Guldfisk (Carassius auratus): Fakta, arter, adfærd og plejeguide

Guldfisk (Carassius auratus): Alt om arter, adfærd, plejeguide, størrelse, levetid og akvariekrav — praktisk guide til sunde, glade guldfisk.

Forfatter: Leandro Alegsa

Guldfisk (Carassius auratus) er en velkendt art af tamfisk i karpefamilien. De blev domesticeret i Kina under Tang-dynastiet og har siden spredt sig over hele verden som både pryd- og hobbyfisk. Guldfisk kan blive meget store: nogle individer kan nå op til 59 cm og veje omkring 3 kg, men de fleste i fangenskab forbliver mindre. I gode forhold kan guldfisk leve i op til 30 år; i små, dårligt vedligeholdte systemer dør mange langt tidligere.

Udseende og varianter

Guldfisk findes i mange farver og kropsformer. Den mest almindelige er gul/orange, men der er også varianter med sorte, hvide eller flerfarvede mønstre. Nogle af de mest kendte former er:

  • Common/comet (strømlinet krop og lang hale)
  • Fantail, ryukin og oranda (korte, dybe kroppe og ofte pompøse haler)
  • Black moor (mørk/sortfarvet variant med udstående øjne)
  • Telescope, ranchu, bubble eye (særlige øje- eller kropsformer)

Vilde forfædre omtales ofte som preussiske karper og er sølvgrønne i farven. Mange avlsformer er fremavlet for dekorative haler og kropstyper, hvilket også påvirker deres svømmeevne og plejekrav.

Adfærd og kognition

Guldfisk er sociale og nysgerrige fisk, som trives i selskab af artsfrænder. De er også mere intelligente, end man tidligere troede: man troede engang, at guldfisk havde en kort hukommelse, men forsøg viste det modsatte. I et forsøg blev en guldfisk trænet til at sparke en lille bold under vand, og en anden lærte at svømme gennem en labyrint. De kan genkende foderingsrutiner og reagerer på forskellige stimuli.

Pleje og akvariekrav

Guldfisk har nogle helt særlige behov, især fordi de producerer meget affald. Et almindeligt problem er, at hobbyakvarier er for små — derfor dør mange unge fisk tidligt. I et akvariet skal man planlægge plads og udstyr korrekt.

  • Plads: Guldfisk har brug for meget plads for at svømme, så et rummeligt kar er vigtigt. Som tommelfingerregel anbefales betydeligt mere plads end for tropiske små fisk; mange anbefaler mindst 75–100 liter for én almindelig (long-bodied) guldfisk og 40–60 liter for en fancy-type, med ekstra plads for hver ekstra fisk.
  • Filtrering: Kraftig biologisk og mekanisk filtrering er nødvendig, fordi guldfisk producerer store mængder affald. Brug et filter, der kan håndtere mindst 4–6 gange akvariets volumen i timen.
  • Vandkvalitet: Hold ammoniak og nitrit på 0 mg/l — disse er giftige. Nitrat bør holdes lavt gennem regelmæssige vandskift (20–30 % ugentligt eller mere ved højt indhold). pH er normalt stabilt mellem 7,0 og 8,0 for de fleste guldfisk.
  • Temperatur: Guldfisk er køligere vandfisk og tåler et bredt interval. De kan klare 10–30 temperaturer i Celsius, men trives ofte bedst omkring 10–22 °C afhængigt af typen (fancy-varianter foretrækker ofte lidt højere end simple almindelige karpeformer).
  • Ilttilførsel: Sørg for god overfladebevægelse og evt. ekstra luftpumpe, især i tæt befolkede kar.
  • Indretning: Glat bundmateriale (sand eller rundet grus) og solide dekorationer uden skarpe kanter. Mange planter kan bruges, men guldfisk kan grave eller spise bløde planter; robuste arter som Anubias, Java-fern og mosser klarer sig bedst.

Fodring

Et balanceret foder er vigtigt. Brug kommercielle pellets eller flager lavet til guldfisk, da de er formuleret til at begrænse oppustethed og give de rette næringsstoffer. Giv små portioner 1–2 gange dagligt — kun hvad fiskene kan æde på et par minutter. Suppler lejlighedsvis med grøntsager (f.eks. blancheret ærter uden skal, spinat eller courgette) og protein til små variationer.

Hvis en guldfisk bliver forstoppet eller oppustet, kan en fasteperiode på 24–48 timer og en skrællet, blødgjort ærte hjælpe med at normalisere fordøjelsen.

Sygdomme og forebyggelse

Dårlig vandkvalitet er ofte årsag til sygdom. Almindelige problemer omfatter:

  • Parasitter som ich (hvide prikker)
  • Bakterielle infektioner og finrot ved dårlige forhold
  • Svampeinfektioner
  • Svømmeblæreproblemer, især hos fancy-varianter (pga. kropsform eller forkert fodring)

Forebyg ved at holde vandet rent, undgå overfodring, isolere nye fisk i karantæne før indslusning og reagere tidligt ved sygdomstegn.

