Kameler: arter, evolution og fakta om dromedarer og bactriankameler

Opdag kamelernes arter, evolution og fascinerende fakta om dromedarer og bactriankameler — fra ørkenoverlevere til evolutionens skjulte historie.

Kameler er et pattedyr i Camelidae-familien. Kameler tilhører slægten Camelus. Der findes tre levende arter af kameler. De mest kendte er dromedarkamelerne (en pukkel) og bactriankamelerne (to pukkler).

Kameliderne omfatter som familie kameliderne fra den "nye verden": lama, alpaca, guanaco og vicuña.

Den tidligst kendte kamel, kaldet Protylopus, levede i Nordamerika for 40 til 50 millioner år siden i Eocæn. Den var på størrelse med en kanin og levede i de åbne skovområder i det, der nu er South Dakota.

Arter og taksonomi

De tre nulevende arter i slægten Camelus omtales ofte som:

• Dromedar (Camelus dromedarius) – en pukkel. Domestikeret og udbredt i Afrika, Mellemøsten og dele af Asien; findes også som store vilde/fjerntliggende bestande (f.eks. i Australien som frilevende populationer).
• Bactriankamel (Camelus bactrianus) – to pukler. Overvejende domesticeret og traditionelt brugt i Centralasien.
• Vild bactrian (Camelus ferus) – vild form, genetisk adskilt fra den tamme bactrian. Bestanden er lille og lever i aride egne i Centralasien.

Evolution og udbredelse

Kamelfamilien stammer fra Nordamerika. Fra de små tidlige former som Protylopus udviklede en række forskellige kamelider sig gennem paleogen og neogen. Nogle linjer vandrede vestpå over Beringstrædet og etablerede sig i Eurasien og senere i Afrika, mens andre udviklede sig til de sydamerikanske kamelider (llama, alpaca, guanaco, vicuña). Den lange evolutionære historie forklarer både de store fysiologiske tilpasninger til tørre områder og den geografiske spredning.

Fysiologi og tilpasninger

• Pukler: Humpene består primært af fedtvæv, som fungerer som energireserve. Dette giver kamelen mulighed for at klare perioder med sparsomme føde- og vandressourcer.
• Vand- og varmehåndtering: Kameler kan tolerere store variationer i kropstemperatur og udskille meget koncentreret urin samt tørre afføringsrester for at spare vand. De kan hurtigt genopfylde væsketabet ved at indtage store mængder vand ad gangen.
• Beskyttelse mod sand og sol: Tykke øjenvipper, tætsluttende næsebor der kan lukkes, og tyk pels, som isolerer mod både varme og kulde i ørkenens store døgnvariation.
• Føde: Generalistiske planteædere; de kan æde tør, tørret og bevokset vegetation, saltplanter og tornede buske takket være robuste tænder og et robust fordøjelsessystem.
• Unikke blodceller: Kameler har elliptiske (aflangede) røde blodlegemer, som er særligt modstandsdygtige over for dehydrering og osmoseforandringer.

Biologi, adfærd og livscyklus

• Størrelse og levetid: Kameler kan blive op til omkring 40–50 år gamle afhængigt af art og levevilkår.
• Reproduktion: Drægtighed varer typisk omkring 13–14 måneder, og hunner føder som regel étføl.
• Social adfærd: Mange kameler lever i grupper ledet af en dominerende han. Domesticerede kameler indgår i menneskers arbejde og kultur i årtusinder og er vant til at samarbejde med mennesker.

Domestikation, økonomisk og kulturel betydning

Kameler har været tæmmet af mennesker i flere tusinde år og spiller fortsat en vigtig rolle i ørkenområder og steppeområder som transportdyr, pakkedyr og malkedyr. De giver også kød, mælk, skind og uld. Kamelmælk er i mange samfund et vigtigt næringselement og anvendes både fersk og forarbejdet.

Bevarelse

Den tamme dromedar og den tamme bactrian er almindelige i menneskelige samfund, men den vilde bactrian (Camelus ferus) er truet og betragtes som kritisk truet i naturen på grund af habitatforringelse, konkurrence med husdyr og fragmentering af bestande. Bevaringsindsatser omfatter beskyttede områder, genetikovervågning og samarbejde mellem lande for at beskytte resterende levesteder.

