Almindelig ært
En ært er botanisk set en frugt, selv om den behandles som en grøntsag i madlavning. Udtrykket bruges oftest til at beskrive de små kugleformede frø eller bælgene fra bælgplanten Pisum sativum. Dette var den oprindelige modelorganisme, som Gregor Mendel brugte i sit tidlige arbejde med genetik.
Navnet bruges også til at beskrive andre spiselige frø fra Fabaceae, som f.eks. pigeonært (Cajanus cajan), kikært, koært (Vigna unguiculata) og frøene fra flere arter af Lathyrus.
P. sativum er en etårig plante. Det er en kold sæsonafgrøde, der plantes om vinteren. Den gennemsnitlige ært vejer mellem 0,1 og 0,36 gram. Arten er som frisk grøntsag, men dyrkes også til tørre ærter som f.eks. flækærter. Disse sorter kaldes typisk for markærter.
P. sativum er blevet dyrket i tusindvis af år, dyrkningsstederne er blevet beskrevet i det sydlige Syrien og det sydøstlige Tyrkiet, og nogle hævder, at dyrkningen af ærter sammen med hvede og byg synes at være forbundet med udbredelsen af neolitisk landbrug i Europa.
Pisum sativum
Beskrivelse af Pisum Sativum
Det er en grøntsagsafgrøde i den kølige årstid. Frøene kan sås, så snart jordtemperaturen når 10 °C, og planterne vokser bedst ved temperaturer mellem 13 °C og 18 °C. De trives ikke i sommervarmen i varmere tempererede og tropiske lavlandsklimaer, men vokser godt i køligere tropiske områder i høj højde. Ærter vokser bedst i let sure, veldrænede jorde.
Ærteplante
Spredning af frø
Frøene spredes, når bælgen når modenhed og brister. Det spreder ærterne over en så stor afstand, som det er muligt for planten.
Forskellige sorter af ærter
Der er blevet fremavlet flere sorter af P. sativum. Blandt de mest dyrkede eksempler kan nævnes:
- Pisum sativum var. macrocarpon er almindeligvis kendt som sneærten
- Pisum sativum var. macrocarpon ser. cv. er kendt som sukkerærter
Måder at spise ærter på
Friske ærter spises ofte kogte og krydret med smør og/eller mynte som en grøntsag som tilbehør. Der tilsættes også ofte salt til ærter, når de serveres. Friske ærter bruges også i tærter, salater og gryderetter. Ærter i bælg (især søde sorter kaldet mangetout og sukkerærter, eller de fladere "sneærter", kaldet hé lán dòu, 荷兰豆 på kinesisk) bruges i røreste retter, især i det amerikanske kinesiske køkken.[2] Ærter i bælg holder sig ikke godt, når de først er plukket, og hvis de ikke bruges hurtigt, opbevares de bedst ved tørring, konservering eller frysning inden for få timer efter høst.
Tørrede ærter laves ofte til en suppe eller spises blot alene. I Japan og andre sydøstasiatiske lande, herunder Thailand, Taiwan og Malaysia, bliver ærterne ristet og saltet og spist som snacks. I Det Forenede Kongerige bruges marvfedtærter til at lave pease pudding (eller "pease porridge"), en traditionel ret. I Nordamerika er en lignende traditionel ret en suppe af flækkede ærter.
I det kinesiske køkken anvendes ærtespirer (豆苗 dòu miáo) ofte i wokretter, og prisen er relativt høj på grund af den behagelige smag.
Nogle former for etikette kræver, at ærter kun spises med en gaffel og ikke skubbes på gaflen med en kniv [3][4].
Tørre, gule flækærter
Spørgsmål og svar
Q: Er en ært en grøntsag eller en frugt?
A: Selvom den behandles som en grøntsag i madlavningen, er en ært botanisk set en frugt.
Q: Hvad hedder den bælgplante, som Gregor Mendel brugte i sit arbejde med genetik?
A: Den bælgplante, Gregor Mendel brugte i sit arbejde med genetik, er Pisum sativum.
Q: Findes der andre spiselige frø fra Fabaceae-familien ud over ærter?
A: Ja, der er andre spiselige frø fra Fabaceae-familien, som dueært, kikært, koært og frøene fra flere arter af Lathyrus.
Q: Hvilken slags plante er P. sativum?
A: P. sativum er en enårig plante.
Q: Hvornår plantes P. sativum?
A: P. sativum er en afgrøde til den kølige årstid, som plantes om vinteren.
Q: Hvad er gennemsnitsvægten for en ært?
A: Den gennemsnitlige ært vejer mellem 0,1 og 0,36 gram.
Q: Har P. sativum været dyrket i lang tid?
A: Ja, P. sativum har været dyrket i tusinder af år, og dens dyrkning er endda blevet sat i forbindelse med spredningen af det neolitiske landbrug til Europa.