Avl

Guldfisk er æglæggere (spawners). Ved gydning jager hannen hunnen, som afgiver klæbrige æg, som ofte klæber til planter eller bundmateriale. Ungerne kræver fint foder (mikro-for) indtil de er store nok til færdigfoder.

Praktiske tips

  • Undgå små skåle og betændelsestætte beholdere — disse er næsten aldrig tilstrækkelige.
  • Kombiner ikke guldfisk med varmekrævende tropiske fisk; temperaturområderne er ofte uforenelige.
  • Overvej kun at holde forskellige guldfisk-typer sammen, da nogle fancy-varianter er langsommere og mere sårbare i konkurrencedygtige kar.
  • Quarantænér nye fisk og planter for at mindske sygdomsrisiko.

Guldfisk er robuste, intelligente og kan give mange års glæde, hvis man tager hensyn til deres behov for plads, rent vand og passende foder. Med korrekt pleje kan de blive både smukke og langlivede medlemmer af dit akvarium.

Sundhed

Guldfisk er meget følsomme og bør ikke berøres. Det kan skade dem og gøre dem syge. De kan også få andre sundhedsproblemer. Deres maver kan fyldes med væske (vand). De kan blive syge på grund af dårlige bakterier. Nogle mister kontrollen over at svømme, fordi et særligt organ i deres mave, der kaldes en svømmeblære, bliver syg og holder op med at fungere. Syge guldfisk kan dog helbredes med medicin. Dyrehandlere eller dyrlæger kan hjælpe guldfisk med at få det bedre, når de er syge. En simpel måde at hjælpe en guldfisk, hvis den har fordøjelsesbesvær, er at fodre den med ærter, da det vil hjælpe deres fordøjelseskanal til at fungere ordentligt.

Nervesystem

De mest forreste dele af en fisks hjerne er lugtepærerne. De er forbundet med de to hjerneflipper ved hjælp af stængler. Storhjernen er involveret i lugtesansen. Den synes også at kontrollere adfærd som f.eks. at tage sig af ungerne og udforske det naturlige miljø. De optiske lober behandler oplysninger fra øjnene. Lillehjernen koordinerer kroppens bevægelser. Medulla styrer de indre organers funktioner og hjælper med at opretholde balancen.

Længere tilbage i hjernen ligger rygmarven, som er den hule rygmarv, som chordater har. Rygmarven er beskyttet af rygsøjlen. Mellem hvert sæt ryghvirvler kommer et par rygmarvsnerver ud af rygmarven og forbinder sig med de indre organer og muskler. De fleste fisk har veludformede sanseorganer. Kemoreceptorer (kemiske) er placeret over hele hovedet og en stor del af kropsoverfladen. De fleste fisk har ører inde i hovedet, men de hører ikke godt. Derimod dækker en række porer forbundet med kanaler under huden hovedet og siderne af deres krop en række porer, der er forbundet med kanaler under huden. Dette system, der kaldes sidelinjesystemet, registrerer bevægelser.

Fordøjelsessystemet

Når maden først er i guldfiskens mund, skubbes den op bag i halsen, hvor et sæt tænder kværner og knuser den. Den findelte mad passerer ned gennem et rør kaldet spiserøret, som presser overskydende vand ud. Spiserøret er foret med smagsløg og celler, der producerer slim for at holde tingene i gang. Spiserøret tømmes ud i en udvidelig del af guldfiskens fordøjelseskanal, som ikke må forveksles med mavesækken. Det er blot en bufferzone til at holde overskydende mad tilbage efter behov. Lige før denne udvidede sektion pumpes kemikalier fra galdeblæren og bugspytkirtlen ind sammen med maden. Kemikalierne fra galdeblæren udgør galde, som bruges til at nedbryde fedtstoffer, og kemikalierne fra bugspytkirtlen indeholder enzymer, der bruges til at nedbryde proteiner. Langs hele fordøjelseskanalen findes celler, der udskiller enzymer, som virker på kulhydrater og nedbryder dem til sukkerstoffer. Fra den udvidede del til guldfiskens anus produceres der masser af slim, og så meget nyttigt materiale som muligt optages i blodbanen til brug for energi, vækst, beskyttelse og reparation.

Åndedrætsorganer

Guldfisk får deres ilt fra vandet. Når en fisk svømmer, suger den vand til sig. Det iltholdige vand går gennem en åbning i fiskens hals, der fører til gællerne. Gællerne har mange blodkar i dem. Ilten bevæger sig fra vandet til blodet, når vandet strømmer over gællerne. Blodkarrene opsamler og lagrer den ilt, der bevæger sig over gællerne. Samtidig bevæger kuldioxid sig ud af blodet og ned i vandet. Nu strømmer vandet ud af sprækkerne under gællerne. Disse gæller er placeret under operculum.

