriske biomer med høj primær nettoproduktivitet, større fugtighedstilgængelighed og højere temperaturofte højere artsdiversitet og mere komplekse næringsnetværk.
Typer af biomer
En grundlæggende klassifikation af biomer deler dem i to hovedgrupper:
- Terrestriske (land) biomer
- Akvatiske (vand) biomer
Terrestriske biomer: Omfatter fx tropiske regnskove, tempererede skove, boreale skove (taiga), tempererede og tropiske græsarealer, ørkener, tundra og forskellige typer af buskland. Klima (nedbør og temperatur), jordbundstyper, brandhyppighed og græsningspres er centrale faktorer, der bestemmer hvilken type landbiom, der udvikles på et givet sted.
Akvatiske biomer: Dækker ferskvandsøkosystemer (søer, floder, vandløb og vådområder) og marine økosystemer (kystnære zoner, estuarier, koralrev og åbent hav). Lysindfald, saltholdighed, strømforhold og næringsstoftilgængelighed er afgørende for strukturen og produktiviteten i disse biomer.
Lokale navne og variation
Biomer får ofte lokale navne, som afspejler kultur og geografi. F.eks. er et tempereret græs- eller buskbiom almindeligvis kendt som
steppe i Centralasien, savanne eller veld i det sydlige Afrika, prærie i Nordamerika, pampa i Sydamerika og outback eller scrub i Australien.
Klima og økologiske processer
Klima er den primære drivkraft bag hvilket biom der findes i et område. Temperatur, nedbør, sæsonalitet og ekstreme begivenheder (fx tørke, frost, storme) former plante- og dyresamfund. Jordbundens egenskaber, topografi og hydrologi påvirker lokalt mikroklima og dermed hvilke arter der kan etablere sig. Økologiske processer som succesion, branddynamik, herbivori og mutualistiske netværk (bestøvning, frøspredning) er med til at opretholde eller ændre et bioms struktur over tid.
Biodiversitet og produktivitet
Arterigdom og funktionel diversitet i et biom afhænger af produktion (hvor meget biologisk materiale, der produceres), habitatkompleksitet og klima. Tropiske regnskove og koralrev er eksempler på biomer med meget høj biodiversitet, mens ekstreme biomer som polartundra og varme ørkener typisk har færre arter, men ofte arter med særlige tilpasninger.
Menneskelig påvirkning og bevaring
Menneskelig aktivitet har i høj grad ændret mange biomer gennem skovrydning, landbrugsdrift, urbanisering, forurening og klimaændringer. Fragmentering af habitater, overudnyttelse af ressourcer og introduktion af invasive arter truer økosystemtjenester og arter. Derfor er bevarelse og restaurering vigtig: beskyttede områder, bæredygtig arealforvaltning, genopretning af vådområder og internationale aftaler spiller en central rolle.
Nogle gange kan et helt biom være målrettet til beskyttelse, især i henhold til en enkelt nations handlingsplan for biodiversitet. Effektiv beskyttelse kræver ofte både lokale tiltag og internationale samarbejder, fordi økosystemer og arter krydser politiske grænser.
For en mere detaljeret gennemgang kan man se på hver enkelt biomtype og undersøge dens karakteristiske arter, klimaforhold, økologiske processer og aktuelle trusler.
Terrestriske biomer
Klimaet er en vigtig faktor, der er bestemmende for fordelingen af landbiomer. Blandt de vigtige klimatiske faktorer er:
- breddegrad: arktisk, boreal, tempereret, subtropisk, tropisk.
- fugtighed: fugtig, halvfugtig, halvt tørt og tørt.
- sæsonbestemt variation: nedbøren kan være jævnt fordelt over hele året eller være præget af sæsonbestemte variationer.
- tør sommer, våd vinter: de fleste regioner på jorden får det meste af deres nedbør i sommermånederne, mens middelhavsklimaområderne får deres nedbør i vintermånederne.
- Højde: stigende højde medfører en fordeling af habitattyper, der svarer til den fordeling, der følger af stigende breddegrader.
Biodiversiteten øges generelt fra polerne og hen mod ækvator og stiger med fugtigheden.
De mest udbredte systemer til klassificering af biomer svarer til breddegrad (eller temperaturzone) og fugtighed.
Udvardy-system
I 1975 offentliggjorde Miklos Udvardy et system af biogeografiske provinser, som var opdelt i 12 terrestriske biomer.