Hurtige fakta

• Oprindelse: Nordamerika (tidlige kamelider som Protylopus).
• Arter: Tre nulevende i slægten Camelus.
• Tilpasninger: Hump, vandbesparende fysiologi, lukkende næsebor, tyk pels og kraftige tæer.
• Brug: Transport, mælk, kød, uld og kulturel betydning i ørken- og steppeområder.

Kameler er et godt eksempel på, hvordan pattedyr kan udvikle specialiserede træk, der gør dem i stand til at overleve under ekstreme klimatiske forhold, samtidig med at de har haft stor betydning for menneskelige samfund i tørre regioner.

Levested og tilpasning

Kameler lever i ørkener, hvor det er varmt og tørt. Kameler har tilpasset sig og fundet måder at overleve i ørkener på. De har en tyk hårpels, som beskytter dem mod varmen om dagen og holder dem varme om natten. Deres store fødder spreder deres vægt på sandet, når de går. Når der er mad og vand, kan en kamel spise og drikke store mængder af det og lagre det som fedt i puklen. Når der så ikke er mad eller vand, bruger kamelen fedtet som energi, og puklen bliver lille og blød. Kamelens affald indeholder meget lidt vand. Selv vandet fra kamelens ånde løber tilbage i dens mund. Kamelerne har buskede øjenbryn, der ikke lader sandet komme ind i øjnene i en sandstorm. Den har en lang slank hals for at kunne nå høje blade som f.eks. palmer, og gummipletter på maven og knæene for at beskytte huden, når den knæler og sidder på det varme sand. Disse dannes efter fem års alderen.

Kameler har en naturligt tilpasset temperaturregulering - de kan ændre deres kropstemperatur med seks grader Celsius i begge retninger. Den har to sæt øjenvipper, lukkemuskler i næsepassagerne med slidsede næsebor, behårede ører og hård, læderagtig hud, der beskytter kamelens hud i livsvigtige nødsituationer som f.eks. en sandstorm. Den har tykke, gummiagtige læber til at spise tørre, stikkende planter og en stor, behåret hale til at slå skadedyr som myg og fluer ihjel.

Kameler i 2003.

Livet

Kameler lever i grupper med en han, mange hunner og deres unge kalve eller kalve. De er dyr, der bruger deres hove.

Reproduktion

En ufødt kamel har en drægtighed på ca. 9 til 11 måneder. Der kommer normalt én kalv pr. fødsel. En kamelkalv kan kun løbe nogle få timer efter fødslen. Kalvene fravænnes, når de er ca. 1 år gamle.

Kost

I ørkenen fodrer man kameler med græs, korn, hvede og havre. Når kameler rejser i ørkenen, er det ofte meget svært at finde mad. Så dyret må måske leve af tørrede blade, frø og tornede kviste (uden at gøre deres mund ondt). Hvis der ikke er noget almindeligt foder, spiser kameler alt: læder, læder, selv deres ejers telt.

Fordøjelse

Kameler er drøvtyggere, men kameler tygger ikke deres mad særlig godt, før de synker den. Den første mave lagrer den mad, der ikke er tygget helt igennem. Senere vender denne mad (eller foderet) tilbage til kamelens mund, og kamelen tygger den igen. Derefter sluger kamelen foderet, og det går videre til de andre dele af maven for at blive fordøjet fuldstændigt.

En dromedarmor og hendes kalv.

Kameler og mennesker

Kameler har været domesticeret af mennesker i omkring 5000 år. De bruges til ridning og til at bære ting og til kød, mælk og uld.

Som tamdyr anvendes de i Afrika, Asien og siden det 19. århundrede også i Australien. Der lever stadig ca. 900-1000 vilde baktriske kameler i Kina, på den tibetanske højslette og i Mongoliet. Der findes ingen vilde dromedarer længere, men der findes undslupne tamdromedarer i Australien. I dag lever der omkring 700 000 dromedarer i Australien i vild tilstand i outbacken.

Et kameltog i Afrika.

Spørgsmål og svar

Q: Hvad er kameler?

Q: Hvor mange arter af kameler er der?

Q: Hvad er de to typer kameler, der er bedst kendt?

Q: Hvilke andre dyr er inkluderet i kameldyrfamilien?

Q: Hvor og hvornår levede den tidligst kendte kamel?

Q: Hvad var størrelsen på den tidligst kendte kamel?

Q: Hvor levede den tidligst kendte kamel?

Søg efter bogstav