Kredsløbssystemet

Fiskenes kredsløbssystem er ansvarlig for at transportere blod og næringsstoffer gennem hele kroppen. Blodet bevæger sig gennem kroppen gennem et netværk af blodkar. I modsætning til mennesker har fisk et enkelt kredsløb, hvor det iltfattige blod kommer til hjertet, hvorfra det pumpes til gællerne og derefter cirkuleres til hele kroppen. Fiskenes kredsløbssystem består af et hjerte, blod og blodkar. Fiskens hjerte er en simpel muskulær struktur, der er placeret mellem de bageste gællebuer. Hos de fleste fisk består hjertet af et forkammer, et hjertekammer, en sæklignende tyndvægget struktur kaldet sinus venosus og et rør, kaldet bulbus arteriosus. På trods af at hjertet består af fire dele, anses fiskens hjerte for at være tokammeret. Blodet indeholder plasma (den flydende del af blodet) og blodceller. De røde blodlegemer indeholder hæmoglobin, et protein, der letter transporten af ilt til hele kroppen, mens de hvide blodlegemer er en uundværlig del af immunsystemet. Trombocytterne hjælper med at få blodet til at koagulere. Blodet cirkulerer i hele kroppen ved hjælp af arterier og vener (blodkar). Arterierne er ansvarlige for at transportere iltet blod fra hjertet til resten af kroppen, mens venerne returnerer det iltfri blod fra de forskellige dele af kroppen til hjertet.

Skelet- og muskelsystem

Guldfiskens skelet er primært beregnet til at beskytte guldfisken, støtte dens struktur og løftestangseffekt og hjælper med produktionen af røde blodlegemer. En guldfisk' skelet består næsten udelukkende af små knogler og brusk, og den har næsten ingen store knogler. Knoglerne består næsten udelukkende af calcium. Der er 3 hovedmuskler i en guldfisk' muskelsystem, nemlig hale- og bagkropsmusklerne, kæbemusklerne og finnemusklerne. I hale- og bagkropsmuskulaturen er der myotomer, som er muskelblokke, og der er myosepta, som er bindevæv, der adskiller myotomer. Den horisontale septum adskiller myotomer i to dele, ventral og dorsal. I kæbemusklerne bruger guldfisken adduktionsmuskler til at lukke kæben og abduktionsmuskler til at åbne kæben. I guldfiskens finne muskler er der også adduktor- og abduktormuskler. Disse muskler bevæger guldfiskens finner væk fra og tæt på dens krop. Der er også erector-muskler i finnerne, som hjælper med fiskens stabilitet og fleksibilitet i finnerne.

Hukommelse og intelligens

Guldfisk har en hukommelse på mindst tre måneder og kan skelne mellem forskellige former, farver og lyde. Med positiv forstærkning kan guldfisk trænes til at genkende og reagere på lyssignaler af forskellige farver eller udføre tricks. Fiskene lærer at foregribe fodringerne, forudsat at de finder sted på nogenlunde samme tidspunkt hver dag.

Relaterede sider

  • Koi

Spørgsmål og svar

Spørgsmål: Hvad er guldfisk?


A: Guldfisk er en art af tamfisk, der tilhører karpefamilien.

Q: Hvor blev guldfisk domesticeret?


A: Guldfisk blev domesticeret i Kina under Tang-dynastiet.

Spørgsmål: Hvor store kan guldfisk blive?


Svar: Guldfisk kan blive op til 59 cm store og 3 kg tunge, men de fleste guldfisk bliver kun halvt så store.

Spørgsmål: Hvor længe kan guldfisk leve?


A: Guldfisk kan leve i op til 30 år i fangenskab, men de fleste guldfisk i akvarier dør tidligere, fordi akvariet er for lille.

Spørgsmål: Hvilken slags miljø skal guldfisk leve i?


A: Guldfisk har brug for meget plads, så de har plads til at svømme, og så vandet ikke bliver for hurtigt beskidt. De lever også bedst i temperaturer mellem 10 og 30 grader celsius.

Spørgsmål: Har guldfisk en kort hukommelse?


Svar: Nej, forskere har bevist, at guldfisk ikke har en kort hukommelse. De kan trænes til at udføre opgaver som f.eks. at sparke en lille bold under vand eller svømme gennem en labyrint.

Spørgsmål: Hvilke typer guldfisk er almindelige?


A: Den mest almindelige type guldfisk er guldfarvet, men guldfisk findes i mange forskellige former og størrelser. Mange guldfisk har flotte haler. En anden almindelig slags kaldes en black moor, som er sortfarvet. Vilde guldfisk kaldes preussiske karper og er sølvgrønne i farven.


Søge
AlegsaOnline.com - 2020 / 2025 - License CC3