Bailey-system
Robert G. Bailey udviklede et biogeografisk klassifikationssystem for USA i et kort, der blev offentliggjort i 1975. Bailey udvidede senere systemet til at omfatte resten af Nordamerika i 1981 og verden i 1989. Baileys system er baseret på klimaet og er opdelt i fire områder (polar, fugtigt tempereret, tørt og fugtigt tropisk) med yderligere opdelinger baseret på andre klimakarakteristika (subarktiske, varmt tempererede, varmt tempererede og subtropiske, marine og kontinentale, lavland og bjergområder).
WWF-system
Et hold biologer udviklede et økologisk landklassifikationssystem for Verdensnaturfonden (WWF), der identificerede 14 biom, kaldet større habitattyper, og inddelte verdens landområde i 867 terrestriske økoregioner. Denne klassifikation anvendes til at definere den globale 200-liste over økoregioner, som WWF har udpeget som prioriterede bevaringsområder. WWF's vigtigste naturtyper er følgende:
- Skove ("løvtræer" = Angiosperme træer)
- Tropiske og subtropiske fugtige løvskove (tropiske og subtropiske, fugtige)
- Tropiske og subtropiske tørre løvskove (tropiske og subtropiske, semihumide)
- Tropiske og subtropiske nåleskove (tropiske og subtropiske, semihumide)
- Tempererede løvskove og blandede skove (tempererede, fugtige)
- Tempererede nåleskove (tempererede, fugtige til halvfugtige skove)
- Boreale skove/taiga (subarktiske, fugtige)
- Middelhavsskove, skove og buskskove eller sklerofylskove (tempereret varm, halvt fugtig til halvt fugtig med vinterregn)
- Græsland
- Tropiske og subtropiske græsarealer, savanner og buskmarker (tropiske og subtropiske, halvtørre)
- Tempererede græsmarker, savanner og buskmarker (tempererede, halvtørre)
- Oversvømmede græsarealer og savanner (tempereret til tropisk, oversvømmet af fersk- eller brakvand)
- Montane græs- og buskmarker: alpine (over trægrænsen) eller montane (under trægrænsen, og derfor med træer).
- Tundra (Arktis)
- Ørkener og xeriske buskmarker (tempererede til tropiske, tørre)
- Mangrove (subtropisk og tropisk, saltvandsoversvømmet)
Akvatiske biomer
- kontinentalsokkel
- littoral/intertidalzone
- flodbredde
- dam
- koralrev
- tangskov
- pakis
- hydrotermiske slamper
- kolde sivninger
- bentisk zone
- pelagisk zone
- neritisk zone
Andre biomer
Den endolitiske biome, der udelukkende består af mikroskopisk liv i bjergarternes porer og sprækker kilometer under overfladen, er først for nylig blevet opdaget og passer ikke godt ind i de fleste klassifikationsordninger.
Relaterede sider
Spørgsmål og svar
Spørgsmål: Hvad er et biome?
A: Et biome er en større regional gruppe af særlige plante- og dyresamfund, som er bedst tilpasset regionens fysiske naturmiljø, breddegrad, højde og terræn.
Spørgsmål: Hvordan er et biome sammensat?
A: Et biome består af økoregioner eller bebyggelser i stabil stabil stabil tilstand og alle tilhørende overgangs-, forstyrrede eller nedbrudte vegetation, fauna og jordbund.
Spørgsmål: Hvad bestemmer biodiversiteten i de enkelte biomer?
Svar: Den biologiske mangfoldighed, der er karakteristisk for hvert biome, bestemmes af abiotiske faktorer som f.eks. den primære nettoproduktivitet, fugtighed og temperatur samt biomasseproduktiviteten i den dominerende vegetation.
Spørgsmål: Er der to hovedtyper af biomer?
A: Ja, der er to hovedtyper af biomer - terrestriske (land-) biomer og akvatiske (vand-) biomer.
Spørgsmål: Får biomerne lokale navne i forskellige dele af verden?
A: Ja, biomerne får ofte lokale navne afhængigt af, hvor de befinder sig i verden. F.eks. kan et tempereret græs- eller buskbiom være kendt som steppe i Centralasien eller savanne eller mark i det sydlige Afrika.
Spørgsmål: Er det muligt at beskytte et helt biome?
Svar: Ja, det er muligt at beskytte et helt biome i henhold til en enkelt nations handlingsplan for biodiversitet.
Søge